Onsdag var der både budgetseminar og Økonomi- og Erhvervsudvalgsmøde. Én ting står fast. Næste gang, der skal forhandles budget, bliver det ikke med den proces, der har været kritiseret i den seneste tid, slår borgmester Christian Bro (A) fast.
På Økonomi- og Erhvervsudvalgsmødet stod det klart, at Socialdemokratiet var det eneste parti, som stemte for 1. budgetopfølgning. De kunne dermed som eneste parti se sig selv i de besparelser, der var blevet forlagt. Det kunne de øvrige partier i udvalget ikke, da de undlod at stemme. Selvom det kan virke som et signal fra de øvrige partier om de kommende forhandlinger, er borgmesteren fortrøstningsfuld.
– Jeg har endnu ikke hørt, at partierne siger, de ikke vil gå konstruktivt ind i forhandlingerne. Sådan var det også med et famøst mulighedskatalog for år tilbage. Nu starter forhandlingerne efter høringsprocessen, så vi kan få svarene med. Det er som det plejer at være. Formelt er det først efter mandagens byrådsmøde, men høringssvarene skal vi have med i overvejelserne, siger Christian Bro.
Borgmesteren anerkender, at processen har været underlagt kritik, men ser optimistisk på de kommende forhandlinger. Han bemærker, at ændringer i budgetprocessen kan medføre, at man får bedre indsigt og feedback:
– Vi prøvede noget første gang med at gøre processen anderledes end vi plejer. Når man ser på udvalgene, så er det faktisk gået okay i flere af dem, men i de store udvalg er det gået knap så godt. Det kan man godt forstå, fordi tilbagemeldingerne har været det samme i mit eget parti. Derfor skal vi ikke gentage det. Det er også noget af det, vi skal beslutte i dag, om vi skal vende tilbage til det gamle format eller gøre noget helt tredje. Vi har 97 andre kommuner at kigge på, siger Christian Bro.
Bro understreger vigtigheden af at lære af tidligere erfaringer og justere procedurerne, så de bedre kan håndtere de udfordringer, der måtte opstå. Han mener, at feedback fra både politikere og borgere er essentiel for at forme et budget, der kan opnå bred opbakning. Dét kritikken har gået på har været, at de enkelte udvalg har skulle tage stilling til en masse besparelser, men ikke alle partier er repræsenteret i alle udvalg, og det har blandt andet været med til at give kritik af budgetprocessen.
Trods de politiske spændinger og den udfordrende proces er borgmesteren fast besluttet på at fortsætte forhandlingerne i en åben og konstruktiv ånd. Socialdemokratiet er klar til at tage dialogen med de andre partier og arbejde hen imod en løsning, der kan sikre et bredt budgetforlig.
DM Motors, en hurtigt voksende virksomhed specialiseret i transmissioner, elektromotorer, gear og andre drivkomponenter, har besluttet at flytte til nye, større faciliteter i Fredericia ved udgangen af 2024. Virksomheden, der hidtil har været baseret i Vejle, vil med flytningen udvide sit lager og værkstedsområde til 4.700 m² og etablere sig på Vejlevej 10, hvor de kommer til at dele adresse med fitnesscentret PureGym. Det oplyser virksomheden på LinkedIn.
Tilbage i maj 2023 fortalte indehaver Rasmus Lundsgaard Jensen til AVISEN, at virksomheden havde en vækst på 53 procent i 2022 og yderligere 35 procent frem til midten af 2023 har DM Motors oplevet et behov for større og mere funktionelle faciliteter. Den nuværende placering i Vejle har ikke levet op til virksomhedens behov, blandt andet på grund af pladsbegrænsninger og logistiske udfordringer, hvilket har ført til beslutningen om at flytte til Fredericia.
Den nye placering vil give DM Motors adgang til bedre infrastruktur og logistik, hvilket forventes at forbedre virksomhedens effektivitet og evne til at betjene sine kunder. Med udvidede faciliteter vil DM Motors kunne håndtere en større volumen af ordrer, forbedre lagerkapaciteten og etablere et dedikeret værksted, hvilket vil optimere arbejdsgangene og servicekvaliteten.
Valget af Fredericia som ny base er strategisk funderet. Byen er kendt som et centralt transport- og logistikknudepunkt i Danmark, hvilket giver DM Motors en fordel i form af bedre tilgængelighed og synlighed i forhold til både kunder og samarbejdspartnere. Med mange industrivirksomheder i området, der bruger elektromotorer og relaterede produkter, tilbyder Fredericia et miljø med potentiale for synergier og netværk.
De nye faciliteter på Vejlevej 10 er designet til at imødekomme virksomhedens behov for både lagerplads og værkstedsfunktioner, samtidig med at de tilbyder kontorplads. Flytningen vil give DM Motors den nødvendige kapacitet til at fortsætte deres vækstrejse og udvide kundebasen både nationalt og internationalt.
Med flytningen forventes det, at DM Motors vil kunne styrke sin position som en førende leverandør inden for deres felt. Den øgede kapacitet og forbedrede logistikmuligheder skal understøtte virksomhedens ambitioner om fortsat vækst og udvikling i et konkurrencepræget marked.
FC Fredericia har ophævet kontrakten med forsvarsspilleren Jeppe Brinch, der oprindeligt havde kontraktudløb i sommeren 2025.
Den 29-årige centrale forsvarsspiller kom til FC Fredericia fra Esbjerg fB i sommeren 2021.
– Det er ingen hemmelighed, at Jeppe i den forgangne og indeværende sæson har haft svært ved at få spilletid. Derfor giver det mening for begge parter at stoppe samarbejdet nu. Vi har været særdeles tilfredse med Jeppes indsats siden han kom, hvor han har været en vigtig del af truppen i hele sin tid, samt opført sig professionelt til trods sin position i truppen, siger direktør Stig Pedersen.
Jeppe Brinch nåede i FC Fredericia at spille 65 kampe med et mål og to assist til følge.
Regeringen har gennemgået en betydelig rokade med flere nye ansigter og ændringer i ministerposter. Det betyder blandt andet, at Rasmus Stoklund, der er født og opvokset i Fredericia, bliver ny skatteminister.
Blandt de mest bemærkelsesværdige ændringer træder Pernille Rosenkrantz-Theil ud af regeringen, og Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, overtager posten som socialminister.
Marie Bjerre indtager rollen som ny europaminister, hvor hun forventes at spille en central rolle i EU-spørgsmål og Danmarks internationale relationer.
Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet bliver ny skatteminister, hvilket betyder, at Jeppe Bruus forlader Skatteministeriet for at tage over som den nye minister for grøn trepart.
En markant ændring er også, at Caroline Stage, Lars Løkke Rasmussens rådgiver, træder ind som digitaliseringsminister. Endelig bliver Torsten Schack Pedersen fra Venstre udnævnt som den nye beredskabsminister.
Solen skinner, og Middelfart summer af liv, mens byen gør sig klar til at åbne Klimafolkemødet 2024. AVISEN har i dagens anledning udgivet et klimamagasin, som også er tilgængeligt online, og dagens program er fyldt med indslag og aktiviteter på tværs af flere scener.
På Fællesscenen, hvor mødets hovedbegivenheder finder sted, indledes dagen kl. 10:00 med den officielle åbning af Klimafolkemødet 2024. Herefter fortsætter programmet kl. 11:00 med “RYK Klimaet,” en session, der sætter fokus på de nødvendige skridt for at fremme klimaindsatsen. Kl. 12:00 inviterer “Sultne Løver – fremtidens mad” deltagerne til at udforske bæredygtige fødevaretendenser, efterfulgt af en debat kl. 13:00 om, hvorvidt et sundt klima kan anses som en menneskeret.
Om eftermiddagen kl. 14:30 stiller “Klimarigtig Kommunikation” skarpt på, hvordan man bedst kommunikerer klimabudskaber effektivt. Kl. 15:15 følger DR med “Jorden Kalder: vores madvaner,” der udfordrer vores traditionelle måder at spise på i lyset af klimaudfordringerne. Senere kl. 16:15 bliver “Frihed i et bæredygtigt samfund” diskuteret, og dagen på Fællesscenen rundes af med en sjov og interaktiv session kl. 17:00, hvor man kan få sine grønne budskaber med i en klimarap!
Aftenen byder også på musikalsk underholdning, når Pil går på scenen kl. 19:00, og sætter et festligt punktum for dagens begivenheder på Fællesscenen.
Dagens program på Fællesscenen lover en blanding af oplysende debatter, kreative indslag og inspirerende samtaler, som alle har det fælles mål at sætte fokus på klimaudfordringerne og hvordan vi i fællesskab kan skabe en grønnere fremtid.
Se åbningen af folkemødet her
Oversigt over programmet for de øvrige scener
Grøn Scene:
11:00 – Forbrug, adfærd og retfærdighed i den lokale grønne omstilling
12:00 – Offentligt forbrug på grøn bølge
13:00 – Politisk ledelse af den kommunale klimaindsats
14:00 – Klimapartnerskaber – hvorfor?
15:00 – Klimahandling – hvordan kan vi skabe handling i erhvervslivet gennem klimatilsyn og klimapartnerskaber?
15:45 – 16:00 – Flash mob med Viby Efterskole
16:00 – Klimavidenskab i mediernes søgelys
17:00 – Er Energifællesskaber landbrugets bedste ven?
Tyrkis Scene:
09:00 – 09:40 – Havfruer og havhekse – Forfattertalk med Laura Helena Pimentel da Silva
10:45 – 11:00 – Fællessang – Danmarks klimasang
11:00 – 12:00 – Sammen om fremtiden
12:00 – 13:00 – Guidet fælleslæsning
13:10 – 13:50 – Forfattertalk – Jens Christian Grøndahl
Mellem tirsdag og onsdag har der været indbrud i en pølsevogn i Fredericia. De fleste tyvekoster blev dog efterfølgende fundet.
Indbruddet, der skete hos Treldevejens Grill på Huslodsvej, blev anmeldt til at være sket mellem tirsdag klokken 21:00 og onsdag klokken 09:10.
Pølsevognen blev opbrudt med to forskellige former for værktøj, og fra pølsevognen blev der stjålet blandt andet drikkevarer og mønter.
Flere af tyvekosterne blev dog fundet onsdag morgen af en anmelder på Bülowsvej klokken 08:08. Anmelderen fandt en pose, hvor der blandt andet lå drikkevarer og “pølsevognsposer”, og vedkommende mistænkte, at det kunne stamme fra et indbrud. Det viste sig at være rigtigt, hvorfor gerningstidsrummet kan indskrænkes med en times tid.
Den danske industri står midt i en afgørende transformation. Klimakrisen tvinger virksomheder til at gentænke deres produktionsmetoder og finde nye måder at arbejde på, der er mere bæredygtige og miljøvenlige. Midt i denne forandring står procesoperatøruddannelsen som en nøgleaktør.
Uddannelsen, der traditionelt har fokuseret på at uddanne medarbejdere til at håndtere og optimere produktionsprocesser, har i de seneste år bevæget sig mod en mere grøn og bæredygtig retning. Denne udvikling bliver i år fremhævet på Klimafolkemødet i Middelfart, hvor uddannelsen og dens fokus på klima og bæredygtighed vil blive præsenteret for offentligheden.
Klimafolkemødet, der hvert år samler folk fra hele landet til debat og dialog om fremtidens klimamæssige udfordringer, er en ideel platform for at fremvise, hvordan uddannelsen har tilpasset sig de nye krav i industrien. Det er ikke længere nok at kunne få maskinerne til at køre – man skal også kunne tænke bæredygtigt og miljøbevidst i alle aspekter af produktionsarbejdet. Dette er en central del af det nye speciale i “Grøn Energi og Produktion”, som procesoperatøruddannelsen tilbyder, og som allerede nu er tilgængeligt på EUC Lillebælt.
Grøn omstilling i industrien: En nødvendig udvikling
Industrien er en af de sektorer, der har det største klimaaftryk, og derfor er det afgørende, at de mennesker, der arbejder i industrien, har den nødvendige viden og kompetencer til at bidrage til den grønne omstilling. Procesoperatøruddannelsen har taget denne udfordring op ved at inkludere emner som bæredygtighed, energiforståelse og miljøhensyn i undervisningen.
– Jeg vil sige, at uddannelsen som procesoperatør er en uddannelse, der uddanner medarbejdere til den danske industri. Uanset om man arbejder på Arla, Rockwool, producerer fødevarer eller arbejder i farmaceutisk industri, så spænder det over alt fra chokoladefabrikken i Assens til Carlsberg og Novo Nordisk. En procesoperatør er en produktionshåndværker med et højt fagligt niveau, som skal kunne håndtere produktionen, siger uddannelseschef på EUC Lillebælt, Benny Ziegler.
Denne brede anvendelighed gør uddannelsen særlig relevant i en tid, hvor virksomheder i alle sektorer arbejder på at reducere deres miljømæssige aftryk. Ziegler fortsætter med at forklare, hvordan uddannelsen er blevet tilpasset den grønne dagsorden:
– Grunden til, at det er så relevant i forhold til klimadagsordenen, er, at virksomhederne skal følge alle de nye regler og standarder, som bliver indført. Det er ikke nok, at ledelsen har en strategi; medarbejderne skal også være bevidste om og forstå disse regler, siger Benny Ziegler.
Uddannelsen på EUC Lillebælt: En grøn fremtid
EUC Lillebælt er en af de uddannelsesinstitutioner, der tilbyder procesoperatøruddannelsen med et stærkt fokus på bæredygtighed. Her kan man tage det nye speciale i “Grøn Energi og Produktion”, som er designet til at give de studerende de nødvendige kompetencer til at være frontløbere i den grønne omstilling. Specialet er endnu under endelig godkendelse, men allerede nu kan man tage kurser, der dækker det samme materiale, som specialet vil indeholde. Dette gør det muligt for både virksomheder og medarbejdere at opkvalificere sig og blive en del af den grønne bølge i industrien.
Ziegler forklarer, hvordan kurserne fungerer som en forløber for det fulde speciale:
– Det forventes først at blive fuldt implementeret næste år. Men man kan faktisk allerede nu begynde at tage kurserne, da de er blevet godkendt i kursusform. Jeg har taget nogle ord med her, som vi eventuelt kan bruge. Der er nu fem kurser, der indeholder det samme materiale, som specialet kommer til at omfatte. Det betyder, at en almindelig medarbejder, der ønsker at tage et kursus, kan vælge disse kurser for at opkvalificere sig. Virksomheder kan også vælge at tilbyde denne kursuspakke, som kan føre til et speciale inden for uddannelsen, siger Ziegler.
Klimafolkemødet: Et vindue til den grønne fremtid
Klimafolkemødet i Middelfart er en central begivenhed, hvor procesoperatøruddannelsens fokus på klima og bæredygtighed vil blive fremvist. Dette møde er en enestående mulighed for at demonstrere, hvordan uddannelsen ikke blot er relevant, men afgørende for den danske industris fremtid. Ziegler understreger vigtigheden af at sprede kendskabet til de grønne initiativer bredt ud:
– Klimafolkemødet er en fantastisk mulighed for at sætte fokus på klimaproblematikker. Det handler ikke kun om at få dem, der allerede beskæftiger sig med klima og bæredygtighed, til at fokusere på det – for de er typisk allerede godt med. Det handler om at sprede kendskabet og få flere til at forstå betydningen af bæredygtighed. Mange mennesker er ved at drukne i snak om bæredygtighed, og vi hører de samme tre nøgleord igen og igen. Men der er mange, både i befolkningen og blandt medarbejderne i virksomhederne, der ikke helt ved, hvad det egentlig handler om, fortæller Benny Ziegler.
På Klimafolkemødet vil EUC Lillebælt være repræsenteret med både elever og lærere, der kan vise, hvordan de arbejder med bæredygtighed i praksis. Det er en mulighed for både unge og voksne at få indsigt i, hvordan de kan bidrage til den grønne omstilling gennem uddannelse.
Den grønne uddannelse som fremtidens fundament
Procesoperatøruddannelsen er ikke længere blot en uddannelse, der handler om at betjene maskiner. Det er en uddannelse, der giver de studerende kompetencer til at tænke bæredygtigt og handle miljøbevidst. I en tid, hvor klimaforandringerne kræver handling fra alle sektorer, er det afgørende, at industrien ikke blot følger med, men også går forrest i omstillingen. Uddannelsen på EUC Lillebælt er en af de veje, hvorigennem fremtidens industrimedarbejdere kan blive klædt på til at tage del i denne omstilling.
Som Ziegler påpeger, er det ikke nok at have en klimadebat; der skal også være handling bag ordene:
– Klimadebatten er vigtig, men der skal også være folk, der ved noget om det. Man kan gøre en masse ting, som at køre i en grøn bil eller spise mindre kød, men det er også vigtigt at få en dybere forståelse af, hvad bæredygtighed virkelig indebærer, siger uddannelseschefen.
Denne dybere forståelse er, hvad procesoperatøruddannelsen nu tilbyder. Gennem specialiserede forløb og fokus på grøn energi lærer de studerende, hvordan de kan integrere bæredygtige løsninger i deres daglige arbejde. Og det er netop denne form for uddannelse, der bliver stadig vigtigere, efterhånden som virksomhederne søger efter måder at reducere deres klimaaftryk på.
Power2X og andre teknologier: En del af pensum
Et af de mest spændende aspekter ved den nye grønne tilgang til procesoperatøruddannelsen er, hvordan den inkluderer fremtidens teknologier som Power2X. Denne teknologi, som handler om at omdanne energi fra sorte til grønne kilder, er en kompleks, men essentiel del af fremtidens energiløsninger. Ziegler bemærker, hvor vigtigt det er, at studerende får en konkret forståelse af disse teknologier:
– Power2X er et godt eksempel på noget, som mange har hørt om, men som ikke alle forstår. Det handler om at omdanne energi fra sorte til grønne kilder på en måde, der gør det mere effektivt og bæredygtigt. Der er ikke mange steder, hvor Power2X kører i stor skala endnu, men det er på vej, og vi håber at kunne vise noget af det på klimafolkemødet, siger Benny Ziegler.
Teknologier som Power2X vil spille en central rolle i fremtidens energiproduktion, og det er derfor vigtigt, at de kommende procesoperatører lærer at arbejde med dem. På EUC Lillebælt er dette en integreret del af undervisningen, og det viser, hvordan uddannelsen hele tiden tilpasser sig de nyeste krav og muligheder i industrien.
Klimafolkemødet og Craft Festivalen: Et samlingspunkt for fremtidens arbejdskraft
EUC Lillebælt er ikke kun til stede på Klimafolkemødet, men også på den samtidige Craft Festival, hvor de møder mange unge mennesker, der er på udkig efter en uddannelse. Kombinationen af disse to events giver en unik mulighed for at vise, hvordan uddannelse og bæredygtighed kan gå hånd i hånd.
– Det er rigtig godt, at klimafolkemødet falder sammen med Craft Festivalen, hvor vi også er repræsenteret med en stand og elever. Der kommer altid masser af mennesker til Craft Festivalen, og vi har været med de sidste to år. Det er en fantastisk mulighed for at møde unge, som bliver inspirerede til at starte på vores uddannelser, efter at have set, hvad vi arbejder med på festivalen, forklarer Ziegler.
Denne indsats er en del af en bredere strategi for at tiltrække både unge og voksne til procesoperatøruddannelsen. Ved at deltage i disse events viser EUC Lillebælt, hvordan uddannelsen kan være et springbræt til en karriere inden for bæredygtig industri.
Det har længe stået klart, at klimaet er et stort debatemne over det meste af verden. Vandene deler sig ofte omkring spørgsmålet om, hvor alvorlig situationen er. Er der tale om en kommende katastrofe, eller kan man løse de eksisterende problemer teknologisk? Uanset de forskellige yderpunkter mener flertallet sandsynligvis, at det er bedre at tage forhåndsregler end at lade være. I dag starter Klimafolkemødet i Middelfart.
Mediernes dækning af skovbrande, hedebølger eller regnvejr kan indimellem give indtryk af en total nedsmeltning. Det er den klassiske katastrofejournalistik, der skubber til følelserne, frygten og chokket. Men den er næppe konstruktiv. De store spørgsmål kræver som regel fordybning og grundighed. Samtidig er det ikke godt, hvis formidlingen læner sig unuanceret op ad enkelte eksperter, fordi selv eksperter arbejder inden for videnskabelige områder, hvor der bør være stor diskussion om konklusionerne. Selv konklusioner, som et flertal af forskere anerkender, kan vise sig at være forkerte. Den manglende forståelse for den videnskabelige grundpræmis er meget udtalt i den generelle formidling. Her er der travlt med at slynge titler ud, fordi det på den måde giver belæg for bestemte vinkler.
Problemet med formidlingen af klimaudfordringerne er derfor centralt, hvis der skal opstå bredere enighed om, hvad der skal gøres. For vi lever trods alt i et demokrati, hvor alle skal kunne være med. Hvis den ene fløj ønsker at forbyde al bilkørsel, kvæg eller elektricitet, mens den anden vil køre store biler og spise to kilo oksekød om dagen, opstår der ikke en bred og fælles forståelse for eventuelle politiske tiltag. Retorikken kan blive skinger.
Derfor er klimafolkemødet i Middelfart ved at udvikle sig til en tradition, hvor man kan mødes for at smelte de mange synspunkter sammen. Ved at lytte, se og tale opnås der anerkendelse af forskellige synspunkter, og det kan påvirke i begge retninger. Men samtidig er der også mulighed for at få nye ideer og løsninger på bordet. Det oplever man ved de forskellige indlæg, debatter og workshops, der afholdes under klimafolkemødet. Det er mødet mellem holdningerne, der kan gøre en forskel. For en af de største udfordringer i klimadebatten er, at den trækker i forskellige retninger. Der er brug for fælles løsninger, ikke mindst af den slags, hvor de fleste uden problemer ønsker at deltage.
Danmark har historisk været helt i front med klimateknologi og klimalovgivning. Det har også vist sig at være en god eksportvare. Og der er ingen tvivl om, at det kan være en god fremtid for landet, når der satses massivt på den teknologiske udvikling. Landet har en meget stabil politisk og embedsmæssig struktur, der er lav (hvis ingen) korruption, et fredeligt politisk billede og en stærk folkelig identitet. Det gør det nemmere at enes. Og på den måde kan danskerne vise vejen frem, når teknologisk udvikling, forskningsprojekter og politiske initiativer går hånd i hånd.
Det store problem er netop de meget forskellige interesser rundt omkring i verden. Mens energikrise og krige presser økonomien, rykker klimaproblemer bagud. Den politiske uro på den internationale scene er dermed med til at skabe manglende resultater, hvilket giver problemer i de enkelte lande. For det hjælper ikke noget på løsninger for klimaet, hvis der er lande, der ikke er med i processen. Hvis lande som eksempelvis Kina eller Indien ikke deltager, påvirker det mulighederne for resultatet. I sidste ende kan forbrugerne dog være med til at sikre en global klimaløsning. Det er på det frie marked, at forbrugerne kan lade være med at købe varer, der skader klimaet. Tendensen med en stor stigning i antallet af elbiler viser, hvor effektiv forbrugernes efterspørgsel kan være.
Men i Danmark er det fortsat en generel politik, hvor der er bred opbakning, der styrer os i retning af at være et land, hvor der er klimaløsninger på første klasse. Det kan man også se på klimafolkemødet i Middelfart, hvor mange møder op for at fremvise deres projekter og resultater. Et klimafolkemøde er i sig selv en opfindelse, der er med til at fremvise den danske evne til at være i front og på første klasse.
Fredericia Kommune står over for en betydelig beslutning i forbindelse med opførelsen af en ny folkeskole. Processen er godt i gang, og det er besluttet, at der skal bygges en helt ny skole frem for at anvende en eksisterende bygning. Der er derfor spekuleret i, om en eksisterende bygning kan anvendes til formålet? Svaret er nej, lyder det fra flere politikere.
En af de bygninger, som flere har spekuleret i kunne bruges til formålet, er den nu forhenværende SOSU-skole på 6. Julivej, der tidligere har fungeret som folkeskole. SOSU-skolen er flyttet til nye lokaler på Mosegårdsvej, hvilket har efterladt bygningen på 6. Julivej ledig. Det er Nordicals, der skal leje den kendte bygning ud.
Ifølge Pernelle Jensen (V), medlem af Børne- og Skoleudvalget i Fredericia, har kommunen undersøgt mulighederne for at anvende eksisterende bygninger som den gamle SOSU-skole.
– Jeg ved, at man i processen, hvor man undersøgte mulighederne, har kigget på mulige bygninger, der allerede eksisterer. Man har længe vidst, at SOSU-skolen ville flytte. Den skal kunne rumme antallet af elever på de nuværende matrikler, men også de elever, der forventes at komme fremadrettet. Det sætter begrænsninger på eksisterende bygninger. Jeg går ud fra, at man har undersøgt mulighederne, siger Jensen.
Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN
Pernelle Jensen understreger også, at der er specifikke krav til skolers størrelse og funktionalitet, som skal opfyldes:
– Jeg ved, der er et kvadratmeterkrav til almene skoler, men også specialskolerne, der også er tænkt ind i det. En ny bygning er bedre bæredygtighedsmæssigt end gamle bygninger. Det man har gjort er at tjekke antallet af kvadratmeterne, og det er mange elever, der skal kunne være, og så har man lavet vurderingen ud fra det. Jeg har været på skolen på SOSU-skolen flere gange, og jeg tror ikke, at den er stor nok til at kunne rumme den nye skole, siger Venstre-politikeren.
Den gamle SOSU-skole er for lille
Cecilie Roed Schultz (Ø), næstformand i Børne- og Skoleudvalget, deler Jensens opfattelse og bekræfter, at bygningen på 6. Julivej simpelthen ikke er stor nok til at opfylde de behov, som den nye skole skal kunne imødekomme.
– Den er simpelthen for lille. Vi har kigget på alle muligheder. Vi kiggede også på den i forbindelse med Frederiksodde Skolen og samlingen af afdelingerne, fx afdeling A og B. Det er meget dyrt, og den er ikke velegnet til at samle skolerne på Havepladsvej og Indre Ringvej. Det vil koste ca. det samme, men det er dyrere ting, der skal laves på begge matrikler, og det er omkring 200 millioner kroner, som det vil koste i alt, siger Cecilie Roed Schultz.
Hun påpeger også, at det i princippet kan blive billigere at bygge en helt ny skole:
– I princippet kan det blive billigere at bygge en ny, da man så ikke skal bruge genhusning. Skal man renovere, skal man placere eleverne et andet sted, og så vil man skulle bruge flere penge på pavilloner, og det kan løbe op i en dyrere pris, fastslår Schultz.
Cecilie Roed Schultz. Foto: AVISEN
Cecilie Roed Schultz nævner, at selvom priserne på byggematerialer er faldet, er der stadig mange ubekendte, der gør en renovering mindre attraktiv:
– Materialerne er faldet i pris, men vi har ikke lavet udbud. Det er forvaltningen, der står for det. Vi har kigget på, hvor mange der går på skolerne iv skal samle nu, og rundet det op til at være 1000 elever, fordi vi ikke vil bygge for småt. Så er det bedre at sige, vi har et lokale, som vi kan bruge til et KREA-værelse, hvis der går lidt færre elever. Det er bedre, at vi bygger skolen lidt for stor end at vi ville skulle ud at lave et nyt klasselokale om et par år, siger Cecilie Roed Schultz.
Fremtiden for Fredericias skoler
Planerne om en ny folkeskole i Fredericia er et led i kommunens langsigtede strategi for at sikre tidssvarende og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter, da folkeskolerammerne i Fredericia generelt set trænger til en opgradering. Med over 1000 elever i tankerne er det afgørende, at den nye skole bygges med plads til fremtidig vækst og forandring.
Valget om at bygge nyt frem for at renovere eksisterende bygninger som den gamle SOSU-skole er baseret på en række overvejelser, herunder økonomiske, bæredygtige og pædagogiske faktorer. Både Pernelle Jensen og Cecilie Roed Schultz fastslår, at ingen eksisterende bygninger i Fredericia rummer de krav, som en ny folkeskole har.
Dermed ser det ikke ud til, at der kommer en ny folkeskole på adressen på 6. Julivej.
December i Fredericia har sin egen rytme. Gaden er mere levende, tempoet en anelse højere, og indkøbsposerne tungere. I Fredericia AVISENs julekalender besøger vi...
