14 C
Copenhagen
onsdag 17. juni 2026

Strid om fælles rengøring kogte over: Politiet tilkaldt til nabostrid

0
Strid om fælles rengøring kogte over: Politiet tilkaldt til nabostrid

KRIMI. En nabostrid på Tvedvej i Kolding udviklede sig tirsdag eftermiddag så meget, at den ene part forsøgte at sparke en dør ind. Politiet rykkede ud klokken 15.36 for at få gemytterne dæmpet ned.

Bag striden ligger uenigheder, der har stået på i længere tid. Stridens æble er rengøringen af et fælles område, og den uenighed var altså nok til at få den ene nabo til at gå til angreb på den andens dør.

Det var en 52-årig mand, der forsøgte at sparke døren ind, mens det var hans nabo, en 55-årig mand, der anmeldte sagen til politiet. Døren blev forsøgt sparket ind, men tog ingen skade.

Ingen er på nuværende tidspunkt sigtet i sagen.

Det oplyser politikommisær Casper Christensen fra Sydøstjyllands Politi.