Politiet rykkede ud til aggressiv person ved 7-Eleven på Fredericia Banegård

0
Politiet rykkede ud til aggressiv person ved 7-Eleven på Fredericia Banegård

Sydøstjyllands Politi måtte mandag aften rykke ud til en hændelse ved 7-Eleven på Fredericia Banegård. En mand udviste aggressiv og udadreagerende adfærd, hvilket førte til en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd oplyser, at politiet modtog anmeldelsen klokken 22.21.

– Vi har en ordensbekendtgørelse på Jernbanegade ved 7-Eleven mandag klokken 22.21, hvor en person er udadreagerende og aggressiv i sin adfærd, hvilket er egnet til at forstyrre den offentlige orden. Det bliver han sigtet for, fortæller han.

Den sigtede er en 46-årig mand fra Fredericia Kommune. Politiet blev tilkaldt via alarmcentralen 112, men præcist hvem der foretog opkaldet, kan vicepolitikommissæren ikke oplyse.

– Der er en anmelder, der ringer 112, og så kommer vi ind i sagen. Men om det var personale, kunder eller andre, det kan jeg ikke sige, lyder det.

Hændelsen er en af flere episoder de seneste dage, hvor politiet gentagne gange har måttet rykke ud til uro og uorden ved banegården på Jernbanegade.

Statsministeren mødtes med borgmesteren i Middelfart

0
Statsministeren mødtes med borgmesteren i Middelfart

Statsminister Mette Frederiksen har nok at se til i disse dage. Møder med statsledere og ministre i verdens storpolitiske centrum fylder kalenderen, og den internationale dagsorden presser sig på. Men midt mellem diplomatiske samtaler og geopolitiske spændinger var der også tid til et kaffemøde i Middelfart.

Det var en ekstrem travl statsminister, der dagen før sad i London for at diskutere storpolitik. Det var også på dagsordenen, da Johannes Lundsfryd Jensen bød Mette Frederiksen velkommen til Middelfart.

Mandag satte hun sig til bords med borgmester i Middelfart Johannes Lundsfryd Jensen. Her var dagsordenen langt fra de globale magtkampe – men mindst lige så kompleks. Samtalen kredsede om velfærd, arbejdskraft og de udfordringer, kommunerne står over for i en tid med stigende krav og begrænsede ressourcer.

Besøget var en del af en større rundtur, hvor statsministeren mødes med socialdemokratiske borgmestre og borgmesterkandidater for at drøfte, hvordan velfærden bedst styrkes, mens de offentlige budgetter bliver stadig mere pressede.

– Det var et godt møde; altså der er jo drev i hende, hvilket er fedt at opleve. Og ja, vi vendte selvfølgelig kort verdenssituationen, men det var også velfærdsaftalen og erfaringen med frisættelsen, som vi jo har arbejdet med i nogle år, som vi talte om, sagde Johannes Lundsfryd Jensen.

Fra Christiansborg til virkeligheden 

Middelfart har i tre år været en af de kommuner, der har arbejdet med frisættelsen af ældreplejen – et eksperiment i velfærdspolitikken, hvor staten har givet kommunerne friere rammer til at forvalte området. På Christiansborg lød det som en smidig løsning, men i praksis har det krævet en omfattende omstilling, hvor teori og virkelighed skulle tilpasses. Vejen har ikke været uden bump, men nu begynder fordelene for alvor at vise sig, fortæller borgmesteren.

I sidste uge var han rundt i organisationen for at tale med social- og sundhedshjælpere, assistenter, hjemmeplejen og sundhedsplejen. Og tilbagemeldingerne er positive.

– Hun var meget optaget af velfærdsaftalen og erfaringerne med frisættelsen, som vi har arbejdet med i nogle år. Det var jo hende, der satte det hele i gang. Derfor var det også en glæde at kunne fortælle hende om de gode tilbagemeldinger, som vi har fået fra vores medarbejdere, sagde Johannes Lundsfryd Jensen efter mødet til Middelfart AVISEN.

Mette Frederiksen og Johannes Lundsfryd Jensen har kendt hinanden i årtier. Fra DSU-tiden til i dag, og netop noget af dialogen mellem de to i Middelfart gik på frisættelsen af ældreområdet. Initiativet opstod, da statsministeren i sin folketingsåbningstale ville udnævne en række kommuner til at afprøve den nye strategi. Det førte til en uventet opringning en søndag aften før talen på Christiansborg. Middelfart fik mulighed for at frisætte ældreområdet.

– Siden da har vi arbejdet med det i hele organisationen, og i sidste uge brugte jeg en formiddag på at tage rundt og tale med social- og sundhedshjælpere, assistenter, hjemmeplejen og sundhedsplejen. Og erfaringerne er faktisk rigtig gode, som jeg lige sagde før. Det var fint at kunne levere det tilbage til statsministeren og fortælle, hvad frisættelsen konkret har betydet for os. Når man sidder i Statsministeriet og sætter ting i gang, er det jo ikke altid, man får en direkte fornemmelse af, hvad det betyder ude i virkeligheden. Det kunne jeg så give hende et indblik i, fortalte Johannes Lundsfryd Jensen.

For statsministeren er frisættelsen en del af ønsket om at sikre kommunerne de nødvendige ressourcer til at styrke velfærden, men også give kommunerne mulighed for at løfte selv med sine egne ideer, tanker og løsninger. Derfor understregede hun vigtigheden af stabile rammer og lokal forankring, hvor kommunerne får mulighed for at forme løsningerne tæt på borgerne.

– Vi har sikret kommunerne flere ressourcer, så de kan styrke velfærden og skabe bedre rammer for borgerne. Det mener jeg som socialdemokrat er helt nødvendigt. Her i Middelfart står vi socialdemokrater vagt om en stærk velfærd, der sikrer trygge daginstitutioner, en værdig ældrepleje og et sundhedsvæsen, der fungerer. Jeg er helt overbevist om, at Johannes Lundsfryd Jensen også fremover er den helt rigtige til at stå i spidsen for det arbejde, sagde Mette Frederiksen i forbindelse med hendes visit.

Men bag kaffekopperne og de politiske paroler ulmer en endnu større bekymring: Kan systemet så også følge med?

Når ambitioner møder virkeligheden

For nok kan man frisætte ældreplejen, men hvis der ikke er nogen til at tage sig af de ældre, er det ikke meget værd. Johannes Lundsfryd Jensen er klar i mælet:

– Den største udfordring, vi står overfor, er fortsat at have nok medarbejdere. Det gælder særligt på ældreområdet, hvor store årgange går på pension i disse år, og vi har svært ved at uddanne nok nye medarbejdere. Vi kan have nok så mange ambitioner om den gode pleje og et værdigt ældreliv, men hvis der ikke er mennesker til at udføre det, er det svært. Derfor er det afgørende, at vi lykkes med det, påpeger han.

I den forbindelse blev den nye epx-ordning også et tema i samtalen. Regeringens strategi skal gøre velfærdsuddannelser mere attraktive og sikre, at flere unge vælger at uddanne sig inden for sektoren.

– Den nye EPX-ordning er et af svarene på det. Det handler om at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og sikre, at flere unge vælger de fag, hvor vi kommer til at mangle hænder, siger borgmesteren og tilføjer, at det er “ekstremt vigtigt” at kommune og stat er fælles om det.

Velfærd og forsvar – et regnestykke med store konsekvenser

Et andet tema på mødet var den ubalancerede økonomi, der tårner sig op i horisonten. I de kommende år vil staten bruge milliarder på forsvar og sikkerhed. De penge skal findes et sted.

– Vi skal tage det alvorligt, at staten kommer til at bruge rigtig mange penge på at gøre sig uafhængig af både russisk gas og amerikansk militær de kommende 10 år. De penge skal jo findes et sted, og det betyder, at vi skal prioritere skarpt. Hvis det presser samfundsøkonomien, kommer det også til at presse velfærden, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Men hvor meget pres kan velfærden tåle? Hvis det økonomiske råderum skrumper, vil kommunerne igen stå med opgaven at gøre mere for færre penge. Borgmesteren ser dog også en mulig fordel i de store forsvarsinvesteringer.

– Vi håber, at Nyborg kan spille en nøglerolle i bygningen af nye krigsskibe, og at vi med vores stærke maritime tradition på Fyn kan bidrage til denne udvikling. Det har tidligere været noget, som man producerede i Sydkorea, men i de kommende år vil man se, at vi også på Fyn kan bygge skibe, siger han.

Middelfart i centrum af en større dagsorden

Mette Frederiksen har i denne uge flere besøg i kommuner landet over, hvor hun mødes med borgmestre og borgmesterkandidater fra Socialdemokratiet.

For Johannes Lundsfryd Jensen var det en mulighed for at tale direkte ind i maskinrummet på Christiansborg. Mødet gav mulighed for at trække statsministeren ud af embedsværkets regneark og ind i den virkelighed, hvor kommunernes beslutninger får konkrete konsekvenser.

– Det er afgørende med tæt samspil mellem kommune og stat om velfærden. Vi har i Middelfart skabt stabile rammer for udviklingen af velfærden med et budget, der giver plads til faglig udvikling, renovering af skoler og byggeri af nye børnehaver. Det kan lade sig gøre, fordi vi har gode rammer fra regeringen, afsluttede borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.

Mette Frederiksen og Johannes Lundsfryd Jensen på Middelfart Rådhus.

Sag om jordsalg til byrådsmedlem

0

Punkt to på dagsordenen til byrådsmødet i Fredericia Kommune den 3. marts 2025 indeholdte et salg til byrådsmedlem Ole Steen Hansen fra Socialdemokratiet. Byrådet endte med at godkende sagen.

Christian Bro (A):

– Velkommen til byrådsmødet. Før vi går i gang med det, som vi har officielt, så skal jeg spørge, om der er nogen, der vil bruge spørgetiden efter byrådsmødet. Der var dig, Jan. Og så så jeg op på bageste række. Hvad hedder du? Preben Ramskov. Preben Ramskov. Så jeg andre. Det gjorde jeg ikke. Super. Tak for det.

– Nu skal jeg lige tænde mikrofonen. Der er i dag afbud fra Connie, og Malene Søgaard Andersen er dukket op som stedfortræder. Velkommen til dig, Malene.

– Så du poppede sådan lige op, da det var. Bente Ankersen. Hun har desværre meldt sig syg her lige før mødet startede, derfor er der ikke indkaldt en stedfortræder. Og så kan jeg jo oplyse, at Ole Sten Hansen er inhabil under punkt nummer to. Og med de ord, så skal jeg jo høre, om dagsordenen kan godkendes? Hun kommer. Panelle er under indflyvning. Er jeg blevet oplyst? Yes. Jeg betragter dagsordenen som godkendt. Ja, Ole. Ja, der er jo lige før, der er flyvende udskiftning der, kan jeg se. Det er symbolsk, Panelle. Ja. Ja, velkommen til, Pernelle. Ja, men det sad lige i skabet. Godt. Godt. Den første sag, vi har på dagsordenen, det er en sag om 20,8 meter jord. Ved volden, det er boligkontoret Fredericia, der spørger om lov til at frasælge de her 20 kvadratmeter.

– De 20 kvadratmeter, de kan oplyse opmålet af LIFA, og hvad de satte af en statsanerkendt og kendt ejendomsmæler i Fredericia. Og det er jo ikke selve salget, sådan set, vi skal behandle, men da det er Ole Sten Hansen, der er den potentielle køber, så er det derfor, at han er inderbil. Jeg skal høre, om der er nogen, der har bemærkninger til sagen. Ja, værsgo, Tommy.

Tommy Rachlitz Nielsen (C):

– Tak. Vi hører, efter økonomi udvalgsmødet, gjorde der sådan nogle overvejelser omkring den her sag, vi er blevet kontaktet først med en påstanden om at prisen var for lav. Det er faktisk blevet betrykket i, at det er den ikke. Det ser ud til, at prisen meget godt afspejler markedsværdien. Det kunne måske være kædeligt, at når der nu står i referatet, at den er godkendt af organisationsbestyrelsen, at man så også havde fortalt, at der var en, der stemte imod, så havde vi i hvert fald været den viden klogere. Så har jeg skrevet til kommunen og bedt om uddybning og yderligere belysning, og det har jeg fået den tilbagemelding på, at det mener man ikke er nødvendigt, at sagen er fuldt belyst, som den forelægger. Og da vi ikke har helt samme følelse, så vælger vi ganske simpelt at undlade at stemme i den her sag, af respekt for, at vi gerne vil have belyst sagen fuldt ud. Vi undlader at stemme. Værsgo, Susanne. Ja tak. Det her, det er en lille sag, og der skal ikke gå personfnider i det, men ud fra den sagsfremstilling, der står, og at den har været både teknisk udvalget og økoudvalget, og nu skal her, så er det lidt sjovt med den artikel, at vi andre så også kan læse i dagbladet, og at Ole Sten Hansen skal ud.

– Det var der nok ikke så mange af os, der vidste, dengang, at vi behandlede den i øk, men jeg vil ikke forhindre i, at Ole Sten Hansen får lov til at købe det der stykke jord uagtet, at han har lejet det i så mange år, men jeg bliver nødt til at lige at slå et slag her i byrådssalen, for jeg synes, at sagsfremstillingen er mangelfuld i forhold til det byrådspolitiske arbejde.

Christian Bro (A):

– Ja. Ja. Jeg skal måske præcisere, at sagen har kun været behandlet i økonomiudvalget, den har ikke været teknisk udvalg, og det vi jo formelt forholder os til, det er, at boligkontoret får lov at sælge, ikke at, ja, selve salget. Værsgo, Cecilie, du har vores ord.

Cecilie Roed Schultz (Ø):

– Ja, Enhedslisten stemte for i økonomi udvalget, og jeg har jo egentlig ikke lyst til at forhindre noget, men Enhedslisten kommer til at undlade at stemme. Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne stemme i den her sag, fordi der dukker oplysninger op, blandt andet det, der bliver sagt her og andet, som gør, at jeg bliver i tvivl om, om jeg har et tilstrækkeligt belyst grundlag at træffe den her beslutning på. Jeg tror egentlig ikke, der er noget i det, så vi har altså ikke startet nogen historie på det, men for lige at holde mine egne hænder nogenlunde rene, så undlader jeg at stemme i den her sag, fordi jeg vil selvfølgelig rigtig gerne stemme enten for eller imod sager, på et grundlag, jeg føler er så belyst, at jeg føler mig tryg i det, jeg gør.

Christian Bro (A):

Og Kenny?

Kenny Bruun Olsen (V):

– Ja, altså, bare lige for at sige det her med hænderne. Det synes jeg ikke, at man kan tillade sig at sige sådan en sag. Normalt har vi aldrig nogen navne, inden vi beslutter sådan nogle ting her. Og som du sagde, så er det rigtigt, at den har ikke været igennem teknisk udvalg, men det er bare sådan for at præcisere det. Vi stemmer for.

Christian Bro (A):

– Nu må I rette mig, hvis jeg hører forkert. Jeg lytter mig til, at konservativ og enhedslisten undlader at stemme, men at resten af byrådet stemmer for, at vi tillader det her salg af 20 kvadratmeter. Godt. Det er sådan, vi gør. Cecilie, kan jeg logge dig til at hente Ole ind igen? Tak skal du have.

Beslutningssag: Godkendelse af salg af 20 m2 jord i afd. 316, Ved Volden, Boligkontoret Fredericia

Sagsresumé

Boligkontoret Fredericia har ansøgt Fredericia Kommune om at frasælge 20 m2 jord i afd. 316, Ved Volden, Prinsensgade 87-89, Nørre Voldgade 104-106, til en købesum på 37.500 kr. Arealet har gennem 20 år været udlejet, og lejer har nu ansøgt om at købe arealet og bruge det som udeareal. 

Sagsbeskrivelse

Boligkontoret Fredericia har ansøgt Fredericia Kommune om at frasælge 20 m2 jord i afd. 316 – Ved Volden, Prinsensgade 87-89, Nørre Voldgade 104-106. Arealet har været udlejet i over 20 år, og køber ønsker nu at tilkøbe arealet.

Parterne har aftalt en købesum på 37.500 kr., svarende til 1.875 kr./m2. Ejendomsmægler, Niels Henrik Billund, har vurderet grundarealet til 37.500 kr., så Boligkontoret Fredericia har på denne baggrund vurderet, at købesummen er rimelig.  

Overdragelsen er ikke betinget af andet end registrering af matriklen. Køber overtager arealet med de rettigheder og byrder, der følger af de tinglyste servitutter. Der udfærdiges ikke nogen refusionserklæring, og alle omkostninger ved værdierklæringens udfærdigelse og tinglysning afholdes af køber. Gennemførelsen af arealoverførslen af matriklen afholdes ligeledes af køber. 

Såvel Repræsentantskabet og Organisationsbestyrelsen i Boligkontoret Fredericia har godkendt salget.

Der er vedlagt bilag med kort og billedmateriale, der viser den præcise lokation af afd. 316, Ved Volden, og måleblad med aftegning af de 20 m2 jord, der ønskes frasolgt.  

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Fredericia Kommune. Købesummen på de 37.500 kr. overføres til afdelingens økonomi. 

Vurdering

Forvaltningen vurderer ikke, at det påvirker afdelingens funktionalitet, at arealet på 20 m2 frasælges, da det har været udlejet i over 20 år. Det vurderes derfor ikke at være problematisk, at arealet frasælges, og at købesummen indgår i afdelingens økonomi. 

Boligkontoret Fredericia og afd. 316 ses også at handle økonomisk ansvarligt ved at handle arealet til markedspris. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at

  1. Ansøgningen fra Boligkontoret Fredericia, og derved salget af 20 m2 jord i afd. 316, Ved Volden, Prinsensgade 87-89, Nørre Voldgade 104-106, til en købesum på 37.500 kr., godkendes.

Sagens forløb

24/02/2025 Økonomi- og Erhvervsudvalget

  1. Anbefales.

Fraværende: Connie Maybrith Eden (F)

Afbud: Connie Maybrith Eden

Bilag

KLUBBEN: At være frivillig i EGIF Rugby handler om mere end rugby

0
KLUBBEN: At være frivillig i EGIF Rugby handler om mere end rugby

Hvem er det, der sikrer, at fællesskaber blomstrer i vores byer? Hvem står trofast på boldbanerne i frostgrader, tænder for kaffemaskinen og skaber den varme, hyggelige atmosfære i foreningen? Hvem er der, når økonomien skal gå op, når de små falder, og når tingene skal fungere, selv når det er svært? Det er ildsjælene – de mennesker, der gør en forskel for os alle. Velkommen til KLUBBEN.

I den nye serie KLUBBEN sætter vi på Fredericia AVISEN fokus på de frivillige kræfter og de engagerede foreningsmennesker, der holder samfundet i gang. Det er deres historier, vi fortæller – historier om dedikation, sammenhold og betydningen af at tage ansvar for fællesskabet. Fra sportsklubbernes trænere og forældrehjælpere til kulturforeningernes kasserere og arrangører – det er dem, der gør det muligt.

Hver uge dykker vi ned i en ny klub eller forening og portrætterer de mennesker, der gør det hele værd. Vi ser på deres arbejde, deres udfordringer og deres store og små sejre. Vi fejrer dem, der ikke blot gør noget for sig selv, men for os alle.

Fredericia AVISEN afslutter året med at kåre “Årets Helt” – en hyldest til de personer, der gennem deres utrættelige indsats har gjort en særlig forskel i deres klub eller forening. Denne kåring markerer ikke kun afslutningen på serien, men også starten på en ny forståelse for, hvor vigtig den frivillige indsats er.

Klubben er mere end en artikelserie – det er en hyldest til dem, der får vores lokalsamfund til at hænge sammen. Den næste artikel i serien er med Thor Lütje Hansen.

Annonce. Disse virksomheder har gjort serien mulig.

Thor Lütje Hansen er et klart eksempel på, hvordan passionen for sporten kan føre til en dedikation, der ikke kun handler om at spille rugby, men også om at investere tid og energi i at opbygge et stærkt fællesskab. Thor, der er tilflytter til Fredericia, er blevet en vigtig brik i EGIF Rugby, både som spiller og som frivillig. Han flyttede til Fredericia i 2021 sammen med sin kone og tre sønner, og da han ikke længere havde behov for at pendle til Odense for at spille rugby, valgte han at engagere sig i den lokale rugbyklub.

– Jeg vidste, at der var et fornuftigt fundament her, og det føltes naturligt at skifte til EGIF Rugby, fortæller Thor. Det, der begyndte som et skift i klub, har hurtigt udviklet sig til en større rolle som frivillig. Allerede et år efter begyndte Thor at tage ansvar i seniorarbejdet, og han blev hurtigt senioransvarlig. Samtidig tog han del i arbejdet med ungdomsholdene.

– Jeg troede, at jeg bare kunne være forælder, men så snart mine tre drenge blev en del af holdene, tog jeg automatisk del i det, husker Thor.

Det var dog ikke kun en del af arbejdet med ungdomsgruppen, der fangede Thor. Hans engagement voksede hurtigt, og i dag sidder han med ansvar på nationalt plan, hvor han har ansvar for U8 og U10-holdene. Thor sidder også med i ungdomskomiteen på nationalt niveau og arbejder på at udvide rugbyen i området.

– Jeg er blevet en af dem, der spammer alle lokale grupper og netværksgrupper, for at promovere rugbyen så meget som muligt, siger Thor, der er en af de mest aktive i kommunikationen omkring sporten.

Når man spørger Thor, hvor meget tid han bruger på frivilligt arbejde i klubben, svarer han hurtigt.

– Jeg ligger på omkring 6-10 timer om ugen, men det er hurtigt blevet mere. Jeg bruger meget tid på at organisere og koordinere aktiviteter, træningstider og rekruttering, og så har vi også de længere ture og stævner, som virkelig kan tage tid.

Thor beskriver det som et arbejde, der kræver energi, men som også giver utrolig meget tilbage.

– Ja, det er det værd, siger han uden tøven.

– Vi har en fed udvikling i gang, og vi ser resultater i vores ungdomsafdeling. For to år siden havde vi kun U18-holdet, nu har vi også U8, U10 og U14 – og ungdomsgruppen er næsten tredoblet.

Thor har også været med til at skabe flere initiativer for at rekruttere nye spillere, især blandt de yngre generationer.

– Jeg arbejder på at få flere børn og unge interesseret i rugby. Vi har startet SFO Rugby på Fredericia Realskole, og vi håber på at kunne udvide det til flere skoler i lokalområdet som Krogager og Højmosen, siger Thor. Hans mål er at få flere lokale til at tilslutte sig rugbyen, især fra områder som Erritsø.

– Vi vil gerne have flere lokale med, så vi kan udvide holdene og skabe endnu større fællesskab, siger han.

En af de største glæder ved arbejdet som frivillig i EGIF Rugby er den tid, Thor får sammen med sine egne børn.

– Det er en luksus at kunne være sammen med mine børn på en anden måde. Vi var i Holland sammen for nylig, og det var fantastisk at tilbringe 48 timer sammen, hvor vi kun havde hinanden. Det giver nogle rigtig fede oplevelser, siger han og smiler. Thor påpeger, at det er noget, han virkelig værdsætter – både som far og som frivillig i klubben.

– Mine drenge elsker rugby. De er kun 8 og 7 år gamle, men de synes, det er fantastisk. Det er noget, vi kan dele, og det betyder meget.

Frivilligheden i EGIF Rugby er ikke kun for de ældre medlemmer. Thor bemærker, at klubbens yngre medlemmer, især fra U18-holdet, også begynder at tage ansvar og hjælpe til med opgaver i klubben.

– Mange af vores ungdomsspillere begynder at tage kurser og hjælpe til med opgaver som koncerter. Det giver et godt miljø, hvor alle ser, at det er sjovt at være med, siger han.

Selvom Thor er blevet en vigtig del af klubbens frivillige arbejde, understreger han, at det er et fællesskab, hvor mange hjælper til.

– Vi har mange, der bidrager. Det er ikke kun de samme fem personer, der trækker læsset hver gang. Vi har en sund rotation i opgaverne, og vi ved, at vi gør noget godt for klubben, siger han.

Selvom det kan være en udfordring at få frivillige til at hjælpe, mener Thor, at EGIF Rugby har haft held med at rekruttere nye medlemmer og frivillige.

– Jeg synes faktisk ikke, vi har problemer med at få frivillige. Vi har en stærk fællesskabsånd, og alle ser, at det kan være sjovt at være med. Det giver os stolthed over, hvad vi gør, og vi får det hele til at fungere, siger Thor.

Thor Lütje Hansen er et bevis på, hvordan passionen for rugby og fællesskabet kan få én til at gå langt for at hjælpe og engagere sig. Det er det, der gør EGIF Rugby til en succes – en klub, der ikke kun handler om sport, men også om mennesker, fællesskab og en stærk frivillig indsats.

Dødsfald Middelfart uge 9

0
Dødsfald Middelfart uge 9

Lars Poulsen
1955 – 2025

Steen Landry Petersen
1935 – 2025

Eva Bjørnholt-Fink
1947 – 2025

Dødsfald Fredericia uge 9

0
Dødsfald Fredericia uge 9

Sara Guldborg Hansen
1945 – 2025

Hans Ottosen
1941 – 2025

ABC Lavpris i Fredericia mødte SF-politiker til snak om butikstyverier

0
ABC Lavpris i Fredericia mødte SF-politiker til snak om butikstyverier

ABC Lavpris i Fredericia har længe været plaget af butikstyverier, og mandag besøgte SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, butikken for at få et førstehåndsindtryk af problemets omfang. Under besøget mødtes hun med ABC Lavpris’ personale- og salgsdirektør, Tommy Helm Andreasen, der delte sine erfaringer med butikstyveri i dagligvarebranchen.

Opdagelsesrisikoen er for lav

Ifølge Karina Lorentzen er problemet med butikstyveri ikke nødvendigvis strafniveauet, men snarere, at mange tyverier ikke bliver efterforsket eller taget alvorligt nok.

– Jeg tror faktisk ikke på, at selvom det er en fordobling af bøden fra 500 til 1.000 kr., at det er det, der gør forskellen. Jeg tror, at det, der gør forskellen, det er, at man bliver opdaget, og der er risikoen simpelthen for lav, siger hun.

Hun peger på, at butikkerne ofte har gode videobilleder og i nogle tilfælde også gerningsmændenes nummerplader, men at mange sager alligevel ikke bliver fulgt op.

– Det, vi mangler, er nok, at politiet kaster sig endnu mere ind i kampen, tilføjer hun og nævner, at man kunne overveje at give butikkerne mulighed for selv at udskrive bøder i sager, hvor gerningsmændene bliver pågrebet på fersk gerning.

Landbetjente skaber hurtigere sagsbehandling

Tommy Helm Andreasen bekræfter, at butikstyverier er et stort problem for ABC Lavpris, men understreger, at politiet gør, hvad de kan med de ressourcer, de har til rådighed.

– Jeg har kun godt at sige om det danske politi. I de sager, hvor vi er i dialog med dem, hjælper de os til punkt og prikke. Jeg tror bare ikke, at politiet har ressourcerne, siger han.

Han forklarer, at der er en markant forskel i sagsbehandlingen mellem de butikker, der har en lokal landbetjent tilknyttet, og de, der ikke har.

– Vi har to ud af vores 15 butikker, hvor sagerne kører ret hurtigt. Det er de to butikker, hvor vi har en landbetjent tilknyttet. Når vi anmelder en sag der, bliver den håndteret med det samme, og det virker. Men når vi anmelder noget, der kommer til at ligge i en bunke med andre sager, går der for lang tid, og så er det umuligt at opklare, forklarer han.

Da SF-politikeren besøgte butikken, blev der blandt andet talt om udfordringerne ved at se stjålne varer blive solgt på auktion uden mulighed for at gøre noget, behovet for mere nærpoliti og medarbejdernes sikkerhed på arbejdspladsen.

Karina Lorentzen ser også manglen på ressourcer som en af de største udfordringer og påpeger, at politiet ofte må prioritere andre opgaver højere end butikstyveri.

– Der er jo ofte ret god dokumentation i sagerne, så det burde være muligt at komme til bunds i dem. Når det ikke sker, tror jeg simpelthen, det skyldes, at der er for mange andre sager, der bliver prioriteret højere. Det er jo trods alt vigtigere at opklare drab og vold, for det er den slags forbrydelser, der går direkte ud over mennesker. Men man må også sige, at det har en konsekvens her – nemlig at folk fortsætter med at stjæle, fordi de ikke oplever nogen reel risiko ved det, siger hun.

Butikstyveri handler ikke kun om økonomi, men også om sikkerhed

For Tommy Helm Andreasen er butikstyveri dog ikke kun et økonomisk problem – da vi taler med ham, understreger han især sin bekymring for den sikkerhedsrisiko, det udgør for medarbejderne.

– Det skræmmende er, at mange ser butikstyveri som acceptabelt. Jeg har set statistikker, der viser, at en del borgere mener, at det er okay at tage lidt fra butikkerne. Det er selvfølgelig et problem i sig selv, men det bliver først rigtig alvorligt, når det går ud over vores medarbejderes sikkerhed. Det er det vigtigste for os, siger personale- og salgsdirektøren.

Han tror, at løsningen er at gøre det så besværligt som muligt at stjæle – og at konsekvenserne skal være tydelige.

– Konsekvensen skal være for stor til, at det er det værd. Så tror jeg, vi kan komme det til livs, afslutter han.

Regeringens skærpede straffe løser ikke problemet alene

Regeringens mål er at skabe en tryggere hverdag for danskerne, og som en del af den indsats er straffen for butikstyveri blevet skærpet. Karina Lorentzen mener dog ikke, at det er tilstrækkeligt.

– Altså, man har jo forsøgt at gøre noget fra regeringens side, men jeg tror, at medicinen er forkert. Jeg tror ikke, at løsningen er en fordobling af straffen fra 500 til 1.000 kr. Jeg tror, at det, man virkelig skal fokusere på, er opdagelsesrisikoen, og det kræver altså, at man kaster nogle kræfter ind i efterforskningen, siger hun.

Hun håber, at der fremover kan findes løsninger, der sikrer, at butikstyverier ikke blot registreres, men også efterforskes og retsforfølges i langt højere grad end i dag.

Demokratisk protest eller politisk blokade?

0
Demokratisk protest eller politisk blokade?

Det var et bemærkelsesværdigt byrådsmøde, der mandag aften udspillede sig i Middelfart Byrådssal. Med en strategi, der sjældent ses i kommunalpolitik, undlod Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne og Lasse Schmücker fra Enhedslisten at stemme til samtlige punkter på dagsordenen.

En principiel protest

Deres begrundelse var ikke nogen spontan indskydelse. Ifølge de to byrådsmedlemmer skyldes deres protest, at borgmester Johannes Lundsfryd Jensen efter deres opfattelse har begrænset den direkte adgang til forvaltningen. Det er et indgreb, de betegner som både udemokratisk og ulovligt.

– Vi er alle her i byrådet valgt til at udføre et borgerligt ombud, og alle skal have lige muligheder for at udføre vores arbejde. Borgmesterens beslutning om at lukke for direkte adgang til forvaltningen er i strid med grundlæggende demokratiske principper om åbenhed og transparens i det kommunale arbejde, sagde Jonas René Jensen under mødet.

Lasse Schmücker var på linje og kritiserede, at de folkevalgte, der ikke tilhører borgmesterens fløj, nu har fået begrænset deres adgang til nødvendig information.

– Vi vælger at stemme blankt til det punkt, da borgmesteren ulovligt har begrænset vores adgang til information og nægter os retten til at stille spørgsmål til forvaltningen, sagde Schmücker.

Borgmesteren afviser kritik

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen tog til genmæle og afviste pure anklagen. Han fastholdt, at alle byrådsmedlemmer har mulighed for at stille spørgsmål til forvaltningen, men at det er borgmesteren, der formidler svarene.

– Der er ikke nogen, der har nægtet nogen som helst at stille spørgsmål til nogen som helst. Ikke en eneste. Det kan godt være, at man har alle mulige synspunkter, men kan vi ikke bare forholde os nogenlunde til en sandhed? sagde han.

Men det lod ikke til at berolige Jonas René Jensen, der stillede spørgsmålstegn ved borgmesterens fremstilling af situationen.

– Jeg vil ikke stå her og udtale mig, som jeg gør, hvis jeg ikke havde nogen form for dokumentation for det, og det burde borgmesteren også efterhånden vide godt nok, sagde han og fastholdt, at forvaltningen ikke selv får lov at svare, men at al kommunikation går gennem borgmesteren.

Blankt til alt

Uenigheden forblev uløst, men protesten fortsatte. Punkt efter punkt blev gennemgået i byrådssalen, og Danmarksdemokraterne og Enhedslisten stemte man konsekvent ikke. Blandt emnerne var strategiske udviklingsplaner, regarantier for almene boligbyggerier, ekspropriationer, affaldsregulativer – og den nye spildevandsplan, ja, også selvom Jonas Jensen sidder i bestyrelsen hos Middelfart Spildevand.

Konsekvensen af, at de undlod at stemme var dog symbolsk snarere end praktisk, da et flertal i byrådet vedtog samtlige punkter uden problemer. Men signalet var klart: To byrådsmedlemmer mener, at de er blevet afskåret fra at udføre deres politiske arbejde på en demokratisk forsvarlig måde.

En sag for Ankestyrelsen?

Jonas René Jensen nævnte under mødet, at sagen er blevet sendt videre til Ankestyrelsen. Hvis Ankestyrelsen finder, at borgmesterens beslutning om at filtrere al kommunikation gennem sig selv er i strid med kommunalfuldmagten, kan det få betydning for, hvordan praksis fremover håndteres i Middelfart Kommune.

Om sagen får et efterspil, vil tiden vise. Indtil videre ser det ud til, at de blanke stemmer fortsat vil falde, så længe der er en opfattelse af, at adgangen til forvaltningen er begrænset.

Se hele byrådsmødet her

Gymnasieelever fra Fredericia Gymnasium oplever håndbold på nært hold

0
Gymnasieelever fra Fredericia Gymnasium oplever håndbold på nært hold

3. C fra Fredericia Gymnasium havde søndag en særlig mulighed for at opleve håndbold på tæt hold, da de var blevet inviteret til at se ligakampen mellem FHK og Ribe-Esbjerg i Middelfart Sparekasse Arena.

Kampen endte med en 29-22-sejr til Ribe-Esbjerg, men for eleverne, der har et håndboldforløb i idræt, var det en værdifuld oplevelse, der satte læringen i perspektiv. Underviseren Niels Martin Vind, der var med på turen, forklarer, at eleverne har gjort store fremskridt i deres forståelse af håndbold.

– Vi har nogen, der har prøvet at spille håndbold før, men der er også andre, der ikke har. Jeg synes, vi er kommet langt, når vi er begyndt at kunne lave ‘krydsbevægelser’ i angrebet, siger han.

Fra deres placering bag det ene mål kunne gymnasieeleverne følge kampen intenst, og Niels Martin Vind mener, at det var godt givet ud at være der.

– Det er en god oplevelse for dem at være her også, og det er et godt samarbejde med håndboldklubben, som har givet os billetterne. Eleverne følger meget med, og så kan jeg høre, at nogle af dem også taler om, hvem af spillerne, der er flotte, siger Niels Martin Vind med et smil.

For Julia Whetaher var det første gang, hun så en håndboldkamp live. Hun var begejstret over at opleve det hele i praksis:

– Det er mega spændende. Det er min første håndboldkamp at se i virkeligheden. Så det er ret spændende at se, hvad vi lærer i timen, og se, hvordan det bliver brugt ude på banen, siger Julia, som også har fået et større indblik i, hvordan spillet fungerer.

Julia understreger dog, at det er lettere at forstå spillets elementer efter at have set det live:

– Det er tættere på. Det er nemmere, når man lige ser det. Det gør det nemmere i timen, men det er stadig svært, forklarer hun.

Louise Jensen, der har spillet håndbold i Fredericia Håndboldklub, var også blandt de fremmødte gymnasieelever. Louise har haft et forhold til sporten i flere år, og hun var glad for at kunne opleve kampen sammen med sine klassekammerater.

– Det er fedt. Også for andre at opleve stemningen, fordi det er ikke kun håndbold, man kigger på. Det er også stemningen, som man bliver optaget af. Så kunne det være super fedt at se noget godt håndboldspil, siger Louise.

Louise fremhæver også, hvordan eleverne lærer af at se de professionelle spillere i aktion.

– Vi lærer, hvordan vi kan bruge det, vi lærer i skolen. Altså, vi lærer i skolen, hvordan vi kan bruge det i praksis, forklarer hun.

Eleverne får også muligheden for at se, hvordan samarbejde på holdet fungerer.

– Man kan se, hvordan de spiller sammen som et hold, og se, hvordan vi også kan gøre det med vores klassekammerater, slutter Julia.

Venstre vil skabe ro, stabilitet og vækst i Fredericia

0

Fredericia AVISENs Erik Schwensen havde fredag den 28. februar 2025 besøg af Venstres politiske ordfører i Fredericia, Peder W. Tind. Det blev til en samtale med udgangspunkt i resultaterne fra 2024 og et fokus på Tinds og Venstres målsætninger for 2025.

Målsætninger, der blandt andet handler om at sikre ro, stabilitet og vækst i Fredericia, at det to-årige, brede budgetforlig skal følges til dørs, en målrettet branding af Fredericia, samt målsætningen om, at Venstre arbejder for at gå til valg med optimisme og et stærkt hold, som de løfter de sidste slør for på opstillingsmødet senere i marts måned.

Budgetforliget skal følges til dørs

For Peder Tind var 2024 et begivenhedsrigt år for Fredericia. Et nyt budget blev vedtaget uden om Socialdemokratiet, borgmesterposten skiftede hænder, byen var vært for både Royal Run og et historisk jubilæum og mange andre begivenheder og resultater blev skabt.

Tind nævner blandt andet:

– At budgetforliget var rigtig, rigtig godt. Dels fordi, at det var et bredt forlig, trods det, at borgmesterpartiet ikke var med, men også fordi, at det jo indeholdte mange vigtige elementer, som passede på vores velfærd og friholdt mange af de her besparelser. Så jeg synes, det var et højdepunkt, og enormt vigtigt, at der var nogle partier, der kiggede hinanden dybt i øjnene, og tog ansvar for Fredericias økonomi og dens vækst sammen. Nu handler det om at sikre, at budgettet føres ud i livet, og Peder W. Tind understreger, at Venstre vil have tæt kontrol med budgetprocessen.

Behovet for ro, stabilitet og vækst

Tind peger desuden på en af de største udfordringer i kommunen de seneste år: – Vi har haft tre forskellige borgmestre, vi har haft fire forskellige kommunaldirektører på syv år, det synes jeg er helt, helt vildt.

– Vi har simpelthen brug for ro og stabilitet til at udvikle Fredericia. Og det er noget af det, jeg vil være med til at garantere også ind i den næste periode, at vi i Venstre vil være med til at tage ansvar for, og Peder Tind understreger, at Venstre vil være garant for en mere stabil politisk linje og, at det er jo en forudsætning for, at du kan udvikle vores by. Det er en forudsætning for, at vi kan skabe stærke resultater.

Flere andre temaer blev vendt under samtalen blandt andet Fredericias vision om at være børnefamiliernes første valg, den grønne omstilling, herunder behovet for brintrørsforbindelse til Fredericia, et øget fokus på midtbyudviklingen, og om mulighederne for at sætte Fredericia på verdenskortet, som Tind udtrykker det:

– Jeg vil jagte de her mange muligheder for at sætte Fredericia på verdenskortet. Både når det handler om konkret politik, men også når det handler om branding.

Optimismen, fællesskab og den gode dialog
Samtalen præges også af en grundlæggende optimisme og overbevisning om fællesskabets styrke. Som Peder Tind udtrykker det:

– Jeg kommer til at være optimist, også når de svære beslutninger skal træffes, og vi skal turde være modige og sætte nogle nye skibe i søen, men vi skal gøre det i fællesskab.

Afslutningsvis understreger Peder Tind vigtigheden af den gode dialog mellem politikere, presse og borgere for at fremme en positiv og transparent politisk kultur i Fredericia, og slutter samtalen med ordene:

– Vi skal ikke tage vores demokrati for givet særligt i denne tid. Jeg er optimist på Fredericias vegne, og jeg synes, at vi skal glæde os over, at vi har et demokrati, og det vil jeg gerne kæmpe for at tale op.

Arbejdsgruppe: Tilskuddet til hjemmepasning skal fjernes

Arbejdsgruppe: Tilskuddet til hjemmepasning skal fjernes

Forældre, der vælger at passe deres barn hjemme i stedet for at sende det i daginstitution, skal ikke længere have tilskud fra Fredericia Kommune....