Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd, peger på de ændrede trusselsbilleder som en af de største udfordringer, kommunen står overfor i fremtiden. I et interview beskriver han de centrale faktorer, der skal tages højde for, når man arbejder med kommunale beredskaber og beredskabsplaner.
– De største udfordringer, vi står overfor, er, at trusselsspillet ændrer sig, og opkrævningen ændrer sig, siger Lundsfryd og understreger, at klimaforandringerne er blandt de mest presserende problemer, siger borgmesteren i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd.
– Vi oplever flere og flere klimaforandringer. Vi ser både mere vand fra havet, kraftigere regnskyl og i perioder tørke. Vi har flere gange haft situationer, hvor træer og natur har været nødt til at rykke ud. Det er noget, der bliver mere og mere presserende, siger han og forklarer, hvordan den ændrede natur udgør en konkret trussel, som kommunen skal forholde sig til, tilføjer Johannes lundsfryd.
Cyberangreb og digitale trusler
Udover klimaforandringerne ser Lundsfryd også et stigende pres fra digitale trusler som cyberangreb.
– Trusselsspillet ændrer sig også, som vi har set med eksempelvis cyberangreb og andre digitale trusler. Hvis energisystemer eller vandselskaber bliver hacket, kan vi risikere at stå uden vand eller strøm. Det skal vi være forberedte på, siger han og understreger, at cybersikkerhed er et område, der kræver meget opmærksomhed, fortæller Johannes Lundsfryd.
Borgmesteren påpeger også, at den hurtige teknologiske udvikling og den grønne omstilling giver nye udfordringer for beredskaberne.
– Teknologien udvikler sig hurtigt, og det kræver nye kompetencer og en hurtigere beredskabsforberedelse. For eksempel er det en helt anden udfordring at slukke brand i en elbil fremfor en dieselbil, siger Lundsfryd. Han understreger, at kommunen hele tiden skal tilpasse sig den teknologiske udvikling for at kunne håndtere nye typer af kriser og uforudsete hændelser, fortæller Johannes Lundsfryd.
Når det kommer til kommunernes ressourcer, mener Lundsfryd, at det er nødvendigt at træffe hårde prioriteringer.
– Der er ikke et pengetræ i hver kommune, og vi skal vælge, hvor vi lægger pengene. Skoler, ældrepleje, mennesker med handicap, børn og beredskaber – alle disse velfærdsområder kræver ressourcer, og det bliver en kamp om midlerne, forklarer han.
Borgmesteren understreger, at staten har et ansvar for at sikre, at kommunerne kan opretholde stærke beredskaber, og han peger på, at det er ærgerligt, at der ikke tidligere er blevet prioriteret mere støtte til de lokale beredskaber.
– Jeg mener, at staten har et ansvar for at sikre stærke kommunale beredskaber, og det er ærgerligt, at der ikke er blevet prioriteret mere støtte til de lokale beredskaber tidligere. Vi må vente til 2026, hvor forhandlingerne om økonomien måske kan give et løft, men selv da kan det blive nødvendigt at skuffe andre områder, siger han.
Cyberforsvar som en konstant prioritet
Lundsfryd afslutter med at understrege betydningen af det vedvarende arbejde med at sikre kommunens IT-systemer.
– Vi bruger efterhånden rigtig mange ressourcer på at sikre vores IT-systemer, fordi vi hver dag oplever cyberangreb. Det kræver konstant opdatering og løbende lukning af sikkerhedshuller. Det er et vedvarende arbejde, og det er noget, vi har meget fokus på for at beskytte vores systemer og data, siger han.
Han understreger, at det er afgørende for kommunens troværdighed og tillid fra borgerne, at man kan sikre, at deres data bliver behandlet korrekt og beskyttet mod trusler.
