Tv-interviewet med Helene Lykke og Lasse Hildingberg d. 13. marts 2026
POLITIK. Torsdag den 19. marts inviteres borgerne i Fredericia til borgerdialogmøde i MESSE C fra kl. 1630, hvor lokale folketingskandidater skal svare på spørgsmål fra borgerne. Forud for arrangementet mødte vi to af kandidaterne, Helene Lykke fra Liberal Alliance og Lasse Hildingberg fra Venstre, til en samtale om valgkampen – og om hvorfor de mener, at Fredericia har brug for sin egen stemme på Christiansborg.
Helene Lykke, der bor i Fredericia med sin kone og familiens hund, lægger vægt på både lokale og nationale dagsordener i sin kampagne. »Jeg stiller jo op, fordi jeg mener, at jeg har noget at byde på og kan bidrage med,« siger hun.
Hun peger blandt andet på familiepolitik, psykiatri og økonomiske rammevilkår som centrale emner. »Jeg går valg på, at vi skal med frihed til familierne. Det skal være muligt at få tilskud til hjemmepasning i alle landets kommuner, og vi skal styrke psykiatrien.«
Samtidig mener hun, at Fredericia har brug for en stærkere repræsentation nationalt. »Jeg mener, at det er rigtig vigtigt, at vi får en fredericianer på borgen, fordi vi simpelthen har oplevet flere sager, hvor vi er blevet glemt eller tromlet.«
Hun nævner blandt andet støjproblemerne ved havnen som et eksempel på en lokal sag, der kan have brug for stærkere politisk opmærksomhed. »Hvis man ikke kender det eller bor i området, så ved du simpelthen ikke, hvad der foregår.«
Lokale udfordringer skal løftes nationalt
For Lasse Hildingberg, der både er jurist og byrådsmedlem i Fredericia, var springet til et folketingskandidatur derfor heller ikke langt. »Jeg arbejder som jurist dagligt, men er også en del af byrådet, og derfor var det nærliggende for mig også at hoppe ind i det her folketingskandidatur.«
Han mener, at flere af Fredericias udfordringer kræver national politisk handling. »Der er nogle udfordringer, som vi skal have løst nationalt, men som også vedrører lokalt.«
Blandt de emner, han vil arbejde med, nævner han blandt andet støjproblemer og folkeskolen. »Jeg kommer blandt andet til at fokusere rigtig meget på de støjproblematikker, som vi oplever for eksempel ude i Erritsø omkring motorvejen.«
Samtidig ser han behov for et løft af folkeskolen. »Vi skal løfte kvaliteten i vores folkeskole, fordi vi oplever nogle udfordringer i dag i forhold til blandt andet læring.«
Men det vigtigste er ifølge ham, at en lokal repræsentant kan tale Fredericias sag. »Det kan godt være, at man er opstillet i Fredericiakredsen, men hvis man ikke er herfra, så kommer man ikke til at tale den sag.«
Demokratiet møder borgerne
Begge kandidater oplever, at vælgerne engagerer sig i valgkampen – også selv om den i år foregår i en verden præget af uro.
Helene Lykke fortæller om mange positive møder med borgerne. »Folk er jo meget positive, synes jeg.«
Samtidig mener hun, at nogle vigtige emner mangler opmærksomhed. »Jeg synes, det er lidt sjovt med den valgkamp her, at psykiatrien og handicapområdet har ikke fået ret meget fokus.«
For Lasse Hildingberg handler valgkampen i høj grad om dialog. »Valgkamp er jo en fejring af vores demokrati.«
Han oplever, at mange borgere kan se værdien i lokal repræsentation. »Det er der rigtig mange, der godt kan relatere til, på tværs af partifarver.«
Borgerne får ordet
Netop dialogen er også omdrejningspunktet for borgerdialogmødet. Her er det borgerne, der stiller spørgsmålene.
Lasse Hildingberg forventer, at mødet kan give kandidaterne vigtig viden om, hvad der optager fredericianerne. »Jeg håber, det bliver en debat, hvor vi er rigtig gode til at lytte alle lokale kandidater.«
Helene Lykke er enig. »Fredericianerne, der er over 50.000, ser jo noget forskelligt alle sammen. Og hvad er vigtigt for dem? Det tror jeg er rigtig vigtigt, at vi har fokus på.«
Borgerdialogmødet og valgdebatten i MESSE C
Det var det 2. interview i optakten til borgerdialogmødet i MESSE C torsdag den 19. marts 2026, kl. 1630-1900, hvor de lokale kandidater møder borgerne til dialog, efterfulgt af fællesspisning og en større valgdebat fra kl. 19 – 21, hvor alle 12 partier, som stiller op til Folketingsvalget, er invitereret til en valgdebat, hvor borgerne har serveretten og stiller spørgsmål til folketingskandidaterne.
SAMFUNDSANALYSE: I den seneste samfundsanalyse skrev jeg om, ”Hvordan genskaber vi en meningsfuld verden anno 2026? – Fra eksistentiel diagnose til konstruktiv handling”. Den var skrevet umiddelbart før Folketingsvalget blev udskrevet d. 26. februar, og udgivet d. 01. marts, få dage efter. Analysens måske vigtigste budskab fra Viktor E. Frankl og Karl E. Weick, de to teoretikere, som jeg anvendte, var, at Frankl mente, at: ”genskabelsen af en meningsfuld verden begynder ikke med en stor plan. Den begynder med viljen til at handle, ansvaret for at forbinde og modet til at insistere på, at retning er mulig – selv når verden føles kaotisk. Men det er ikke ”et enten eller”. Som Weick peger på, må vi ikke tabe det store billede i forenklings tegn, og det var Frankl for så vidt også enig i.”
Valgets udskrivelse fik mig til at stoppe op – midt i samfundsanalysens udfoldelse – og stille spørgsmålet: Hvordan kan vi som borgere bruge denne tese og dette teoretiske baggrundstæppe midt i en hektisk, kaotisk og uoverskuelig valgkamp? Det handler denne samfundsanalyse om.
To teorier, der mødes – og tilsammen peger fremad
For at forstå, hvad mening er, og hvordan vi skaber den, tager jeg forsat afsæt i de to tidligere omtalte og anvendte tænkere, der sjældent sættes sammen, men som supplerer hinanden med næsten påfaldende præcision: den østrigske psykiater Viktor Frankl og den amerikanske organisationsteoretiker Karl E. Weick.
Viktor Frankl overlevede Auschwitz og Dachau og vendte derfra tilbage med en erkendelse, der er mere aktuel end nogensinde: At det ikke er omstændighederne, der bestemmer et menneskes indre frihed, men de valg, vi træffer i mødet med omstændighederne. I sit hovedværk “Man’s Search for Meaning” (1946) skriver han:
“Mennesket har alt fra sig taget – alt undtagen én ting: den sidste af de menneskelige friheder –friheden til at vælge sin holdning under enhver omstændighed, friheden til at vælge sin egen vej.”
Frankl beskriver tre veje til mening: At skabe noget af værdi, at opleve noget eller nogen af dybde, og – den sværeste – at vælge sin holdning i mødet med lidelse og begrænsning. Det er ikke en passiv eller nostalgisk filosofi. Det er en radikal påmindelse om, at mening ikke er noget, vi finder, men noget, vi aktivt skaber og bærer ansvar for.
Karl E. Weick tilfører en anden og komplementerende dimension. Hans begreb sensemaking – meningsskabelse – beskriver den proces, hvorigennem mennesker og organisationer fortolker og reagerer på en kompleks og tvetydig virkelighed. Weick viser i “Sensemaking in Organizations” (1995), at vi ikke oplever verden og derefter tilskriver den mening. Vi skaber mening løbende, retrospektivt og – afgørende – i fællesskab:
“Meningsdannelse handler om samspillet mellem handling og fortolkningsnarere end evalueringens indflydelse på valg.”
Weicks pointe er, at de fortællinger, vi deler i en organisation eller et fællesskab, ikke blot beskriver virkeligheden. De konstituerer den. Når fælles fortællinger bryder sammen – i en organisation, i et samfund, i en familie – mister vi ikke blot orienteringen. Vi mister selve fundamentet for fælles handling.
Frankl giver os det individuelle meningsansvar. Weick viser os, at mening altid skabes i et socialt rum. Tilsammen udgør de et stærkt fundament for det, vi kan kalde meningsfulde liv i en meningsfyldt verden: liv, hvor det personlige og det kollektive gensidigt styrker hinanden.
Modellen: MENING I BEVÆGELSE
På baggrund af disse to teorier og mine egne ledelseserfaringer foreslår jeg en model med tre sammenvævede elementer – en model, jeg kalder Mening i Bevægelse. Den er ikke statisk, men cirkulær og dynamisk: Hvert element forudsætter og forstærker de andre.
M – Mennesket er udgangspunktet. Det enkelte menneske bærer et unikt potentiale og et reelt ansvar for at fortolke og handle. Vi kan ikke altid vælge, hvad der sker med os, men vi kan altid vælge, hvad vi gør med det, der sker. Det kræver mod, selvindsigt og – ikke mindst – tid til refleksion. I en verden, der konstant kræver reaktion, er den dybeste mangelvare ikke information, men ro til at spørge: Hvad giver mit liv retning? Hvad er jeg villig til at stå for?
F – Fællesskabet er det rum, hvori mening tager form. De fælles fortællinger, vi bærer og vedligeholder i fællesskabet – hvad enten det er familien, arbejdspladsen eller lokalsamfundet – afgør, om vi oplever livet som sammenhængende eller fragmenteret. Et fællesskab, der mangler fælles fortællinger, er ikke et fællesskab. Det er en samling individer, der tilfældigvis befinder sig på det samme sted.
H – Handlingen binder de to første elementer sammen. Mening opstår ikke altid før handling, men ofte igennem den. Den, der venter på fuldstændig klarhed, inden han eller hun handler, venter forgæves. Mening er ikke en tilstand, vi opnår én gang for alle. Det er en praksis, vi gentager og forfiner dag for dag.
Modellen er cirkulær: Individet bidrager med sit potentiale til fællesskabet, fællesskabet bærer og beriger individet, og begge realiseres og udvikles gennem handling. Der er ingen naturlig start og ingen endelig slutning – kun bevægelse.
Spørgsmål til politikerne – og til os selv som borgere
Vi er i disse uger vidne til et dansk Folketingsvalg, og de politiske partier konkurrerer om vores stemmer med programmer, løfter og dagsordener. Det er naturligt og nødvendigt i et demokrati. Men som borgere har vi ret til – og ansvar for – at stille et grundlæggende spørgsmål, der sjældent stilles højt nok i en valgkamp:
”Hvilken fortælling om Danmark tilbyder I –og hvad er jeres svar på det voksende behov for mening, sammenhæng og fællesskab i vores samfund?”
Det er ikke et spørgsmål om økonomi, enkeltsager eller velfærdsbudgetter alene. Det er først og fremmest et spørgsmål om, hvilken vision for det menneskelige liv, det danske samfund skal bære og blive bære- og væredygtige af.
Vi må insistere på, at politikerne forholder sig konkret til mindst tre dimensioner:
For det første: Hvordan vil I styrke de nære fællesskaber – familier, lokalsamfund, foreningsliv, arbejdspladser – der er de egentlige rum for meningsskabelse? Store institutioner og nationale politikker sætter rammerne, men mening skabes ikke i et ministerium. Den skabes der, hvor mennesker mødes og handler sammen lokalt.
For det andet: Hvordan vil I sikre, at de mennesker, som er mest udsatte for meningsløshed – de ensomme, de unge uden fodfæste, de ældre, der er overset, ”de udenforstående” – gives reel mulighed for at være en del af et fællesskab, der ser dem og bruger dem?
For det tredje: Hvilken fortælling om det danske fællesskab vil I lede ud fra? Ikke blot en historisk fortælling om, hvem vi har været – men en levende og inkluderende fortælling om, hvem vi ønsker at blive, og hvad vi er villige til at gøre for hinanden.
Weick minder os om, at de fælles fortællinger, et samfund bærer, former den virkelighed, vi lever i. Frankl minder os om, at ansvaret for mening ikke kan delegeres til politikerne – det begynder hos os selv. Men politikerne kan enten understøtte eller undergrave de betingelser, der gør meningsfulde liv mulige.
Lad os som borgere kræve svar. Og lad os stille spørgsmålene ikke blot til kandidaterne, men også til os selv. Og gør det sidste først.
Fra tanke til handling
Meningsfulde liv i en meningsfyldt verden skabes ikke af store systemer eller politiske beslutninger alene.
De skabes også i mødet mellem mennesker, der deler fortællinger, træffer valg og handler med omsorg – i regimentet under forandring, i en belejret by under beskydning, i en familie ved middagsbordet, i en arbejdsplads i krise, og i et demokrati ved et valg.
Stil dig selv tre spørgsmål – ikke én gang, men som en løbende praksis:
Hvad giver du mening i din hverdag – og hvad giver mening for dig?
Hvilke fællesskaber er du en del af, og hvilke nye, fælles fortællinger trænger de til?
Hvilke handlinger kan du tage i dag for at bidrage til et mere meningsfuldt liv, både for dig selv og for dem omkring dig?
Viktor Frankl formulerede det med en klarhed, der ikke er blevet mindre sand med årene:
“I sidste ende er meningen med livet ikke at finde – men at skabe.”
Og Karl E. Weick minder os om, at denne skabelse aldrig sker i isolation. Den sker i mødet mellem mennesker, der deler fortællinger, træffer valg og handler med omsorg for hinanden. Opgaven begynder altid med ét menneske, der beslutter sig for at tage den alvorligt. Måske begynder det med dig.
Den enkelte borgers valg
Midt i den hektiske valgkamp og usikkerhed om, hvor krydset skal sættes (jeg har selv været en af dem) kan jeg kun anbefale, at TEST dine egne refleksioner i ovenstående model ”Mening i bevægelse” og OVERVEJ dine svar på de stillede i afsnittet ”Spørgsmål til politikerne – og os selv som borgere”, for:
”Når du først ved, hvor du selv står og vil hen, og når du ved, hvad der giver mening for dig selv og dine nærmeste, så ved du også, hvor krydset skal sættes.”
Fortsat god valgkampagne til alle opstillede. Held og lykke med krydset til borgerne😊
SUNDHED. Alt for få børn og unge får den psykiatriske udredning, de har ret til inden for lovens frist. Nye tal viser, at kun 16 procent af de børn, der havde brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien i 2025, blev udredt til tiden.
Det fremgår af nye tal fra Sundhedsdatabanken, som blev offentliggjort fredag. Ifølge loven skal børn og unge udredes inden for 30 dage, men i praksis er ventetiden langt længere. I gennemsnit gik der sidste år 163 dage, før en udredning blev gennemført. Året før var gennemsnittet 146 dage.
Tallene bekymrer Psykiatrifonden.
»Det er svært at blive ved med at se så ringe tal. Hver eneste dag er der børn og unge i Danmark, som ikke kommer i skole, som isolerer sig og glider længere væk fra det liv, de havde. De og deres familier venter desperat på at få svar og ikke mindst hjælp,« siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Samtidig viser tallene store forskelle mellem regionerne. Region Midtjylland ligger lavest, hvor kun otte procent af børnene bliver udredt til tiden. I Region Sjælland er tallet 14 procent, mens 18 procent bliver udredt rettidigt i Region Hovedstaden. I Region Syddanmark er tallet 21 procent, og Region Nordjylland klarer sig bedst med 23 procent.
Selv i den region, hvor det går bedst, må størstedelen af børnene dog stadig vente for længe på en afklaring.
Ventetiden og usikkerheden kan få store konsekvenser for familierne. En undersøgelse blandt forældre til børn med psykiske vanskeligheder viser ifølge Psykiatrifonden, at 84 procent oplever alvorlige følgevirkninger af barnets situation og manglen på hjælp. Det kan blandt andet være skilsmisse, økonomiske problemer, belastningsreaktioner eller tab af arbejde.
»Imens går børneliv i stå, og familier går i stykker. Det ved vi,« siger Marianne Skjold.
Fra 1. januar i år er der indført en ny rettighed, som giver børn og unge krav på både udredning og opstart af behandling inden for 60 dage. De første tal for, hvordan den nye ordning fungerer, forventes offentliggjort til juni.
Direktøren håber, at ændringen kan gøre en forskel, men understreger samtidig, at udviklingen skal følges tæt.
»Den nye rettighed kan blive et fremskridt, men vi skal følge tæt, om børn faktisk får hjælp hurtigere. Vi håber, at den nye rettighed frigør tid til at få flere igennem. Den rummer også muligheden for at sætte behandling i gang allerede under udredning. Vi havde gerne set, at det var et krav, men vi håber, at det sker i mange tilfælde.«
Samtidig bliver mange børn slet ikke optaget i psykiatrien. Tal fra sidste år viser, at næsten hvert tredje barn, der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, bliver afvist. Det svarer til omkring 8000 børn.
Det efterlader ifølge Psykiatrifonden nogle familier i en svær situation.
»Med andre ord bliver døren lukket allerede, før børnene når frem. Samtidig vurderer kommunerne, at mange af børnene har for tunge problemer til, at de kan hjælpe dem der. Så de er for raske til det ene og for syge til det andet. Det er en fuldstændig urimelig og umulig situation at sætte familier og deres børn i.«
Der er afsat omkring 280 millioner kroner til mere kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien som led i den tiårsplan for psykiatrien, der blev præsenteret i maj 2025. Ifølge Psykiatrifonden er investeringerne nødvendige, men problemerne vil ikke forsvinde fra den ene dag til den anden.
»De store investeringer er nødvendige, men de løser ikke problemerne fra den ene dag til den anden. Derfor må vi gøre alt, hvad vi kan, for de børn og unge, der står og venter lige nu.«
Psykiatrifonden peger blandt andet på, at midlertidige løsninger kan være nødvendige i ventetiden.
»Der er brug for midlertidige løsninger, mens de langsigtede investeringer begynder at virke. Det kunne fx være at arbejde endnu mere med at få voksenpsykiatere til at hjælpe nogle af de ældste børn og unge.«
Ifølge Marianne Skjold vil der også fremover være brug for flere politiske initiativer.
»Selv om det er valgkamp lige nu, og der er mange løfter og udspil i luften, så tror jeg på, at alle politikere kan se, at vi kun lige er gået i gang med at stabilisere psykiatrien. Når det er gjort, skal vi bygge op og udvikle, og det kan vi kun med flere midler og flere planer.«
ERHVERV. Klokken var fem om morgenen, da arbejdet begyndte. Og det fortsatte helt frem til midnat. Torsdag blev fundamentpladen til Fredericia Shippings kommende kalksiloer i Taulov støbt, og det krævede en betydelig indsats: omkring 30 lastbiler leverede tilsammen cirka 350 kubikmeter beton til den massive plade.
Projektet drejer sig om fire siloer på hver 300 kubikmeter, der skal gøre det muligt at losse kalk direkte fra banevogn via silo og videre på lastbil. En løsning, der ifølge virksomheden markant vil effektivisere håndteringen af kalktransport i Taulov.
Med fundamentet nu på plads går projektet ind i næste fase. Opførelsen af selve siloerne er planlagt til at begynde fra onsdag i næste uge, og siloerne forventes færdige i fjerde kvartal.
Fredericia Shipping fremhæver, at stabile vejrforhold var afgørende for torsdagens støbearbejde, og at dagen heldigvis bød på gode betingelser for et projekt af denne størrelse.
KRIMi. Fyns Politi efterlyser en 32-årig polsk mand, Mateusz, som har været savnet siden mandag den 9. marts.
Ifølge politiet forlod han sin bopæl i Ullerslev mandag den 9. marts 2026 kl. 17.20, og han er ikke set siden.
Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde ham. I en myndighedsmeddelelse skriver Fyns Politi »Vi beder borgerne om hjælp til at finde ham.«
Har man set Mateusz eller ligger inde med oplysninger, der kan være relevante for sagen, opfordrer politiet til at kontakte dem.
»Har du set Mateusz, eller har du oplysninger, der kan være relevante for sagen, bedes du kontakte politiet på telefon 114.«
Politiet oplyser, at de er klar til at modtage henvendelser fra borgere, som kan hjælpe i sagen. Samtidig takker de på forhånd for hjælpen fra offentligheden.
POLITIK. En ny afsløring fra TV2 om håndtering af asbest får nu politisk opmærksomhed. Sagen handler om firmaet Dictum Rengøring, som ifølge TV2 har fjernet asbest på en måde, der kan være i strid med reglerne og potentielt farlig for både medarbejdere og beboere.
Asbest er fortsat den største enkeltstående årsag til arbejdsrelaterede dødsfald i Danmark. Hvert år får omkring 300 danskere konstateret en asbestrelateret kræftsygdom.
Sagen får nu SF’s retsordfører Karina Lorentzen til at efterlyse politisk handling.
»Det her firma ser ud til både at opføre sig i strid med loven, og så har ejeren en række konkurser bag sig, hvor det ligner regulært konkursrytteri. Han har en autorisation, og jeg vil foreslå, at man sørger for, at sådan en kan inddrages ligesom for au pairs, som bliver udnyttet«, siger Karina Lorentzen.
Ifølge SF er det særligt problematisk, at virksomheden samtidig optræder som sponsor i erhvervsnetværk og sponsorlounger på Vejle Stadion.
»Det er helt uacceptabelt, hvis virksomheder, der bryder arbejdsmiljøregler og udsætter medarbejdere for livsfarligt arbejde, samtidig kan købe sig til prestige og netværk gennem sponsorlounger. Arbejdskriminalitet skal ikke kunne vaskes ren gennem erhvervssponsorater«, siger Karina Lorentzen.
Hun mener samtidig, at der er behov for en langt strammere kontrol med området.
»Det kan i yderste konsekvens koste liv, når Arbejdstilsynet stækkes og skæres på. Det er dumt«, siger hun.
TV2’s afsløring sætter dermed igen fokus på håndteringen af asbest og kontrollen med virksomheder, der arbejder med det farlige materiale.
OPINION. At være borgmester er mere end at klippe snore, klappe en ged til et byarrangement eller stå foran et kamera ved endnu en reception. Borgmesterposten er formandsposten i bestyrelsen for “virksomheden Fredericia”. Det er herfra retningen skal sættes, strategien lægges og kursen for byens udvikling tegnes.
Derfor melder spørgsmålet sig naturligt: Hvad vil borgmesteren og Venstre egentlig med Fredericia? En by udvikler sig ikke af pæne ord – den udvikler sig af beslutninger. Der er snart gået 100 dage med Venstre ved roret på rådhuset. Men hvor er initiativerne? Hvor er visionerne? Hvor er de konkrete planer, der viser, hvilken vej byen skal bevæge sig?
Indtil videre er stilheden bemærkelsesværdig. Fredericia har masser af potentiale – men potentiale uden politisk retning bliver hurtigt til stilstand
Har borgmesteren overtaget den socialdemokratiske politiske stil, hvor man administrerer frem for at lede – en stil, hvor ambitionerne bliver små, og hvor der ikke skabes ny værdi for byen? Eller arbejder man i kulissen med en plan, som endnu ikke er blevet præsenteret for borgerne?
Fredericia står over for betydelige økonomiske udfordringer. Der skal findes store besparelser i de kommende år. Alligevel hører vi meget lidt om, hvilke prioriteringer der venter. Hvor skal pengene findes? Hvilke nye indtægtskilder vil man satse på og hvordan, for at styrke kommunens økonomiske grundlag?
Kort sagt: Hvad vil borgmesteren og Venstre egentlig med deres nye ansvar – og hvor er retningen for Fredericia? Mulighederne står i kø. Business Fredericia har sat klare mål. Men hvor er de politiske visioner, der skal bringe byen derhen?
Monjasa Park var ved at falde til ro fredag aften. På fanafsnittet stod en lille gruppe af FC Fredericias mest trofaste tilhængere stadig tilbage og pakkede trommer og flag sammen. De sidste sange var for længst forstummet, men nogle bliver altid stående lidt længere, også når resultatet gør ondt.
På banen havde Randers netop vundet 3-0 i kvalifikationsspillets første runde, og få minutter efter slutfløjtet stod FC Fredericias cheftræner Michael Hansen og satte ord på kampen i et interview efter opgøret.
Spørgsmålet var lige til. Om han var skuffet efter et nederlag på hjemmebane.
»Selvfølgelig er vi skuffede. Vi håbede selvfølgelig på, at vi kunne få noget med i dag. Vi vidste godt, at det ville blive svært. Jeg synes, at Randers er et meget stabilt hold og et rigtig godt hold. Og det får vi jo at se i dag.«
FC Fredericia gik ind til opgøret med tro på tingene efter en periode med stærke resultater. Men allerede i første halvleg fik Randers skabt den afstand i kampen, som FC Fredericia aldrig for alvor fik lukket igen. Michael Hansen pegede især på de to første scoringer som afgørende for kampens udvikling.
»Efter det jeg synes er to dumme mål, en stor fejl af vores målmand til 2-0, men også en dårlig opdækning til 1-0, jamen så er kampen jo faktisk lukket ned der, og det er den jo. Qua Randers’ kvalitet i dag lukker de os de sidste 20-30 meter på banen. Der er vi jo lukket ned.«
FC Fredericia havde i perioder bolden og forsøgte at sætte tempo i spillet, men det blev sjældent farligt inde foran Randers’ mål.
»Meget få afslutninger, om nogen, inden for rammen. Så det er en fortjent sejr til Randers. Ikke mindst fordi vi ikke kunne lave spænding i kampen efter de to første mål.«
En af de situationer, der kunne have ændret kampens dynamik, kom i anden halvleg. FC Fredericia fik bolden i mål, men scoringen blev annulleret for frispark, og efter et VAR-tjek fastholdt dommeren sin kendelse. Michael Hansen blev spurgt ind til episoden, hvor der blev dømt frispark mod Friday Etim.
»Nej, det ved jeg ikke. Det gør dommeren, og det er jo det, jeg skal forholde mig til.« Cheftræneren lagde dog ikke skjul på, at situationen kunne have fået betydning for resten af kampen.
»Det var vores chance for at komme tilbage. Det var jo et eller andet mål i løbet af anden halvleg, som måske ikke engang behøvede at komme så tidligt. Nogle gange sker der noget, når der kommer sådan en reducering lidt sent, og det var jo vores chance.« En reducering til 2-1 kunne have ændret dynamikken.
»Det var jo at komme på 2-1 i den situation der. Det er ikke sikkert, at det havde været fortjent, men det havde været vores chance. Når der sker et mål, så forandrer fodboldkampe. Vi var ikke dygtige nok til at lave mål. Og i det her tilfælde var der frispark, så jeg har ikke så meget egentlig til det. Dommeren dømmer den, og så er det jo sådan der.«
Fra tribunerne kunne det ellers virke som om FC Fredericia kom ud til anden halvleg med mere energi. Spillet blev flyttet længere frem på banen, og hjemmeholdet havde længere perioder med bolden. Men ifølge Michael Hansen begyndte den udvikling allerede inden pausen.
»Jeg synes ikke, vi kommer anderledes ud i anden halvleg. Jeg synes, vi slutter første halvleg de sidste 20 minutter. Jeg synes, det er os, der prøver at sætte tempoet med bolden. Jeg synes, vi gør det rigtig godt op til de sidste 30 meter.« I de områder fandt FC Fredericia flere gange de rum, hvor spillet kunne blive farligt.
»Der synes jeg faktisk, at vi finder rigtig mange gode rum. Vores forreste folk, specielt bag Etim, får lov at drive bolden de sidste midt på deres halvdel op imod deres mål. Og det gør de også, det bliver vi ved med i anden halvleg.« Men i de afgørende situationer manglede den sidste kvalitet.
»Men det bliver jo ikke til mere derfra. Så derfor må jeg jo bare anerkende, at den måde Randers får lukket os ned på, den manglende kvalitet eller opfindsomhed, held, timing, den gør jo, at vi ikke rigtig har chancer inde i deres felt.«
OPINION. Psykisk sygdom er en af de største sundhedsudfordringer i Danmark, men samtidig en af dem, vi taler mindst åbent om. Omkring 82 procent af danskerne vil på et tidspunkt i livet få en psykiatrisk diagnose eller komme i behandling. Allerede i 2015 vurderede OECD, at psykisk sygdom kostede Danmark omkring 5,4 procent af BNP – cirka 110 milliarder kroner årligt. Det viser, at psykisk sygdom ikke er en nicheudfordring, men en samfundsudfordring. Hvert år lever over 500.000 danskere med depression, og omkring 6.700 dør årligt som følge heraf. Psykisk sygdom påvirker ikke kun den enkelte, men også familier, arbejdspladser og fællesskaber. Samtidig er de økonomiske konsekvenser store.
Alligevel oplever mange patienter et system med lange ventetider, fordomme i hobevis og uklare behandlingsforløb. I modsætning til andre sygdomsområder mangler psykiatrien ofte den samme sammenhæng, struktur i behandlingen og respekt. Alligevel er det vigtigt at huske, at en diagnose ikke behøver definere et menneskes liv. Mange lever gode og meningsfulde liv med psykisk sygdom, men dem skal der være flere af. Derfor er tanken med de nye kommunale tilbud til børn og unge et skridt i den rigtige retning, ligesom civilsamfundet spiller en vigtig rolle gennem organisationer som SIND, Psykiatrifonden og Headspace.
Men løsningen handler ikke kun om politisk prioritering og systemer. Psykisk sygdom er præget af stigma og fordomme, faktisk oplever hele 60% at blive diskrimineret på baggrund af deres psykiske sygdom. Derfor er afstigmatisering og øget brug af peermedarbejdere vigtig, så vi ikke går glip af så meget menneskeligt potentiale.
Hvis vi vil tage psykisk sygdom alvorligt, kræver det altså et forsat fokus på psykiatrien, men også en mere åben samtale i hele samfundet. Psykisk sygdom handler nemlig ikke kun om diagnoser – men om mennesker med ressourcer og potentiale. Derfor skal vi styrke psykiatrien. Det er ganske enkelt for dyrt at lade være.
FC Fredericia tabte 0-3 til Randers FC i åbningskampen af kvalifikationsspillet på en mørk fredag aften på Monjasa Park, hvor 2.035 tilskuere så gæsterne straffe fredericianerne for kostbare fejl i en kamp, hvor hjemmeholdet i perioder sad på store dele af spillet, men aldrig for alvor blev farlige nok.
Stor oplevelse for dagens indløbsbørn at løbe på banen med de lokale superligaspillere. Foto: AVISEN
FC Fredericia startede bedst og satte tidligt Randers under pres. Jonatan Lindekilde ramte stolpen allerede i kampens fjerde minut efter en god omstilling, og i de første minutter var det hjemmeholdet, der dikterede tempoet på Monjasa Park. Men fodbold er et spil, der ikke altid belønner dem, der starter bedst.
Lindekilde var tæt på at bringe FC Fredericia i front med et følt spark, men træværket reddede Randers FC. Foto: AVISEN
For fem minutter efter Lindekildes stolpeskud stod der 0-2 på resultattavlen. Mathias Greve steg til vejrs i feltet i det niende minut og headede præcist ind fra nært hold på et indlæg fra Elies Mahmoud. Etienne Green var uden chance. Og inden støvet havde lagt sig, opstod kampens afgørende øjeblik. Green fumlede med bolden ved foden, Warren Caddy opsnappede situationen og satte roligt bolden i et tomt mål. To mål på tre minutter — særligt Caddys mål opstået af fredericianernes egne fejl. Kampbilledet var tegnet.
Michael Hansen var tydeligt påvirket af det, han så. Cheftræneren bevægede sig langt ned af linjen for at dirigere sine spillere og lod frustrationerne komme til udtryk, hvilket fik fjerdedommeren Aydin Uslu til at bede ham om at finde tilbage til sit tekniske felt. Det var et sjældent syn, for hurtigt var Hansen tilbage i den rolige, analytiske position, han normalt ses i under en fodboldkamp.
Resten af første halvleg var ikke en opvisning fra nogen af holdene. På en halvknoldet bane kæmpede begge hold med spillet, frispark brød rytmen, og FC Fredericia havde svært ved at omsætte boldbesiddelsen til reelle chancer. Emilio Simonsen var tættest på en reducering, da hans afslutning sneg sig knap forbi i det 34. minut. Felix Winther holdt sin defensive position og spillede stabilt og uopsigtsvækkende godt i en kamp, der ellers var præget af uro.
Emilio Simonsen kunne have reduceret. Foto: AVISEN
Anden halvleg åbnede med et FC Fredericia, der tydeligt havde fået noget at vide i omklædningsrummet. Hjemmeholdet pressede højt op, forsøgte at sætte Randers under pres og viste langt større mod i spillet end i de første 45 minutter. Andreas Pyndt kom ind for Daniel Kristjansson ved pausen og gav en anden dimension til midtbanen. Men Randers var velorganiserede og effektive, når lejligheden bød sig, og FC Fredericia formåede aldrig for alvor at true Paul Izzo.
I det 62. minut røg posen. Hansen skiftede tre ud på én gang; Moses Opondo, Gustav Marcussen og Anders Dahl kom ind for Jonatan Lindekilde, Sofus Johannesen og Jakob Jessen. Et signal om, at cheftræneren søgte noget andet og noget mere. Marcussen viste sig frem med et par energiske forsøg fra kanten af feltet, men Paul Izzo stod fast i Randers-målet.
Kampen fik sit emotionelle klimaks i det 75. minut. Friday Etim sendte bolden i nettet og fik kortvarigt Monjasa Park til at eksplodere. Tilskuerne forstod tilsyneladende ikke, hvorfor dommer Lasse Graagaard annullerede scoringen, og Etim forstod det heller ikke. Protesterne fra resten af fredericianerne var til gengæld i den milde afdeling. Tre minutter senere lukkede Elies Mahmoud endeligt kampen. På et indlæg fra Laurits Raun Pedersen ramte Mahmoud bolden præcist og sendte den i mål via stolpen til 0-3.
FC Fredericia havde bolden meget, men skabte aldrig de store chancer. Randers behøvede dem ikke, kronjyderne straffede fredericianernes fejl, og det var nok.
For FC Fredericia er der ni runder tilbage. Næste kamp er borte mod FC København i Parken søndag den 22. marts, et opgør der bliver endnu en stor opgave.
Kampen i tal
FC Fredericia 0-3 Randers FC Monjasa Park, 13. marts 2026. Tilskuere: 2.035. Dommer: Lasse Graagaard.
Udskiftninger FCF: Andreas Pyndt ind, Daniel Kristjansson ud (46′) Anders Dahl ind, Jakob Vestergaard Jessen ud (61′) Gustav Marcussen ind, Sofus Johannesen ud (62′) Moses Opondo ind, Jonatan Lindekilde ud (62′) Elias Hansborg-Sørensen ind, Emilio Simonsen ud (82′)
Udskiftninger RFC: André Rømer ind, Mike Themsen ud (68′) Lucas Lissens ind, Elies Mahmoud ud (80′) Ousseynou Fall Seck ind, Warren Caddy ud (80′) Frederik Lauenborg ind, Mathias Greve ud (86′) Martin André Sjølstad ind, Nikolas Dyhr ud (86′)
Året, der gik, blev stille for verdens handelsflåder, og Monjasa mærkede det. Indtjeningen er næsten halveret, omsætningen faldet med en halv milliard dollar. Alligevel...
