Tirsdag morgen er der opstået trafikale udfordringer på motorvejen omkring Fredericia efter et uheld på E20 Ny Lillebæltsbroen i retning mod Fredericia.
Uheldet fandt sted mellem Ny Lillebæltsbro og afkørsel 59 Fredericia Syd. To af vejbanens tre spor blev spærret, da ambulancer, politi og redningsmandskab hurtigt ankom til stedet. Ifølge Vejdirektoratet blev midterste og venstre spor afspærret, mens redningsarbejdet stod på.
Der er også problemer ved den vestlige tilkørsel Fredericia Syd (afkørsel 59), hvor en havareret bil spærrer sporet i retning mod Vejle. Her er vejhjælp ligeledes på stedet og arbejder på at få fjernet køretøjet.
Uheldene medfører kraftig kødannelse på E20 i østgående retning, fra Middelfart mod Fredericia, hvor trafikanter i morgenmyldretiden skal forvente en forlænget rejsetid på 10-30 minutter mellem Middelfart Ø og Fredericia Syd.
Vejdirektoratet oplyser, at de forventer, at trafikken vil normalisere sig i løbet af morgenen, men opfordrer bilisterne til at være ekstra opmærksomme, sætte farten ned og om muligt finde alternative ruter.
BUSINESS. Duften af friskt træ hænger i luften, høvlspånerne drysser roligt mod gulvet, og fra værkstedets støvede vinduer strømmer et varmt lys ind over arbejdsbordet. Her i hjertet af Taulov, lige bag en lille blomsterbutik, ligger Trekantens Tømrer & Bygningssnedker, hvor Anders S. Lind har skabt en virksomhed bygget på kvalitet, passion og fællesskab. Vi har besøgt ham til en snak om håndværkets værdi, glæden ved at skabe med hænderne og vigtigheden af at sikre faget en stærk fremtid.
De bygger vores fremtid – én mursten, én skrue, ét penselstrøg ad gangen. De graver, rydder op, bager lækkerier, designer, tænker, udvikler og skaber. De står klar i morgentågen, før byen vågner, og afslutter dagen med støv på tøjet og et færdigt værk, der vidner om deres håndværk og dedikation. Håndværkerne er hjertet i vores lokalsamfund. De er dem, vi ringer til, når taget lækker, når drømmekøkkenet skal bygges, eller når nye projekter skal blive til virkelighed. Og nu er det blevet tid til at hylde dem.
I den nye serie “Byens Håndværkere”, hvor vi sætter spot på byens mange dygtige håndværkere og deres historier. Vi besøger værkstederne, byggepladserne og møder menneskerne bag virksomhederne. Gennem portrætter og fortællinger vil vi præsentere tømreren, der lærte faget fra sin far, elektrikeren, der drømmer om grøn omstilling, maleren, der giver byens vægge nyt liv – og alle de andre håndværkere, der gør en forskel i hverdagen. Serien handler ikke kun om faglighed, men også om de historier, der lever på arbejdspladsen, og om de mennesker, der med passion og hårdt arbejde holder byen i gang.
Vi afslutter serien med kåringen af Årets Mesterhåndværker 2025 – en fejring af en særlig håndværker, der ikke blot leverer en ekstraordinær indsats fagligt, men som også gør en positiv forskel for Fredericia. Velkommen til serien “Byens Håndværkere” – følg med, og kom tættere på byens fagfolk og deres historier. Velkommen til den anden artikel i serien med bygningssnedker, Anders S. Lind.
Del 2: Trekantens Tømrer & Bygningssnedker
Sollyset spiller gennem et støvet vindue og falder over en arbejdsbænk, hvor værktøj ligger sirligt klar til dagens opgaver. Herinde mellem brædder, høvlspåner og duften af skov er Anders – ham der står bag roret i virksomheden. Anders var ellers ikke en af dem, der fik savsmuld ind med modermælken. Hans vej var en anden. Han tog først en anden uddannelse, men kunne hurtigt mærke, at det ikke føltes rigtigt. Der manglede noget håndgribeligt og noget jordnært, og efter at have lyttet til sig selv tog han en modig beslutning og sprang ud i voksenlære som bygningssnedker.
Det valg skulle vise sig at blive skelsættende.
»Da jeg var færdig med min uddannelse som bygningssnedker, blev jeg kontaktet af ejerne af Trekantens Tømrer. De stod foran pensionen og spurgte, om jeg havde lyst til at føre firmaet videre. De ville gerne sikre, at virksomheden og medarbejderne fortsatte. Det sprang jeg så ud i,« fortæller Anders med en let, jysk underspillethed.
Det var modigt gjort. For året var 2009 i kalenderen, og finanskrisen havde sat sit solide greb om byggebranchen, efterladt mange værksteder tomme og virksomheder lukket. Men hos Anders var ordrebogen ikke helt tom, og han tog chancen.
»Vi havde jo faktisk et halvt års arbejde liggende allerede. Så vi troede på det. Og ja, det er jo gået godt,« siger han med et smil.
16 år senere står Anders Lind stadig her. Virksomheden er velkørende, sund og stabil – men vigtigst af alt er måske den ro, der hviler over værkstedet, og den kommer måske af et helt bevidst valg om ikke at vokse for hurtigt og for stort. Virksomheden tæller i dag otte mand, og det er hverken tilfældigt eller nødvendigvis midlertidigt.
»Vi har været flere, men jeg har fundet ud af, at otte mand er en rigtig god størrelse. Så kan jeg også håndtere det selv,« forklarer Anders og fortsætter med varme i stemmen:
»Vi er jo nærmest en familie nummer to her. Man kender hinanden godt, vi ved, hvad vi står for, og jeg behøver ikke have ondt i maven over, om tingene bliver lavet ordentligt, det ved jeg, de gør.«
Stoltheden i at skabe noget med hænderne
Når man spørger Anders om, hvad der er drivkraften bag arbejdet som håndværker, svarer han uden at tøve. For ham handler det om glæden ved at skabe noget håndgribeligt med hænderne.
Han forklarer derfor med en lille stolthed i stemmen, at både han selv og medarbejderne sætter stor pris på tilfredsstillelsen ved at kunne skabe noget, der giver mening og holder i mange år fremover.
»Hvis du spørger dem, der arbejder her, inklusive mig selv, så handler det om en kæmpestor tilfredshed ved at skabe noget. At sidde og skubbe mails frem og tilbage giver ikke helt den samme følelse af at skabe noget, som vi oplever her. Vi bygger jo ting for folk. Noget, man bagefter kan pege på og sige, det her har jeg faktisk lavet. Det giver en stolthed, især når kunderne er glade og har fået lige præcis det, de har drømt om,« siger håndværkeren.
Han kigger ud på det gode majvejr og nævner så, at arbejdet som håndværker ligeledes betyder, at man ofte arbejder udenfor og oplever både naturen og årstiderne på nærmeste hold. Selvom regn, blæst og sne kan være barske vilkår for en håndværker, er Anders ikke i tvivl om, at fordelene langt opvejer ulemperne.
»Man er jo meget udenfor som tømrer og snedker. Selvfølgelig kan det også være regnvejr, og det kan også være snevejr, dårligt vejr og træls vejr, men der er jo dælme også mange gode dage, hvor det bare er fantastisk at rende rundt udenfor,« fortæller han.
Det ægte håndelag er ikke en selvfølge
Der går en eftertænksom tone gennem Anders’ stemme, da han begynder at tale om håndværkets fremtid. Det er noget, han har tænkt meget over, og noget han brænder for.
Han oplever ofte en tendens i samfundet til at nedvurdere håndværksfagene, som om det er en sidste udvej, hvis alt andet glipper.
»Jeg synes, vi bør sætte meget mere fokus på håndværket. Holdningen er nogle gange, at hvis man ikke kan blive andet, så kan man altid blive håndværker. Men sådan er det altså ikke,« siger han bestemt.
Han holder en kort pause, inden han fortsætter:
»Det kræver et særligt håndelag. De gode håndværkere hænger ikke på træerne – dem skal vi selv skabe.«
Det handler ifølge Anders om, at unge igen får fingrene ned i materien, bygger, mærker materialerne og tør eksperimentere med praktiske opgaver, hvor fejl er en naturlig del af læringen.
»I dag har unge mennesker måske ikke fingrene så meget nede i tingene, som tidligere generationer. De bruger mere tid med computere og lignende, og mindre på at skrue i gamle knallerter eller prøve ting af selv. Men det lærer man altså ufatteligt meget af,« understreger Anders og fortsætter:
»Der er også mere og mere, der skal dokumenteres i dag. Det lærer de unge selvfølgelig på skolen, men det skaber altså ikke nødvendigvis en god håndværker. Vi bør sætte mere fokus på værdien af en håndværksuddannelse og et svendebrev. Så kan man noget, andre ikke kan – og det er mindst lige så godt som alle mulige andre uddannelser.«
Men der er også en anden udfordring, når det kommer til rekrutteringen.
»Vi oplever, både hos vores egne lærlinge og generelt, at de unge har frygtelig travlt med at finde ud af, hvad de skal læse videre til, når de er færdige. Det er måske forståeligt nok, fordi det kan give lidt mere i lønposen. Men det betyder også, at vi får folk ud, som ikke har den erfaring, der ville være rigtig god at have,« forklarer han.
Anders peger på en løsning, hvor samfundet kunne belønne unge for at blive i håndværket og samle erfaring i 10-15 år, mens de stadig er unge og friske. Når de senere ønsker at videreuddanne sig, og måske har etableret familie, kunne de få økonomisk støtte, så de ikke skal ned på SU igen.
»Hvis vi kunne fastholde de unge lidt længere, ville vi få flere friske kræfter og folk med en solid erfaring. Og hvis de senere sidder i stillinger, hvor de skal styre andre håndværkere, så ved de virkelig, hvad de taler om. Det ville være til gavn for alle,« siger han med et skævt smil, velvidende at idéen måske er lettere sagt end gjort. Men én ting er han sikker på:
»Håndværket fortjener mere respekt, end det får i dag. Og det vil jeg blive ved med at kæmpe for.«
En virksomhed bygget på tillid
Konkret gør Trekantens Tømrer & Bygningssnedker en aktiv indsats for selv at skabe nye dygtige fagfolk. Virksomheden tager løbende lærlinge ind, og Anders Lind bidrager personligt til udviklingen af tømreruddannelsen på EUC Lillebælt, som formand for Lokalt Uddannelsesudvalg (LUU) ved EUC Lillebælt:
»Jeg engagerer mig meget i arbejdet på EUC Lillebælt, hvor vi netop har kørt første svendeprøvehold igennem. Det har været fantastisk. Drengene har været meget glade for det, og det er fedt at være en del af det. Vi kan ikke brokke os over, at vi ikke kan få folk, hvis ikke vi selv tager del i at uddanne dem.«
Det engagement afspejler sig også tydeligt i virksomheden. Her bliver medarbejderne længe. En af dem har endda fejret 25-års jubilæum i firmaet – længere end Anders selv har stået i spidsen. To andre har været med stort set lige fra den dag, han overtog.
Virksomheden er i dag i den luksuriøse situation, at kalenderen er fyldt godt op langt ud i fremtiden, og kunderne er villige til at vente på, at netop Anders og hans folk kan udføre arbejdet.
»80 procent af vores kunder er private, og vi oplever igen og igen, at de venter på, at vi kan komme. Det fortæller mig jo, at de har været tilfredse med vores arbejde. De vælger os ikke på grund af pris eller hurtighed, men fordi de vil have vores løsning. Det er meget fedt,« afslutter Anders stolt.
POLITIK. SF’s spidskandidat Malene Søgaard-Andersen tøver ikke med at slå fast, at det var en nødvendig og oplagt beslutning, da forligskredsen sikrede finansieringen af den omfattende opgradering af Monjasa Park i Fredericia.
»Der er jo brug for, at vi kan få lov til at spille Superliga-bold på vores hjemmebane. Det kan der slet ikke være nogen tvivl om. Når nu der er leveret sådan en stærk sportslig præstation, så skal vi selvfølgelig også sikre, at klubben får de rammer, der skal til,« siger Malene Søgaard-Andersen.
Fredericia Kommune og det lokale erhvervsliv deles om regningen med en 50/50-model. For SF’eren betyder det særligt meget, at erhvervslivet bakker op.
»Det betyder da mega meget, fordi det understreger, at det er noget, der er til gavn for hele Fredericia. Det er noget, vi er fælles om. Det er ikke kun Fredericia Kommunes projekt, men noget, vi alle sammen gerne vil. Og man kunne også opleve på stadion i fredags, at der bare var mega god energi hele vejen omkring. Det betyder rigtig meget, at man kan mærke opbakningen til klubben og den sportslige præstation, de leverer,« siger hun.
Stort potentiale for Fredericia
Fredericias nye status som Superliga-by rummer ifølge Søgaard-Andersen store perspektiver, både økonomisk og kulturelt, og vil desuden løfte byens samlede image.
»Bare den omtale, der allerede har været i dagspressen i forbindelse med kampen i fredags, viser jo, at vi lige pludselig kan tale om noget mere, når vi taler om Fredericia. Det er jeg helt sikker på vil få stor betydning hele vejen omkring. Med den her sportslige præstation kan vi samtidig sætte lys på alle de andre ting, Fredericia har at tilbyde. Når folk kommer for at se fodbold, opdager de også, at vi har et fantastisk musicalteater, gode restauranter og caféer. Det kommer til at brede vores tilbud ud til endnu flere mennesker, og det tror jeg får stor betydning for hele byen,« forklarer hun.
Positive effekter på turismen
Søgaard-Andersen ser også store muligheder i forhold til turisme og branding på længere sigt.
»Det er jo svært præcist at sige, hvor stor effekt det får på antallet af overnattende gæster og den slags. Men jeg tror, at når Fredericias navn bliver nævnt i andre sammenhænge, så får endnu flere øjnene op for, at vi kan mere end det, de i forvejen vidste. Så besøger folk os måske først i forbindelse med en fodboldkamp og opdager samtidig vores lækre strand, den smukke vold og gode kulturelle tilbud. Det er jeg meget fortrøstningsfuld omkring,« siger hun.
SF-politikeren nævner også et konkret eksempel på den massive opmærksomhed, Fredericia har fået:
»Her i weekenden blev Melvin Kakooza interviewet til Viaplay, og det interview nåede næsten en kvart million mennesker. Det er mega fedt, virkelig lækkert, og det skal vi nyde og bygge videre på.«
Godt samarbejde i forligskredsen
Opgraderingen af Monjasa Park er besluttet af de samme partier, som stod bag sidste års budgetforlig, og Søgaard-Andersen fremhæver samarbejdet i forligskredsen som positivt og konstruktivt.
»Jeg synes, vi har et godt samarbejde. Vi samarbejder med hinanden til gavn for Fredericias udvikling. Det har vi jo egentlig også vist, at vi gerne vil i hele byrådet, og det kan jeg ikke forestille mig vil forandre sig ret meget,« siger hun.
Når snakken falder på kommunens økonomiske støtte til sportsprojekter, understreger hun, at sport også er kultur, og at kulturel mangfoldighed er vigtigt:
»Sportslige projekter er jo også kultur, og vi vil gerne have et mangeartet kulturelt oplevelsesliv i Fredericia. Det skal både være, når man går i teateret, på kulturkasernen, til håndbold eller fodbold. Der er brug for, at vi sikrer et bredt udbud af kulturelle oplevelser.«
»Det var surrealistisk og vildt«
Til sidst beskriver Malene Søgaard-Andersen sit eget oplevede øjeblik, da FC Fredericia sikrede oprykningen i fredags:
»Det var surrealistisk, synes jeg faktisk. Vi står der og oplever en første halvleg, der ikke lige går, som vi håbede. Og så scorer de fem mål i anden halvleg. Vi kunne jo se, at det stadigvæk ikke helt gjorde den store forskel, fordi Horsens førte over OB. Men pludselig, i de døende minutter af den forlængede spilletid, udligner OB. Og så var der total ekstase. Det var så vildt. Virkelig surrealistisk. En vild kamp med en fantastisk forløsning – dér var vi bare rigtig glade for, at vi havde billetter.«
Billede af Ulrik Soll under Tv-interview d. 7. maj 2025
POLITIK. Fredericia AVISEN havde onsdag d. 07. maj 2025 besøg på STATIONEN af Ulrik Soll, som er en af de nye kandidater til kommunalvalget d. 18. november 2025 for Liberal Alliance i Fredericia. Det blev til en spændende samtale om erhvervslivets vilkår, integration, børn og undervisning, samt flere andre emner, som Ulrik Soll vil bringe med ind i valgkampen.
Efter nedenstående resumé kan du se, lytte til og hører hele Tv-interviewet.
Dette interview var en indledende samtale med Ulrik Soll, som stiller op for Liberal Alliance ved kommunalvalget i 2025 i Fredericia Kommune. Ulrik præsenterer sig selv, sin baggrund og fortæller, hvorfor han har valgt at stille op for Liberal Alliance. Derudover dykker interviewet ned i Ulriks tre hovedfokusområder: erhvervsliv, integration og børn/undervisning.
Ulriks baggrund Ulrik er oprindelig fra Grindsted. Han er gift med Geetha fra Singapore, og de har en datter på 17 år. Ulrik har en uddannelsesmæssig baggrund fra Handelsskolen i Grindsted, har aftjent værnepligt og læst HA og cand.merc. på Odense Universitet. Han har mange års erfaring fra udlandet, særligt i Asien, hvor han har arbejdet for danske virksomheder med forretningsudvikling og transformation. I dag arbejder Ulrik som selvstændig konsulent og hjælper danske virksomheder med at etablere sig i udlandet.
Valget af Liberal Alliance Ulrik har interesseret sig for politik siden sin tid på Handelsskolen, hvor han fulgte debatten om Danmarks medlemskab af EF/EU. Hans internationale erfaring har givet ham et sammenligningsgrundlag og perspektiv på det danske politiske system, som han mener kan lære af andre lande, ligesom de kan lære af Danmark. Ulrik fandt, at Liberal Alliances mærkesager og målsætninger passede godt med hans egne synspunkter, og han blev derfor medlem af partiet sidste år.
Ulriks fokusområder Ulriks første fokusområde er erhvervslivet, hvor han finder det vigtigt:
At styrke og udvikle erhvervslivet i Fredericia, da det skaber flere arbejdspladser.
At hjælpe virksomheder med at skabe værdi uden for kommunegrænsen.
At undersøge, hvor mange nye virksomheder der etablerer sig i kommunen, og hvordan de klarer sig de første kritiske år.
At sætte fokus på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, herunder fra etniske minoriteter, og hjælpe med at omskole dem til relevante roller.
Ulriks andet fokusområde er integration, hvor han finder det vigtigt at:
At se på, hvordan kommunen kan udnytte den arbejdskraft, der allerede er til rådighed, herunder indvandrere og flygtninge, bedre.
At åbne op for at ansætte folk med anderledes baggrunde, da de kan tilføre værdi til virksomhederne.
At sætte fokus på at få integreret indvandrere hurtigere ind i samfundet, f.eks. ved at anerkende deres eksisterende kompetencer.
Ulriks tredje fokusområde er Børn og undervisning, hvor han finder det vigtigt:
At have et godt uddannelsessystem, der udvikler dygtige elever og medarbejdere til at føre landet videre.
At sætte fokus på at hjælpe elever, der har ekstra behov, men også at udvikle de elever, der har særlige talenter eller erfaringer.
At se på, hvordan et stærkt erhvervsliv kan bidrage økonomisk til at investere i børn og undervisning.
Afslutningsvis understreger Ulrik Soll, at Liberal Alliance endnu ikke har været repræsenteret i Fredericia Byråd, men at partiet nu har nogle fornuftige mærkesager, som de gerne vil kommunikere ud til vælgerne.
Pernelle Jensen under Tv-interviewet d. 08. maj 2025
POLITIK. På næste møde i Fredericia Byråd mandag den 19. maj 2025 vil Venstre i Fredericia fremsætte en initiativretssag om udvikling af en ny masterplan for Fredericia Sundhedshus, udtaler Pernelle Jensen fra Venstre til Danske Digitale Medier, da hun var på besøg på STATIONEN torsdag d. 08. maj 2025.
Pernelle Jensen indleder: ”Vi har jo et meget velfungerende sundhedshus her i Fredericia. Det var et af de første sundhedshuse, der blev lavet. Og nu tænker vi bare, at der er også en grund for at udvikle det. Og noget af det, som vi godt kunne tænke os og forestille os deroppe, er jo sådan noget som røntgen og scanning. Det kan også være blodprøvetagning til børn. Der er jo til voksne, men der er ikke til børn. Det vil jo kræve et lokale, der er egnet til det. For eksempel vil vi også meget gerne have et daghospital, hvor man kan gå til kontroller for hjertepatienter, diabetespatienter, kolpatienter, så man kan møde en læge måske én gang om ugen på Fredericia Sundhedshus.”
Pernelle Jensen peger også på etablering af et showroom for velfærdsteknologi og fortsætter: ”Så vi synes, vi skal lave en masterplan, og det er egentlig det, initiativretsforslaget kommer til at gå på her til byrådsmødet den 19. maj. Fordi i og med, at vi har sådan et godt velfungerende sundhedshus, som vi har, så er det jo også fyldt op i forhold til plads. Så har vi 7. etage, som jo ikke er gjort klar endnu. Den kræver noget renovering og nogle anlægskroner, hvis den skal tages i brug. Og der ved jeg jo, at der kommer nogle penge fra de her sundhedsråd, der bliver etableret i starten af 2026, og at der er 210 millioner lige præcis her i Lillebælt-området til sådan fysiske rammer og renoveringer.”
På spørgsmålet om hvordan vil borgerne opleve de initiativer, hvis Venstre kommer igennem med de mange forskellige elementer, som Pernelle Jensen nævner i interviewet, svarer hun: ”Nu er det jo idéer, som vi skyder på banen, og så skal man jo have en snak med Sygehus Lillebælt om, hvad kan så lade sig gøre. Men jeg tror da, at borgerne vil opleve, at det er nemmere at transportere sig til Fredericia Sundhedshus, end det for eksempel er at gå til kontroller i Kolding og få blodprøvetagning til børn. Altså der skal man jo både transportere, som forælder jo, sig selv. Man skal jo have fri på sit arbejde, og man skal have sit barn ud af skole eller børnehave for at køre til Kolding og få taget en blodprøve, som jo egentlig er ret hurtigt klaret, men der er meget transporttid omkring det. Så hvis man i stedet for kunne køre på sundhedshuset og få det gjort, så tror jeg, det vil hjælpe mange børnefamilier.”
Se og lyt med på hele Tv-interviewet med Pernelle Jensens via nedenstående link:
Tv-interview m. Pernelle Jensen d. 8. maj 2025 om Venstres initiativretssag vedrørende ny masterplan for Fredericia Sundhedshus
ØKONOMI. Friværdi. Ordet smager næsten lige så godt, som det føles. For det betyder kort fortalt penge på kontoen – vel at mærke de penge, der bliver tilovers, når boligens værdi overstiger gælden.
Mybanker har med tal fra Danmarks Statistik netop offentliggjort en ny analyse af danskernes friværdi, og i Trekantområdet er det særligt boligejerne i Vejle og Billund, der kan gnide sig i hænderne over høje friværdier.
Billund topper i Trekantområdet
Højdespringeren blandt nabokommunerne er Billund, hvor boligejerne ved udgangen af 2023 i gennemsnit kunne se frem til en friværdi på hele 1.241.530 kroner.
Ikke langt efter kommer Vejle, hvor gennemsnitsboligejeren har en friværdi på 1.220.187 kroner. Fredericia og Middelfart følger også godt med, begge kommuner ligger lige i slipstrømmen med henholdsvis 1.167.593 kroner og 1.199.930 kroner i gennemsnitlig friværdi.
Også Kolding ligger pænt placeret med en gennemsnitlig friværdi på 1.206.723 kroner, mens Haderslev (953.780 kr.) og Vejen (950.087 kr.) halter lidt efter resten af feltet i Syddanmark.
Markante stigninger i Jylland
Selvom hovedstadskommunerne stadig ligger helt i top, er der sket noget særligt i Jylland det seneste år. Ifølge Mybanker er det nemlig her, man finder de største procentvise stigninger i friværdi i hele landet.
Blandt højdespringerne finder man – trods den lavere friværdi – netop Vejen Kommune, der med en stor stigning på hele 25,4 procent har haft en af landets absolut største friværdi-stigninger.
»Friværdien påvirkes af flere faktorer. Boligpriserne kan ændre sig, og boligejerne kan afdrage på boliglån eller optage nye lån. Samtidig betyder flytninger også noget, hvis eksempelvis en bolig med høj friværdi overtages af nye ejere, som vælger at belåne boligen meget højt,« forklarer Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.
Zoomer vi ud på hele Region Syddanmark, finder man den højeste friværdi hos boligejerne på Fanø, hvor den gennemsnitlige friværdi ligger på hele 1.463.447 kroner. Næsthøjest ligger Odense med en gennemsnitlig friværdi på 1.374.969 kroner.
På landsplan spiller Region Syddanmark dog ikke med i den absolutte top. Her sidder hovedstadskommunen Gentofte nemlig solidt på førstepladsen med en gennemsnitlig friværdi på svimlende 3.934.694 kroner.
POLITIK. Enhedslistens byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz var med i forligskredsen, der sikrede finansieringen af opgraderingen af Monjasa Park. For hende var det klart, at beslutningen var nødvendig, da FC Fredericia sikrede sig oprykningen til Superligaen:
»Bolden lå jo hos os. Det er os, der har budgettet og dermed mulighed for at finde pengene, og det var helt naturligt, at vi i forligspartierne satte os ned igen og så på, hvor pengene kunne findes. Vi var alle enige om, at det var vigtigt at gøre det på en måde, vi kunne stå inde for,« siger Cecilie Roed Schultz.
Hun fremhæver især betydningen af, at FC Fredericia nu kan spille på eget græs og ikke skal leje sig ind i en anden kommune:
»Jeg tror ikke, der er nogen, der kunne forestille sig en situation, hvor et flertal af byrådsmedlemmer sagde: ‘Vi må give pladsen videre til nummer tre i første division, fordi vi ikke vil bruge penge på stadion’. Stadion blev bygget i 2007 og var fra start klargjort til en udvidelse, hvis oprykningen kom. Under coronapandemien tog vi nogle ret store skridt og udvidede ret godt i 2020. Derfor var det kun den sidste del af udvidelsen, der manglede nu. Det ville være helt vanvittigt ikke at tage skridtet færdigt nu,« forklarer hun og fortsætter:
»Jeg tror ikke, der findes nogen politiker, uanset parti, som har lyst til at være den, der siger nej til Superliga, første gang det lykkes i byens historie.«
Et fælles projekt med erhvervslivet
At lokale virksomheder har støttet projektet med 50 procent af omkostningerne, ser hun som meget positivt:
»Det betyder mega meget, fordi det understreger, at det her er et projekt til gavn for hele Fredericia, og at vi er fælles om det. Det er ikke kun Fredericia Kommunes projekt, det er noget, vi alle sammen vil. På stadion i fredags kunne man mærke en utrolig god energi – og det var ikke kun på banen, men også udenfor. Opbakningen betyder virkelig meget.«
Folkelig opbakning er afgørende
For Cecilie Roed Schultz og Enhedslisten har det også været vigtigt, at fodbolden som sportsgren rammer bredt og favner alle samfundslag:
»Vi er som parti klart endnu mere optaget af breddesport end elitesport. Men ja, det betyder selvfølgelig noget, at det her påvirker rigtig mange mennesker. Det skaber glæde og stolthed og giver mening og værdi i rigtig mange menneskers liv. Når vi kigger på, hvor mange mennesker der får glæde af de her penge, direkte eller indirekte, så har det en kæmpe berøringsflade,« siger hun og tilføjer:
»Vi har også lagt vægt på, at vi nu får genforhandlet kontrakten med FC Fredericia, så vi kan få gavn af Superliga-holdets succes til at inspirere børn og unge. Det skal vi kigge grundigt på.«
»Endnu en god fortælling om Fredericia«
Cecilie Roed Schultz har noteret sig den massive omtale Fredericia allerede har fået nationalt efter oprykningen, blandt andet med Melvin Kakoozas interview, der nåede ud til en kvart million mennesker.
»Det er jo mega fedt. Vores vision om, at Fredericia skal være et sted, hvor man kan få oplevelser både i hverdagen og i høj klasse, har taget endnu et stort skridt fremad. Vi skal skabe en by, hvor folk er glade og stolte af at komme fra, hvor man oplever en masse spændende ting, og hvor der er kulturtilbud på alle niveauer.«
Hun peger desuden på, at Superliga-klubben vil trække endnu flere besøgende til byen:
»Vi kender det jo allerede fra Fredericia Musicalteater, at byen får mange besøgende. Nu får vi endnu en gruppe gæster, som måske bevæger sig rundt i byen på en lidt anden måde. Om det er en tur i Madsbyparken med børnene, en frokost i midtbyen, eller køb af en varm trøje, fordi vejret er køligere end forventet, så kommer vi til at mærke, at der skabes liv og omsætning.«
Samarbejdet i forligskredsen fungerer godt
På det politiske niveau fungerer samarbejdet i forligskredsen rigtig godt, vurderer hun:
»Der er ingen tvivl om, at vi har et rigtig godt samarbejde. Vi er enormt forskellige, men det er lykkedes os at have en rigtig god dialog. Vi har fundet løsninger, som alle kunne være med på, og det har enormt stor betydning for Fredericia.«
Det har samtidig været afgørende for hende, at pengene blev fundet, uden at det gik ud over andre vigtige velfærdsområder:
»Hvis vi havde taget pengene fra noget, vi synes er lige så vigtigt eller vigtigere – eksempelvis byggeri af en ny skole – så havde det været rigtig problematisk. Derfor var det afgørende for os, at vi fandt pengene uden, at det berørte hverken drifts- eller servicebudgetterne.«
Superliga-succesen skal understøtte breddesporten
Den store succes med Superliga-oprykningen skal ifølge Cecilie Roed Schultz også bruges til at understøtte breddesporten i Fredericia:
»Der sidder nogle fagfolk i kommunen, som ved en masse om det her, og det er vigtigt, vi hører deres bud. Men det er klart, at vi skal bruge denne succes til at inspirere flere. Vi har tidligere set, hvordan projekter som ‘Fra bænken til banen’ har haft stor effekt, især blandt kriminalitetstruede unge, hvor de kunne træne med professionelle fodboldspillere. Så der findes et hav af gode projekter, vi kan sætte i gang. Nu handler det om at vælge de helt rigtige,« slutter hun.
BUSINESS. Der er travlt ved Transportcenter Danmark i Taulov sydvest for Fredericia. Stadig flere vognmænd vælger at lade deres el-lastbiler op netop her, og derfor har energiselskabet OK netop fordoblet kapaciteten med endnu en stor ladestander.
Den nye stander er placeret på Europavej 6, hvor OK allerede har en eksisterende ladestander til tung transport. Begge ladestandere har en kapacitet på 300 kW og er forsynet med to ladeudtag, der er særligt beregnet til tunge køretøjer.
Søren Graversen, OK’s markedschef for transportområdet, forklarer i en meddelelse baggrunden for den markante udvidelse:
”Vi oplever en markant stigning i behovet for opladning i Taulov. Med opsætningen af den nye ladestander øger vi kapaciteten og sikrer, at vi kan imødekomme den stigende efterspørgsel på ladestandere i området.”
Det er særligt placeringen tæt på motorvejsnettet og de mange transportvirksomheder i området, der gør Taulov til et oplagt knudepunkt. Ladestationen spiller derfor en afgørende rolle i elektrificeringen af den tunge transport.
Et vigtigt led i grøn omstilling
Udvidelsen i Taulov er en del af en større strategi, hvor OK vil opbygge en landsdækkende ladeinfrastruktur til tunge køretøjer. Dette skal gøre det lettere for virksomhederne at skifte til elektriske lastbiler og dermed bidrage til den grønne omstilling.
Det er noget, flere og flere vognmænd efterspørger:
”Flere af vores erhvervskunder arbejder aktivt med den grønne omstilling – og for dem har det stor betydning, at der er tilgængelig ladeinfrastruktur dér, hvor de kører. Det understøtter vi nu med endnu en ladestander i Taulov,” siger Søren Graversen.
OK har i forvejen offentlige ladestandere til tung transport både i Taulov og Sdr. Borup, og ifølge selskabet stopper udvidelsen ikke her. Der er allerede planer om yderligere investeringer i flere ladestandere rundt om i landet, så el-lastbiler i fremtiden kan lades op endnu flere steder i Danmark.
Billede af Pernelle Jensen ifm. Tv-interviews d. 08. maj 2025
POLITIK. Fredericia AVISEN havde torsdag d. 08. maj 2025 besøg på STATIONEN af Pernelle Jensen fra Venstre efter dagens møde i Unge- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune, hvor Pernelle Jensen er Udvalgsformand. Et af udvalgsmødets punkter drejede sig om røgfri og nikotinfri fritidsmiljøer.
Pernelle Jensen udtaler blandt andet: ” På Unge- og Uddannelsesudvalgets møde i dag (red. d. 08. maj 2025) havde vi en sag på omkring røg- og nikotinfri fritidsmiljøer. Og det kommer sig jo af, at vi har jo en politik i Fredericia Kommune, hvor vores matrikler er røgfri, og det gælder som set også udenfor. Men det vi ikke har specificeret i den politik, det er, at du er i besiddelse af nikotinprodukter. Og vi har jo gennem længere tid kørt sådan lidt en kampagne for, imod de her Puff-bars, som jo er meget stærke nikotinprodukter. De kan være helt op til 200 gange en cigaret i sådan en Puff-bars.”
Pernelle Jensen uddyber sagen yderligere: ”…. vi har jo flere omgange kørt en oplysningskampagne til forældrene, og også gjort de unge opmærksomme på, at de her produkter er jo omløb. Og vi kan jo se, at det er jo helt ned til 10 årsalderen, at de køber og sælger til hinanden, og typisk på sociale medier. Så nu har vi jo egentlig også sagt, at nu er der nul-tolerance i vores fritidsmiljøer. Og det er der også, fordi vi har den her kamp mod Puff-bars og andre nikotinprodukter, som jo ikke er gode at indtage. Så hvis man som ung er i besiddelse af det, og man er under 18 år, så vil vi tage det, og så vil vi ringe til forældrene, og så finde ud af, sammen med forældrene.”
Se og lyt til hele Tv-interviewet med Pernelle Jensens i nedenstående indslag:
Tv-interview d. 08. maj 2025 m. Pernelle Jensen om nultolerance for røg og nikotin i fritidsmiljøer
POLITIK. Det Konservative Folkepartis byrådsmedlem Tommy Rachlitz Nielsen lægger ikke skjul på, at beslutningen om at finansiere en omfattende udbygning af Monjasa Park først og fremmest var båret af ren nødvendighed.
»Den afgørende faktor var, at vi ikke havde noget valg. Hvis vi skal spille Superligaen, så skulle stadion opgraderes. Kort og godt. Og det er jo en nødvendighed. FC har slidt og knoklet så mange år for at komme i Superligaen, så kan vi jo ikke vende os og sige, at nå, det er sgu ærgerligt, I må blive nede i første division, for vi gider ikke opgradere stadion. Så det var en bunden opgave,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Den konservative politiker understreger samtidig, hvor vigtigt det er, at kommunen bakker op om FC Fredericia efter klubbens historiske oprykning.
»Det er jo vigtigt, fordi det er branding af Fredericia at spille i Superligaen. Vi har alle sammen set, hvor meget det har givet, at vi konstant ligger i toppen af håndboldligaen. Det brander os helt vildt meget. Det gør os utroligt synlige udadtil, og vi får en masse positiv omtale. Så det forventer jeg også kommer til at ske, når vi skal i Superligaen. Jeg synes allerede, at vi har kunnet se det på de sidste to-tre dage. Hold nu op, hvor har vi fået meget positiv omtale. Og det der med, at Fredericia bliver en døgnflue, det har faktisk ikke rigtig været på tale. Tværtimod har jeg set mange kommentatorer, der taler imod det, og som taler for, at vi har en god chance for at blive oppe i Superligaen,« siger han.
Vigtigt med opbakning fra erhvervslivet
En del af stadionudvidelsen finansieres af det lokale erhvervsliv, hvilket Tommy Rachlitz Nielsen ser som både nødvendigt og opløftende.
»Jeg synes, det er en væsentlig del, at erhvervslivet bakker op. Dels fordi kommunen simpelthen ikke kan bære byrderne alene. Det er vores økonomi for lille til. Vi har kæmpe behov for at investere massivt i andre områder også, som skoler og ældre. Men mange af dem gør det også, fordi for dem er Fredericia og FC hjerteblod,« forklarer han.
Også den massive positive opmærksomhed, klubben og byen allerede har fået, vækker stor begejstring hos Tommy Rachlitz Nielsen.
»Vi har jo allerede set den omtale, der har været. Melvin Kakooza blev interviewet, og det har ramt 250.000 mennesker på to dage. Det er jo ret vildt nationalt. Det får enorm betydning. Branding og image har vi jo talt om, men det betyder også rigtig meget for vores selvforståelse. Vi så alle sammen, hvordan vi skød brystet frem og voksede lidt, da vi fik bronzemedaljer i håndbold. Vi så, hvordan Fredericia strålede under besøget af hendes majestæt Dronningen. Der sker bare noget med vores selvforståelse, når vi får den slags positive opmærksomhed. Så det betyder alt for os udadtil, men det betyder også alverden for os indadtil,« siger han.
Fyrtårnene skaber fremtidens Fredericia
På længere sigt mener Tommy Rachlitz Nielsen, at byen skal holde fast i de kulturelle og sportslige fyrtårne – FC Fredericia, FHK og Fredericia Musicalteater – der sammen giver byen stor værdi.
»Jeg håber da, at vi kan blive ved med at have den slags fyrtårne. De er utrolig vigtige for os. Det synes jeg er sagt med al tydelighed. De betyder alverden for os. Jeg håber også, at de bliver så bæredygtige, at de kan bære sig selv. Selvfølgelig vil kommunen gerne være sponsor, men vi har også mange andre opgaver. Så håbet er selvfølgelig, at vores fyrtårne, som vi hjælper med at bygge op, kan blive så store og stærke, at de også kan stå selv på sigt uden ret meget kommunal støtte. Det er håbet for fremtiden, men vi skal gøre alt for at bevare de fyrtårne, vi har, og vi skal også gerne bygge flere på,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Åbent og ærligt samarbejde i forligskredsen
Han fortæller også om samarbejdet i forligskredsen, hvor de politiske partier står sammen om beslutningen om stadionopgraderingen:
»Jeg synes egentlig, at vi har et godt samarbejde. Sammenhold ved jeg ikke, om vi har. Men vi har et godt samarbejde. Der er ting, vi er uenige om, som det også skal være, eftersom vi sidder og repræsenterer forskellige partier. Det vigtigste er, at vi åbent og ærligt kan tale os til rette om tingene. At vi kan blive enige om, hvordan vi løser de uenigheder, der er. Uenigheder bliver kun løst ordentligt, hvis man italesætter dem, og det synes jeg, vi er gode til. Så det samarbejde går egentlig fint.«
Tommy Rachlitz Nielsen erkender samtidig, at den offentlige debat om kommunens støtte til sportslige projekter ikke altid er let.
»Helt ærligt, så kan jeg godt se, hvad folk mener. Jeg har det også selv sådan, at det er sgu svært at træffe beslutninger om at bruge mange millioner kroner på et stadion, som jeg egentlig troede var færdigudbygget under coronaen for coronamillionerne. Jeg er rigtig ærgerlig over, at vi står og skal bruge penge på det. Men jeg er endnu mere ærgerlig over, at vi står med den opgave med så kort varsel, som vi kom til at stå med, når man nu har kendt reglerne siden 2018.«
Han understreger dog samtidig nødvendigheden af beslutningen:
»Når det så er sagt, så står jeg stadigvæk i en situation, hvor jeg siger, vi er rykket op i Superligaen, så skal vi også have et Superliga-stadion. Jeg går jo ikke ud og siger, at vi skal tvangsnedrykkes, fordi vi ikke vil bygge stadion til. Så det har været en bunden opgave.«
»Øjeblikket var uvirkeligt«
Til sidst beskriver Tommy Rachlitz Nielsen det uforglemmelige øjeblik, da FC Fredericia sikrede sig oprykningen til Superligaen:
»Jeg er for så vidt med på, hvornår vi sikrede os. Det gjorde vi selvfølgelig, da der blev udlignet i Horsens. Men jeg havde jo en følelse af, at da vi først kom på 3-1, der begyndte jeg for alvor at tro på, hold nu kæft, den er i hus. Selvom der ikke var udlignet i Horsens endnu, så havde vi jo en 20-måls-føring eller sådan noget. Jeg tænkte, den var rimelig meget i kassen. Men da slutfløjtet lød, synes jeg, det var sgu lidt uvirkeligt. Man har snakket så meget om det, at når det endelig sker, bliver det sådan en smule uvirkeligt. Det var fantastisk. Det var en eksplosion af glæde, både hos os og hos alle andre. Det fællesskab, den ånd der var på stadion, den tro på FC, det er lidt ubeskriveligt.«
OPINION. Igennem mange år har kapital- og lånemuligheder været skævt fordelt i Danmark.
En vognmand i Nr. Nebel ville investere i sin forretning, men banken...
