Borgere i Kolding Kommune får nu mulighed for selv at vælge, hvordan gulvene derhjemme skal støvsuges.
Siden 2023 har hjemmehjælpen kun støvsuget hos borgere, der ikke selv kunne klare opgaven eller benytte en robotstøvsuger. Men efter en beslutning i Senior- og Sundhedsudvalget den 27. januar bliver der nu åbnet for øget valgfrihed.
Det betyder, at borgerne fremover selv kan bestemme, om de ønsker traditionel støvsugning udført af hjemmehjælpen, eller om de vil benytte en robotstøvsuger.
Formand for Senior- og Sundhedsudvalget, Søren Rasmussen, siger
»Nu gør vi det muligt for borgerne selv at bestemme, om de ønsker en gammeldags støvsugning, eller om de foretrækker fleksibiliteten ved en robotstøvsuger. På den måde kan borgerne vælge den løsning, der giver mest mening for dem. Jeg ved, at mange har set frem til, at beslutningen bliver ført ud i livet, og det gør den nu.«
Kolding Kommune går nu i gang med at kontakte alle berørte borgere for at registrere deres valg og sikre, at ordningen bliver sat i gang.
I februar og marts 2026 får borgerne information via Digital Post eller fysisk brev om muligheden for manuel støvsugning eller lån af robotstøvsuger. I samme periode vil hjemmehjælperne medbringe en kopi af informationsbrevet ved besøg.
I marts og april kontakter Hjælp i Hjemmet borgerne for at registrere deres valg og sikre, at manuel støvsugning leveres, hvor det ønskes. I april og maj sættes udlånet af robotstøvsugere i gang.
Ordningen gælder for personer under 67 år, der modtager hjælp efter Serviceloven og er bevilget hjælp til rengøring af gulve. Den gælder også for personer på 67 år eller derover, som modtager hjælp efter Ældreloven og er bevilget hjælp til gulvrengøring. Borgere over 67 år kan desuden vælge at låne en robotstøvsuger af kommunen efter den nye ældrelov.
Region Syddanmark sætter i år gang i 47 nye videregående undersøgelser og oprensninger af jordforureninger. Indsatserne skal beskytte både grundvandet og borgernes sundhed og har et samlet budget på cirka 16 millioner kroner.
Beslutningen er truffet af Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse på et møde den 26. februar. Indsatserne fordeler sig på 13 kommuner i regionen og omfatter Assens, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Kolding, Middelfart, Odense, Nordfyns, Nyborg, Svendborg, Varde, Vejen og Vejle.
Regionerne har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord, der kan udgøre en risiko for drikkevand og menneskers sundhed i boliger og børneinstitutioner. Hvert år udarbejdes en lovpligtig oversigt over de kommende undersøgelser og oprensninger. Region Syddanmarks forslag har været i offentlig høring fra 3. december 2025 til 14. januar 2026.
De 47 nye indsatser dækker over 32 videregående undersøgelser, otte nye oprensninger samt en gartneriklynge-undersøgelse på syv forskellige lokaliteter. De planlagte oprensninger skal ske på tidligere renserier, gartnerier, mejerier, et autoværksted og et elværk. Formålet er at fjerne risikoen fra forureningen, ikke nødvendigvis al forurening.
Ifølge Poul Erik Jensen fra Socialdemokratiet, der er formand for Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse, er prioriteringen nødvendig.
»Vores grundvand er truet af tidligere tiders brug af kemikalier og sprøjtegifte mange steder, og netop beskyttelsen af vores fremtidige drikkevand har den højeste prioritet i Region Syddanmark. Vi har tusindvis af jordforureninger i regionen, men ikke penge til det hele, så vi er nødt til hele tiden at vurdere, hvor vi får mest indsats for pengene. At beskytte borgernes sundhed og vores natur står også højt på listen, når vi vælger, hvilke nye undersøgelser og oprensninger vi sætter i gang.«
Regionen fortsætter samtidig en række allerede planlagte aktiviteter. Det gælder blandt andet indsatser på to PFAS-forurenede lokaliteter og opstart af tre videregående undersøgelser i 2026 af forurening, der kan true overfladevand i søer, åer og hav.
Midlerne til PFAS- og overfladevandsindsatser kommer fra statslige puljer. Region Syddanmark har fået tildelt 13,4 millioner kroner til undersøgelse og oprensning af PFAS-forureninger i perioden 2025 til 2027 samt 8,6 millioner kroner til forureninger, der truer overfladevand, i perioden 2025 til 2028.
Ud over de videregående undersøgelser gennemfører regionen hvert år omkring 200 indledende undersøgelser for at afklare, om der er forurening på lokaliteter, hvor der er mistanke om det, og om den eventuelt udgør en risiko for grundvand, natur eller sundhed. Hvis der konstateres en risiko, kan der sættes en videregående undersøgelse i gang med henblik på en samlet risikovurdering og eventuel oprensning.
Fredericia kan se frem til at summe af motorcykler og festivalstemning, når Harley Davidsons internationale Super Rally 2026 løber af stablen fra den 20. til 24. maj. Arrangementet ventes at samle mellem 10.000 og 12.000 motorcykelentusiaster i byen.
Det er MadsbyParken og området omkring Fredericia Idrætscenter, der bliver centrum for begivenheden. Her bliver området forvandlet til en stor festivalplads med campingområde, musikscene og masser af motorcykler.
Super Rally samler medlemmer af den europæiske sammenslutning af Harley Davidson-klubber, og i år går turen altså til Fredericia.
Borgmester Peder Tind glæder sig over, at det er lykkedes at trække det internationale arrangement til byen.
»Jeg er meget stolt over, at Fredericia Kommune er lykkes med at tiltrække så stort et internationalt arrangement som Super Rally. Det er altid et anerkendende skulderklap til vores by, når udefrakommende vælger os til, fordi de ligesom os kan se byens mange kvaliteter. Så vi glæder os til at byde dem alle velkommen til Fredericia,« siger han.
Arrangementet kommer ikke kun til at kunne mærkes i MadsbyParken. I løbet af Pinsen vil deltagerne også sætte deres præg på bybilledet. Lørdag den 23. maj åbnes Axeltorv, Rådhuspladsen og J.B. Nielsens Plads for de mange motorcykler, så både borgere og besøgende kan opleve maskinerne på tæt hold.
Også i Kultur-, Bosætnings-, Idræts- og Turismeudvalget ser man frem til Pinsen.
»Jeg glæder mig over, at Fredericia skal stå som smuk kulisse for et stort internationalt arrangement som Super Rally 2026. Og når byen får gæster, er det jo helt oplagt, at vi også skaber en festlig ramme, hvor hele byen kan tage del i oplevelsen og mærke den særlige stemning, som arrangementet bringer med sig«, siger udvalgsformand Susanne Eilersen.
At Fredericia får værtskabet, er ifølge erhvervsdirektør i Business Fredericia og bestyrelsesmedlem i Experience Fredericia, Kristian Bendix Drejer, resultatet af et længere forløb.
»Arbejdet med at tiltrække Super Rally 2026 begyndte allerede med en indledende dialog mellem Experience Fredericia og arrangøren i begyndelsen af 2023 og har krævet tæt dialog, præsentationer, møder og koordinering. Det er et resultat af et stærkt partnerskab på tværs af Fredericia Kommune og erhvervslivet, som har arbejdet målrettet i flere år for at vise, at Fredericia kan løfte et arrangement i den her størrelse – og det er vi enormt stolte af. Arbejdet har siden været i fuld gang, og her er Visit Fredericia og Fredericia Shopping også involveret i indsatsen med at skabe en masse aktiviteter i byen for gæster udefra, der vil snuse lidt til Super Rally 2026,« udtaler han.
Den danske grundlov fylder 177 år i sommer. Den er blevet ændret to gange siden. En af ændringerne var i 1953, da man afskaffede Landstinget og indførte etkammersystemet – og dermed reelt gav Folketinget al den lovgivende magt. Den anden var kvinders valgret i 1915, som mere end fordoblede det danske vælgerkorps og for altid ændrede, hvem der måtte have en mening om, hvordan landet skulle styres.
Siden da har vi holdt valg 71 gange. Nu holder vi valg for 72. gang.
Det er i sig selv ingenting. Tal er ligegyldige. Men det er heller ikke ingenting, fordi hvert af de 71 valg har efterladt et aftryk – ikke altid det, nogen planlagde, og sjældent det, valgplakaterne lovede. Demokratiets paradoks er, at det kun virker, hvis man tror på det. Og at man kun bliver ved med at tro på det, hvis det af og til leverer noget overraskende.
1973 var det år, det politiske system kollapsede indefra. Mogens Glistrup kom ud af ingenting og fik 28 mandater. Centrum-Demokraterne blev dannet på en pressekonference uger før valget og fik 14. Det etablerede Danmark – de fire gamle partier, som havde styret landet i årtier – fik et chok, de aldrig helt kom sig over. Men det var ikke et demokratisk sammenbrud. Det var et demokratisk korrektiv. Vælgerne sendte en regning, som systemet ikke havde forventet, fordi det ikke havde hørt efter.
Det er demokratiets egentlige magt. Ikke det forudsigelige – men det uforudsigelige.
Torsdag den 26. februar udskrev Mette Frederiksen valg fra Folketingets talerstol. Det skete minutterne efter vedtagelsen af en fødevarecheck til to millioner danskere, med et Børsen-interview om formueskat klar til offentliggørelse og en overenskomstaftale for 500.000 offentligt ansatte i ryggen. Timingen var ikke tilfældig. Den var tilrettelagt med den præcision, man kender fra en statsminister, der har siddet på posten i syv år og kender rytmen i dansk politik bedre end de fleste.
Mette Frederiksen forsøger noget, kun tre statsministre har formået siden krigen: at vinde en tredje valgperiode. Stauning nåede det – men regerede under besættelse og nåede aldrig at se frugterne. Schlüter nåede det – og endte med Tamilsagen. Fogh nåede det – og forlod dansk politik for NATO. Den tredje periode er i dansk politisk tradition ikke en triumf. Den er en prøvelse.
Over for hende står Troels Lund Poulsen, der torsdag aften meldte sig som statsministerkandidat fra Venstre. Meningsmålingerne er ikke med ham. Men det var de heller ikke med Anders Fogh Rasmussen, da han overtog et nedslået Venstre efter Uffe Ellemann-Jensens nederlag til Nyrup i 1998, hvor den var hjemme. Fogh gik hjem, omformulerede sit projekt, og kom tilbage tre år senere med et mandat, som vendte dansk politik på hovedet. Historien giver ingen garantier. Den giver muligheder.
De kommende 26 dage vil byde på dystre beskrivelser af en verden i opløsning. Det er valgkampens retorik – og den er lige så gammel som demokratiet selv. Men fakta er mere nøgterne og mere opmuntrende end som så. Siden 1990 er den ekstreme fattigdom på verdensplan mere end halveret. Børnedødeligheden er faldet dramatisk. Læsekyndigheden stiger på alle kontinenter. Gennemsnitslevealderen er på verdensplan steget med over ti år på en enkelt generation. Og på trods af de krige, der fylder i nyhedsbilledet, er antallet af væbnede konflikter og antallet af mennesker, der dør i krig, historisk set langt lavere end i det 20. århundrede – det århundrede, der gav os to verdenskrige, Holocaust og atombomber over japanske byer. Verden er ikke perfekt. Den er ikke retfærdig. Og der er al mulig grund til at kæmpe for at gøre den bedre. Men den er altså ikke ved at gå under – den er faktisk, målt på næsten ethvert konkret parameter, bedre end den har været på noget tidspunkt i menneskehedens historie. Det forpligter mere end det skræmmer. Og det er en vigtig pointe at have med ind i en valgkamp, der ellers risikerer at handle mere om frygt end om fremtid og visioner.
Demokratiet tilbyder ikke en endegyldig sandhed om, hvad et land er eller bør være. Det tilbyder noget mere beskedent og mere værdifuldt: retten til at forhandle om det. Igen og igen, hvert fjerde år, i en sal på Christiansborg eller i en stemmeboks på et bibliotek i en provinsby, med et kryds sat i hast eller med omhu.
Det er ikke dramatisk. Det er ikke historiens afgørende vendepunkt. Men det er det, vi har. Og det er mere, end de fleste lande nogensinde har haft.
Den 24. marts sætter danskerne kryds for 72. gang.
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i EU’s konkurrencerådsmøde. I bagagen har han et klart budskab om, at der skal sættes hårdere ind over for de mange billige varer fra tredjelande, som finder vej til europæiske forbrugere via onlinemarkedspladser.
Ifølge Erhvervsministeriet strømmede hele 5,8 milliarder pakker med en værdi under 150 euro ind i EU i 2025. En stor del af dem kommer fra populære onlineplatforme som Temu og Shein.
Problemet er, at mange af produkterne ikke lever op til danske og europæiske regler. Det skaber udfordringer for både forbrugere og virksomheder i EU, der konkurrerer på ulige vilkår.
Regeringen ønsker derfor en strammere linje over for e-handelsplatforme fra tredjelande. Konkret peger ministeren på, at platformene skal tage et større ansvar for de varer, der sælges via deres sider. Samtidig efterlyses mere ensartede rammer for myndighedernes indsats i EU, så national kontrol kan suppleres af en mere samlet europæisk tilgang.
Morten Bødskov siger:
»Der er et klart behov for en hårdere kurs overfor e-handelsplatforme fra tredjelande. Den enorme mængde ragelse, der i dag flyder ind over grænserne, er gift for EU. Vi kan ikke håndhæve os ud af problemerne, som reglerne er i dag. Derfor mener vi fra dansk side, at platformene skal tage et langt større ansvar for de varer, der sælges via deres platforme. Og så skal vi have mere ensartede rammer for EU-landenes indsats, hvor national kontrol kan suppleres af en mere samlet europæisk tilgang. Vi kæmper videre for en fælles, stram europæisk kurs, hvor onlineplatformene tvinges til at tage langt mere ansvar.«
En midaldrende mand er torsdag eftermiddag omkommet i en arbejdsulykke ved Holemarken i Otterup. Manden blev påkørt af en bakkende lastbil i forbindelse med sit arbejde.
Fyns Politi fik anmeldelsen klokken 15.20. Flere vidner deltog i førstehjælp, men mandens liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død af en ambulancelæge.
Den dræbte og føreren af lastbilen var kolleger i samme virksomhed. De pårørende er underrettet.
Bilinspektør, Tungvognscenter og Arbejdstilsynet blev kaldt til stedet.
Det oplyser Fyns Politi i en myndighedsmeddelelse torsdag aften.
Venstres formand erklærer sig klar til at lede en borgerlig regering – og advarer mod rødt flertal og nye skatter. Kort efter at valget blev udskrevet torsdag eftermiddag meldte Venstres formand Troels Lund Poulsen ud på Facebook, at han stiller sig til rådighed som statsminister.
»Derfor stiller jeg mig selv til rådighed for at lede en ansvarlig borgerlig regering i Danmark. Det gør jeg, fordi politik aldrig har været vigtigere i min levetid,« skriver han.
Troels Lund Poulsen peger på sikkerhed, kernevelfærd og ansvarlig økonomi som sine mærkesager og advarer mod et rødt flertal.
»Jeg frygter, at hvis de røde partier med Mette Frederiksen får flertal, så vil de overdynge danskerne og vores virksomheder med nye høje skatter. Det vil blive langt dyrere at være dansker,« skriver han.
Han trækker på sine erfaringer fra syv ministerier over de seneste 20 år – senest som forsvarsminister under den historiske oprustning – og lover at samarbejde på tværs.
»Jeg vil gøre en dyd ud af at samarbejde med alle partier, ligesom jeg har gjort som forsvarsminister i de seneste tre år,« skriver han.
POLITIK. Fire folketingsmedlemmer fra Sydjyllands Storkreds behøvede ikke at følge med på telefonen, da statsminister Mette Frederiksen torsdag udskrev valg til den 24. marts. De sad alle i Folketingssalen, få meter fra talerstolen, da det skete.
»Jeg sad to meter fra statsministeren. Der var elektrisk stemning,« siger Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiets politiske ordfører og storkredskollega til de tre andre.
Fornemmelsen af, at noget var i gære, havde bredt sig i løbet af formiddagen. Folketinget var i gang med at hastebehandle regeringens fødevarecheck, og statsministerens tilstedeværelse vakte opsigt. »Vi havde nok mærket, at der var noget i gære, fordi hun kommer altså ikke til folketingsbehandlinger af lovforslag normalt,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.
Peter Kofod fra Dansk Folkeparti var endnu mere sikker i sin sag. »Jeg var sikker på, at det ville blive udskrevet. Så jeg var nødt til at sidde og se, om jeg havde ret,« siger han. »Rygterne har jo sivet på Christiansborg.«
For Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance var timingen alligevel en overraskelse. »Personligt blev jeg overrasket. Jeg troede, det ville komme i næste uge,« siger hun.
Helena Artmann Andresen (I) er med sine 24 år stadig Folketingets yngste medlem. Hun blev overrasket over timingen, men er klar til at bruge alle sine vågne timer på at kæmpe for en borgerlig regering.
Fødselsdag og valgdag
Udskrivelsen bød på en personlig overraskelse for Christian Rabjerg Madsen. Valget er sat til den 24. marts – samme dag som hans 40-års fødselsdag. »Det var lidt surt, at hun udskrev til afholdelse den 24. marts, fordi det er den dag, jeg fylder 40,« siger han med et skævt smil. »En fejring af folkestyret, og så må fejringen af mig vente.«
Men Rabjerg Madsen har forberedt sig i ugerne op til. Plakater er indkøbt, ruter er uddelt til de frivillige, og allerede fredag håber han at stå i Koldings gader med roser. »Jeg vidste ikke, at valgkampen skulle udskrives i dag, men jeg var klar på, at den ville komme,« siger han. »Nu glæder jeg mig enormt til at komme ud og tale med mennesker i trekantområdet og i hele Sydjylland.«
Christian Rabjerg Madsen (A) sad to meter fra statsministeren, da hun udskrev valg til afholdelse på hans 40-års fødselsdag. Allerede fredag står han klar med roser i Koldings gader.
Fire partier, fire dagsordener
De fire MF’ere går ind i valgkampen med vidt forskellige mærkesager – men med et fælles udgangspunkt: De kender alle kredsen, de kender vælgerne, og de ved, hvad der er på spil.
Christian Rabjerg Madsen vil tale om velfærd, folkeskole og pension. Som politisk ordfører for det største regeringsparti har han været en central stemme under Grønlandskrisen og i forhandlingerne om 2035-planen. Nu retter han blikket mod det lokale. »Det vigtigste bliver at tale med så mange mennesker som muligt om, hvordan vi styrker velfærdssamfundet, skaber en mere retfærdig pension og løfter folkeskolen,« siger han. »Og vi har også udfordringer med vores fjorde og Lillebælt – badevand og drikkevand. Og så ved alle i Trekantområdet, at transport er vigtigt. Folk holder alt for meget i kø.«
Karina Lorentzen Dehnhardt, der er SF’s retsordfører, landdistriktsordfører og gruppeformand, kaster sig direkte ind i kampen. Allerede fredag morgen klokken 6.30 starter hun en morgenuddeling, og i weekenden planlægger hun en aktion ved en fodboldkamp i enten Fredericia eller Vejle. »Det allervigtigste for mig er, at vi får gjort noget ved vores velfærd,« siger hun. »Daginstitutionerne skal have ordentlige rammer. I Fredericia Kommune har regeringen lovet penge til flere pædagoger, men det dækker hverken halvt eller helt. Borgerne bliver snydt.«
Karina Lorentzen Dehnhardt (F) starter valgkampen med morgenuddeling klokken 6.30 fredag og planlægger en aktion ved en fodboldkamp i weekenden. Gratis tandpleje og bedre daginstitutioner er hendes vigtigste mærkesager.
Hun vil også kæmpe for gratis tandpleje. »Der er så mange mennesker, der har et tandsæt, der forfalder, fordi de ikke har råd. Det handler ikke kun om mennesker på overførsler. Det er faktisk også 40 procent af 3F’erne, der står med det problem.«
Peter Kofod, der er DF’s gruppeformand og sundhedsordfører, sætter udlændingepolitikken øverst. Han er partiets spidskandidat i Sydjylland og kandidat i Sønderborg- og Aabenraakredsen. »Vi skal ud og fortælle danskerne, at vi vil have styr på udlændingepolitikken og styr på priserne. Og i øvrigt nogle bedre forhold for vores ældre og vores landdistrikter,« siger han.
Kofod tror på det personlige møde og vil bruge valgkampen på at være så synlig som muligt – på sociale medier, i gågaderne og rundt i hele landsdelen. »Jeg tror på håndtrykket. Jeg tror på det personlige møde, både med mine vælgere og dem, der måske overvejer det,« siger han. »Det, jeg godt kan lide ved at bo i Sønderjylland, er, at mine arbejdsgivere er tæt på. De kan gå direkte over til mig nede hos købmanden og sige, at der er noget, der ikke spiller.«
Peter Kofod (O) var sikker på, at valget ville blive udskrevet og tog plads i Folketingssalen for at se, om han havde ret. Nu vil han rundt i hele landsdelen med sit budskab om udlændingepolitik og lavere priser.
Helena Artmann Andresen, der med sine 24 år stadig er Folketingets yngste medlem, har en klar ambition for valgkampen: Et Danmark i en mere liberal retning. »Det allervigtigste for mig er, at vi kæmper nok til at skaffe en frisk start for Danmark, så vi kan få en borgerlig regering,« siger hun. »Det er det, jeg vil bruge alle mine vågne timer på.«
Hun starter for alvor lørdag, når valgplakaterne må hænges op, men regner med at besøge gymnasier, virksomheder og gågader i hele kredsen i de kommende uger.
Tre uger og fire kampe
Valgkampen er kortere end normalt. Der er knap fire uger til valgdag, og alle fire MF’ere ved, at intet er givet på forhånd. I de seneste målinger har både SF og Socialdemokratiet oplevet fremgang, mens Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kæmper om de blå vælgere.
For de fire siddende medlemmer fra Sydjylland handler det nu om at omsætte Christiansborg-erfaring til personlige stemmer – én gågade, ét håndtryk, én dør ad gangen.
Sydjyllands Storkreds har 13 opstillingskredse og strækker sig fra Esbjerg i vest til Fredericia i øst og Aabenraa i syd. Storkredsen vælger i alt 11 kredsmandater.Folketingsvalget afholdes den 24. marts 2026.
POLITIK. Der var gået en halv time af formiddagens undervisning i kommunale budgetter og bloktilskud på Comwell i Kolding, da mobiltelefonerne begyndte at summe. Det var torsdag kort før klokken 13, og statsminister Mette Frederiksen var netop gået på talerstolen i Folketingssalen for at udskrive valg til afholdelse den 24. marts. I lokalet sad tre af Fredericias nyvalgte byrådsmedlemmer på Kattegat-kursus for nyvalgte kommunalpolitikere. Alle tre er også folketingskandidater.
»Vi var faktisk tre folketingskandidater fra Fredericia til det samme kursus. Både Sune, Lasse og jeg sad og kiggede på telefonerne, da det skete,« fortæller Christian Jørgensen fra Liberal Alliance.
Christian Jørgensen (I) vil køre en tredelt valgkamp med fokus på det lokale i Fredericia, erhvervsnetværket i trekantområdet og klassisk liberal politik i resten af Sydjyllands Storkreds. Foto: AVISEN
Ved siden af ham sad Lasse Hildingberg fra Venstre og Sune Nørgaard Jakobsen fra Dansk Folkeparti. Tre mænd fra tre forskellige partier, samlet om kommunalpolitik, mens landspolitikken pludselig bankede på.
»Sov med støvlerne på«
Ingen af de tre blev for alvor overrumplet. Rygterne om et forestående valg havde svirret i dagevis, og flere af dem havde forberedt sig i kulissen.
Sune Nørgaard Jakobsen havde dagen forinden været på Christiansborg, hvor beskeden var klar. »Jeg fik at vide, at jeg nok skulle sove med støvlerne på. Så det har jeg gjort,« siger han.
Sune Nørgaard Jakobsen (O) var på Christiansborg dagen før valgudskrivelsen og fik besked på at sove med støvlerne på. Nu vil han sætte socialpolitik på dagsordenen. Foto: AVISEN
Christian Jørgensen havde hørt de samme signaler, men regnede med, at udskrivelsen ville vente til efter weekendens planlagte hofbal. »Der var mange kloge mennesker, der havde sagt til mig, at det først ville blive udskrevet i næste uge, fordi der er hofbal på fredag. Det ville være dårlig stil at aflyse over for kongefamilien,« siger han. »Så jeg blev en smule overrasket over, at det blev i dag.«
Lasse Hildingberg tog det mere lakonisk. For ham var det ikke første gang, rutinen blev brudt af politik. Han blev valgt ind i byrådet i november, og nu – knap to måneder senere – retter han blikket mod Christiansborg. »Valgkampen er noget helt specielt, og nu er det første gang til folketingsvalget,« siger han. »Det bliver en god oplevelse.«
Plakater lørdag, valgkamp fra nu
Allerede lørdag går den fysiske valgkamp i gang, når de første valgplakater hænges op i kredsen. Men forberedelserne er i fuld gang allerede.
Christian Jørgensen genbruger sine plakater fra kommunalvalget i Fredericia Kommune og har bestilt nye til de øvrige kommuner i storkredsen. Han har også bestilt målrettede flyers til forskellige dele af Sydjyllands Storkreds og har flere aftaler i kalenderen.
Sune Nørgaard Jakobsen skal først gøre sit byrådskursus færdigt fredag og haster derefter hjem til Fredericia for at koordinere det praktiske. »Vi var godt klar over, at det var nært forestående, så vi skal lige have de sidste materialer hjem,« siger han.
Lasse Hildingberg beskriver lørdag som det »allerstørste og første spadestik.« Indtil da er han »socialt loyal« over for sit byrådskursus.
Lasse Hildingberg (V) har kun siddet i byrådet i knap to måneder, men retter nu blikket mod Christiansborg. Folkeskolen bliver hans vigtigste valgkampstema. Foto: AVISEN
Tre kandidater, tre dagsordener
De tre kandidater går ind i valgkampen med vidt forskellige mærkesager og strategier.
Christian Jørgensen vil køre en tredelt kampagne. I Fredericia slår han på at være den lokale kandidat med direkte forbindelse til Christiansborg. I trekantområdet fremhæver han sig selv som »trekantområdets mand« med afsæt i sit erhvervsnetværk i Vejle, Kolding og Billund. I resten af den store kreds kører han klassisk liberal politik med fokus på personlig frihed, mindre administration og lavere byrder. »Al den vågne tid, der ikke er besat med byråds- og bestyrelsesarbejde, skal bruges på valgkamp nu. Det er simpelthen all in,« siger han.
Lasse Hildingberg vil sætte folkeskolen på dagsordenen. Han afviser dog Socialdemokratiets forslag om at reducere klasserne til maksimalt 14 elever. »Vi skal kigge på løsninger, der sikrer en folkeskole, der er veldrevet, både lokalt og nationalt,« siger han. »Men at reducere til 14 elever pr. klasse kan simpelthen ikke lade sig gøre, når man kigger på kommunernes økonomi. Så er det utopi.«
For Sune Nørgaard Jakobsen handler det om at tale de oversete borgeres sag. Han anerkender, at udenrigs- og sikkerhedspolitik vil fylde meget i valgkampen, men vil ikke lade det overskygge socialpolitikken. »Uanset hvad der sker på den store scene, kommer jeg til at slå et slag for de mennesker, der ikke råber højst,« siger han.
Det bliver fire intense uger i Fredericia. Og for de tre byrådsmedlemmer, der torsdag sad og lærte om kommunale budgetter, handler det nu om noget ganske andet.
Fredericia er en del af Sydjyllands Storkreds, hvor der i alt er 13 opstillingskredse.Folketingsvalget afholdes den 24. marts 2026.
POLITIK. Klokken var næsten 13, da statsminister Mette Frederiksen gik på talerstolen i Folketingssalen og udskrev valg til den 24. marts. Tre timer senere stod Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredericiakredsen, Maria Radoor, på Rådhuspladsen i Fredericia, omgivet af lokale partifæller, frivillige og medlemmer af DSU Fredericia.
»Rygterne havde svirret i et par dage, så jeg var enormt spændt på, om det blev i dag eller på mandag,« siger Maria Radoor, der fulgte udskrivelsen hjemme fra sofaen i Kolding. »Men vi var klar.«
For hende var der ingen tøven. Mens tre andre kandidater til Fredericiakredsen – Christian Jørgensen (LA), Lasse Hildingberg (V) og Sune Nørgaard Jakobsen (DF) – sad på byrådskursus i Kolding og først kan hænge plakater op i weekenden, var Radoor allerede på gaden. »For mig er det en festdag. Det handler om at få lov til at fejre demokratiet,« siger hun. »Vi har gået og gjort klar så længe, så det er bare dejligt.«
Vil give Fredericia en stemme
Maria Radoor er 39 år og bor i Kolding med sin mand Tommy og deres to døtre, Emily på 9 og Freya på 14. Hun er oprindeligt fra Holbæk, men har slået rødder i trekantområdet, hvor hun blandt andet har drevet virksomheden Zendoo med afdeling i Fredericia. Virksomheden hjalp psykisk og fysisk syge borgere ind på arbejdsmarkedet.
I dag er hun ansat hos Falck Quick Care i Vejle og sidder i bestyrelsen for Red Barnet. Hendes politiske engagement udspringer af en opvækst i en socialdemokratisk familie, hvor bedsteforældrene var aktive i partiet.
»Når jeg ser på mine to piger, bliver jeg oprigtigt bekymret for deres fremtid,« siger hun i en pressemeddelelse. »Verden er urolig. Krig i Europa, klimakrise, pres på rettigheder, og en ungdom præget af mistrivsel og ensomhed. Det kræver politikere, der tør tage ansvar.«
Hendes ambition er klar: Fredericia skal have en stemme på Christiansborg. Hun peger på byens styrker inden for den grønne omstilling, logistik, kultur og forsvar som områder, der bør repræsenteres tydeligere nationalt.
Ved valget til Europa-Parlamentet i 2024 fik hun 7.743 personlige stemmer – blandt de højeste for kandidater, der ikke blev valgt ind. Samme år blev hun valgt som Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredericiakredsen.
Dør til dør
For Maria Radoor handler valgkampen først og fremmest om det direkte møde med borgerne. Det er der, hun trives bedst. »Det sjoveste er mødet en til en. At komme rundt og banke på døre og høre, hvad folk har af bekymringer og tanker,« siger hun. »Jeg har været i politiske debatter, men jeg synes virkelig, det sjove er det personlige møde, hvor man kan etablere nogle relationer.«
Plakaterne er klar til lørdag. Indtil da bruger hun dagene på at møde fredericianerne ansigt til ansigt.
Enhedslisten fulgte hurtigt efter
Maria Radoor var ikke den eneste, der rykkede hurtigt ud. Blot 45 minutter efter hende – klokken 16.45 – stillede Enhedslisten Fredericia sig op foran Føtex i gågaden med en af storkredsens spidskandidater, Selma Bolø, for at dele valgmateriale ud.
KULTUR. Der bliver lagt op til en stemningsfuld start på julemåneden, når den internationalt anerkendte jazzsangerinde Stacey Kent gæster Vejle Musikteater senere på året.
Den...
