Der var både nerve og nærvær, da Socialdemokratiets Allan Pertti tirsdag aften deltog i valgmødet i sin hjemmeby Herslev. Selvom han repræsenterer partiet, der nationalt er fortaler for den grønne omstilling, lægger han ikke skjul på, at han går imod partilinjen, når det gælder placeringen af solcelleanlæg i lokalområdet. Det betyder også, at Pertti Frandsen ligger klar afstand til den socialdemokratiske ledelse med Christian Bro i spidsen, når det gælder behandlingen af Herslev:
»Jeg har længe argumenteret for, at det er en forkert proces, vi har haft. Fredericia bærer i forvejen så meget infrastruktur og grøn afstand, at det ikke er rimeligt, at vi også skal lægge jord til solceller,« siger Allan Pertti.
Han understreger, at modstanden ikke er ny. Tværtimod har han gentagne gange markeret sin holdning i både debatindlæg og tv-interviews. »Når vi ser på Socialdemokratiet, så er jeg modstander af, at vedvarende energilagre skal ligge i mulighedsområdet ved Herslev, sådan som det står i den nuværende kommuneplan,« forklarer han.
På mødet blev han spurgt direkte af borgerne, om han ville holde fast i sin position – også hvis partiet centralt ønskede det modsatte. Svaret var klart. »Fuldstændig rigtigt. Jeg holder fast,« lød det kontant fra Pertti.
Han beskriver aftenen som en af de mest engagerede debatter, han har deltaget i under valgkampen. »Der var energi og nærvær her. Det er nok den tredje eller fjerde paneldebat, jeg er med i, og det her var klart den bedste. Folk fra hele Herslev og omegn var mødt op – også folk, der ikke bor her. Det var et valgmøde med blod, energi og hjerte,« siger han med tydelig begejstring.
Trods den intense debat forlader han mødet med løftet pande og tro på projektet. »Jeg er meget stolt over at være opstillet i Herslev Sogn, og jeg glæder mig til den videre valgkamp. Så må vi se, om jeg er dygtig nok til at komme ind i byrådet,« siger Allan Pertti og smiler.
Det kom stort bifald og taktfaste klapsalver til socialdemokraten i Herslev Forsamlingshus, da han åbenlyst trodsede den siddende borgmester op i dennes åbne ansigt. På en af stolene i salen sad også gruppeformand John Nyborg, der i stigende grad virker paralyseret i forhold til den utilfredshed, der har bredt sig om håndtering af landsbyerne i Fredericia. Skulle Allan Pertti Frandsen blive valgt til byrådet den 18. november 2025, vil socialdemokraterne være nød til at undvære hans stemme for at fastholde den voldsomt upopulære kurs overfor Herslev-borgerne, der har kendetegnet partiets regeringstid.
Der var både glæde og stolthed, da Bobby Singh Bhatia, chefkonsulent i Fredericia Kommune, torsdag den 6. november blev kåret som Årets Tillidsrepræsentant 2025 af Djøf.
Bobby Singh Bhatia modtager prisen for sin evne til at samle kolleger, skabe dialog og bygge bro mellem medarbejdere og ledelse. Ifølge kollegerne gør hans engagement og oprigtige interesse for mennesker en markant forskel for trivslen og fællesskabet på arbejdspladsen.
»Jeg er utrolig stolt, men også ydmyg over at blive kåret til Årets Tillidsrepræsentant i Djøf. Jeg har mere end tusind kollegaer rundt omkring i landet, der også fortjener en stor anerkendelse for det arbejde, de gør,« siger en glad og overrasket Bobby Singh Bhatia.
Brobyggeren fra Fredericia
Som tillidsrepræsentant har Bobby Singh Bhatia gjort en mærkbar forskel i Fredericia Kommune. Han har formået at skabe tillid og samarbejde på tværs af organisationen og involverer aktivt både medarbejdere og ledere i arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø.
»Bobby viser, hvad det vil sige at være tillidsrepræsentant i ordets bedste forstand – engageret, samlende og handlekraftig. Han gør en mærkbar forskel for både sine kolleger og sin arbejdsplads. Med sit stærke engagement og sin evne til at skabe gode faglige fællesskaber er han en særdeles værdig modtager af titlen som Årets Tillidsrepræsentant,« siger Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig.
I dommerkomitéens begrundelse fremhæves det, at Bobby Singh Bhatia har gjort Djøf synlig i Fredericia Kommune, skabt en stærk klubkultur og fået flere medlemmer til at engagere sig fagligt.
Flere kolleger beskriver ham som »kollegaen, man altid kan gå til – uanset om det handler om løn, trivsel eller andet.«
Med prisen hylder Djøf de tillidsrepræsentanter, der gør en ekstra indsats for deres arbejdspladser, kolleger og fællesskaber. Og i år går anerkendelsen altså til Fredericia.
Efter formanden for Fredericia Shopping, Jesper Hansen, torsdag meddelte, at han trækker sig i protest mod kommunens kommunikationskultur, kommer nu en reaktion fra advokat Christian Viuff, formand for Fredericia Grundejerforening.
Han kalder situationen »ærgerlig« og opfordrer til en ny start for samarbejdet mellem kommunen, erhvervslivet og byens aktører.
»Det bør vi tage alvorligt,« siger han fredag formiddag.
»Det er ærgerligt at læse, at formanden for Fredericia Shopping har valgt at stoppe. Når en central repræsentant for detailhandlen trækker sig, sender det et klart signal om, at dialogen mellem kommunen og byens aktører ikke fungerer optimalt. Det bør vi tage alvorligt,« siger Christian Viuff.
Som formand for Fredericia Grundejerforening deler han Jesper Hansens bekymring for dialogen – og peger på, at fremtiden for midtbyen afhænger af, at samarbejdet fungerer.
»Midtbyens fremtid afhænger af, at alle parter arbejder sammen om udviklingen. Vi ønsker en levende og attraktiv bymidte, men det kræver, at beslutninger om mobilitet, parkering og byrum sker i tæt samarbejde med dem, der har deres hverdag og investeringer i området,« siger han.
Adgang og parkering som nøglefaktor
Grundejerforeningen oplever, at »tilgængelighed« er et af de største temaer for både beboere, handlende og besøgende.
»Hvis kunder, beboere og besøgende ikke kan komme ind til midtbyen, svækkes både handel og byliv. Derfor bør der være en klar strategi for, hvordan parkeringskapacitet og adgang sikres, når der sker ændringer i infrastrukturen – og den bør lægges i tæt dialog med repræsentanter for beboerne, grundejerne og de erhvervsdrivende,« siger Viuff.
Ros til Jesper Hansen – og ønske om ny start
Christian Viuff roser samtidig Jesper Hansen for hans engagement i samarbejdet omkring midtbyen:
»I Midtbyens udviklingsudvalg har vi haft et rigtig godt samarbejde med Jesper Hansen som formand for Fredericia Shopping, og der skal lyde en stor ros for hans store engagement. Man har aldrig været i tvivl om, at han har taget hvervet seriøst, og at han ønsker det bedste for Fredericia.«
Ifølge Viuff bør situationen nu bruges som anledning til at genstarte samarbejdet:
»Vi opfordrer til en ny start på dialogen i forbindelse med konstitueringen efter kommunalvalget. Et særligt §17, stk. 4-udvalg kunne være en vej frem. Her kan kommunen, erhvervslivet og grundejerne sammen skabe et fælles grundlag for beslutninger, så vi undgår misforståelser og sikrer, at midtbyen forbliver attraktiv for både borgere og virksomheder.«
»Fredericia har alle forudsætninger«
Afslutningsvis peger Christian Viuff på, at Fredericia stadig har de bedste forudsætninger for at lykkes – hvis samarbejdet genskabes:
»Fredericia har alle forudsætninger for at lykkes – men kun hvis vi taler sammen og inddrager hinanden. Lad os bruge denne situation som anledning til at styrke samarbejdet og skabe en midtby, vi alle kan være stolte af.«
Efter flere år med økonomiske udfordringer og faldende indtjening er det nu slut for den velkendte danske restaurantkæde Jensens Bøfhus. Ejerne bag kæden – herunder milliardæren Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart – har truffet beslutningen om at sælge og lukke virksomheden. Det skriver Børsen.
Salget markerer afslutningen på flere års kamp for at vende udviklingen i den kriseramte bøfkæde. Ifølge Børsen har processen med at finde en køber stået på i længere tid og været præget af fortrolighed.
De 12 tilbageværende restauranter bliver nu overtaget af konkurrenten Bone’s, der planlægger at lukke Jensens Bøfhus-brandet og drive restauranterne under nye koncepter.
»Det er en unik mulighed for os til at vokse yderligere ved at overtage restauranter fra den velkendte kæde Jensens Bøfhus,« siger Jan Laursen, administrerende direktør og medejer i Bone’s, til Børsen.
Torben Østergaard-Nielsen, der står bag USTC-gruppen og hører til blandt Danmarks mest formuende familier, har gennem årene været en af hovedkræfterne bag ejerskabet af Jensens Bøfhus. Beslutningen om at afhænde kæden beskrives som både tung og følelsesladet.
Jensens Bøfhus blev grundlagt i 1984 og voksede i sin storhedstid til mere end 30 restauranter i Danmark og udlandet. De seneste år har dog været præget af underskud, konkurser blandt franchisetagere og hård konkurrence i restaurationsbranchen.
Bone’s overtager Jensens Bøfhus’ restauranter – 39 restauranter og 2.000 arbejdspladser i ny koncern
Efter 35 år på den danske restaurantscene lukker Jensens Bøfhus ned som selvstændigt brand. Ændrede spisevaner og flere år med underskud betyder, at kædens 12 danske restauranter nu bliver overtaget af Bone’s-koncernen.
Bag beslutningen står ejerne Selfinvest – der er kontrolleret af Middelfarts erhvervsmand Torben Østergaard-Nielsen – og Alex Gundersen Assens, som i de seneste år har været de eneste ejere af Jensens Bøfhus.
I forbindelse med handlen trækker familien Gundersen sig helt ud af ejerskabet, mens Selfinvest konverterer sin ejerandel og fremover bliver minoritetsaktionær i Bone’s.
»Trods mange investeringer og ihærdige forsøg på at genstarte Jensens Bøfhus er det desværre ikke lykkedes at vende udviklingen. Vi er derfor meget glade for, at Bone’s overtager stafetten og viderefører restauranterne i Bone’s regi,« siger Mikkel Hammershøj, CEO i Selfinvest.
Han fremhæver, at hensynet til medarbejderne har været centralt i processen: »Det har været afgørende for os at finde en løsning, som beskytter så mange arbejdspladser som muligt. Det er lykkedes med denne aftale, hvor størstedelen af restauranterne består. At Selfinvest fortsat er investeret i Bone’s reflekterer vores tillid til det nye set-up.«
Bone’s: En unik mulighed for vækst
Bone’s-direktør og medejer Jan Laursen kalder overtagelsen »en unik mulighed« for at styrke koncernens position i Danmark. »Jensens Bøfhus har gjort meget for at få danskerne til at spise ude, og vi glæder os til at bygge videre på den arv. Samarbejdet med Selfinvest giver os ekstra styrke til at vokse og bringe vores koncepter ud til endnu flere danskere,« siger han.
De 12 Jensens Bøfhus-restauranter ligger på attraktive adresser over hele landet, som ifølge Bone’s passer perfekt ind i kædens eksisterende koncept.
Produktionen under Jensens Foods i Struer fortsætter uændret, og danskerne vil fortsat kunne finde Jensens-produkter i detailhandlen.
Med opkøbet får Bone’s samlet 39 restauranter og omkring 2.000 ansatte i Danmark – og bliver dermed en af landets absolut største restaurantkæder.
Med Bone’s som ny ejer sættes der nu punktum for Jensens Bøfhus – og et nyt kapitel begynder for de tidligere restauranter, der får nyt liv under et andet brand.
Fredericia Art Festival åbner i dag for femte gang. Arrangør og direktør for EventC, Ulrich Nicolaisen kalder det en fejring af mangfoldighed, fællesskab og kunst på højt niveau – og et format, der stille og roligt skal vokse sig til en fast del af byens identitet.
Fredericia står denne weekend i kunstens tegn, når Art Festival for femte gang forvandler hele byen til et levende galleri. Festivalen, der arrangeres af EventC, samler både amatørkunstnere, lokale talenter og nogle af Danmarks største navne, heriblandt Kasper Eistrup.
»Fredericia Art Festival er kæmpe syret af mangfoldighed, sammenhold og ikke mindst højt, højt, højt niveau. Vi har lige fra amatører, kunstnere, private kunstnere, til nogle af de allerstørste kunstnere, der er i Danmark. Kasper Eistrup i spidsen,« siger direktør for EventC, Ulrich Nicolaisen.
Festivalen begyndte torsdag med foredrag og live-maling, og i dag åbnes programmet officielt af skuespiller Vigga Bro, der er født i Fredericia og i dag optræder på landets største scener. Hele weekenden kan besøgende gå på opdagelse i et omfattende program, der breder sig over hele byen – fra Eksercerhuset og Kulturkasernen til Tøjhuset, Street Food og lokale gallerier.
»Vi startede i går med et foredrag i Tøjhuset og et foredrag med Christian von Hornsleth, som malede et værk undervejs. Det var en super start. Og så fortsætter vi i dag med åbningstalen af en Fredericia-pige, der hedder Mika Ro, som jo er skuespiller og har prøvet Fredericia af, og som nu er på landets største scener,« fortæller Nicolaisen.
Festivalen løber til søndag, og arrangørerne har udgivet et stort kunstmagasin – både digitalt og i trykt form – der gør det let at finde rundt mellem de mange udstillingssteder.
»Man kan gå rundt i byens gader og finde rundt via det kort, der er inde i magasinet. Det er spredt ud i hele byen,« siger han.
Fredericia Art Festival er ifølge Nicolaisen en del af en langsigtet strategi om at styrke byens kulturelle profil og skabe et unikt samlingspunkt for kunst og erhverv.
»Nu er det femte gang, og der er ingen spørgsmål om, at vi stille og roligt bygger op. Vi startede med flade fødder og har hele tiden fokus på, at vi skal bygge op stille og roligt, og så skal det bare blive mere og mere lækkert at være til stede. Det er kommet for at blive, og det er helt unikt for Fredericia. Man ser ikke det her i alle vores andre nabobyer,« siger han.
For festivalens arrangører er visionen at udvikle Fredericia Art Festival til en platform, hvor byens erhvervsliv, kulturinstitutioner og kreative miljøer smelter sammen – og hvor kunst ikke blot er udsmykning, men en drivkraft for byudvikling, oplevelsesøkonomi og branding.
Det betyder, at festivalen i de kommende år skal vokse med nye formater, større samarbejder og øget internationalt fokus.
»Vi stiller og roligt bygger videre, og det skal bare blive mere og mere lækkert at være til stede,« siger Ulrich Nicolaisen.
For Fredericia betyder det, at byen endnu engang sætter sig på det kulturelle landkort – som en by, der tør tænke kunst, erhverv og byliv sammen i ét samlet udtryk.
FREDAG DEN 7. NOVEMBER 11.00 – Afsløring af skulpturen ”Bamse på skateboard”. Æbleskiver til alle børn (sponseret af Føtex) og kaffe til de voksne. Sted: Krydset Gothersgade/Jyllandsgade
14.00 – Therese Krogh åbner væggen ”Before I die” eller ”Før jeg dør vil jeg….”. Folk kan skrive udsagn på den efterfølgende – Gothersgade 34 foran Tøjhuset.
15.00 – Udstillingerne i Eksercerhuset, Kulturkasernen og Kongensgade 111 åbner
15.00 – Aktiviteter på Kulturkasernen åbner – fernisering på Mønstring
16.00 – Åbningstale i Eksercerhuset ved skuespiller Vigga Bro
16.30 – Eksklusivt – Særudstilling med Kasper Eistrup åbner på Sct. Knuds Skole. Soloudstilling med Astrid Kruse Jensen åbner på Sct. Knuds Skole. ”Gallery Asbæk” og ”Arden Asbæk Gallery” udstiller på Sct. Knuds Skole, hvor nogle af de største kunstnere præsenteres.
17.00 – Når mørket falder på vil lyset danse henover Fredericia Rådhus
18.00 – Udstillingerne i Eksercerhuset og på Sct. Knuds Skole lukker
19.00 – Foredrag om Bjørn Nørgaards kirkekunst – Christianskirken
LØRDAG DEN 8. NOVEMBER 10.00 – Udstillingsstederne åbner
10.00 – Urban Sketching – Kulturkasernen
10.00 – ART Talk med Simona Popovic hos Anne Haaning Curated – Gothersgade 44
11.00 – ART Talk med Kasper Eistrup m/ Søren Rebbe som moderator. Sct. Knuds Skole
11.00 – Lav dit eget kunstværk af genbrugsskatte – Kulturkasernen
12.15 – Patricia fra Martin Asbæk Gallery fortæller om deres værker – Sct. Knuds Skole
13.00 – ART Talk med Astrid Kruse Jensen m/ Søren Rebbe som moderator – Sct. Knuds Skole
13.00 – Mød kunsten på Kulturkasernen
13.00 – Kunstvandring i Kanalbyen m/ Tina Hou Christensen som guide. Mødested: Vendersgade 74.
14.00 – DJ Acetic Bulb spiller et vinyl sæt, mens Qnud Caos maler live – Stillestund Kaffebar, Gothersgade 59
15.00 – ART Talk ved Edition Copenhagen – Riddergade 11
15.00 – Panoramabiografen viser filmen ”Køln 75”
16.00 – Udstillingsstederne lukker
17.00 – Når mørket falder på vil lyset danse henover Fredericia Rådhus
SØNDAG DEN 9. NOVEMBER 10.00 – Udstillingsstederne åbner
11.00 – Patricia fra Martin Asbæk Gallery fortæller om deres værker – Sct. Knuds Skole
13.00 – Kunstvandring i Kanalbyen m/ Uffe Steiner Jensen som guide – Mødested: Vendersgade 74
13.00 – Mød kunsten på Kulturkasernen
14.00 – Talk med Lars Lindskov – Tøjhuset, Gothersgade 34
Moralen er enkel: Mister du grænsen mellem person og rolle – mister du begge.
Danskernes tillid til politikere er nu på det laveste niveau i nyere tid. Folk føler sig taget ved næsen. Der loves troværdighed og leveres magtspil – resultatet er vælgerflugt og sofavælgere. Alligevel ser vi igen og igen politikere begå politisk harakiri: De underminerer egen troværdighed, mens de stadig står og smiler på plakaten. De lover himmel og jord, men når regningen kommer, er det borgerne, der betaler – for fejl, de selv har stemt for og siden fornægtet.
Den mørkeside af politik som borgerne ofte ikke ser er: I nogle partier udspiller sig stadig en slags “de lange knives nat” – bare i slowmotion. Her handler det ikke om fælles sag, men om partiloyalitet og økonomisk fordel, hvor the winner takes it all – og resten står tilbage som de politiske trækæsler, der bærer byrden uden tak, løn eller ære.
Danmarksmestre i politisk selvmål er Mette Frederiksen, Søren Pape, Inger Støjberg og Lars Løkke. Men Fredericia følger godt med: Jacob Bjerregaard gik fra stjerne til skandale, Steen Wrist arvede kaos og borgernes skepsis, og Christian Bro kæmper med samme troværdighedskrise – nu udvidet med uheldige udtalelser.
Hurtigst i disciplinen kommunalt troværdighedstab er dog Tommy fra C – løfter om åbenhed, støj og borgerdialog er aldrig blevet til borgerloyalitet. Karsten Byrgesen har skiftet parti fire gange på to perioder, og internt går knivene lystigt, mens borgerne ser til. Ja Jeg kan blive ved.
Fredericia lider under et Socialdemokratisk magtmonopol, hvor magt og embedsværk er smeltet sammen. Når man kører på autopilot for længe, glemmer man at tjekke, om flyet stadig har vinger.
Jeg lover ikke månen – men spinner Jeg, i stedet for at levere fakta, kalder jeg det politisk harakiri og siger undskyld. Troværdighed er min vigtigste kapital, kan Fredericias byrådsstjerner sige det samme?
Fyns Politi har torsdag registreret et døgn med alt fra færdselsuheld og spirituskørsel til flere indbrud og tyverier. I Glamsbjerg gik det galt for en bilist torsdag formiddag. En fører mistede herredømmet på Langbygårdsvej ved Vestfyns Gymnasium, hvor bilen med cirka 60 km/t ramte et “ensrettet”-skilt og endte på taget. Ingen personer kom til skade, men der skete betydelig materiel skade.
I Middelfart skete der et færdselsuheld på Valmuevej klokken 15.14, hvor tre biler var involveret. En bilist kørte op bag i en anden, som derefter blev skubbet ind i en tredje. Føreren af den påkørende bil kom lettere til skade, mens de øvrige slap uskadt.
Samme dag i Ejby blev en 56-årig mand fra Middelfart Kommune standset på Nørregade og sigtet for spirituskørsel. Manden havde desuden undladt at bruge sikkerhedssele.
Politiet modtog også flere anmeldelser om indbrud. I Nørre Aaby blev der på Idrætsvej stjålet et lille pengeskab, mens der i Middelfart blev anmeldt to indbrud på Frederiksøvænget – begge med adgang gennem dør, og i det ene tilfælde er der stjålet smykker.
I Assens Kommune blev der ligeledes begået indbrud og tyveri. På Egevej i Haarby blev et vindue brudt op, men der blev ikke stjålet noget. På Strandbyvej og Hjerupgyde blev der stjålet nummerplader fra biler.
I Nyborg blev der anmeldt indbrud på Granvej, hvor en rude var opbrudt, og der blev stjålet kontanter og smykker. På Nydamsvej blev der forsøgt indbrud, hvor en dør var forsøgt brudt op, men gerningsmanden nøjedes med at tage pantflasker og et el-løbehjul fra terrassen. Desuden blev der fra Banegårdsalleen stjålet begge håndtag fra et sort el-løbehjul.
Flere indbrud blev også registreret i Odense. På Hestehøjvej blev der stjålet smykker efter indstigning gennem et vindue ud mod en gangsti. På Utzons Allé blev der knust glas i en dør, og gerningsmanden stjal flere lamper. På Poppelvej blev der stjålet en standerlampe og en bordlampe, mens en mand på Hunderupvej blev afbrudt, da han forsøgte at tage en lampe fra en gavl.
I Svendborg blev der anmeldt et indbrudsforsøg på Mølmarksvej, hvor en sten på størrelse med en tennisbold blev kastet mod en rude, mens en person sad i stuen. Derudover fik en borger på Gerritsgade stjålet sin taske, mens hun sad på café.
I Søndersø på Nordfyn blev der anmeldt endnu et tyveri af nummerplader, denne gang fra en personbil på Langehede.
Dagens døgnrapport viser igen et bredt udsnit af sager, som politiet på Fyn nu arbejder videre med.
Sydøstjyllands Politi har det seneste døgn haft flere forskellige sager i Fredericia og Kolding. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen.
Torsdag aften klokken 19.12 blev en 13-årig dreng fra Fredericia pågrebet for butikstyveri i Meny.
»Butiksdetektiven tilbageholder drengen efter sidste betalingsmulighed. Han havde stjålet madvarer for 45 kroner,« fortæller Arno Rindal Petersen.
Politiet kontaktede den sociale bagvagt i Fredericia Kommune, som nu håndterer sagen videre.
Kort efter midnat – klokken 00.21 fredag – blev en bilist standset på Egeskovvej i Fredericia.
»Føreren var påvirket af stoffer. Ved visitation og eftersyn af køretøjet fandt vi 0,33 gram kokain. Han blev kortvarigt anholdt og sigtet for både besiddelse af kokain og kørsel i påvirket tilstand,« siger vicepolitiinspektøren.
Føreren er en 22-årig mand fra Vejle Kommune.
I Kolding efterforsker politiet et omfattende tyveri fra biler på Tankedalsvej ved samkørselspladsen.
Mellem onsdag klokken 10.00 og torsdag 07.51 har seks biler fået knust ruder.
»Der er rodet igennem i alle biler. Én anmelder fortæller, at en pumpe og et par redningsveste er stjålet, mens andre oplyser, at de ikke havde værdier i bilerne,« siger Arno Rindal Petersen.
Politiet efterforsker sagen som serie af tyverier fra biler og hører gerne fra vidner, der har set mistænkelig aktivitet på stedet.
Stemningen i Herslev Forsamlingshus var tæt som novembermørket udenfor. Rundt om de lange borde stod termokander med kaffe og fade med småkager, men de fleste hænder holdt ikke om kopper – de var foldet over brystet. For mange var ikke kommet for hyggens skyld. De var kommet for at sige fra.
Torsdag den 6. november – blot tolv dage før kommunalvalget – havde borgerforeningen i Herslev indkaldt til vælgermøde. 13 kandidater var mødt op fra et bredt politisk spektrum, men allerede inden den første kandidat greb mikrofonen, var det tydeligt, hvem der stod for skud. Borgmester Christian Bro (S) sad midt på rækken og nikkede høfligt. Han vidste, at det ville blive en lang aften.
Et hus fuld af mistillid
»Jeg håber på en hyggelig og informativ aften med en god tone,« sagde ordstyreren, Ole Møller, da han bød velkommen. Publikum klappede høfligt. Men under overfladen ulmede en vrede, som snart skulle bryde frem.
For mange af de fremmødte – folk fra Herslev, Taulov, Skærbæk og de små landsbyer vest for Fredericia – føler, at kommunen har vendt dem ryggen. De oplever, at beslutningerne træffes inde bag voldene i byens centrum, mens landdistrikterne bliver reduceret til grønne pletter på et kort – praktiske steder at placere solceller, biogasanlæg og højspændingsledninger.
Borgmester på forsvarsposition
Christian Bro havde næppe varmet stolen, før angrebene begyndte. Det startede med et spørgsmål, der blev stillet stille, men med en hård kant: »Hvorfor skal Fredericia pinedød have al industri i hele verden?«
Spørgsmålet kom fra Ulla, en lokal beboer, der rejste sig i salen. »Vores lille kommune bliver dængt til med højspænding, solceller, biogas og alt muligt. Hvor skal vi være som mennesker?« sagde hun, mens blikket søgte scenen.
Applausen brød løs. Bro løftede mikrofonen og forsøgte at svare. »Det er ikke meningen, at Fredericia skal deles til med industri. Vi vil også bevare de grønne områder,« sagde han. Men salen rystede på hovedet. »Det er præcis det, I gør!« lød det fra flere sider.
Allerede dér stod det klart, at borgmesteren var på udebane.
Mulighedszonerne – det nye bandeord
Det, der især havde bragt folk på barrikaderne, var kommunens såkaldte mulighedszoner – områder udlagt til vedvarende energi. I Herslev betyder det i praksis store marker, som kan blive forvandlet til solcelleparker. For mange husejere betyder det, at værdien af deres ejendom er faldet, og at de ikke tør investere i fremtiden.
»Hvorfor skal jeg bruge 400.000 kroner på et nyt tag, hvis jeg om et år skal flytte?« spurgte en mand fra salen. »Jeg gider ikke at leve i uvished. Fortæl mig, hvor længe jeg skal vente på at vide, om jeg bliver boende eller ej.«
Bro svarede forsigtigt: »Det afhænger af planprocessen og af, hvad lodsejerne beslutter.«
Der blev stille et øjeblik – og så en lav mumlen, der hurtigt voksede til vrede. »Altid det samme svar,« sagde en kvinde højt. En anden tilføjede: »Han aner det ikke.«
»Det forbandede lort«
Efterhånden som kandidaterne tog ordet, blev afstandene til borgmesteren tydelige. Karsten Byrgesen fra Liste J talte med hævet stemme og slog hånden i bordet:
»Fredericia skylder ikke en skid i klimaregnskabet. Vi er i mål. Alligevel bliver vi ved med at piske os selv og ødelægge vores egne lokalsamfund med de her anlæg. Det er galimatias.«
Han kiggede direkte mod Bro. »Socialdemokratiet og Venstre stemte selv for de her mulighedszoner. Og nu står I her og siger, I vil have dem ud. Det er jo det forbandede lort!«
Salen eksploderede i bifald. Flere råbte »Bravo!« og rejste sig fra stolene. Bro sad tavs med et anstrengt smil.
De røde og de grønne – men ikke på samme hold
Selv partier, som normalt samarbejder med Socialdemokratiet, tog afstand. Malene Søgaard-Andersen (SF), der er spids- og borgmesterkandidat for sit parti, sagde:
»Jeg kunne have ønsket mig en helt anden proces. Man burde have taget borgerne med, før man vedtog de ændringsforslag. Så havde vi måske undgået, at folk herude føler sig kørt over.«
Ved hendes side nikkede Susanne Eilersen (DF) og tilføjede: »Vi stemte imod de ændringsforslag. Vi ville ikke have solcellezonerne. Og så står de partier, der selv stemte for det, nu og spiller hellige. Det er jo hykleri.«
Et folk, der føler sig glemt
Uden for byrådssalen handler utilfredsheden ikke kun om energi. For mange handler det om at føle sig overset. Herslev har i årevis kæmpet for at bevare sin børnehave, for at få cykelsti til Taulov, for at få busser, der kører efter klokken seks.
En ældre kvinde rejste sig midt i salen. »Jeg gider ikke mere,« sagde hun og pegede mod de to grønne affaldsbeholdere uden for forsamlingshuset. »Jeg tømmer skraldespanden hver uge, fordi ingen andre gør det. Jeg er over 70. Skal jeg også være renovationsarbejder nu?«
Publikum lo, men ingen lo ad hende – de lo med hende. Alle kendte problemet.
Tommy Rachlitz Nielsen (K), der sad få pladser fra Bro, tog straks sin telefon frem. »Jeg skriver til forvaltningen med det samme,« sagde han. »Det her skal løses.«
Salen klappede, mens borgmesteren sad stille.
»Stem på dem, der vil tage zonerne ud«
Efter mere end to timer var luften tung og tændt på samme tid. Flere borgere havde fået mod til at tale. En mand rejste sig og sagde: »Det er et nemt valg. Stem på dem, der vil tage mulighedszonerne ud af kommuneplanen. De andre vil ikke høre på os.«
Applausen kom igen. Og denne gang nikkede flere politikere åbent.
Danmarksdemokraternes Palle Dahl sagde: »Jeg kunne ikke se mig selv i øjnene, hvis jeg sagde ja til at lægge solceller på god landbrugsjord.«
Liberal Alliances Christian Jørgensen tilføjede: »Det var en kæmpe fejl at køre jer herude under bussen. Hvis der havde boet 5.000 mennesker i stedet for 500, var det aldrig sket.«
Også venstres Kenny Bruun Olsen, der tog gode point med hjem som standup komiker, sagde fra. »Man har tabt området herude,« sagde han. »Jeg kan godt forstå jer.«
Borgernes opsang
Da ordstyreren forsøgte at runde af, bad formanden for Borgerforeningen om ordet. Anders gik op til mikrofonen, trak vejret dybt og sagde:
»Jeg har boet mange steder i Danmark, men jeg har aldrig følt mig så marginaliseret som her. Det kan simpelthen ikke passe, at byen skal være så nedladende over for os. Vi vil gerne passe på jer – men så må I også passe på os.«
Ordene blev mødt af stående klapsalver. Folk rejste sig, klappede længe, nogle med blanke øjne.
Bro smilede stift. Han vidste, at det ikke var ham, de klappede af.
Kamp om sandheden
Efter pausen forsøgte borgmesteren at genvinde terræn. Han forklarede, at de nye energianlæg var en del af den grønne omstilling, og at Fredericia »ikke kan stå uden for den udvikling«.
Men salen var ikke overbevist.
»Fredericia skylder intet i klimaregnskabet,« gentog Karsten Byrgesen fra Liste J. »Vi er allerede foran. Hvis vi tager raffinaderiet ud af ligningen, så er vi i mål. Vi skal ikke smadre naturen for at pynte på tal.«
»CO₂ kender ingen kommunegrænser,« indskød Malene Søgaard-Andersen (SF). »Men vi skal finde smartere løsninger. Solceller hører til på tagene, ikke på markerne.«
Debatten bølgede frem og tilbage. Flere borgere blandede sig. En ingeniør fra salen forklarede, at beregninger viste, at »Fredericia kan dække sit elforbrug ved at bruge tagfladerne – uden at ødelægge landbrugsjord.«
Der blev nikket i salen. Bro forsøgte sig igen: »Der skal også være plads til industrien, til arbejdspladserne. Det handler om at finde en balance.«
»Balancen er væk,« lød svaret fra en kvinde på forreste række.
»Vi er Fredericias skraldespand«
Samtalen fik gradvist karakter af et opgør. Der blev talt om larm fra motorvejen, om børnehaven, om lukkede busruter og om den forsvundne skole.
»Det er altid os, der bliver ramt,« sagde en midaldrende mand. »Når der skal spares, lukker I skolerne. Når der skal bygges, bygger I i byen. Når der skal placeres noget grimt, så får vi det herude. Vi er Fredericias skraldespand.«
Der lød et rungende bifald.
Et politisk sammenbrud i miniature
For de fleste tilstedeværende var mødet mere end en debat – det var en ventil. En mulighed for at sige højt, hvad de havde tænkt længe.
Da snakken igen kom ind på solcellerne, sagde Bro: »Der er ingen aktuelle planer lige nu.«
Men fra salen lød straks et råb: »Det passer ikke! Der ligger jo ansøgninger!«
En mand rejste sig: »Jeg har søgt aktindsigt. Der er fem firmaer i dialog med kommunen. Hvordan kan du sige, at der ikke er planer?«
Bro tog mikrofonen og svarede: »Jeg har ikke fået forelagt nogen ansøgninger, men måske har forvaltningen haft dialoger.«
»Så ved du det jo ikke,« råbte manden tilbage.
Der blev stille et øjeblik, før en kvinde brød tavsheden: »Det er det, der er galt. I ved det ikke, men I bestemmer alligevel.«
Et kommunalvalg i spil
Flere politikere begyndte at tale åbent om, at sagen kan få konsekvenser ved valget.
»Hvis Socialdemokratiet mister de små sogne, mister de flertallet,« sagde en kandidat stille i pausen.
Andre så mere håbefuldt på fremtiden. »Det her viser, at folk stadig tror på lokalpolitik,« sagde en borger fra Skærbæk. »De gider bare ikke blive løjet for.«
Afslutningen
Da ordstyreren endelig takkede af, var det efter mere end tre timer. Forsamlingen rejste sig, men ingen skyndte sig hjem. Folk stimlede sammen i små grupper. Politikerne gik rundt og trykkede hænder, svarede på spørgsmål, udvekslede visitkort.
Alle – undtagen borgmesteren. Han pakkede stille sine papirer, nikkede kort til et par kolleger og gik mod døren. Udenfor lå Herslev i mørke, kun oplyst af gadelygternes gule skær.
Inde i salen sagde Anders fra borgerforeningen de sidste ord: »Vi vil ikke finde os i det længere. Fredericia skal passe på os – ellers passer vi på os selv.«
Der blev nikket overalt i rummet. Kaffen var blevet kold, men vreden glødede stadig.
Efterspil
Siden mødet har utilfredsheden spredt sig på de lokale sociale medier. Flere har delt videoer fra debatten, hvor borgmesteren sidder tavs, mens salen klapper af hans modstandere.
Herslev er måske en lille prik på landkortet, men aftenens møde viste, at prikkens stemme kan runge. Når valgurnerne åbner den 18. november, vil mange i Herslev huske den aften, hvor borgmesteren ikke længere havde ordet – men folket tog det.
Han er 21 år, selvstændig fiskehandler og byrådskandidat for Venstre. Mads Emil Møller kalder sig selv en lokal dreng med kærlighed til kommunen, en drivkraft for at ændre tingene og en klar ambition om en skarp, saglig og respektfuld debat uden personangreb.
Han er ikke typen, der sætter sig ned og venter på, at andre bestemmer. Mads Emil Møller kaster sig ind i politik, fordi han vil være med, når beslutningerne træffes tæt på hverdagen. »Det er ren interesse. Jeg er nysgerrig, og jeg vil gerne være med i de beslutninger, der bliver taget lokalt. Jeg er en lokal dreng, og jeg vil virkelig gerne kæmpe for kommunen,« siger han.
Han beskriver de første debatter som både hårde og gode på samme tid. På scenen er tonen skarp, men fair. Udenfor kan den være noget helt andet. »Når vi står i debatterne, går vi til hinanden, og sådan skal det være. Bagefter kan man stadig snakke sammen, og det er fedt. Men ude i byen og på de sociale medier har jeg oplevet et par grimme episoder. Der er nogen, der vil ytre sig, og det skal de have lov til, men man kan godt gøre det ordentligt. Man skal lade være med at gå efter personen,« siger han.
Det preller dog ikke af. Det tænder ham. »Det giver mig blod på tanden. Hvis nogen prikker til mig og siger, at jeg er for ung, så tænker jeg bare, at nu skal jeg vise dem, at jeg mener det her og tager det seriøst,« siger han.
Han har mødt fordomme. For ung. For travl. For flyvsk. Han smiler ad det, uden at affeje det. »Folk spørger, om jeg har tid. Jeg har ikke familie og børn, der venter derhjemme. Jeg er ikke god til at sidde stille, og jeg har sat tid af til det her. Nogle har også ment, at jeg var for flyvsk. Jeg kan stadig lære, men jeg kommer med en anden profil og energi. Hvis jeg ville leve af politik, så var jeg blevet i butikken. Der tjener jeg flere penge. Jeg stiller op, fordi jeg vil ændre noget,« siger han.
For Mads Emil Møller er tonen i valgkampen et afgørende tema. Han vil gerne have kant, men uden at det kammer over. »Vi må gerne gå hårdt til hinanden i de politiske valg og i de beslutninger, der er taget. Det skal ikke være kedeligt. Men vi skal holde os til sagen og lade være med at gøre det personligt. Der går grænsen,« siger han.
Den tilgang hænger sammen med, hvordan han ser lokalpolitik. Ikke som en arena for evigt opgør, men som et sted, hvor folk løfter i flok, hvis de vil noget med byen. »Lokalpolitik handler om, hvad man vil gøre for lokalområdet. Om man har gang i den. Om man vil trække noget. Det er sådan, jeg ser det,« siger han.
Han lægger ikke skjul på, at han også vil noget med sin egen vej. Han vil udvikle sin butik. Han vil blive ved med at komme i hallen og være en del af foreningslivet. Han vil have fuldtidsarbejde og fuldt engagement i byrådsarbejdet. »Jeg kommer til at have et travlt liv ved siden af, men jeg er klar. Jeg bakker ikke ud ved en udfordring. Jeg vil gerne finde balancen mellem mit erhverv og politik,« siger han.
Under kampagnen har han oplevet den politiske kollegialitet som stærkere end sit rygte. »Vi snakker faktisk godt sammen på tværs. Når man møder hinanden ude, er tonen god. Det gør mig optimistisk,« siger han.
Og hvad skal vælgerne hæfte sig ved, når de ser et ungt navn på en liste »At jeg tager det seriøst. At jeg står på egne ben. At jeg vil gøre mig umage. Jeg vil drive en saglig debat, og jeg vil arbejde for at flytte kommunen. Det er det, der tænder mig,« siger Mads Emil Møller.
KRIMI. Antallet af anmeldte juleindbrud på Fyn vil med stor sandsynlighed stige i de kommende dage. Det vurderer Heidi Klokker, udviklings- og kommunikationschef ved...
