LIVESPORT. Fredericia Håndboldklub er på udebane fredag aften, hvor modstanderen hedder Nordsjælland Håndbold. Efter en svingende indledning på sæsonen jagter FHK nye point i Hillerød, mens hjemmeholdet stadig venter på sæsonens første sejr. Det er to mandskaber med meget på spil, og kampen lover tempo, nerve og intensitet.
FHK stiller op med en rutineret kerne, hvor profiler som Evgeni Pevnov, Anders Kragh Martinusen og Sebastian Frandsen skal sætte kursen. For træner Gudmundur Gudmundsson handler det om at finde stabiliteten og holde fast i de gode perioder, som har været tydelige i sæsonens første kampe.
Hos Nordsjælland er håbet knyttet til et ungt og sultent hold, der spiller hurtigt og gerne straffer modstanderen på fejl. Spillere som Carl-Emil Haunstrup på højre fløj og playmaker Léo Martinez kan skabe problemer for ethvert forsvar, og hjemmebanen i Royal Stage plejer at give ekstra energi.
Stillingen i ligaen gør kampen ekstra interessant: Fredericia står med to point efter tre kampe, mens Nordsjælland blot har hentet ét enkelt. Begge hold har derfor hårdt brug for en sejr, hvis de skal holde trit i tabellen.
Fredericia AVISEN dækker kampen direkte her på siden med tekst og billeder fra Hillerød.
LIVESPORT. Odense Boldklub og FC Fredericia tørner sammen på Nature Energy Park i aften, hvor begge mandskaber jagter vigtige point i Superligaen. OB skal revanchere en skuffende sæsonstart, mens oprykkerne fra Fredericia har fået en flot entre i landets bedste række og vil bevise, at de kan bide fra sig mod traditionsrige modstandere.
Der er lagt op til et intenst opgør i Odense, hvor Alexander Zornigers OB skal finde stabiliteten efter en ujævn begyndelse på sæsonen. Fynboerne har kæmpet med både skader og manglende effektivitet, men råder fortsat over profiler som Fiete Arp og Rasmus Falk, der på deres bedste dage kan afgøre kampe på egen hånd.
På den anden side står et Fredericia-hold med selvtillid og en stærk offensiv akse anført af Agon Muçolli, Oscar Buch og Patrick Egelund. Selv om oprykkerne må undvære flere nøglespillere til skader, har de allerede bevist, at de kan matche Superligaens etablerede klubber med disciplin og hurtige omstillinger.
Aftenens kamp er ikke bare et møde mellem to mandskaber på jagt efter point – det er også en duel om momentum. OB jagter ro og resultater foran hjemmepublikummet, mens FC Fredericia vil fortsætte med at skrive på den fortælling, der allerede har gjort deres første tid i Superligaen til en af sæsonens største overraskelser.
POLITI. Fredag eftermiddag måtte politiet rykke ud til et færdselsuheld på Vejlefjordbroen i sydgående retning. Meldingen indløb klokken 15.16, og hurtigt viste det sig, at hele tre biler var involveret i episoden.
Vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at der ikke kom mennesker til skade. »Der er tale om et uheld på Vejlefjordbroen i sydgående retning, hvor tre parter er involveret. Vi kan heldigvis sige, at der ikke er personskader,« siger han.
Broen er et af de mest trafikerede steder i hele politikredsen, og et uheld her skaber hurtigt kø og udfordringer for bilisterne. Fredag eftermiddag var ingen undtagelse, da trafikken i forvejen var tæt.
Politiet arbejdede kortvarigt på stedet med at få ryddet de involverede biler væk, så trafikken igen kunne glide.
»Der er alene tale om materielle skader,« siger vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi.
Alle oplysninger stammer fra Sydøstjyllands Politi.
BUSINESS. Det blå gulv glimter som havets overflade. I midten rejser et tårn sig med friske skaldyr og fisk, og bag disken kan man følge med i produktionen. Det er ikke bare en butik, men en scene, hvor oplevelsen spiller hovedrollen. Nu har Møllers Fiskehus åbnet i Odense, og de første dage har været både overvældende, hårde – og en stor succes.
»Den første dag var sindssyg. Jeg løb rundt i arbejdsstress hele dagen, samtidig med at folk ville hilse på og lykønske. Jeg var virkelig glad for al opbakningen, men om aftenen kunne jeg mærke, hvor meget det tog på mig. Jeg sad i bilen på vej hjem og begyndte at ryste. Jeg tænkte: Hvis det her fortsætter, så vælter det mig. Men næste dag havde jeg det fint igen, og jeg kunne mærke glæden. Det er jo sådan, det er, når man starter en forretning – man sælger sig selv lidt billigt i starten,« fortæller Mads Emil Møller.
Fra stormende åbning til daglig drift
Åbningsdagen trak masser af kunder til butikken i Faaborgvej i Odense. Der var både gode tilbud og smagsprøver, og interessen var til at tage og føle på. De efterfølgende dage har butikken haft en mere jævn strøm af kunder, men stadig et højt aktivitetsniveau.
»Der har været kunder i butikken hele tiden. Vi har stort set stået fire til to og ekspederet hele dagen. Jeg har ikke oplevet en sur kunde endnu – alle er virkelig glade for butikken, og mange siger, at det føles som at træde ind i et eventyr,« siger han.
Reaktionen fra kunderne er netop det, han har håbet på. Den særlige indretning med det blå gulv, de friske fisk og den åbne produktion giver wow-effekten. »Folk siger, at de aldrig har set en fiskebutik som den her. Det er jeg stolt af.«
Et ungt team med smil og energi
Med åbningen i Odense er også fulgt en stor oplæringsopgave. Holdet tæller omkring 30 nye medarbejdere, primært unge.
»Det er gået over al forventning. Vi har fået en masse søde unge mennesker, som virkelig tager ansvar. De er smilende, søde og rolige, og det giver en god stemning i butikken. Jeg vil gerne have, at vi står som et hold. Det er ikke mig, det er vi. Vi havde en introtur sammen, og det var vigtigt for mig at vise, at vi løfter det her i fællesskab,« siger han.
Han ser dog også behovet for at supplere med lidt mere erfaring. »Vi er mange unge, men vi skal også have nogle, der har prøvet det før. Der skal være stabilitet. Det er næste skridt,« siger han.
Takeaway som fremtidskoncept
Fiskehuset i Odense bygger videre på erfaringerne fra Båring, hvor takeaway har vist sig at være et stort hit.
»Takeaway er folk vilde med. Vi har været nødt til at sige lidt nej her i starten, for vi kan ikke følge med, men inden for de næste par måneder skal vi have det sat mere i system. Jeg synes, det er vildt, at vi har kunnet skabe sådan et koncept ude på landet i Båring, som er på niveau med noget, man normalt ville forvente i storbyen. Nu bygger vi videre i Odense,« siger Mads Emil Møller.
Udfordringerne: At uddelegere og at finde balancen
Selvom åbningsdagene har været en succes, har det også været en personlig udfordring.
»Jeg er meget stædig og vil gerne klare det hele selv. Jeg er god til at uddelegere de små opgaver, men de store ting holder jeg for meget på. Jeg skal lære at give mere fra mig. Vi har et godt team, men jeg skal også have en, der kan stå mere ved siden af mig og tage ansvar,« fortæller han.
Han erkender, at den største udfordring ikke er arbejdet i sig selv, men det at kombinere drift og kundekontakt. »Det hårdeste er at skulle snakke med folk, mens man har travlt. Folk vil gerne hilse på mig, og jeg forstår det godt – men det kræver meget at være til stede både som butiksleder og som ansigt udadtil.«
Samarbejdet med faren
Møllers Fiskehus er en familieforretning, og samarbejdet med hans far er en vigtig del af succesen.
»Vi har et rigtig godt samarbejde. Jeg synes, vi giver plads til hinanden. Han minder mig om at huske ydmygheden. Når man står på sociale medier og får meget opmærksomhed, er det vigtigt at huske, at alle kunder skal have den samme gode behandling. Om de køber tre fiskefrikadeller eller for 600 kroner, skal de have det samme smil og den samme service,« siger han.
Det er et princip, han vil holde fast i. »Vi skal være ydmyge, smilende og imødekommende. Det er sådan, man driver butik.«
En butik for oplevelsen
Når man spørger Mads Emil Møller, hvad man skal forbinde Møllers Fiskehus med, er svaret klart: Oplevelsen.
»Folk kommer ikke kun for at købe fisk. De kommer for stemningen, for wow-effekten, for det blå gulv, for at møde et smilende personale. Og så selvfølgelig for de friske råvarer. Jeg tror, vi er lykkedes med at skabe en butik, der er mere end en butik – det er en oplevelse.«
Med åbningen i Odense har Møllers Fiskehus taget næste skridt. Nu handler det om at holde balancen, sikre kvaliteten og fastholde det, der er blevet kernen i konceptet: god service, frisk fisk og en stemning, man husker.
KOMMUNALT. Arbejdstilsynet har udstedt et strakspåbud til Frederiksodde Skole, afdeling B på Lumbyesvej i Fredericia. Baggrunden er en vurdering af, at ansatte i B4-klassen arbejder under forhold, hvor der er en betydelig risiko for vold, som ikke er tilstrækkeligt forebygget.
På et tilsynsbesøg i september kunne Arbejdstilsynet konstatere, at tre ud af de ni elever i klassen kan være voldsomt udadreagerende, og at der i 2025 alene er registreret 18 episoder med vold mod ansatte. Dertil kommer et mørketal, fordi ikke alle episoder indberettes.
»Der er elever i B4, der kan være udadreagerende. Når disse elever kommer i affekt, kan adfærden være særdeles voldsom – med slag, spark, bid, kast med genstande og trusler mod ansatte,« skriver Arbejdstilsynet i afgørelsen
Arbejdsulykke med langvarigt fravær
Den 24. april i år blev en ansat udsat for vold fra en elev. Episoden omfattede bl.a. spark i ansigtet og bid, og førte til langvarigt sygefravær. Siden er flere voldelige episoder blevet registreret.
Arbejdstilsynet peger på, at der forekommer alenearbejde med elever i affekt, både i forbindelse med kørsel og når ansatte følger elever, der forlader skolen. Ifølge instruksen skal ansatte være to sammen i potentielt farlige situationer, men det er ikke altid muligt i praksis.
Påbud om handling
Strakspåbuddet betyder, at skolen straks skal sikre, at arbejdet planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis risikoen for vold ikke kan imødegås, må ansatte ikke arbejde alene.
Skolen skal samtidig indføre systematiske risikovurderinger, registrere alle voldsepisoder og tydeliggøre instrukser.
»Risikoen for vold i arbejdet har en karakter og sandsynlighed, der samlet set udgør en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko for de ansatte,« konkluderer Arbejdstilsynet
Specialskole med store udfordringer
Afdeling B på Frederiksodde Skole er en specialskole for børn med socio-emotionelle vanskeligheder og ADHD-problematikker. Ifølge ledelsen er det nogle af kommunens mest udfordrede elever, der går her.
Påbuddet skal efterkommes straks, og Fredericia Kommune skal melde tilbage til Arbejdstilsynet om, hvordan man sikrer arbejdsmiljøet.
POLITIK. Når Børge Larsen stiller op til byrådet i Fredericia for Dansk Folkeparti, gør han det med 45 års personlig erfaring i bagagen. Erfaring som borger i kørestol og afhængig af hjemmeplejen. Hans budskab er klart – systemet fylder for meget, og borgerne har mistet retten til at bestemme over deres eget liv.
»Jeg har brug for hjemmeplejen, fordi jeg kan ikke ret meget selv. Jeg er temmelig handicappet. Jeg er både lam i arme og i ben, og jeg har siddet i kørestol i 47 år. Men jeg vil gerne klare det, jeg selv kan. Jeg kan godt være alene tre timer indimellem, og det nyder jeg, fordi det er min frihed,« siger han.
Han beskriver et liv, hvor systemet er en uundgåelig del af hverdagen. »Jeg føler mig ikke som en almindelig borger, fordi systemet ved mere om mig, end jeg selv gør. De ved mere om mit handicap, end jeg selv gør. Det kan jeg ikke forstå. Jeg har dog trods alt 45 års erfaring med at være i den situation, jeg er i,« siger han.
Ifølge Børge Larsen er udviklingen gået den forkerte vej. »I de år, jeg har siddet i kørestol, er det som om systemet har taget mere og mere over. Der er kommet flere regler, mere administration. Jeg føler mig nogle gange som en anden- eller tredjerangsborger, fordi det er alle andre, der bestemmer over mit liv. Og jeg mener, at den, der har mest ansvar for mit liv, det er mig selv. Det er ikke systemet,« siger han.
Han roser de medarbejdere, der hjælper ham til daglig, men kritiserer rammerne, de arbejder under. »Jeg har et rigtig godt forhold til hjemmeplejen. Men problemet er, at de har en uddannelse, som de næsten ikke får lov til at bruge. Der er kommet så mange regler og love, at de ikke kan tage selvstændige beslutninger. De må ikke selv vurdere, hvad borgeren har brug for, men skal holde sig til det, der står i planen. Det betyder, at de ikke må gå ud over det, selv om de kan se, at jeg mangler noget,« siger han.
For Børge Larsen er det et bevis på, at kommunen ikke skal have monopol på plejen. »Der er lagt et monopol, hvor det er kommunen, der kan det hele. Men hvorfor er det offentlige bedre end det private. Det private arbejdsmarked er jo dem, der tjener pengene, så kommunen kan betale sine udgifter. Jeg kan ikke se, hvorfor private ikke skulle kunne løse nogle af de opgaver, som kommunen sidder tungt på,« siger han.
Han er kritisk over for et system, hvor regler og kontrol fylder mere end menneskelighed. »Jeg kunne godt tænke mig at få kigget på byråkratiet. Har vi brug for alle de ledere, der bestemmer. Har vi brug for alle de love og regler. Det er rystende, at lovene har taget over. Nogle gange har et menneske mere brug for et klap på skulderen end endnu et skema. Men det er der ikke tid til. Jeg har ondt af hjemmeplejen, de løber stærkt, og jeg forstår godt, at mange hellere vil være vikarer for at få frihed,« siger han.
Han fortæller, hvordan systemet også trænger sig på i privatlivet. »Jeg har fået at vide, at mit soveværelse og mit badeværelse er en arbejdsplads. Det er ikke længere mit hjem, når hjemmeplejen er der. Og det føles også sådan. Når de er til stede, er det systemet, der bestemmer over mit hjem. Jeg bestemmer ikke længere, hvem der kommer ind, det gør systemet. Det føles omklamrende,« siger han.
Det er netop den oplevelse, der driver ham til at gå ind i politik. »Alle mennesker kan komme i en situation som min. Det bestemmer vi ikke selv. Jeg stiller op, fordi jeg vil arbejde for, at systemet bliver mindre omklamrende, og at borgerne får mere frihed til at bestemme over deres eget liv,« siger Børge Larsen.
KUNSTEN AT LEDE. I seneste artikel i serien «kunsten at lede» skrev jeg om META-MODELLEN. Et kommunikationsværktøj som ledere med stor fordel kan anvende, både til indhentning af en mere præcis ledelsesinformation gennem en særlig spørgeteknik og som et kommunikationsværktøj lederen kan anvende i kommunikation af egne budskaber. Godt og præcist anvendt begge veje kan det give uddybende information, viden og svar til gavn for kommunikationen i virksomheden, organisationen etc. og dermed styrke den daglige ledelse, beslutningstagning, udførelse og evaluering.
Et andet effektivt kommunikationsværktøj, kaldet MILTON-MODELLEN, som lederen med stor fordel kan anvende i sin kommunikation af sin ledelse, overvejelser, beslutninger m.v., er en kommunikationsmodel, der ved sine kunstneriske uspecifikke sprogmønstre rammer modtageren på en helt særlig og effektiv måde. Det handler denne artikel om.
MILTON-MODELLEN MILTON-MODELLEN kan vi betragte som et modsatrettet kommunikationsværktøj i forhold til META-MODELLEN. Hvor META-MODELLEN søger at præcisere vort sprog, søger MILTON MODELLEN at gøre vores bevidst kunstnerisk uspecifikt. MILTON MODELLEN blev ligeledes skabt af Richard Bandler og John Grinder tilbage i 70erne i deres afdækning af, hvilke af de vigtigste sprogmønstre en af datidens dygtigste hypnoterapeuter Milton H. Erickson anvendte med succes. En sprogmodel, som er tilgængelig og effektiv for andre at lære og anvende uden at den bliver for simpel, men bevarer sin kommunikative effekt.
Med MILTON-MODELLENs grundlæggende sprogmønstre gør lederen brug af et mere kunstnerisk uspecifikt og mere hypnotisk lignende sprog. Et sprog og en kommunikation som gør modtageren mere nysgerrig, motiveret og engageret. En sprogmodel som indfanger modtageren i sin egen model af verden og som kan lede modtageren mentalt og tanke- og adfærdsmæssigt i bestemte retninger. Det er et sprog, hvor modtageren har svært ved at lytte til afsenderens budskaber uden selv at søge at give det mening, og dermed danne ”sin egen mening” om det. Det kaldes for en Transderivational Search. Det gælder om bevist – i sproget – at give udvalgte, uspecifikke rammer, som modtageren (lytteren) efterfølgende bliver ledt til selv at fylde meningsfuldt ud.
Ved at anvende det hypnotiske, kunstnerisk uspecifikke sprog kan afsenderen (fx lederen) få modtageren til ”at drømme” og leve sig videre ind i en drøm, hvor modtageren anvender sin egen viden, erfaring, kompetencer og holdninger til selv at bygge videre på drømmen. Vi kender det fra gode film, hvor vi bliver draget dybt ind i handlingen. Ja, vi identificerer os måske med en af rollerne. Vi kobler det måske endda til andre dele af vores liv i fortiden, netop nu eller et stykke ud i fremtiden.
Jeg lærte MILTON-MODELLEN tilbage i 2007 og har med stort udbytte anvendt det hypnotiske og kunstnerisk, uspecifikke sprog siden. Nogle af mine nærmeste vil måske sige – vel rigeligt. Og det virker.
Inden jeg går videre med et par eksempler, vil jeg dog pege på det etiske ansvar, som du påtager dig, når du anvender det hypnotiske og kunstnerisk uspecifikke sprog. Sprogmodellen er så effektfuld, at dens anvendelse nøje skal være afstemt efter gældende regler og kendetegn for God Ledelse og de samfundsetiske regelsæt, som er gældende i den verden vi lever i. I tidligere artikler har jeg givet mine bud på dette etiske ansvar.
I min tid som regimentschef anvendte jeg ofte det kunstneriske uspecifikke sprog gennem sproglige metaforer og forestillinger om fx ”forskellen på at leve livet som om du sidder i en robåd – kiggende bagud – eller leve dit liv som om du sidder i en kano og kigger fremad”, eller om du bygger ”vindmøller” frem for ”læhegn”, når ”orkaner” raser omkring din virksomhed, eller om du vil være en ”Peter Plys”(optimisten) frem for ”Æsel”(pessimisten)” i din lederstil, eller om ”at placere sig på det rigtige sæde eller bedre skifter sæde undervejs i ”fremtidstoget” (bagerst (kigger bagud – fortiden), i midten (kigger til siderne – nutiden) eller forrest kigger fremad – fremtiden)).
En anden måde jeg anvender det kunstneriske, uspecifikke sprog på er i forbindelse med forskellige visionsarbejder. Beskrivelsen af rejsen til Det Ønskede Samfund i artiklen ”Den Ønskede By – Byudvikling er Samfundsudvikling” skrevet af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen i antologien ”Bedre byer – En antologi om byudvikling og byudviklingsledelse” er et eksempel herpå.
Metaforerne kan bruges til at skabe billeder og forestillinger om både fortiden, nutiden og fremtiden. Billeder og forestillinger, som er forklaringer på den komplekse verden, som vi lever i. Forestillinger som samtidig giver mulighed for, at modtageren bliver motiveret og inspireret til selv at skabe og udbygge egne billeder og forestillinger, der ligger i tråd med de anvendte metaforers budskaber.
MILTON-Modellens sprogmønstre kan med stor fordel anvendes i taler, artikler, bøger, som mødeleder, moderator, mødedeltager, interviewer eller i samtaler under de mange tilfældige møder og situationer, som opstår i interaktionen med andre.
Sprogmønstre Det kunstneriske uspecifikke sprog grupperer sig i tre hovedgrupper: Udeladelser, Generaliseringer og Forvrængninger.
Udladelser Ved bevidst at udelade bestemte ord eller forhold i dit sprog, kan du vække modtagerens nysgerrighed og motivere til tænkning og handling – at sætte det manglende ord/begreb ind. Det kan både være udeladte ord, anvendelsen af nominaliseringer og uspecifikke verber: Fx ”I er gode” (Til hvad?), ”Hvilke muligheder ser du i forhold til at finde en løsning på dette?” og ”Der åbner sig nye muligheder” (Hvilke, hvordan?).
Generaliseringer Ved bevidst at indbygge generaliseringer i dit sprog, kan du indfange modtagerens interesse og lyst til at bidrage. Det kan både være universelle generaliseringer, modalverber og manglende kilder: Fx ”Hver eneste idé, der kommer frem, kan være med til at bringe os videre”, ”Du er i stand til at gøre dig gældende” eller ”Mental Fitness giver mental trivsel” (Hvem siger det?).
Forvrængninger Ved bevidst at indbygge såkaldte forvrængninger i dit sprog kan du lede modtageren i bestemte retninger. Det kan både være tankelæsning, årsag – effekt og kompleks ækvivalens: Fx ”I undrer jer sikker over, hvorfor jeg siger dette netop nu?”, ”Du ser opgaverne foran dig og kan prioritere de vigtigste først” eller ”Det, at du er med til mødet, betyder, at du kan gøre din indflydelse gældende”.
Afrunding Jeg har kun afdækket et hjørne af MILTON-Modellen mange facetter, og du er selvfølgelig velkommen til selv at lede videre og finde flere andre eksempler på Ledende Sprog, fx i tidligere artikler og bøger.
SPORT. Når Håndboldkvinderne fredag løber på banen mod Island i en udsolgt Arena Nord i Frederikshavn, bliver det med en ny struktur på ledelsesfronten. Landstræner Helle Thomsen har udpeget Trine Østergaard, Anne Mette Hansen, Mie Højlund og Anna Kristensen til at udgøre en anførergruppe. Dermed går landsholdet fra at have én anfører til et firkløver i spidsen.
»På et landshold kan det være en stor opgave at være anfører alene. Når man har en anførergruppe, kan man dele tingene ud, så den enkelte får nogle ansvarsområder. På den måde kan de også sparre med hinanden. Og hvis nogen stopper eller er fraværende, har vi oplært de næste,« siger Helle Thomsen.
Hun peger på, at de fire spillere tilsammen repræsenterer forskellige styrker og generationer på landsholdet. »Trine Østergaard, Anne Mette Hansen, Mie Højlund og Anna Kristensen rammer bredt i hele truppen. De er forskellige mennesker og bidrager med hver deres – både på og uden for banen. På den måde sikrer vi, at anførergruppen når bredt ud i hele truppen.«
Trine Østergaard har tidligere båret anførerbindet alene, men hun glæder sig til at dele ansvaret. »Det giver rigtig god mening at dele anføreransvaret mellem en gruppe af spillere, og jeg er glad for at skulle være en del af en anførergruppe i stedet for at være anfører alene. På den måde kan vi snakke om tingene, dele erfaringer, og man ved, at man altid har nogen at vende tingene med. Samtidig er det også fedt, at anførergruppen består af forskellige årgange på landsholdet, så vi sikrer os, at vi repræsenterer alle,« siger hun.
Helle Thomsens første kamp som landstræner spilles i morgen klokken 16.00 mod Island. Opgøret kan følges direkte på TV 2.
Venstre har vendt på en tallerken i forhold til deres liberale værdier. Hvor de tidligere talte om frihed og om at lade pengene følge borgeren, afviser de nu tilskud til hjemmepasning. Ifølge Venstres folketingsmedlem – og tidligere ligestillingsminister – Marie Bjerre er det ”uliberalt”, at staten giver forældre mulighed for at passe deres egne børn hjemme.
En mulighed og et tilskud, som i øvrigt udbydes i størstedelen af landet. Hele 82 kommuner tilbyder i dag tilskud til pasning af eget barn. Men i Kolding er denne mulighed endnu ikke til stede – og det vil vi i Liberal Alliance ændre på. Vi ønsker både at indføre hjemmepasningsordningen og give familier ret til deltidspasning, så man kan kombinere institution og hjemmeliv efter behov.
For os handler det om at give børnefamilierne fleksibilitet til selv at vælge den løsning, der passer deres hverdag bedst. Nogle vil passe deres børn hjemme i en periode, andre ønsker en kombination. Begge dele er legitime valg, som politikerne ikke bør detailstyre.
Og så er det værd at bemærke: Hjemmepasning er faktisk billigere for kommunen end en institutionsplads. Det er altså både en gevinst for familierne og for økonomien.
Når Venstre vender tommelfingeren ned til ordninger, der både giver frihed og sparer penge, viser det tydeligt, at en stemme på Venstre ikke er en stemme for fleksibilitet.
Hos Liberal Alliance i Kolding arbejder vi for mere frihed – også for børnefamilierne. Der er brug for en frisk start.
KUNST. En skovsti, der breder sig ud i malerisk perspektiv. Træer i sommerens grønne vælde og efterårets glødende farver. Seks store værker af kunstneren Erik Møller Jørgensen skal nu finde nye hjem, når de lørdag den 20. september klokken 14 kommer under hammeren på Stationen i Norgesgade i Fredericia.
Indtægterne fra auktionen går ubeskåret til FDF Fredericia, som kunstneren selv har stærke minder til fra sin barndom og ungdom.
»Når malerierne er solgt, doneres beløbet til FDF. De har betydet meget for mig som barn og ung. Jeg har haft mange gode oplevelser dér, og jeg synes, de fortjener støtten,« siger Erik Møller Jørgensen.
Malet til at fylde et rum
Malerierne er store og markante. Tre på 100 x 130 centimeter og tre på 100 x 140 centimeter. Motiverne er den samme skovsti i Treldeskov, gengivet i forskellige årstider.
»Man får følelsen af at være på vej ud at gå en tur i skoven. De er malet til at fylde et rum og skabe stemning,« fortæller kunstneren.
Fra byrådssal til auktion
Oprindeligt blev malerierne tilbudt til Fredericia Kommune, og kulturudvalget så dem også. Men værkerne endte aldrig med at komme i brug dér. Nu får de i stedet en chance for at skabe glæde et andet sted – og samtidig støtte et godt formål.
Med auktionen glæder han sig til, at værkerne får et nyt liv – og til at kunne give noget tilbage til et fællesskab, der har givet ham meget.
»Jeg glæder mig til, at billederne kan få en plads, hvor de bliver værdsat. Og jeg glæder mig til at kunne støtte FDF,« siger han.
FAKTABOKS Auktion med Erik Møller Jørgensens malerier
Tid: Lørdag den 20. september klokken 14.00 Sted: STATIONEN, Norgesgade 48, Fredericia Format: Seks store malerier af skovstien i Treldeskov sælges til højestbydende Indtægterne doneres til: FDF Fredericia
