BISÆTTELSE. Fredag formiddag stod Fredericia stille for en stund. Erritsø Kirke blev fyldt til bristepunktet, og udenfor samlede mange mennesker sig for at sige et sidste farvel til Henning Due Lorentzen – en mand, der gennem årtier har sat sit tydelige aftryk på byen, dens borgere og ikke mindst på menneskene omkring ham.
Så stor var tilstrømningen, at mennesker måtte tage plads udenfor kirken. Ekstra stole blev sat frem, og et lydanlæg blev sat op, så alle kunne følge med i præsten Nikolaj Frøkjær-Jensens varme og personlige ord om Hennings liv. De mange blomster og kranse fyldte både kirken og området udenfor. For denne dag var Erritsø blevet til verdens navle – alt sammen for Henning.
Præsten fortalte levende om det liv, Henning havde levet. Et liv fyldt med engagement, passion og dyb medmenneskelighed. Han berørte Hennings opvækst i Kolding som søn af en politimand, om lærlingetiden i en jernforretning, soldatertiden i Vordingborg og Sønderborg og den tidlige drøm om at blive politimand ligesom faderen.
Men især fortalte præsten om Hennings store kærlighed til Fredericia – den by, som han første gang stiftede bekendtskab med som ung værnepligtig tilbage i 1972. Dengang forelskede han sig hovedkulds i byen, og siden forlod han den aldrig helt igen.
Det var også her, Henning fandt sit kald. Først som betjent, hvor han fra 1978 skabte respekt og tryghed gennem dialog og forståelse, og siden som en stærk politisk figur i byens byråd fra 1998 til 2018. Her brugte han sin varme, humor og empati til at skabe forbedringer i borgernes hverdag – især for de ældre, svage og udsatte grupper.
Præsten fortalte også om Hennings særlige evne til at møde mennesker med åbent hjerte og nærvær, noget som gjorde ham vellidt hos kollegaer, borgere og politiske modstandere. Han var et menneske, som var kendt for altid at finde løsninger fremfor konflikter, altid klar til at lytte og hjælpe andre på vej.
Under bisættelsen blev Alberte Windings ”Lyse Nætter” og Jens Rosendals ”Du kom med alt det der var dig” sunget af menigheden. Teksterne ramte dagen perfekt, og ordene blev til billeder af Henning og det liv, han havde levet – fuldt ud og med hjertet først.
Da solen netop på dette tidspunkt trængte igennem skyerne, og kisten blev båret ud af kirken, stod folk stille, næsten andægtigt. I stilheden, kun afbrudt af Kim Larsens udødelige »Om lidt«, mindedes alle Henning med varme, respekt og kærlighed.
For Henning var mere end en byrådspolitiker, mere end en politimand. Han var først og fremmest et menneske, der altid tænkte på andre før sig selv. Præsten fortalte også historien om datterens badmintonkamp, hvor han med lidt for stor passion måtte gå hjem igen, ellers spillede hun ikke videre. Og han var en mand med passioner – især for FC Fredericia, som han fulgte med stor begejstring hele livet. På stadion var han fast inventar, altid sammen med sin datter Ditte, i medgang og modgang, hjemme og ude. Han stod der altid, en trofast støtte for klubben, han havde i sit hjerte.
Denne kærlighed til byen var kendetegnende for Henning. Som politimand havde han en særlig loyalitet over for Fredericia, og han sagde med stolthed, at ”Fredericia havde verdens bedste politi – ikke fordi jeg var der, men fordi vi altid var der, når vi skulle være det.”
Henning Due Lorentzen havde gennem sit politiske virke også haft afgørende betydning for byen. Han var formand for socialudvalget i 16 af sine 20 år i byrådet, hvor han stod bag projektet »Længst muligt i eget liv«, der revolutionerede ældreplejen – ikke bare lokalt, men også nationalt og internationalt. Han var også en pioner indenfor demensområdet, hvor Fredericia under hans lederskab gik foran og skabte bedre forhold og mere værdighed for borgere med demens.
Selvom Henning trak sig tilbage fra aktiv politik i 2018, fortsatte hans engagement ufortrødent. Han gik ind i frivilligt arbejde med den samme varme og energi, han var kendt for. Blandt andet Demensfællesskab Lillebælt, Cykelpiloterne på I.P. Schmidt Plejecenter og Kræftens Bekæmpelse nød godt af hans ukuelige indsats.
Henning blev ramt af kræftsygdom, som han kæmpede mod med stor værdighed. Trods sygdommen bevarede han sin varme, sin humor og sit engagement helt til det sidste. Han drak stadig kaffe og spiste frokoster med tidligere byrådskolleger, han kom stadig på stadion for at heppe på FC Fredericia sammen med datteren Ditte. For selv sygdommen kunne ikke tage livsglæden og passionen fra ham.
Henning efterlader sig en arv af medmenneskelighed, respekt og integritet. Han var ikke blot en erfaren og anerkendt politiker eller en dygtig politimand. Han var først og fremmest et medmenneske – et menneske, der gjorde en forskel.
Fredericia har mistet en personlighed, som vil blive husket længe. En mand, der elskede byen, dens historie, dens borgere, og ikke mindst dens fodboldklub. En mand, der aldrig gav op, og som altid satte andre før sig selv.
Men størst af alt er tabet naturligvis for familien. Hustruen Dorthe, døtrene Mette og Ditte og resten af familien. Dem sender Fredericia i dag sine varmeste tanker. Mens Erritsø igen vågner op til hverdagen efter bisættelsen, står Hennings liv tilbage som en påmindelse om, hvad der virkelig betyder noget. En påmindelse om, at medmenneskelighed, respekt og varme kan flytte bjerge og efterlade et aftryk, der varer evigt.
I stilheden efter Kim Larsens sidste toner var der ingen tvivl: Henning vil blive husket længe – for sin livsglæde, sit store hjerte og for alt det, han var for Fredericia og dens borgere.
Æret være Henning Due Lorentzens minde.
