Betina Andersen vil skabe ro i en travl hverdag med BA Coaching

0
Betina Andersen vil skabe ro i en travl hverdag med BA Coaching

Med naturens ro som baggrund og et hyggeligt rum i Fredericia driver Betina Andersen sin praksis, BA Coaching, med en mission om at skabe balance og trivsel i en for mange stressfyldt hverdag. Hendes rejse begyndte, som hun selv beskriver det, med et behov for at genfinde sig selv efter flere år i en usund arbejdssituation. I dag hjælper hun andre med at finde ro og navigere gennem hverdagens udfordringer med en bred vifte af teknikker og redskaber.

Fra egen erfaring til professionel vejledning

Betina Andersen var selv et klassisk eksempel på en person, der ignorerede kroppens signaler i mange år.

– Jeg er et klassisk eksempel på ikke at have lyttet til mig selv i mange år, fortæller Betina. – For mig blev det nødvendigt at få hjælp. Jeg var i en arbejdssituation, hvor jeg havde hovedpine, tankemylder og ondt i maven konstant. Det var min mand, der til sidst sagde, at nu var det nok.

Den oplevelse blev startskuddet til en personlig og professionel udviklingsrejse. Betina blev uddannet coach og stressvejleder og byggede siden sin praksis op med mindfulness, naturtræning og NADA-behandlinger.

– Jeg opsøgte selv en coach dengang, og forløbet vækkede noget i mig. Jeg kunne se, hvor hurtigt jeg rykkede mig, når jeg fik de rette redskaber, og jeg besluttede, at jeg ville hjælpe andre på samme måde, siger hun.

Betina Andersens imponerende samling af diplomer.

Hvad er stressvejledning?

Stressvejledning handler for Betina ikke kun om at tale, men om at skabe varige forandringer. Ved at kombinere samtaler med mindfulness og i visse tilfælde naturens beroligende effekt guider hun sine klienter til at finde ro og håndtere stress.

– Det handler meget om at finde kilden til stressen. Vi arbejder med forskellige teknikker som at prioritere opgaver, sætte grænser og finde små praktiske løsninger – for eksempel måltidskasser, der aflaster hverdagen. Små ting kan gøre en stor forskel, siger Betina.

Hun introducerer ofte NADA-akupunktur i sine behandlinger. NADA er en form for øreakupunktur, der hjælper med at skabe balance i kroppen både fysisk og psykisk.

– NADA er ikke rettet mod en bestemt diagnose og kan derfor anvendes mod mange ting, såsom stress, sukkertrang og eksamensangst. Det er en fantastisk metode til at skabe ro og fokusere på kernen af problemerne, forklarer hun.

En typisk dag som stressvejleder

Betinas arbejdsdag varierer mellem administrative opgaver og samtaler med klienter. Sessionerne kan foregå i praksissen, online eller under en gåtur i naturen. Hun forklarer:

– Naturen har højt til loftet og giver ofte klienterne et rum, hvor det er nemmere at åbne op. Samtalerne handler om at finde ud af, hvad klienten har brug for, og hvordan jeg bedst kan støtte dem.

Det naturlige element integreres ofte med mindfulness, som Betina beskriver som ”at lære at være til stede i nuet og skabe ro i kroppen.” Ved at kombinere mindfulness med naturen og coaching skaber hun en helhedsorienteret tilgang, der hjælper klienterne med at genfinde balancen i deres liv.

– Mange klienter finder ro i naturen, og det er et sted, hvor de kan slappe af og fokusere. Sammen arbejder vi med meditation, åndedrætsøvelser og naturens elementer som en aktiv del af behandlingen.

Derudover arbejder hun med WHO’s Fem Trivselsindeks som test og måler løbende klienternes fremskridt gennem deres symptomer.

– Vi scorer stresssymptomer fra 1 til 10. Det skaber både en bevidsthed om, hvordan stressen udvikler sig, og en plan for, hvordan vi arbejder videre. Symptomerne bliver klientens ”venner” – noget, der kan advare dem, hvis de er på vej tilbage til en stressfyldt tilstand.

Drømmen om virksomheder og trivsel

Fremtiden rummer flere ambitioner for Betina, og hun ser et stort potentiale i at arbejde med virksomheder for at hjælpe deres medarbejdere til bedre trivsel.

– Medarbejdere, der trives, er mere effektive og fleksible. I min optik er trivsel noget af det vigtigste for en virksomhed. Jeg har allerede grundindholdet i mine pakker til virksomheder, men jeg vil gerne gøre dem endnu bedre med fokus på, hvad den enkelte virksomhed har brug for.

Hun er dog opmærksom på udfordringerne i at konkurrere med sundhedsforsikringernes psykologtilbud.

– Psykologer kan meget, men jeg mener, at min brede palette af metoder, som NADA og mindfulness, tilfører noget ekstra, forklarer hun, da vi spørger ind til, hvad der adskiller hende.

Hun fremhæver sin egen erfaring og sine brede kompetencer, som gør hende til et alternativ til traditionelle tilbud som psykologsamtaler. Og det er netop den kombination af erfaring og værktøjer, hun håber, er nøglen til at skabe en mærkbar forskel for klienterne.

– Jeg ved, at jeg gør en forskel med de tilbagemeldinger, jeg får fra mine klienter. Uanset om det er stresshåndtering, sukkertrang eller noget helt tredje, så hjælper jeg mine klienter med at finde deres vej.

Hos BA Coaching får man en gratis 15-minutters uforpligtende forsamtale.

Hun håber, at hendes klienter går derfra med en fornyet følelse af balance og konkrete redskaber til at tackle hverdagen.

– Jeg ønsker, at de oplever min praksis som et trygt og nærværende sted, hvor de kan finde ro og støtte.

Til sidst runder Betina af med et råd, der for hende er særligt vigtigt at få med:

– Lyt til din krop. Hvis du mærker symptomer som tankemylder eller søvnproblemer, så gør noget ved det. Det er ikke en svaghed at erkende, at man har brug for hjælp. Det er en styrke.

I januar 2025 starter hun på en mindset-coachuddannelse, hvor hun skal lære mere om sit eget mindset og, hvordan hun bedst muligt hjælper sine klienter med deres mindset. Samtidig venter en cupping-uddannelse i februar, som hun også tænker kan være et godt redskab i hendes praksis, uanset om det er til en klient i hendes praksis eller som en del af en eventuel fremtidig virksomheds pakke.

Hvad er cupping?

Cupping er en alternativ medicinsk praksis, der har eksisteret i årtusinder. Den bruges til at lindre smerter og fremme helbredelse ved at skabe vakuumeffekter på huden.

Effekten af cupping kommer fra den øgede blodgennemstrømning til det berørte område samt frigivelsen af spændinger i musklerne. Det kan være gavnligt mod muskel- og ledsmerter, inflammation, stress og spændingshovedpine.

KIF Koldings ligahold blev klædt af mod 1. divisionshold

0
KIF Koldings ligahold blev klædt af mod 1. divisionshold

KIF Kolding, der havde en mere en svær efterårssæson i den danske herreliga og holder VM-pause på 12. pladsen med kun tre point ned til den direkte nedrykning, blev klædt af i januars første testkamp mod 1. divisionsklubben TM Tønder.

Det var ikke til at se, at KIF er ligahold og Tønder et 1. divisionshold. Man skulle tro det var omvendt. 35-29 viste måltavlen til Tønder efter 2×30 minutter.

Tønder førte 7-2 efter ti minutter og så var stilen lagt. KIF Kolding var i knæ, selvom de blandt andet havde nyerhvervelsen Viktor Ahlstrand med. På målmandsposten gav KIF-træner Sebastian Seifert 20 minutter til både Anton Hellberg, Emil Tellerup og Josip Cavar, men intet hjalp.

Det betød, at KIF ved pausen var bagud 19-12. I anden halvleg nåede stillingen op på 23-13 til Tønder inden, at KIF fik sat en prop i og endte med at begrænse nederlaget til 35-29.

Ny direktør på vej til Esbjerg

0
Ny direktør på vej til Esbjerg

Esbjerg fB skal formentlig have ny direktør. Det skriver Tipsbladet.

Ifølge Tipsbladet er Esbjerg, der holder vinterpause på tredjepladsen i NordicBet Ligaen, på jagt efter en ny direktør i stedet for Jens Hammer.

Angiveligt jagter de ifølge mediet Hillerøds direktør, Jackie Rasmussen.

Ingen af delene vil Esbjergs bestyrelse bekræfte over for Tipsbladet.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at EfB er under genopbygning efter den lokale overtagelse af klubben sidste år, ligesom EfB kort før jul modtog en generøs gave fra Johan Hoffmann Fonden, der blandt andet skal gå til at styrke organisationen i EfB, lyder det fra Esbjergs bestyrelse.

Ny sag om kontaktbedrageri i Kolding: Signalement vækker opsigt

0
Ny sag om kontaktbedrageri i Kolding: Signalement vækker opsigt

Sydøstjyllands Politi efterforsker nu endnu et forsøg på kontaktbedrageri i Bellahøjparken i Kolding, hvor en 84-årig kvinde torsdag eftermiddag blev opsøgt af en mand, der udgav sig for at være fra hendes bank. Politiet undersøger, om hændelsen har forbindelse til en lignende sag tidligere på ugen.

Hændelsen fandt sted mellem klokken 16.00 og 16.30, da gerningsmanden ankom til kvindens bopæl og påstod, at der var hævet penge fra hendes konto. Han bad om hendes bankkort, pinkode og kontanter. Den ældre kvinde udleverede sin pinkode, men nægtede at aflevere kortet. Kort efter kom hendes mand hjem og opdagede, at der var tale om svindel, hvorefter gerningsmanden forlod stedet.

– Det er en af de klassiske metoder, hvor gerningsmanden udgiver sig for at være fra banken og forsøger at få fat i kort, kontanter eller andre værdier. Den forurettede udleverede pinkoden, men ikke bankkortet, forklarer politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, mellem 25 og 30 år, 175-180 cm høj med almindelig kropsbygning. Han har brunt hår, der er kortklippet i siderne og let krøllet på toppen, og var iført mørk trøje og mørke bukser.

Politiet efterforsker nu, om der kan være sammenhæng med en sag fra onsdag, hvor en 92-årig kvinde i Kolding blev udsat for kontaktbedrageri. I den sag blev kvinden kontaktet telefonisk af en mand, der hævdede at være fra Danske Bank, hvorefter han mødte op på hendes bopæl og fik udleveret både kort, pinkode og kontanter. Politikommissær Arno Rindahl Petersen uddyber:

– Der er ikke blevet nævnt noget om en tatovering på halsen i denne sag. Vi har dog undersøgt, at de øvrige beskrivelser stemmer godt overens. Det er en del af vores efterforskning, da det kan ske, at nogen forsøger igen, hvis de tidligere har haft held med det. Vi er derfor opmærksomme på, at det godt kan være samme person som i går.

Tatoveringen, han refererer til, stammer fra sagen onsdag, hvor signalementet var næsten identisk. Dog nævnte den 84-årige kvinde fra gårsdagens hændelse ikke noget om en tatovering af røde læber på halsen, som det ellers blev beskrevet dagen før.

Politiet advarer fortsat om risikoen for kontaktbedrageri og opfordrer borgere, især ældre, til at være opmærksomme på mistænkelig adfærd. Desuden opfordrer politiet pårørende til at hjælpe med at beskytte deres familiemedlemmer mod denne type kriminalitet.

Politiet rykkede ud til trusselsanmeldelse: Uheld satte stopper for flugt

0
Politiet rykkede ud til trusselsanmeldelse: Uheld satte stopper for flugt

Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag eftermiddag ud til en anmeldelse om trusler på Vesterbrogade i Fredericia. Anmeldelsen førte til en drastisk jagt, der endte med et færdselsuheld og flere sigtelser.

Ifølge politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd modtog politiet anmeldelsen kl. 15.18. Her blev det oplyst, at en 23-årig mand fra Fredericia var blevet truet med vold.

– Det er noget med, at man truer ham med, at man vil stikke ham ned, forklarer politikommissæren, som tilføjer, at der dog ikke blev fundet nogen våben i sagen.

Politiet rykkede hurtigt ud til stedet, men inden de nåede frem, var en bil allerede kørt væk fra området.

Trusselsanmeldelse udvikler sig til færdselsuheld

Bilen, som blev ført af en 26-årig mand fra Fredericia, fortsatte nordpå ad Luthersvej og kørte ind i en mur på Falkevej kl. 15.24, da han forsøgte at navigere gennem et skarpt sving, forklarer Arno Rindahl Petersen. Politiet fik herefter fat i føreren og en medpassager, også en 26-årig mand fra Fredericia.

– De to personer i bilen var dem, vi gerne ville have fat i. De kørte fra stedet, men ganske kort efter gik det galt, siger Rindahl Petersen.

Efter anholdelsen viste det sig, at føreren af bilen stod bag en række lovovertrædelser. Han blev sigtet for at have kørt under påvirkning af euforiserende stoffer og for at have transporteret tre lattergasbeholdere uden at opfylde reglerne for farligt gods. Derudover blev han fundet i besiddelse af 6,13 gram kokain fordelt i små poser og sigtet for at have kørt uden førerret.

Politiet har sigtet begge mænd for trusler mod den 23-årige mand. Politikommisæren oplyser desuden, at efterforskningen stadig pågår for at fastslå de præcise omstændigheder omkring truslerne.

– Jeg kan simpelthen ikke sige præcist, hvor truslerne fandt sted, men det er noget, vi arbejder på at klarlægge, siger han.

Politiet fortsætter efterforskningen, og de sigtede vil nu skulle forholde sig til anklagerne.

Højtråbende mand skabte uro på Fredericia Banegård

0
Højtråbende mand skabte uro på Fredericia Banegård

Sydøstjyllands Politi måtte torsdag aften rykke ud til Fredericia Banegård efter en anmeldelse om forstyrrelse af den offentlige orden.

Anmeldelsen kom kl. 18.35 og omhandlede en 46-årig mand fra Fredericia, som opførte sig højtråbende og forstyrrende i forhallen på banegården.

Ifølge politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd var mandens adfærd bemærkelsesværdig.

– Han var højtråbende og hoppede rundt på bænkene i forhallen, forklarer politikommissæren.

Politiet ankom til stedet kort efter anmeldelsen og fik kontakt til manden. Hans opførsel førte til en sigtelse for at overtræde den offentlige orden.

Politikommissær Arno Rindahl Petersen ønskede ikke at svare på, om den 46-årige mand var en person, politiet havde kendskab til i forvejen. Han kunne dog bekræfte, at ingen øvrige personer blev involveret i episoden.

Ny dansk storsejr ved VM

0
Ny dansk storsejr ved VM

Spændingen var hurtig væk, men det var danske spillehumør ikke. Danmark knuste Tunesien ved VM med en sejr på 32-21

Efter storsejren i åbningskampen mod Algeriet skulle Danmark torsdag aften igen i aktion ved VM. Endnu en gang var kulissen Jyske Bank Boxen i Herning, og endnu en gang stod en afrikansk modstander på programmet – denne gang Tunesien. Boxen var pakket til randen med et entusiastisk publikum, der allerede før kampstart skabte en elektrisk stemning.

Fra kampens begyndelse var der klasseforskel. Tunesien havde problemer både defensivt og offensivt, og Danmark udnyttede det fuldt ud. Efter blot fem minutter var Danmark foran 4-0, mens Emil Nielsen lukkede af i målet med flere stærke redninger. Publikum sang taktfast “4-0, 4-0” – en sjælden fodboldinspireret hyldest i håndboldens verden. Tunesien var som lammet og kunne ikke finde løsninger.

Først syv minutter inde i opgøret lykkedes det Tunesien at få bolden i mål og reducere til 4-1. Det ændrede dog ikke på dynamikken. Danmark fortsatte dominansen, og da stillingen blev 6-1, måtte Tunesiens træner tage en timeout for at forsøge at vende udviklingen. Timeouten gjorde dog ikke den store forskel. Danmark holdt tempoet højt og udbyggede føringen yderligere, så den efter 16 minutter lød på 11-1.

Tunesien begyndte langsomt at finde en smule rytme i angrebet, men skaderne var allerede sket. Det danske forsvar stod solidt, og i modsatte ende udnyttede Mikkel Hansen og Simon Pytlick deres chancer effektivt. Med seks minutter tilbage af første halvleg blev den folkekære Mads Mensah skiftet ind, hvilket fik publikum til at bryde ud i jubel. Hans tilstedeværelse bidrog til, at Danmark gik til pause med en komfortabel føring på 17-7.

Anden halvleg blev en oplagt mulighed for landstræner Nikolaj Jacobsen til at eksperimentere med forskellige konstellationer. Emil Madsen og Mathias Gidsel, begge venstrehåndede bagspillere, fik spilletid sammen – en utraditionel konstellation, der kun blev mulig på grund af skader til Thomas Arnoldsen og Rasmus Lauge. Ikke alt fungerede perfekt, men der var momenter af potentiale, og publikum holdt gejsten oppe.

På trods af enkelte mindre fejl i angrebet havde Danmark aldrig problemer med at holde Tunesien bag sig. Stillingen 27-17 med 13 minutter igen afspejlede den kontrol, danskerne udøvede gennem hele opgøret. Nikolaj Jacobsen benyttede anledningen til at give spilletid til flere spillere, blandt andet Kevin Møller, som overtog målet i kampens sidste kvarter, og Henrik Møllgaard, der fik sine første minutter ved denne slutrunde.

Spændingen på måltavlen var ikke-eksisterende, og det gav Danmark mulighed for at fokusere på detaljerne og fordele belastningen. Mathias Gidsel fik en velfortjent pause mod slutningen af kampen, mens Emil Madsen, Simon Pytlick og Mads Mensah udgjorde bagkæden. Selvom Tunesien momentvis reducerede forspringet og kom op på 29-20, var sejren aldrig i fare.

Publikum i Boxen gav ikke slip på festen, og danskerne afsluttede kampen i højt tempo. Den endelige stilling blev 32-21 – en sejr, der cementerede Danmarks styrke og bredde.

Lørdag venter den sidste kamp i gruppespillet, hvor Italien står på den anden side af banen i en direkte duel om førstepladsen. Med to overbevisende sejre i bagagen går Danmark ind til opgøret med selvtillid og et godt udgangspunkt for den videre turnering.

Hyggedart i Bøgeskov Hallen er populært

0
Hyggedart i Bøgeskov Hallen er populært

Hver tirsdag og torsdag samles dartentusiaster i Bøgeskov Hallen til hyggedart, en sport, hvor både unge og gamle kan deltage på lige fod. Formand for klubben, Michael Kristensen, fortæller, at der spilles forskellige former for dart, herunder de populære spil skovhugger og mickey mouse.

Fredericia AVISEN fik lov at prøve en hurtig omgang skovhugger under Kristensens vejledning. Efter et par gode kast griner han og siger:

– Du behøver ikke være så ydmyg, hvis du har prøvet før. Men sandheden er, at AVISENs udsendte aldrig har kastet en dartpil før og ender med at tabe i skovhugger.

Efter spillet reflekterer Michael Kristensen over klubbens udvikling:

– Vi er her to dage om ugen, og vi afholder forskellige arrangementer. Flere firmaer har booket hos os og benytter vores faciliteter til firmaarrangementer. De kommer ofte i mindre grupper på 20-25 personer, fortæller han og understreger sin ambition om at udvide og gøre stedet endnu mere tilgængeligt.

– Bøgeskov Hallen har åbent 365 dage om året, og der er stadig meget potentiale, hvis flere bliver opmærksomme på, hvad vi tilbyder. Vi er stadig et relativt ungt sted, så folk kender os ikke endnu, men vi har allerede over 40 medlemmer og oplever stor opbakning, især når vi arrangerer events, siger Michael Kristensen og glæder sig over den stigende interesse for sporten.

Han peger på, hvordan dart fungerer for alle generationer, og fortæller, at han har set både bedsteforældre, forældre og børnebørn spille sammen. – Det er fantastisk at se, hvordan folk, selv dem der aldrig har haft en pil i hånden, bliver grebet af det. Det er en sport, der ikke kræver, at man er i god form – man skal bare kunne holde ro og have det sjovt, forklarer han.

Michael Kristensen ser også en stor fremtid for hygge dart, og hans drøm er at kunne arrangere et større mesterskab i Fredericia. – Jeg håber, at vi kan få et stort mesterskab til MesseC i Fredericia. Jeg har set, hvordan arrangementer i København har haft succes, og jeg er overbevist om, at MesseC ville være den perfekte placering for at tiltrække folk fra hele landet. Det ville skabe en fantastisk ramme for en stor fest, siger han med håb i stemmen.

I Bøgeskov Hallen er der plads til både mænd og kvinder, og alle er velkomne til at prøve kræfter med denne fællesskabsbyggende sport, der samtidig rummer en god portion hygge.

UCL og FMS får 1,1 mio. kroner til mikrofabrik i bæredygtig fødevareproduktion

0
UCL og FMS får 1,1 mio. kroner til mikrofabrik i bæredygtig fødevareproduktion

UCL og Fredericia Maskinmesterskole har modtaget 1,1 mio. kroner i støtte fra Karl Pedersen og Hustrus Industrifond til et ambitiøst projekt, der skal skabe en mikrofabrik til at understøtte undervisningen i bæredygtig fødevareproduktion. Mikrofabrikken vil som første skridt opbygge en produktionslinje til plantedrikke, og projektet sigter på at give de studerende en praktisk forståelse af, hvordan produktionen af fødevarer kan optimeres for at blive mere bæredygtig.

– Vi er rigtig glade for at modtage støtte til det her projekt. Med midlerne kan vi lave vores mikrofabrik med fuldt udstyret produktionslinje, så vores studerende kan se, hvordan de enkelte trin i produktionen påvirker råvarerne. På den måde kan de blive klogere på, hvilke trin man kan undvære eller optimere for at ende med en mere bæredygtig produktion, siger Docent Birthe Møller Jespersen fra Anvendt Erhvervsforskning på UCL.

Mikrofabrikken vil ikke kun fokusere på fødevareproduktion, men også på at skabe et læringsmiljø, der integrerer forskellige fagområder og kompetencer. På sigt skal projektet rummer flere produkttyper, og det vil kunne bruges af studerende på tværs af uddannelser og campusser. Målet er at give de studerende mulighed for at arbejde med alle aspekter af produktionen og forstå, hvordan de forskellige discipliner spiller ind i den samlede proces.

– Det er glædeligt at arbejde sammen, især når vi allerede har et godt samarbejde omkring automationsteknologi. Vi har jo samarbejdet før, så dette er blot endnu en udvidelse af det samme. Vi arbejder sammen om automationsteknologuddannelsen og uddannelser til datacentre, og vi har flere samarbejder omkring forskning og udvikling. Det er virkelig stærkt at opleve den synergieffekt, der opstår, når to forskellige uddannelsesinstitutioner med hver deres kernekompetencer arbejder tæt sammen, siger Jens Færgemand Mikkelsen, rektor for Fredericia Maskinmesterskole.

Mikrofabrikken vil blandt andet fokusere på, hvordan de enkelte produktionstrin påvirker både råvarerne og den samlede bæredygtighed i produktionen. På den måde vil de studerende få hands-on erfaring med at analysere og optimere produktionsprocesser for at opnå bedre resultater, både med hensyn til kvalitet og miljøpåvirkning.

Birthe Møller Jespersen fremhæver også vigtigheden af, at de studerende ikke kun vil få indsigt i deres eget fagområde, men også vil lære om, hvordan de kan samarbejde på tværs af forskellige funktioner i produktionen.

– Udover at studerende får vigtig indsigt i råvarernes vej gennem produktionen, så kommer de også til at se, hvordan de andre roller i produktionen arbejder, og i samarbejdet kan de lære meget af hinanden. Der bliver skabt et miljø, der minder rigtig meget om den virkelighed, de selv skal ud at arbejde i, siger Birthe Møller Jespersen.

Projektet vil også bringe nye teknologier og metoder til anvendelse i undervisningen, og på længere sigt håber både UCL og FMS at kunne integrere flere uddannelser i mikrofabrikken. Eksempelvis håber man at kunne inddrage studerende, der arbejder med dataindsamling og -håndtering, hvilket vil give dem en praktisk forståelse af, hvordan teknologi og data kan understøtte produktionen.

Jens Færgemand Mikkelsen ser frem til at udvide samarbejdet og udnytte den synergieffekt, der allerede er opnået gennem samarbejdet mellem de to institutioner.

– Vi har set, hvordan samarbejdet mellem UCL og FMS har styrket vores uddannelser og forskningsprojekter tidligere, og vi er meget glade for, at dette projekt giver os mulighed for at udvide og udvikle den synergi, siger Jens Færgemand Mikkelsen.

Mikrofabrikken vil fungere som et vigtigt læringsværktøj for de studerende i flere år fremover, og projektet er et skridt mod at skabe en mere bæredygtig og innovativ fødevareproduktion i Danmark. Projektet kører frem til sommeren 2027, og målet er at give de studerende de nødvendige værktøjer og kompetencer til at kunne navigere i fremtidens fødevareproduktion.

Lugtproblemer ved Crossbridge Energy i Fredericia

0
Lugtproblemer ved Crossbridge Energy i Fredericia

Flere borgere i Fredericia har den seneste tid klaget over en vedvarende og ubehagelig lugt fra Crossbridge Energy. Lugten, der ofte har spredt sig omkring området, er blevet bemærket af både lokale beboere og medarbejdere på raffinaderiet, og nu er der igangsat en undersøgelse for at finde årsagen.

– Vi undersøger sagen nærmere, da der er blevet bemærket en lugt, som vi ønsker at få afklaret. Flere medarbejdere har tidligere nævnt, at de også har kunnet lugte det, og vi tager deres observationer seriøst, siger Torben Øllegaard Sørensen, pressechef hos Crossbridge Energy.

Ifølge flere læsere, der har henvendt sig til AVISEN, er lugten blevet mærkbar oftere og i længere perioder end tidligere. Den ubehagelige lugt synes at være mere intens og til stede oftere, hvilket har vakt bekymring blandt både borgere i Fredericia. Crossbridge Energy arbejder nu på at identificere og afhjælpe problemet.

Der er endnu ikke kommet nogen officiel opdatering om, hvad der præcist forårsager lugten.

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

0
Bridgewalking brugte 92 kroner på reklame for hver gæst - og sendte pengene til Odense Den fælleskommunale attraktion ved den gamle Lillebæltsbro brugte næsten...