Sune Nørgaard står klar til en af valgstedets mest nervepirrende aftener. Som nummer to på Dansk Folkepartis liste i Fredericia kan aftenen få afgørende betydning for hans politiske fremtid, men selv holder han roen.
»Min mave har det fint. Jeg er fuld af optimisme,« siger han med et lille smil, kort før de første resultater tikker ind.
Partiets skæbne afgør også hans egen. Hvis Dansk Folkeparti fastholder de to mandater, de gik til valg på, ligger Nørgaard til at blive valgt ind i byrådet.
»Det ser fornuftigt ud, så jeg tager det med sindsro,« siger han.
For Nørgaard vil et valg være kulminationen på flere års arbejde i partiet.
»Det vil jeg være glad for. Det er jo det, jeg har arbejdet for, og det er det, vi internt har arbejdet for – at vi skal holde de her to mandater.«
Skulle det ende med et byrådssæde, har han allerede gjort sig tanker om, hvor han vil lægge sine kræfter.
»Hvis det kommer til at holde stik, og jeg kommer med ind, så kommer jeg til at skulle arbejde med de ting, der interesserer mig. Det kommer an på, hvordan man konstituerer sig, men jeg går selvfølgelig efter at komme i de udvalg, hvor jeg får noget at sige på de områder, som betyder noget for mig,« siger han.
For nu venter han blot på tallene – stadig optimistisk og stadig med roen i behold.
Valgaftenen er begyndt at samle sig i Fredericia, og blandt de politikere, der følger resultaterne tæt, står Dansk Folkepartis borgmesterkandidat, Susanne Eilersen. Efter en lang valgkamp, der startede allerede lige efter sommerferien, gør hun status på månederne, der nu kulminerer.
»Det har været en lang valgkamp, og vi er også trætte – men faktisk glade. Vi har fået så mange positive tilkendegivelser og så meget opbakning derude, at vi kun kan være tilfredse,« siger hun.
Hun sammenligner med situationen for fire år siden, hvor Dansk Folkeparti stod svækket i Fredericia.
»Det er jo nogle helt andre vinde, der blæser nu. Vi kan i hvert fald mærke, at tilliden til os er vendt tilbage.«
Undervejs i valgkampen har partiet ikke ændret grundlæggende strategi, fortæller hun, men har skærpet budskaberne som månederne skred frem. Det, der har overrasket hende mest, er dog noget helt andet.
»Tonen i valgkampen var meget pænere og bedre, end jeg havde frygtet. Jeg synes faktisk, vi har kørt en valgkamp, hvor tonen har været fin.«
Aftenen kan blive afgørende for Dansk Folkeparti, som sidst sikrede to mandater via valgforbundet. Denne gang håber Eilersen på to mandater alene.
»Jeg tror på, at vi får to mandater af os selv, og det vil vi være rigtig tilfredse med. Dem vil vi så bruge på bedst mulig måde. Vi vil gerne søge det brede samarbejde, hvor så mange som muligt bliver konstitueret sammen, for det gavner kommunen bedst. Men vi ønsker en ny retning for Fredericia, og derfor ønsker vi jo også, at borgmesteren hedder noget andet i morgen.«
Valgdeltagelsen er en smule højere end for fire år siden, noget Eilersen mener skyldes to ting.
»Dels har vi ført en god valgkamp, hvor vi har talt godt til hinanden. Og dels tror jeg, at borgerne ønsker en anden retning for Fredericia de næste fire år. Derfor har flere måske valgt at bruge deres stemme, hvor de for fire år siden blev hjemme. Det glæder mig utrolig meget, for det viser, at folk ønsker, at Fredericia skal videre og udvikle sig.«
Nu venter hun sammen med resten af byen på de endelige resultater – og på, om Dansk Folkeparti kan tage det skridt frem, som partiet har arbejdet for i månederne op til valgdagen.
Fredericia HK tog tirsdag aften en klar sejr på 38-30 over Tatran Presov i Europa League. Kampen blev en arbejdssejr, hvor hjemmeholdet først skulle slide sig ind i opgøret, men derefter trak fra og leverede momenter af både hurtig og imponerende håndbold.
Efter en jævnbyrdig åbning, hvor holdene fulgtes ad på 1-1, 3-3 og 5-5, begyndte FHK langsomt at finde rytmen. Sander Heieren stod for flere afgørende redninger, som holdt hjemmeholdet inde i kampen, mens Fredrik Mossestad satte fart på måltavlen med en serie sikre scoringer fra fløjen. Det var også Mossestad, der med tre mål i træk fik vendt et tidligt Presov-overtag og skabte den første reelle hjemmeførsel.
Anders Kragh Martinusen og Mads Kjeldgaard bidrog i begyndelsen, og det blev tydeligt, at FHK havde mere tempo og flere løsninger end gæsterne. Senere tog Kasper Palmar over. Svenskeren lyste op i første halvleg med et hopskud, der blev fulgt op af både kontra-scoringer og afslutninger, han selv skabte. Sammen med Adam Ljungquist, der flere gange løb fra hele Presov-forsvaret og leverede både gennembrudsmål og sikre afslutninger, satte de to svenskere et markant aftryk på kampen.
Mod slutningen af første halvleg trak FHK fra, og pausen blev nået med en føring på 17-14. I begyndelsen af anden halvleg fortsatte billedet: Presov fulgte med i nogle få angreb, men Fredericia satte sig hurtigt på opgøret igen. Ljungquist, Palmar og Mossestad øgede forskellen mål for mål, og midt i anden halvleg lå FHK stabilt med en føring på fem til otte mål.
Udvisninger til både Rolando Uríos González og Kristian Hübert Larsen slog ikke rytmen ud af hjemmeholdet, der fortsatte med at løbe kontra og finde de hurtige løsninger. Heieren leverede endnu en række vigtige redninger, herunder på straffekast, hvilket gav FHK de nødvendige pustepauser til at holde tempoet højt.
I den sidste fase af kampen bar svenske kræfter offensiven frem. Palmar blev ved med at finde vej til nettet, ofte efter høje spring og sikre afslutninger, mens Adam Ljungquist både skabte straffekast og selv scorede. Mossestad fulgte efter med flere mål ude fra fløjen, og Jægerum, Pevnov og Jonas Kruse supplerede med scoringer, der holdt afstanden intakt.
Selvom Tatran Presov i lange perioder fremstod som en modstander uden den store modstandskraft, var Fredericias sejr solid. Det var en kamp, der skulle arbejdes hjem, men hvor FHK også viste glimt af den hurtige og direkte håndbold, der kan blive afgørende senere i turneringen. Da slutfløjtet lød, stod hjemmeholdet med en klar sejr på 38-30 og et sikkert skridt fremad i Europa League-puljen.
Tøjhuset summede af stemmer og spænding onsdag aften, da de første valgresultater begyndte at tikke ind. Midt i det hele stod Karsten Byrgesen, spidskandidat for Borgernes Liste, som kunne konstatere, at listen havde fået en flot begyndelse på valgaftenen.
»Mit umiddelbare indtryk er, at vi er jo på tavlen. Altså, det er jo et lille sted, Herslev. Men 10% er rigtig godt. Det er jeg glad for. Jeg er glad for hver enkelt borger, der har valgt at have tillid til os i Borgernes Liste og giver os deres stemme,« sagde han og tilføjede: »Jeg er ydmyg over for det. Men det er selvfølgelig langt igen, før vi når det mål, vi gerne vil have, netop at kunne komme ind i byrådet.«
Samtidig er han ikke i tvivl om, hvad der ligger bag resultatet.
»Mit resultat skyldes det engagement, vi har lokalt. Men jeg tror også, det skyldes, at vi er et europatisk parti. Vi står ikke med en ideologi, hvor vi siger, at vi skal prøve alle beslutninger op mod en ideologi. Vi gør det, vi siger – vi kalder os den sunde fornufts parti. Hvis det er meningen, og det er sund fornuft, så er vi med.«
Han understreger også, at Borgernes Liste ikke arbejder med ultimative krav:
»Derfor er vi åbne for alt, hvad der kommer af indspil. Vi står ikke med nogle ultimative ting, vi vil eller ikke vil.«
Forventer gennembrud – men frygter skuffelser for vælgerne
Selv om ydmygheden fylder, er forventningerne til aftenen klare:
»Jeg ville jo nok være et pjok, hvis jeg forsøggte at sige, at jeg håber, at vi får et mandat. Det er min forventning indtil videre, at vi gør det. Og så kan det godt ske, at jeg bliver frygtelig skuffet. Ikke så meget på egne vegne – men jeg vil være skuffet på de mennesker, der har valgt at stemme på os, hvis det ikke lykkes at få os ind.«
Byrgesen hæfter sig dog ved én vigtig tryghed:
»Det, jeg kan betrygge med, det er, at vi er i valgforbund. Det vil altså sige, at der ikke er nogen stemmer, der falder på gulvet. Alt bliver brugt.«
En direkte stemme i Fredericia
Spurgt til, hvad der er gået særligt godt i valgkampen, svarer han uden tøven:
»Jeg synes, vi er meget direkte. Jeg synes, vi er meget klare. Det, der har været svært i valgkampen, det er, at det hele er med ført mikrofon og ført emne. Vi har jo ikke haft friheden til at sige de ting, vi rent faktisk har på sinde. Men det er et vilkår, som jeg kender godt.«
Han peger på sin mangeårige tilstedeværelse i den offentlige debat som en styrke:
»Jeg har brugt de sidste fire år – ja faktisk de sidste otte – på at være meget tydelig og meget klar. Jeg plejer at ligge på omkring 80-90 debatindlæg om året. I år har jeg kun lavet 50, men deltaget i en masse debatter. Det gør, at borgerne i Fredericia kender mig. De ved, hvad jeg står for.«
Hans direkte stil mener han også, vælgerne bemærker:
»Mange kan godt lide min stil, fordi jeg direkte siger ting, som jeg mener det er. Jeg pakker ikke noget ind. Når jeg er færdig med at sige noget, så er det sjældent, at nogen spørger mig: hvad mener du?«
Og så smiler han, da han nævner sin baggrund:
»Det skyldes måske også min militære baggrund – den opgave, jeg får, den løser jeg til punkt og prikke.«
Valgaftenen er lang endnu, og meget kan nå at ændre sig. Men Karsten Byrgesen går ind i de afgørende timer med både ydmyghed – og håb for sine vælgere.
Det er slut med jobcenteret i Odense. Skiltet på Tolderlundsvej 2 er taget ned, og dermed markerer kommunen et markant opgør med den gamle måde at hjælpe ledige og sygemeldte på.
Efter at regeringen har fjernet kravet om, at landets kommuner skal have jobcentre, besluttede et enigt Beskæftigelses- og Socialudvalg i Odense, at byen fremover vil samle indsatsen under navnet Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Det nye navn skal afspejle en bredere tilgang til både beskæftigelse og sociale indsatser.
Det var rådmand Claus Houden og direktør René Junker, der fysisk stod for nedtagningen af det velkendte skilt. Og Houden lægger ikke skjul på, hvorfor jobcenter-navnet nu ryger ud. »‘Jobcenter’ smager og lyder af noget, der hører fortiden til. Vi har været underlagt meget rigide krav til, hvordan vi skal hjælpe vores ledige og sygemeldte ind i arbejdsfællesskaber eller få dem i uddannelse. Jeg har en klar forventning om, at den enkelte borger nu vil opleve en kommune, der kommer til at møde sine borgere med et stærkere blik for resultatskabelsen og med mere værdighed« siger han.
Han understreger samtidig, at samarbejdet skal være mere menneskeligt og mindre regelstyret. »Det skal handle mere om at samarbejde med borgerne på en respektfuld måde, end at skulle holde skarpt øje med, hvor mange samtaler, vi skal afholde og hvornår. Samtidig skal vi hjælpe byens virksomheder meget effektivt med at skaffe de hænder og hoveder, som de har brug for« siger Claus Houden.
Reformen giver kommunerne langt større frihed til at tænke sociale indsatser og beskæftigelse sammen. Det glæder René Junker, der ser store fordele ved, at Odense allerede har mange tilbud samlet ét sted. »Jeg tror, at mange kommuner kigger misundeligt mod Odense, fordi vi allerede i dag har de fleste indsatser til ledige samlet i én forvaltning. Fra indsatser til byens udsatte borgere over den ukrainske flygtning til den nyuddannede akademiker. Det giver os en kæmpe fordel, når vi nu får større frihed til at skrue op og ned for de indsatser, som kan hjælpe den enkelte borger bedst muligt« siger han.
Med syv nye pejlemærker i hånden og et skilt taget ned på Tolderlundsvej markerer Odense starten på en ny æra i måden, byen møder sine borgere på.
Valgdagen er rundet af i Fredericia, og i Tøjhuset samler aftenen sig stille og roligt om de første optællinger. Politikerne er begyndt at dukke op, og stemningen er præget af en blanding af lettelse og forventning, mens resultaterne langsomt tikker ind.
Redaktionschef Erik Schwensen gør status på dagen, der har budt på stor aktivitet i hele kommunen.
»Det har været en forrygende dag her i Fredericia. Jeg begyndte i morges ude i Erhvervshallen, hvor jeg så valghandlingen starte. Og dagen igennem har der været livlig aktivitet,« siger han.
Schwensen fremhæver også udviklingen i fremmødet.
»Og jeg kan se, at stemmeprocenten fra Fredericia er 66,5. Og det er lidt højere, end det var sidste gang, så det er jo positivt.«
I Tøjhuset begynder politikerne stille at falde til ro, mens tv-kameraer og journalister finder deres pladser.
»Politikerne er ved at indfinde sig, og der er god stemning rundt omkring. Man kan se, at de er væsentlig mere afslappede, selvom spændingen er der stadigvæk. For valgets udfald er jo stadigvæk meget usikkert, så det bliver en spændende aften,« siger han.
Aftenen fortsætter nu med de første delresultater, mens Fredericia langsomt nærmer sig svaret på, hvordan byrådet kommer til at se ud de næste fire år.
OPINION. Den nye Ældrelov trådte i kraft den 1. juli i år, men det ser ikke ud til at det virker, hvis jeg skal tro den nyeste undersøgelse fra Ældresagen.
Det er forbavsende lidt, jeg har hørt om loven både fra politikerne og Ældresagen.
Citat Ældresagens undersøgelse: ”Omtrent hver fjerde hjemmehjælpsmodtager angiver for eksempel, at de gerne vil have hjælp til en gåtur, indkøb, besøg eller andre aktiviteter. Det er en stigning – tænker også det gælder her i Fredericia. (der er ingen tal for Fredericia eller andre byer) Desværre er der 9 ud af 10 ældre, der ikke kommer ud hverdag. Her der vist en opgave til politikerne.
Et andet afsnit omhandler rengøring. Det kan kort siges således, det er en mangelvare. De fleste ældre har behov for mere rengøring end det de modtager. Her i kommunen får den ældre gjort rent hver 2. uge på 40 – 50 minutter. Hvilket det nuværende byråd mener er godt. Af tiden skal for øvrigt fratrækkes omskiftning af tøj.
Den nye Ældrelov skulle således giver flere muligheder for den enkelte ældre, men som jeg ser det, gør den ikke. Opgaverne for politikerne, de ældre og deres pårørende er således ikke blevet mindre, den eneste forskel er at nu har de ældre fået rettigheder og valgmuligheder., men hvad det kan bruges til, ved jeg ikke. Godt nok bliver ældreområdet tilført i milliard kroner i årene frem til 2027, men slår det til – nej næppe, det er en ”smagsprøve”.De tre smagsprøver lyder da også dejlig, men virkeligheden ser noget anderledes ud.
– Den ældres selvbestemmelse – Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse – Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Det er på tide at Ældresagen (som jeg er medlem af) i Fredericia kommer i gang med at afholde nogle møder om den nye Ældrelov – så de ældre kan komme ud, få gjort rent og meget mere selvbestemmelse. Har vi råd til det. Ja. Tænk om et slogan kunne være. Fredericia byen hvor ældre behandles godt. Ved godt at det aldrig sker, men tænk alligevel! Lang vej, men jeg er optimistisk og vil gøre mit.
Der er brug for politikere, der tør være politikere -jeg tør.
Spidskandidaten for SF, Malene Søgaard-Andersen, fik afgivet sin stemme i Erritsø, hvor hun samtidig hilste på mange venner og bekendte. Midt i en travl valgtid, der endelig er ved at være forbi, kan der nu om få timer komme mange forhandlinger.
siger hun forsigtigt. Men hun håber på, at det store resultat kommer. Efter en meget intens valgkamp, har hun høstet stor anerkendelse fra mange, hun møder, og det vil hele holdet i SF håbe på kan blive omsat til et godt resultat for SF om nogle få timer:
»Vi drømmer om en ny tid for Fredericia. Her vil det betyde rigtig meget med et stærkt SF. Det er både folkeskolerne, velfærden og hele vores tilgang til politik, der kan få en tiltrængt forbedring«, slår hun fast.
Smilet kommer frem, da stemmesedlerne endeligt er afleveret i boksen. Nu skal Malene Søgaard-Andersen videre, men hun er forberedt på svære forhandlinger, og tager sammen med de øvrige politikere ned til centrum af Fredericia i aften.
