KRIMI. En 37-årig mand fra Middelfart Kommune er sigtet for narkokørsel efter en kontrol lørdag formiddag.
Manden blev standset af politiet klokken 11.38 på Odensevej i Ullerslev, hvor han førte en personbil under påvirkning af euforiserende stoffer.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 9.3.
KRIMI. En 59-årig kvinde fra Middelfart Kommune er sigtet for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen efter en episode fredag formiddag i Nørre Aaby.
Ifølge Fyns Politi opførte kvinden sig opfarende og verbalt groft over for flere personer på Grønnegade. Episoden fandt sted klokken 10.15.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 9.3.
KRIMI. Fyns Politi har modtaget anmeldelser om tre indbrud i Middelfart fredag.
På Strandvejen blev der klokken 12.15 skaffet adgang til en bolig gennem et vindue, der stod på klem. Det er endnu uvist, hvad der eventuelt er blevet stjålet.
Tidligere på dagen klokken 8 blev der anmeldt indbrud på Østergade. Her var der skaffet adgang gennem en dør. Også her er der endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet.
På Søbadvej blev et indbrud anmeldt klokken 11.12. Her var flere ruder knust, og en dør var brudt op. Der var lettere gennemrodning i boligen, men umiddelbart er der ikke stjålet noget.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 9.3.
KRIMI. En beboer på Nøkkerosen i Ejby fik torsdag aften afbrudt et muligt indbrudsforsøg.
Beboeren blev vækket af lyden af, at nogen forsøgte at bryde døren op. Da der blev tændt lys i boligen, forlod gerningsmanden formentlig stedet.
Der var ingen indstigning i huset, og der blev ikke stjålet noget.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 9.3.
KRIMI. En 53-årig mand fra Assens Kommune er sigtet for spirituskørsel efter en kontrol i Middelfart natten til lørdag.
Manden blev standset af politiet klokken 2.10 på Langagervej, hvor en kontrol førte til sigtelsen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 9.3.
KRIMI. Politiet fik lørdag aften flere anmeldelser om en bilist, der kørte usikkert rundt i Ejby.
Klokken 18.13 blev politiet kontaktet af flere personer, som havde set en personbil køre ind og ud af vognbanerne på Industribuen. Undervejs ramte bilen også autoværnet flere gange.
Føreren viste sig at være en 26-årig mand fra Frederikssund Kommune. Han er nu sigtet for narkokørsel, besiddelse af euforiserende stoffer og besiddelse af en ulovlig kniv.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 9.3.
KRIMI. En 25-årig mand fra Middelfart Kommune er sigtet for spirituskørsel efter et uheld søndag aften i Gelsted.
Ifølge Fyns Politi skete uheldet klokken 19.45 på Dyregårdsvej, hvor bilen kørte gennem en hæk og endte i en have.
Den 25-årige mand er både sigtet for spirituskørsel og for at køre i frakendelsestiden.
Der var umiddelbart ingen personskade i forbindelse med uheldet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 9.3.
OPINION. Hvem nyder ikke gerne et glas koldt vand, mon ikke de fleste af os gør det, men hvordan sikre vi det i fremtiden – det kan jeg ikke svare på, men landbrugets sprøjtning er den største synder.
Folketingskandidat Maria Radoorfor socialdemokraterne, er ganske enig heri.
Når drikkevandet er så fint i vores område skyldtes det bland andet, at TRE-FOR dygtig henter vandet i vores område.
Andre steder i landet bøvler de med nitrat i drikkevandet og en ny rapport har netop slået fast, at nitrat i drikkevandet påvirker visse former for tarmkræft – det skal vi undgå/stoppe. Ligesom det vil påvirke vores børn og børnebørn i mange år frem.
En af Maria Radoors mærkesager er udover et forbud mod sprøjtning i drikkevandsområder er også børn. At give børn en god start på livet er at sikre dem rent vand så de ikke udvikler tarmkræft eller at forældrene skal til at købe drikkevand.
Marie Radoor socialdemokraterne vil sikre en grøn, bæredygtig og tryg fremtid for dig om mig, ved at beskytte vores natur.
STEM på MariaRadoor socialdemokraterne eller en anden kvinde.
BUSINESS. Den tyske møbelproducent Himolla gør sig igen klar til at møde den skandinaviske branche, når MESSE C Furniture Fair løber af stablen i Fredericia til april.
Den bayerske virksomhed, der har base nær München, har produceret møbler siden 1948 og er i dag en af Tysklands største producenter. Den 26.-29. april kan danske og skandinaviske møbelhandlere møde virksomheden på fagmessen i Fredericia.
Ifølge Karsten Vinther, der sammen med sin hustru Charlotte driver koncernens danske agentur fra Brabrand, er det især funktionsmøblerne, der kendetegner producenten.
»Himolla er kendt for holdbare møbler i tysk kvalitet, og så er de ikke mindst kendt for deres funktionsmøbler – stole, lænestole og sofaer med indbyggede funktioner.«
Han peger på, at funktioner i dag fylder meget i salget.
»Omkring 90 procent af vores salg af stole i dag er med funktion; med motor, elektrisk nakkestøtte, elektrisk fodskammel, løft, så man kan blive hjulpet ud af stolen, og så videre. Vi har også et segment direkte rettet mod folk med særlige behov – seniorer, folk med funktionsnedsættelser etc.«
På messen vil virksomheden også vise løsninger, der er udviklet til forskellige kropstyper og højder.
»Vi har stoleserier, som vi præsenterer på messen, som fås i op til otte forskellige størrelser. Så uanset om man er 1,60 meter eller over to meter høj, så har vi stolen, der kan passe – og det gælder også kunder i den høje vægtklasse.«
Både Karsten og Charlotte Vinther samt medarbejdere fra fabrikken i Sydtyskland deltager på standen under messen.
»Vi havde en rigtig god messe sidste år – en hyggelig, intim messe med et virkelig godt, professionelt setup og godt besøgt. Vi forventer, at endnu flere møbelhandlere i år har fået øjnene op for, at Furniture Fair er en begivenhed, man ikke vil undvære – også med tanke på, at vi er endnu flere udstillere end sidst, og at vi er samlet i én messehal denne gang.«
MESSE C Furniture Fair i Fredericia finder sted fra den 26. til 29. april 2026.
Danmark er et af verdens rigeste lande. Alligevel har vi accepteret, at adgangen til tandlæge i vidt omfang afhænger af pengepung. Det betyder en voksende ulighed i danskernes tandsundhed. Det er en sundhedsudfordring, som vi ikke længere kan ignorere.
Ifølge Tandlægeforeningen vokser den sociale ulighed i tandsundheden, og vi har i praksis fået et A- og B-hold. Lavindkomstgrupper og kortuddannede går sjældnere til tandlæge, og undersøgelser blandt 3F’s medlemmer viser, at næsten hver tredje har undladt at gå til tandlæge af økonomiske årsager. Det betyder flere ubehandlede huller, flere smerter, dårligere livskvalitet og ikke mindst en bekymring om regningen næste gang man skal til tandlægen.[1]
Men det stopper ikke her. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at børn, der har dårlige tænder, oftere får hjerte- og kredsløbssygdomme, når de bliver voksne. Her er risikoen meget højere end hos børn med sunde tænder. Forskerne mener, at betændelse i munden, for eksempel hvis man har tandkødsbetændelse i lang tid, kan påvirke kroppen og være med til at gøre en syg senere i livet.[2]
Vi skal holde op med at tænke tænderne, som sin egen selvstændige del af kroppens sundhed. Tænderne ikke kun til at kunne tygge sin mad eller have et pænt smil. Munden er en del af resten af kroppen, hvor det har alvorlige konsekvenser hvis man går med betændelse i munden i lang tid. Det påvirker resten af ens krop. Derfor er det vigtigt at passe sine tænder – ikke kun for tænderne skyld, men for helbredet generelt. Og det skal vores velfærd dække.
At tændernes sundhed hænger uløseligt sammen kroppens ve og vel bliver understøttet af international forskning, der viser, at god tandplejeadfærd og regelmæssige tandlægebesøg er forbundet med lavere risiko for alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Personer, der får forebyggende tandrensning mindst én gang årligt, havde i undersøgelsen 14 procent lavere risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom. To daglige tandbørstninger var forbundet med 9 procent lavere risiko. Tænder er altså ikke bare kosmetik.[3] Det er folkesundhed og et sted, hvor uligheden i vores samfund er størst.
Når vi accepterer høj brugerbetaling på tandpleje, accepterer vi, at forebyggelse bliver et spørgsmål om privatøkonomi. Det er en kortsigtet prioritering. For ubehandlede tandproblemer udvikler sig. De bliver dyrere at behandle, både for den enkelte og for sundhedsvæsenet. Og når dårlig tandsundhed hænger sammen med alvorlige sygdomme senere i livet, er det ikke blot et individuelt problem, men et problem vi skal løse i samfundet.
Vi har i Danmark truffet en grundlæggende beslutning om, at sundhed skal være en del af vores fælles velfærd. Derfor betaler vi ikke ved kassen på sygehuset og derfor har vi gratis lægehjælp. Har man en brækket fod kan vi få den fikset gratis, men hvis du knækker tanden skal du betale. Den fordeling giver ikke mening.
Det kalder på en ændring i vores velfærdsmodel.
For når vi ved, at tandsundhed hænger sammen med social ulighed, og hvis vi ved, at den hænger sammen med risikoen for alvorlige sygdomme, så er det politisk ansvar at reagere.
Det handler ikke om at gøre alt gratis fra den ene dag til den anden. Men det handler om at tage et klart valg. For er det rimeligt, at tandpleje fortsat skal være et område med massiv egenbetaling eller skal vi gøre det til en del af det offentlige sundhedsvæsen?
En model kunne være gradvist at reducere brugerbetalingen på de forebyggende behandlinger. En anden kunne være at målrette fuld dækning til lavindkomstgrupper og kronisk syge. Fælles for løsningerne er, at de anerkender tandsundhed som en del af den samlede sundhed.
For konsekvenserne er i dag tydelige. Dem med færrest ressourcer har dårligere tænder. De går sjældnere til tandlæge. Og de har større risiko for alvorlig sygdom senere i livet.
Det er ikke kun et spørgsmål om smerter og tyggefunktion. Det handler om at man ikke skal gå og være bekymret næste gang man skal til tandlægen. Det giver lighed i vores sundhed.
Jeg mener, at vi skal være et samfund, hvor sundhed ikke skal afhænge af ens konto, og hvor vi bliver bedre til at forebygge. Derfor vil jeg arbejde for at rette op på de områder, hvor uligheden er vokset.
Tænderne er en del af kroppen. Det burde vores sundhedspolitik også afspejle.
[1] https://www.tandlaegeforeningen.dk/til-pressen/nyheder-og-pressemeddelelser/nyheder/2021/den-sociale-ulighed-i-taenderne-vokser/
[2] https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2026/02/boern-med-daarlig-tandsundhed-har-oftere-hjerte-kar-sygdomme-som-voksne/
[3] https://www.tandlaegebladet.dk/nyheder/2019/tb8/ny-viden-god-tandplejeadfaerd-mindsker-risikoen-for-alvorlige-hjerte-kar-sygdomme/
