Fredericia, tag magten tilbage!

Af

-

11:26 - 17. november 2025

Et byråd er ikke en hyggeklub, det er en professionel bestyrelse og den øverste ledelse af en milliardforretning, med tusindvis af ansatte.

Når kommunalbestyrelsen og dermed byrådet, ikke handler konsekvent overfor svigtende resultater, massive skred i “kundetilfredsheden, og dårlig ledelse på direktionsgangen, er de ganske enkelt ikke deres funktion værdig.

I en privat virksomhed ville en sådan bestyrelse blive skiftet ud. Dårlige resultater, er bestyrelsens ansvar, og det samme gælder i kommunen. Når byrådet vælger direktører, godkender politikker og retning, bærer de hele det politiske og ledelsesmæssige ansvar for, hvordan kommunen fungerer, både i maskinrummet og bestyrelseslokalet. At spille ofre som øverste ansvarlige i egen organisation, er en uacceptabel ansvarsforflygtigelse og et brud på det tillidsmandat, borgerne har givet dem.

Byrådet klager over de beslutninger de selv har truffet, en ledelse de selv fastholder og forlanger undersøgelse af penge de selv har brugt. De klager over strukturer, som om det var naturkræfter, de ikke har kunne påvirke, i stedet for at handle og bruge deres magt til at standse skaderne og skabe den nødvendige forandring.

Ved utallige vælger- og debatmøder, tales der igen og igen om fokus på folkeskolen, bedre kernevelfærd, bedre trivsel, bedre styring. Men man kan ikke stå og tale om fokus og forbedringer, som man allerede har haft fire år til at gøre noget ved. Hvis det virkelig var så afgørende, hvorfor er det så ikke sket?

Tilliden til Fredericias byrådspolitikere kan ligge et meget lille sted, hvilket burde udløse politisk selvransagelse, alarmklokker og klædelig ydmyghed. Men intet tyder på, at erkendelsen overhovedet er trængt ind. Byrådspolitikerne fortsætter ufortrødent i et afkoblet spor, som om vælgernes mistillid ingen rolle spiller.

Borgerne skriger efter forandring, og det er derfor et hån mod kommunens skatteydere, når der ifølge lokale medier, ikke er udsigter til den store ændring efter valget, hverken blandt de siddende politikere eller i den førte politik, uanset hvilken fløj eller partier, der løber med flertallet. Kommunens borgerne behandles som et slags ligegyldigt publikum, der bare skal lade sig nøje med politiske gentagelser og lunkne løfter om at “vi gør det bedre næste gang”.

Fredericia og Fredericias borgere fortjener meget mere end det.

Så kære borgere, hvis der skal ske en forandring, skal I tage magten tilbage. Stem derfor ikke på kun på partifarve eller spidskandidater på genvalg. Stem personligt på nye kræfter lidt længere nede på listen eller stem på nye partier og deres kandidater.

I bestemmer, hvem der skal sidde i byrådet. I bestemmer, om den politiske kultur skal forandres. I bestemmer, om de næste fire år skal ligne de sidste fire

I bestemmer og I har magten. Grib den!

40-årig stoppet for narkokørsel i Fredericia – og tilfældig bilist overfaldet i Kolding

Af

Redaktionen

-

10:06 - 17. november 2025

0

40-årig stoppet for narkokørsel i Fredericia – og tilfældig bilist overfaldet i Kolding

Søndag eftermiddag klokken 16.33 standsede politiet en 40-årig mand på Teglværksvej i Fredericia, hvor han viste sig at være påvirket af stoffer. Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi ved mandagens pressebriefing. Manden blev kortvarigt anholdt og sigtet for narkokørsel.

Den anden sag, som politiet fremhæver fra døgnrapporten, stammer fra Kolding, hvor en 25-årig mand klokken 16.49 anmeldte vold.

Ifølge den forurettede kom han kørende på Erik Klippingsvej, da en anden bilist pludselig bremsede hårdt op foran ham. Herefter steg bilisten ud, bad den 25-årige om at rulle vinduet ned og råbte, at han skulle “køre ordentligt”, før han slog ham i ansigtet.

Den 25-årige beskriver gerningsmanden som:
– 40-45 år,
– ca. 180 cm høj,
– mørkt hår og gråligt skæg,
– mellemøstlig af udseende,
– kørende i en mørkeblå bil.

Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen og hører gerne fra vidner, der har set episoden eller køretøjet i området.

Christian Jørgensen: »Brug nu for fanden den sunde fornuft«

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

07:01 - 17. november 2025

0

Christian Jørgensen: »Brug nu for fanden den sunde fornuft«

Otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner. For Liberal Alliances Christian Jørgensen er problemet tydeligt – men løsningen er ikke flere regler. Han efterlyser sund fornuft, lokale prioriteringer og mindre bureaukrati.

Når snakken falder på luft, temperatur og trivsel i skolernes klasselokaler, er der sjældent politisk uenighed om, at problemet findes. Men for Christian Jørgensen fra Liberal Alliance er det, der mangler, ikke flere love og bekendtgørelser – det er simpel opmærksomhed.

»Jeg ville umiddelbart have troet, at det var 10 ud af 10, der ønskede, at man skulle prioritere det,« siger han med et lille grin, da han hører, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark vil have kommunerne til at forbedre indeklimaet i skoler og daginstitutioner.

Han mener, at emnet slet ikke får den brede bevågenhed, det fortjener.
»Jeg synes jo fra tid til anden, at medierne tager det op, men det er jo så typisk i forbindelse med nogle forældreklager, og det så ligesom popper op som enkeltsager. Jeg synes jo ikke rigtigt, at det er sådan noget, der har haft en bred bevågenhed i forhold til, hvor vigtigt et emne det er.«

Et ansvar, der starter lokalt

For Christian Jørgensen handler løsningen om at tage ansvar dér, hvor problemerne opstår – i kommunerne selv.
»Man kan sige, at i folks private hjem, og i kommunens ejendomme, der har ejerne jo selvfølgelig et ansvar for at have en attention på det. Og så må man jo appellere til, at i det omfang, at det er på de kommunale ejendomme – og det er jo nok det, der er lidt i fokus – hvis vi har skoler, plejehjem eller andre kommunale bygninger med dårligt indeklima, så må vi jo håbe, at medarbejdere og ledere i de pågældende steder melder ind til ejendomsafdelingen ved kommunen og gør opmærksom på udfordringerne,« siger han.

Men han tilføjer, at borgerne også spiller en vigtig rolle.
»Man må jo have et håb om, at forældre, som jo som regel er relativt oppe på stikkerne, når det gælder deres børn, råber vagt i gevær. For én ting er dårlig luft og tung stemning – det kan vi jo huske alle sammen – noget andet er, hvis det udvikler sig til skimmelsvamp eller andre alvorlige ting, der kan give helbredsskader.«

Et problem, der ikke overrasker

Ifølge en ny undersøgelse oplever tre ud af fem forældre problemer med luft og temperatur i deres børns skole. Det bekymrer Jørgensen, men det overrasker ham ikke.
»Det er nogle bekymrende tal, men det er ikke tal, der overrasker mig. En stor del af den kommunale bygningsmasse er gammelt byggeri, hvor man ikke var så fokuseret på de her problematikker. Det kan give problemer, hvis der er overisoleret eller mangler ordentlig udluftning. Det er jo ikke det hele, der er blevet vedligeholdt, som det burde, og fulgt med tiden med moderne udluftningssystemer og den slags ting. Så det er et problem,« siger han.

Han peger på paradokset i, at man taler om at løfte folkeskolens niveau, mens man ignorerer de fysiske rammer.
»Det er jo ikke nyt, at vi alle sammen hylder og skriger om, hvor meget fokus vi skal have på folkeskolen, og at vi skal have forbedret vores karaktergennemsnit, så vi kan begynde at nærme os et landsgennemsnit. Men med den anden hånd får vi at vide, at det indeklima, vi har, koster et år på læringen. Det er jo et paradoks, så vi er nødt til at se det.«

Mindre lovgivning – mere sund fornuft

Mens flere partier og organisationer foreslår nationale krav og standarder for luftkvalitet, advarer Jørgensen mod at drukne indsatsen i administration.
»Jeg ved ikke, om vi har brug for mere rigid lovgivning og administration. Jeg synes, det her bør være almindelig sund fornuft,« siger han og uddyber:
»Kommunens ejendomsafdeling bør som en del af deres årshjul lave et indeklimacheck på de kommunale ejendomme. Jeg synes ikke, vi behøver mere lovgivning og mere administration, men vi behøver noget sund fornuft og noget rettidig omhu.«

Han understreger, at et landsdækkende krav kun giver mening, hvis kommunerne får mulighed for at følge med økonomisk.
»Hvis du pålægger alle kommuner en given standard for indeklima, og nogle kommuner som for eksempel Fredericia har et vedligeholdelsesefterslæb, så vil det koste et trecifret millionbeløb at bringe alle bygninger i orden. Så er man jo nødt til samtidig at lempe kommunens anlægsloft og sige, at det her er en ekstraordinær situation. For så skal vi indeklima-optimere alle vores ejendomme, og det koster penge,« siger han.

Pas på bureaukratiet

Jørgensen frygter, at en national lovgivning kan ende med at flytte fokus væk fra selve problemet.
»Det, der bekymrer mig, når jeg får den her slags spørgsmål, er, at vi risikerer at lave en masse regler, en masse administration, og så skal der ansættes medarbejdere til at holde styr på det. Så ender vi med at bruge flere penge på bureaukrati og opfølgning, end vi rent faktisk bruger på at forbedre indeklimaet,« siger han.

Han drager en parallel til en sag om nye skolebøger.
»Der har jo lige været en ny sag, hvor man skulle bruge nogle hundrede millioner på nye skolematerialer. Og da man så går ind og undersøger efterfølgende, hvor mange penge der er brugt til at købe materiale for, så er det 47 procent af de beløb, der var sat af. Det er sådan noget, vi skal passe på med i det her samfund,« siger han.

Hans pointe er klar.
»Brug nu for fanden den sunde fornuft, og så kan en kommunal ejendomsafdeling godt finde ud af at tjekke indeklimaet og sætte ind der, hvor det er værst først. Få det prioriteret og fortæl det politiske niveau, at den er helt gal her og her, så vi kan få gjort noget ved det. Men vi har ikke brug for en masse ekstra bureaukrati og bøvl og omkostninger væltet ned over os.«

Susanne Eilersen: »Vi har forsømt vores skoler – og det kan mærkes på indeklimaet«

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

06:30 - 17. november 2025

0

Susanne Eilersen: »Vi har forsømt vores skoler – og det kan mærkes på indeklimaet«

For Dansk Folkepartis Susanne Eilersen er dårligt indeklima et tydeligt tegn på mange års manglende vedligehold. Hun glæder sig over, at Fredericia endelig er i gang med en samlet renoveringsplan, men erkender samtidig: »Vi har ikke gjort nok – og vi gør det ikke hurtigt nok.«

Da den landsdækkende undersøgelse viste, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner, var det ingen overraskelse for Susanne Eilersen (DF). Hun har længe peget på, at mange af kommunens folkeskoler ganske enkelt er forældede.

»Det er jo nok ikke et område, der har fået nok opmærksomhed. Vi ved jo godt, at når skolerne er nedslidte, så følger der også problemer med indeklimaet. Vi har skoler, som ikke er tidssvarende, og derfor er jeg glad for, at vi både bygger nyt og har sat penge af til at renovere,« siger hun.

Men hun lægger heller ikke skjul på, at arbejdet skrider frem for langsomt. »Gør vi det så hurtigt nok? Nej, det gør vi nok ikke. Vi gør det så hurtigt, vi kan i forhold til den økonomi, vi har, men det går ikke stærkt nok,« siger hun.

Et efterslæb, der har stået på i årtier

Ifølge Eilersen er den nuværende situation resultatet af mange års forsømmelse. »Jeg har så mange skoler i Fredericia, som ikke er tidsvarende, som er bygget i 70’erne. Og når vi ikke renoverer mere, så nej, vi har ikke gjort nok. Alle skoler har fået lov til at stå og forfalde i rigtig mange år, uden at vi har investeret i dem,« siger hun.

Hun peger på et politisk ansvar, der går langt tilbage. »Det må vi jo kigge på – os der har siddet i byrådet og dem, der har lavet budgetterne. Vi har ikke fået prioriteret godt nok. Når vi står med sådan en stor pukkel nu, så kan vi ikke sidde og sige, at vi har gjort det godt nok.«

Indeklima som en del af kommunens kerneopgave

For Eilersen hænger trivsel, sundhed og bygningernes tilstand tæt sammen. Hun sammenligner situationen med arbejdspladser, hvor der løbende foretages vurderinger af arbejdsmiljøet.
»På alle mulige arbejdspladser har man APV’er, hvor man bliver vurderet en gang om året – og det burde man jo også have i folkeskolerne. Helt klart, det burde man,« siger hun.

Hvis den model blev indført, ville kommunerne automatisk få en forpligtelse til at følge med i indeklimaet, mener hun. »Det vil jo nok være en afløber af det, jeg siger, hvis man også har APV’er på folkeskolen. Så bliver man jo forpligtet til det,« siger hun og tilføjer: »Der har været for lidt fokus på, hvordan skoler og institutioner i det hele taget har fungeret. Det skal vi kigge mere ind i.«

Planer er gode – men tempoet skal op

Eilersen anerkender, at Fredericia nu har taget hul på en planlagt renovering af folkeskolerne, men hun efterlyser mere fart. »Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi kunne gøre det hurtigere. Men jeg er trods alt glad for, at vi er kommet i gang og har lagt en plan,« siger hun.

For hende handler det ikke kun om skolerne, men om alle kommunens bygninger. »Vi er nødt til at have klima og indeklima med i vurderingen af alle vores institutioner – også kontorfaciliteter som Rådhuset, som er bygget fra en tid, hvor det er koldt om vinteren og varmt om sommeren. Der har vi begyndt at lave klimaskærme, men der er stadig steder, hvor vi ikke er i mål,« siger hun.

Kommunal frihed – men også ansvar

Debatten om nationale minimumskrav for indeklima deler vandene. Hvor nogle ønsker fælles standarder, holder Eilersen fast i, at kommunerne skal have frihed – men også pligt til at handle.
»Jeg kan godt lide kommunalt selvstyre. Der er vi bare forskellige kommuner, og jeg er glad for, at vi har lagt en plan. Hvis der kom fælles krav, ville nogle kommuner have meget svært ved at honorere dem inden for en vis tidsramme,« siger hun.

Samtidig advarer hun mod at tro, at flere regler automatisk skaber bedre resultater. »Pengene kan kun bruges én gang. Hvis man lægger for mange krav oveni, må man spørge sig selv, hvad man så må sætte til side,« siger hun.

Renovering før nybyggeri

Når det gælder spørgsmålet om at bygge nyt eller forbedre det eksisterende, lægger Eilersen vægt på sund fornuft og klimahensyn. »Jeg synes jo heller ikke, at man bare skal bygge nyt. Der er jo også noget med de CO₂-neutrale mål, vi skal nå, og hvilket klimaaftryk det sætter at rive ned og bygge nyt. Hvis bygningerne er i ordentlig stand, kan jeg godt lide tanken om at renovere dem,« siger hun.

Men beslutningerne skal træffes konkret fra sag til sag. »Der er selvfølgelig en grænse for, hvornår det kan betale sig og ikke betale sig. Der skal vi have nogle kloge folk med på råd. Det skal være en vurdering fra gang til gang,« siger hun.

Klimabevidst og praktisk fremtid

Forbedret indeklima går hånd i hånd med energibesparelser, og det er ifølge Eilersen allerede tænkt ind i kommunens byggeprojekter. »Når man renoverer og bygger nyt, så er der jo nogle nye klimastandarder, man skal bygge efter – vinduer med flere glas og alt muligt andet. Selvfølgelig skal vi renovere smart,« siger hun.

Hun ser arbejdet som en løbende proces, der vil strække sig over mange år. »Vi har fået øjnene op for det nu, og nu er vi i gang. Jeg tænker, det bliver noget, der bliver ved – både klimaet og indeklimaet,« siger hun.

Christian Jørgensen: Det er dyrt – men det kræver prioritering, hvis vi vil ændre det

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

06:24 - 17. november 2025

0

Christian Jørgensen: Det er dyrt – men det kræver prioritering, hvis vi vil ændre det

Liberale Alliances Christian Jørgensen kalder huslejeniveauet på plejehjem højt og uværdigt for mange ældre – men peger på, at løsningen kræver økonomiske prioriteringer og færre regler.

Når ældre borgere flytter fra deres egen bolig til en plejebolig, oplever mange, at huslejen stiger markant, selvom boligen bliver mindre. For Christian Jørgensen (LA) er forklaringen, at der følger mere end bare fire vægge med.

»Det er vel et udtryk for, at der følger en pakke med, som omfatter mere end bare en bolig,« siger han.

Han peger på, at der med plejeboligen følger personale, service og tryghed.

»Der følger jo ligesom en plejepakke med – altså et personale og nogle fælles faciliteter og nogle fælles rum og noget tryghed. Det er det, der i gåseøjne er forklaringen på det,« siger han.

To forskellige produkter

Jørgensen mener, at man ikke direkte kan sammenligne livet i egen bolig med opholdet på et plejehjem.

»Man kan ikke sammenligne en til en og sige, at indtil nu har man boet i en treværelses til 5.000 kroner om måneden, og nu flytter man så på plejehjem i en lille plejebolig og giver 9.000 kroner. Jeg kan sagtens forstå, at det forekommer dyrt, men man er nødt til at se det i den kontekst, at det er to forskellige produkter,« siger han.

»Det er en høj egenbetaling«

Alligevel mener Jørgensen, at egenbetalingen for ældre er for høj.

»I den bedste af alle verdener ville jeg jo gerne kunne sige, at nej, det er ikke rimeligt. Jeg synes i gåseøjne, at det er en høj egenbetaling,« siger han.

Han finder det særligt problematisk, at ældre mennesker – ofte svækkede og afhængige af hjælp – må bruge det meste af deres pension på husleje.

»Ældre mennesker, som typisk af helbredsmæssige årsager er tvunget til at bo på et plejehjem, skal betale så stor en andel af deres pension for at bo. Det synes jeg ikke er rimeligt,« siger han.

Han peger også på, at mange ældre reelt har begrænset glæde af de fælles faciliteter, som de betaler til.

»Man kan jo spørge, hvor meget gavn og glæde de, der tilbringer en stor del af tiden i sengen eller i deres lænestol, egentlig har af fællesrum og aktiviteter, som de sjældent deltager i. Men sådan er konstruktionen jo,« siger han.

»Det kræver en prioritering«

Ifølge Christian Jørgensen findes der ikke et nemt svar på, hvordan man gør plejehjemsophold billigere – for det handler om prioritering af kommunens økonomi.

»Hvis vi skal kigge på, om der skal en mindre egenbetaling til for plejehjemsophold, så må vi jo kigge på, hvor vi eventuelt kan finde pengene andre steder. Vi bruger de penge, vi må bruge i Fredericia,« siger han.

Selv om han ikke selv sidder i det nuværende byråd, peger han på, at Liberal Alliance gerne ser en grundlæggende omlægning af prioriteringerne.

»Man kan have en holdning til, om man prioriterer pengene rigtigt, eller om man skulle foretage nogle omprioriteringer. Det er vi i Liberal Alliance tilhængere af – færre regler, mindre minuttyrani, færre ledelseslag. Så kan nogle af de penge komme i spil til eksempelvis udvikling af folkeskolen – eller måske til at gøre det billigere at blive gammel,« siger han.

Men han advarer mod at give løfter uden økonomisk dækning.

»Jeg kan ikke sidde og sige, at ja, det er dyrt, og det skal sættes ned, for det er ikke troværdigt, hvis jeg lover det, uden at vise, hvor pengene skal komme fra,« siger han.

»Det er ikke værdigt«

Når ældre efter husleje og faste udgifter kun har få hundrede kroner tilbage, kalder Jørgensen det både trist og uværdigt.

»Jeg tænker da, at det ikke er særlig værdigt,« siger han.

Han peger især på de ældre, der kun har folkepension og ATP som indtægt.

»De ældre, som kun har en folkepension og måske ATP, og som ikke har nogen privat opsparing ved siden af, de har ikke ret meget råderum. Der er ikke mange penge tilbage til små fornøjelser – eller til at give en gave til børn, børnebørn eller oldebørn engang imellem. Det er der ikke ret mange penge til, og det er ikke særlig værdigt,« siger han.

Han anerkender dog, at basale behov trods alt er dækket.

»Det man trods alt må sige, er, at basis er på plads. Der er mad, varme og vand – de helt væsentlige ting. Men nej, jeg synes ikke, det er værdigt, at voksne mennesker, som ikke selv har valgt situationen, sidder tilbage med et par hundrede kroner i lommepenge. Det er ikke særlig fedt,« siger han.

En værdig alderdom kræver økonomisk ansvar

Christian Jørgensen mener, at en bæredygtig løsning skal findes i effektivitet og forenkling – ikke blot i flere penge.

»Det handler om at bruge pengene klogere. Hvis vi skærer ned på bureaukrati og overflødige lag i administrationen, kan vi give flere ressourcer til velfærden. Det handler ikke kun om at bruge mere – men at bruge bedre,« siger han.

»Vi skal renovere, ikke rive ned« – Karsten Byrgesen kræver handling på skolernes indeklima

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

06:20 - 17. november 2025

0

»Vi skal renovere, ikke rive ned« – Karsten Byrgesen kræver handling på skolernes indeklima

Indeklimaet i skoler og daginstitutioner handler om mere end frisk luft – det handler om trivsel, koncentration og sund fornuft. Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste mener, at kommunerne skal tage ansvaret på sig, men uden flere regler og symbolpolitik. »Vi skal renovere, ikke bygge nyt. Og vi skal kunne måle os selv på det, ikke bare snakke om det.«

Når elever og lærere i Fredericia sætter sig til undervisning, gør de det i lokaler, hvor luft og temperatur ofte svinger mere, end nogen ville acceptere på en almindelig arbejdsplads. En ny landsdækkende undersøgelse viser, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner. For Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste kommer det ikke som en overraskelse.

»Det skal der helt sikkert, fordi indeklima er noget med at gøre, hvorledes trivselen er, og hvordan man kan koncentrere sig – både som lærer og som barn. Man sidder ned i mange timer, og det kan godt gøre træt, og derfor er det vigtigt, at indeklimaet er i orden,« siger han.

Han har selv set, hvordan det kan gøres anderledes.
»Jeg har besøgt et gymnasium nede i Heidelberg i Sydtyskland, hvor man havde et kæmpe fokus på indeklimaet. De havde automatik, der kunne måle, hvordan luften var, og som regulerede ventilationen uden at støje. De var meget stolte af det – og med rette. Det var tusind genialt, det de havde lavet, og de sagde, det virkede godt,« fortæller han.

Et spørgsmål om trivsel og ansvar

For Byrgesen hænger trivsel og læring uløseligt sammen.
»Indeklima handler jo om, hvordan man kan koncentrere sig. Hvis man sidder i et varmt glaslokale, hvor det bliver ulideligt at være, så ryger koncentrationen, og så ryger meget andet med. Det har stor betydning – både for børn og voksne,« siger han.

Han mener, at både lærere og forældre spiller en rolle i at sætte fokus på problemet, men han efterlyser et mere nuanceret blik.
»Forældrene kommer jo ikke der. De kysser deres børn på parkeringspladsen, og det er så fint og så godt, men de kommer der ikke. Så jeg vil gerne lytte til forældrene, men jeg vil lige så gerne lytte på nogle kvalificerede lærere, som lever i det otte timer om dagen. Hvis du spørger lærerne, så vil de sige det samme som forældrene. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi også hører dem, der står midt i det,« siger han.

Frihed frem for regler

Kun omkring hver tredje kommune i Danmark måler systematisk på luftkvaliteten i deres skoler. Det får mange til at efterlyse nationale standarder, men det er Byrgesen lodret imod.
»Nej, slet ikke. Jeg er jo i et parti, der går ind for mest mulig frihed og ansvar. Vi skal have sat folkeskolen fri i Fredericia, således at folkeskolen selv bestemmer. Det er ikke en flok kommunale ansatte, der skal sidde og fjernstyre folkeskolen. Skolerne skal have rammerne og midlerne – og så skal de prioritere,« siger han.

Han advarer mod at politisere tekniske løsninger.
»Alt det der med tåbelige, strenge regler, som ‘kommuner skal, kommuner skal’ – hvem skal kontrollere det, hvem skal betale det? Man kan bestemme alt det, man vil, men hvis ikke der er midler til det, så må det være en sund prioritering, der består,« siger han.

Renovering frem for nybyggeri

Mens nogle ser nye skolebyggerier som løsningen, har Byrgesen et klart svar.
»Renovering. Renovering må det hovedklassen gøre, fordi al forskning viser, at i samme øjeblik, når man begynder at rive bygninger ned, så går der så helt ud. Det koster enormt meget at producere nye byggematerialer. Hvad det koster at brænde en enkelt mursten eller lave et ton cement til betonfundamenter – det er vanvittige ting, man ødelægger ved at gøre det. Nej, vi skal renovere. Vi skal gøre det samme som ved at få luft til at vide det,« siger han.

Grønne investeringer eller sund fornuft

Han ryster lidt på hovedet over det, han kalder »grøn retorik uden substans«.
»Grønne investeringer, det er noget ævl. Det er et forskelligt udtryk at tale om alt det der grønne der. Jeg vil meget hellere være helt konkret. Hvis der i forbindelse med, at vi renoverer, er mulighed for også at gøre driften af skolen billigere – altså strøm, vand og varme – så gør vi det. Det er at renovere fornuftigt, så vi kan spare penge på energi og drikkevand,« siger han.

Fra snak til handling

For Karsten Byrgesen handler politik om mål, ikke symboler.
»Det er ved, at vi sætter en retning på det i den politik, der kommer efter den 18. november. Og det er faktisk et af de krav, som jeg har med i forbindelse med, at der skrives en konstituering. Det er netop, at vi skal have hele det område ind over det. Jeg pakker det ikke ind i noget, der skal være et forventet klima i verdensklasse. Det er alt for flot, og det duer jeg ikke til en skidt regel at sige,« siger han.

Han vil have målbart ansvar frem for varm luft.
»Hvis vi bare siger, at vi vil noget grønt, det kan man ikke måles på. Jeg vil gerne opsætte nogle skarpe mål i en retning, og det er noget, vi skal kunne måle os selv på. Det vil jeg være med til. Det giver mening,« siger Karsten Byrgesen.

Unge kandidater kræver handling for trivsel, byliv og grøn omstilling i Fredericia

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

22:25 - 16. november 2025

0

Unge kandidater kræver handling for trivsel, byliv og grøn omstilling i Fredericia

De unge kandidater til kommunalvalget gik skarpt til stålet, da Fredericia Bibliotek dannede ramme om en debat om trivsel, byliv og klima. På scenen sad repræsentanter fra fem partier – og de var enige om én ting: Fredericia skal tage de unges stemme alvorligt.

Unge med noget på hjerte

Fredag formiddag var bibliotekssalen i Fredericia fyldt af unge vælgere, nysgerrige skoleelever og lokale kandidater, da den særlige ungdomsvalgdebat blev skudt i gang.
»Jeg glæder mig helt enormt til i dag,« sagde moderator Maise Sprotte fra Peer-Partnerskabet, inden hun præsenterede kandidaterne fra Venstre, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti.

»Det er mega fedt, at I tager ansvar og faktisk er til stede for at være nysgerrige på, hvorfor I måske skal sætte jeres kryds hos en af dem her,« sagde hun og understregede, at målet var en debat med konkrete løsninger – ikke bare holdninger.

Trivsel og inklusion: Fra klassestørrelser til fritidsliv

Debatten åbnede med spørgsmålet om børn og unges trivsel – et emne, der hurtigt satte gang i både personlige erfaringer og politiske forskelle.

Fra Enhedslisten lagde Naja Frederiksen vægt på behovet for en tidlig indsats:
»Man skal for eksempel i folkeskolen have flere pædagoger og lærere og en lavere klassekvotient, for at der er mere opmærksomhed og omsorg pr. elev. Vi skal have tryghed mellem eleverne, og lærerne skal kunne holde øje med, hvis en elev begynder at få det værre.«

Jens Langer Schou fra Det Konservative Folkeparti pegede på behovet for mere lokal frihed:
»Det er meget forskelligt, hvad der fungerer på de forskellige skoler. Skolebestyrelserne skal have mere magt. De ved, hvad der virker. Og så mener jeg, at vi skal differentiere undervisningen fra 8. klasse, så alle bliver mødt på deres niveau.«

Fra Danmarksdemokraterne brugte Ronald Kongstad sin egen baggrund som afsæt:
»Jeg stiller op, fordi jeg selv kommer fra en udsat familie. Jeg har haft en stedfar, der var dybt alkoholisk. Så jeg kæmper for de udsatte – specifikt de udsatte unge. Mange unge i dag står i en situation, hvor de ikke rigtig ved, hvad de skal gøre. Vi fortjener dybt noget bedre.«

Han foreslog at bygge bro mellem skole og fritid:
»Vi skal hive foreningerne ind i skolen. Jo mere fællesskab man har i en by, jo bedre er det.«

Venstre: Færre elever og stærkere fællesskaber

Lasse Hildingberg fra Venstre tog trivselsdebatten videre til de fysiske rammer:
»Vi skal gøre noget ved den inklusion, vi har i dag. Det betyder, at man skal have det tilbud, der passer til den enkelte. Det ender ikke med, at vi bare skal ud alle sammen i én klasse. Og så skal vi gøre op med antallet af elever – der er sat en grænse på 29 elever, men det er jo svært at lære i så store klasser.«

Han understregede samtidig betydningen af et aktivt fritids- og kulturliv:
»Et godt foreningsliv, et godt kulturmiljø og gode kulturelle tilbud – det er med til at skabe oplevelser, og gode oplevelser giver trivsel.«

Liberal Alliance: Tidlig indsats og ansvar til forældrene

For Helene Lykke fra Liberal Alliance handler løsningen om forebyggelse og valgfrihed:
»Hver tredje af os vil i løbet af vores liv få en psykiatrisk diagnose. Jeg tror, vi skal se på starten af livet. Hvis vores forældre kan vælge den løsning, de mener er rigtig for os, så får vi et tilbud, der passer til den enkelte.«

Hun efterlyste samtidig mindre topstyring og mere lokalt ansvar:
»Der er seks ledelseslag fra kommunaldirektøren til læreren. Hvis en lærer får en god idé, er der altså langt vej igennem systemet. Vi skal give ansvaret tilbage til skolebestyrelserne.«

Uenighed om inklusion

En deltager fra publikum spurgte, hvad der skulle ske med de børn, der ikke trives i de almindelige klasser.

»Når man forsøger at holde dem i fællesskab, så taber man dem i fællesskab,« svarede Ronald Kongstad og tilføjede: »Vi skal fokusere støtten direkte på barnet i stedet for at sige, at alle skal være en del af det samme fællesskab.«

Lasse Hildingberg anerkendte udfordringen, men advarede mod at skabe nye A- og B-hold:
»Vi skal støtte eleverne dér, hvor de har det svært, men uden at trække dem helt ud af fællesskabet. Det handler om at lytte til skolelederne – de kender deres elever bedst.«

Foreningsliv og kultur som trivselsmotor

En ung deltager rejste spørgsmålet om kulturens rolle i trivsel og efterlyste bedre adgang til kreative tilbud.
»Foreninger er meget mere end bare fodbold eller håndbold. Det er kreative ting, e-sport og musik,« lød det fra Jens Langer Schou, der pegede på Fredericias spirende kulturliv som en styrke.

Lasse Hildingberg supplerede: »Når vi udruller ordninger som fritidspas og kulturpas, kan vi gøre det billigere at deltage både i forenings- og kulturlivet.«

Helene Lykke mindede dog om, at alt ikke kan gøres gratis:
»Der er ikke noget i verden, der er gratis – ud over et smil. Det handler om prioritering. Dem, der ikke har råd, skal vi selvfølgelig hjælpe, men alt koster.«

Et signal om fornyelse

Ungdomsdebatten i bibliotekssalen blev afsluttet med applaus – og en klar fornemmelse af, at næste generation af politikere ikke mangler hverken energi eller konkrete idéer.
Moderator Maise Sprotte rundede af med ordene: »Det vigtigste er, at vi går herfra som gode venner – og lidt klogere.«

Debatten viste et nyt politisk engagement, hvor unge kandidater taler ikke kun om de unge, men som dem – med konkrete forslag til, hvordan Fredericia kan blive en by, hvor unge trives, deltager og bliver hørt.

»Et klippekort til iværksætterne« – Venstre-kandidat og lokal iværksætter råber på bedre hjælp til byens små erhverv

Af

Janus Bang

-

19:00 - 16. november 2025

0

»Et klippekort til iværksætterne« – Venstre-kandidat og lokal iværksætter råber på bedre hjælp til byens små erhverv

En virksomhed bygget på menneskers behov

Mette Mikkelsen driver en lille, men stærkt efterspurgt virksomhed, der bærer hendes eget navn. Her tilbyder hun hjælp »til det enkelte individ« – alt fra rengøring til havearbejde, luftning af hunden, ledsagelse til læge og ture med katten til dyrlægen.

»Det startede egentlig bare for at få brød på bordet,« fortæller hun. »Men jeg fandt hurtigt ud af, at der er mange, der har brug for den slags hjælp, som ikke dækkes andre steder.«

Efter ti år som selvstændig har hun dog stadig ingen hjemmeside. Ikke fordi hun ikke vil – men fordi hun ikke ved, hvor hun skal gå hen for hjælp.
»Der ringer nogen og vil lave en hjemmeside til 7.000. Så ringer en anden og siger 3.500. Hvad er bedst? Det aner jeg ikke. Og spørger jeg min revisor, koster det 1.200 kr. i timen. Man mangler en livline, man kan ringe til.«

Jette Kingod: Iværksættere har brug for mere end velvilje

Jette Kingod nikker genkendende. Hun har selv været iværksætter – og hun ved, hvor meget energi der går til spilde på alt det ved siden af selve idéen.

»Man kommer med entusiasme, risiko og ild i øjnene. Men vi mangler noget. Vi brænder ikke for sociale medier, annoncering og regnskaber. Mange ved ikke, hvad de skal kigge efter – og så risikerer man at blive snydt.«

Kingod foreslår derfor en helt ny model: Et kommunalt klippekort til nyopstartede virksomheder, hvor iværksættere får adgang til helt konkret, målrettet hjælp:

Et par timer hos IT-eleverne på IBC, så man lærer grundlæggende om annoncer og hjemmesider.
Let adgang til revisorer eller økonominetværk, der kan hjælpe med de første poster i regnskabet.
Sparring fra erfarne erhvervsfolk gennem Business Fredericia.
Aftenskursus-pakker, der giver en grundlæggende iværksætterforståelse.

»Det handler ikke om at uddanne iværksættere til eksperter,« siger Kingod. »Men om at give dem nok viden til, at de ikke bliver taget i røven.«

Iværksættere tænker anderledes – det bør vi udnytte

For Kingod er iværksættere ikke bare små erhverv. De er innovative tænkere, der ofte har prøvet at brænde nallerne før og derfor tør tænke nyt.

»De sprudler. Det er popcornhjerner, der tænker løsninger og alternativer. Men de møder ofte bare: ‘Det må du ikke.’ Vi burde i stedet sige: Kan vi finde en smartere måde?«

Ifølge Kingod burde Fredericia være kendt som »et fantastisk sted at være iværksætter« – frem for at høre på, at iværksætteriet i byen er dødt.

»Det kan vores børn jo ikke være tjent med«

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

18:54 - 16. november 2025

0

»Det kan vores børn jo ikke være tjent med«

Dårlig luft og overophedede klasselokaler gør børn trætte og uoplagte. SF’s Malene Søgaard Andersen kalder det et overset velfærdsproblem. Hun vil have hurtigere renoveringer, nationale krav og bedre sammenhæng mellem klima, økonomi og læring. »Vi har et fokus – men vi har ikke gjort nok.«

Et barns skolehverdag burde ikke føles som at sidde i et drivhus. Alligevel er det netop den virkelighed, mange børn oplever, når de dagligt tilbringer timer i klasselokaler med tung luft og svingende temperaturer. En ny landsdækkende undersøgelse viser, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner.

For SF’s Malene Søgaard Andersen er det både en advarsel og en påmindelse. Hun anerkender, at kommunen har et fokus – men mener, at tempoet er alt for lavt.
»Vi har jo i forvejen et fokus. Vi har lavet en plan for, hvordan renovering af blandt andet skoler skal foregå. Men problemet er, at det er virkelig langt ud i fremtiden, før alle skoler kan se, at deres skole og dagtilbud er blevet renoveret,« siger hun.

Hun peger på, at selv om der findes planer, så er det i praksis mange år frem, før alle børn mærker forbedringerne. »Både pædagogiske, nutidige rammer, men jo også i forhold til indeklima – det handler jo om ventilation og mulighed for udluftning. Så jeg synes, vi har et fokus, men der er brug for, at vi har et endnu større fokus på det,« siger hun.

Når hovedpinen følger med hjem fra skole

Flere forældre beskriver, hvordan deres børn vender hjem fra skole med hovedpine og træthed. Det er ifølge Søgaard Andersen et tegn på, at indsatsen ikke rækker langt nok.
»Det kan man jo altid debattere, men hvis der er børn, der oplever, at de for eksempel har ondt i hovedet, når de kommer hjem fra skole, eller er utilpasse på den måde, så har vi jo ikke gjort nok,« siger hun.

Problemet kan også aflæses i kommunens egne data. I trivselsmålingerne på skoleområdet svarer mange børn negativt, når de bliver spurgt ind til deres fysiske rammer.
»Der bliver de også spurgt til nogle spørgsmål omkring indeklima – om man har ondt i hovedet – og de bliver også spurgt til toiletforholdene. Når børnene svarer på den måde, og forældrene også har en oplevelse, der understøtter det, så nej, så har vi jo ikke gjort nok,« siger hun.

For hende er det ikke bare et sundhedsspørgsmål, men et udtryk for, hvordan kommunen prioriterer sine børns dagligdag. »Når man taler om børns trivsel, så skal man også tale om de omgivelser, de trives i,« siger hun.

Et fundament for læring – og for velfærd

Ifølge forskningen kan et dårligt indeklima koste børn helt op til et års læring over skoletiden. Derfor skal det, mener Søgaard Andersen, ikke reduceres til et teknisk spørgsmål om ventilation og byggeteknik. Det handler om grundlæggende velfærd.
»Det skal det bestemt. Det er jo også derfor, vi bygger en ny skole ude på Indre Ringvej – eller nogen kalder den Forskansningsvej. Det er fordi, det er en del af vores kernevelfærdsopgave, at der er gode rammer til vores børn og unge,« siger hun.

For hende er et sundt indeklima en forudsætning for, at læring, trivsel og pædagogik overhovedet kan fungere. »Man kan ikke forvente, at børn lærer optimalt, hvis de sidder i for varm luft eller trækker vejret i et lokale, der føles tungt og stillestående,« forklarer hun.

Mere ansvar – og mere gennemsigtighed

Kun omkring hver tredje kommune i Danmark har konkrete målinger af luftkvalitet og temperatur i deres skoler. Det vil Malene Søgaard Andersen lave om på. Hun ser ingen grund til at vente på nye regler – de eksisterende redskaber kan bruges bedre.
»Der er jo faktisk i lovgivningen krav om, at man skal lave en undervisningsmiljøvurdering sammen med elevrepræsentanter. Og der kunne man da fint lave en del, der handlede omkring luftkvalitet blandt andet. Man skal også vurdere toiletforhold, lys og rummenes størrelse. Alle de ting skal man have en drøftelse med undervisningsmiljørepræsentanterne om på hver enkelt skole,« siger hun.

Det er ifølge hende både praktisk og demokratisk. »De rapporter, eller den analyse, man kommer frem til, den skal man faktisk lægge på skolens hjemmeside,« tilføjer hun. Dermed kan både forældre, lærere og elever følge med i, om kommunen faktisk lever op til sine egne standarder.

Krav skal gælde alle børn i Danmark

Organisationen Synergi foreslår, at der indføres nationale minimumskrav for indeklima i skoler og daginstitutioner. Det bakker SF’eren op – med henvisning til den eksisterende arbejdsmiljølov.
»Jeg synes, det ville være fint, at der var et fælles krav i Danmark. Jeg synes, det er helt ligesom, at der er nogle krav i arbejdsmiljølovgivningen for, hvordan arbejdsmiljøet for medarbejderne er. Så synes jeg også, det er fint, at der er nogen, der forholder sig til et krav for elevernes og børnenes,« siger hun.

Hun mener, at kommuner ikke skal kunne gemme sig bag lokale forskelle, når det handler om børns sundhed. »Det bør ikke være postnummeret, der afgør, om dit barn får frisk luft i timerne,« siger hun.

Renovering og nybyggeri må gå hånd i hånd

Spørgsmålet om, hvorvidt Fredericia skal bygge nyt eller renovere sig ud af udfordringerne, møder hun med pragmatisme.
»Vi bliver nødt til at lade de to ting gå hånd i hånd, fordi vi har ikke råd til at vente på, at vi får bygget nyt. Det kommer jo til at gå en overrække. Du kan bare se, at den nye skole står forventeligt klar i 2030. Og det kan vores børn jo ikke være tjent med – at man skal vente så længe,« siger hun.

Derfor handler det om at bruge det, man allerede har, bedre. »Vi skal kunne genbruge de bygninger, som er gode nok, og renovere dem, så de både er tilsvarende i forhold til pædagogiske behov og i forhold til indeklima. Og så skal vi jo kigge på, hvor der er behov for at bygge nyt – for eksempel når børnetallet ændrer sig,« forklarer hun.

Klima, energi og indeklima hænger sammen

For Malene Søgaard Andersen er der ingen modsætning mellem grøn omstilling og gode skolemiljøer. Tværtimod.
»Det giver jo helt vildt god mening. Vi ved selv fra vores egen husholdning, at når man skifter et vindue eller isolerer lidt ekstra, så kan man mærke det på sin elregning og dermed på CO₂-udledningen. Så det er helt klart en del, der bør indtænkes i det,« siger hun.

Hun mener, at kommunen skal tænke indeklimaet ind i sin samlede klimadagsorden. »Når vi forbedrer luft og energi, forbedrer vi også hverdagen for både børn og lærere – og vi reducerer vores udgifter på driften. Det hænger sammen,« siger hun.

En politisk prioritet – ikke en parentes

For SF’eren handler det ikke længere om at diskutere, om indeklimaet betyder noget – men hvordan man rent faktisk får gjort noget ved det.
»Jeg håber på, at jeg kan få lov til at sidde i et børneskoleudvalg efter et valg. Og der vil det være en helt klar prioritering sammen med de andre emner på børneskoleområdet – at vi skal sikre, at der både er nok voksne, men der også er nogle gode rammer for, at de voksne kan lykkes med deres opgave,« siger Malene Søgaard Andersen.

Hun ved, at forandring tager tid, men fastholder, at indeklima ikke må blive et projekt for fremtiden. »Det her handler ikke bare om bygninger – det handler om børns hverdag nu og her,« siger hun.

Politiet undersøger muligt knivstikkeri

Af

Patrick Viborg

-

17:17 - 16. november 2025

0

Syd- og Sønderjyllands Politi var søndag middag massivt til stede i centrum af Sønderborg, hvor et område blev afspærret efter et formodet knivstikkeri.

Det oplyser vagtchef Erik Lindholdt til B.T.

Ifølge politiet kom anmeldelsen klokken 12.45.

“Vi fik en anmeldelse om overfaldsslagsmål klokken 12.45 i dag. Da vi kommer derud, finder vi en person, som er tilskadekommet, og ud fra skaderne vurderer vi, at der er tale om knivstikkeri,” siger Erik Lindholdt.

Slagsmålet fandt sted på Holger Drachmanns Gade, hvor politiet kort efter ankomsten konstaterede, at den tilskadekomne skulle bringes til hospitalet. Vedkommendes tilstand beskrives som ikke kritisk.

Vagtchefen oplyser, at der ikke formodes, der er tale om en banderelateret hændelse.

DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

Et ansvar, der starter lokalt

Et problem, der ikke overrasker

Mindre lovgivning – mere sund fornuft

Pas på bureaukratiet

Et efterslæb, der har stået på i årtier

Indeklima som en del af kommunens kerneopgave

Planer er gode – men tempoet skal op

Kommunal frihed – men også ansvar

Renovering før nybyggeri

Klimabevidst og praktisk fremtid

To forskellige produkter

»Det er en høj egenbetaling«

»Det kræver en prioritering«

»Det er ikke værdigt«

En værdig alderdom kræver økonomisk ansvar

Et spørgsmål om trivsel og ansvar

Frihed frem for regler

Renovering frem for nybyggeri

Grønne investeringer eller sund fornuft

Fra snak til handling

Unge med noget på hjerte

Trivsel og inklusion: Fra klassestørrelser til fritidsliv

Venstre: Færre elever og stærkere fællesskaber

Liberal Alliance: Tidlig indsats og ansvar til forældrene

Uenighed om inklusion

Foreningsliv og kultur som trivselsmotor

Et signal om fornyelse

En virksomhed bygget på menneskers behov

Jette Kingod: Iværksættere har brug for mere end velvilje

Iværksættere tænker anderledes – det bør vi udnytte

Når hovedpinen følger med hjem fra skole

Et fundament for læring – og for velfærd

Mere ansvar – og mere gennemsigtighed

Krav skal gælde alle børn i Danmark

Renovering og nybyggeri må gå hånd i hånd

Klima, energi og indeklima hænger sammen

En politisk prioritet – ikke en parentes