Hvem er egentlig krigens taber?

0
Hvem er egentlig krigens taber?

OPINION. Svar er: Den lokale civilbefolkning og os andre.

Operation Epic Fury mellem USA /Israel og Iran bliver allerede fremstillet som endnu en fortælling om styrke og vilje. USA kan med god grund pege på en militær sejr: Irans flåde er stort set sendt til bunds, produktionen af droner og missiler er hårdt ramt, og centrale militære mål er ødelagt. Iran kan på sin side hævde sin egen form for sejr ved at overleve, bevare regimet og fortsat have evnen til at presse omverdenen – ikke mindst gennem Hormuz-strædet.

Begge parter kan altså finde noget at fejre. Men det ændrer ikke ved, at andre står tilbage med regningen.

Mens generaler og politikere taler om “taktisk succes”, mærker almindelige mennesker konsekvenserne et helt andet sted: ved benzintanken, i supermarkedet og på varmeregningen. Uroen omkring Hormuz har sendt energipriserne op, og inflationen følger med.

Resultatet er enkelt: Vi får mindre for vores løn, fordi krigen æder vores købekraft.

Set fra Washington og Teheran er Hormuz et strategisk værktøj. For resten af verden er det en livsnerve. Når den bliver klemt, rammer det ikke bare olie og gas – det rammer selve fundamentet for den velstand, vi tager for givet: fri handel og stabile forsyningskæder.

Samtidig er forhandlingerne brudt sammen, og nye trusler om blokader hænger i luften. Det er en form for geopolitisk hasardspil, hvor indsatsen er hele verdensøkonomien. Jo mere presset øges, jo højere bliver prisen – og jo hårdere rammer det helt almindelige husholdninger. Man kunne fristes til at sige, at nogen er i gang med at skyde sig selv i foden – men desværre rammer kuglen os andre
først.

Det store paradoks er, at ingen af parterne reelt kan vinde. USA kan demonstrere overlegen militær styrke, men ikke bombe sig til en stabil fred. Iran kan forstyrre og presse, men ikke skabe et alternativ. Resultatet er et fastlåst dødvande, hvor begge hævder styrke, mens den globale økonomi langsomt tappes.

Den moralske pointe, vi ikke siger højt er: Der findes ingen gratis krige. Hver missilaffyring, hver forstyrret forsyningskæde og hver stigning i olieprisen ender hos skatteydere og forbrugere. Civile i krigsområderne, de helt almindelige mennesker – betaler den dyreste regning.

Af Poul Rand, liberal skribent og kommentator

Farverig kritik af vores tid har taget plads i Fredericia

0
Farverig kritik af vores tid har taget plads i Fredericia

KULTUR. Regnen kom og gik fredag eftermiddag, og et sted imellem vejret stak en enkelt solstråle hovedet frem. I Kunstsalene på Kongensgade 111 var der til gengæld ingen tvivl om stemningen. Fredericia Kunstforening havde slået dørene op til fernisering, og folk var mødt frem for at tage imod Jesper Hintze.

Jesper Hintzes “Mutations of The Mind” kan opleves på Kongensgade 111 frem til den 26. april.

Hintze selv var forhindret i at komme, men hans værker talte for sig selv. 57 malerier fra perioden 2018 til 2026 fylder salene — lag på lag af collage, akryl og tegning på brugte lærreder, figurer med dyrehoveder og medicinnavne som titler, farveeksplosioner der ved første blik ser kaotiske ud, men som ved nærmere eftersyn bærer på tydelige budskaber.

Kunstneren, der er født i 1969 og uddannet grafiker, begyndte først for alvor at male på egen hånd i 2018. Siden har han opbygget et sammenhængende univers af serier: MedicalTreatmentRainbow MachinesFood Objects og Election Posters — alle forbundet af den samme grundtanke om mennesket under pres, i system, bag facade.

Billeder i billedet

1. viceborgmester og formand for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget Susanne Eilersen stod for den officielle åbning. Hun er selv medlem af kunstforeningen og havde nået en hurtig runde i salene, inden folk fyldte lokalerne. Noget havde fanget hende. »Jeg kan godt se, når nogen gerne vil fortælle noget med det, de laver. Og det synes jeg er interessant,« sagde hun.

    Det, hun havde fået øje på, var det, som enhver besøgende opdager efter nogle sekunder foran Hintzes værker. Der er billeder i billedet. Lag under lag. »Nogle slås med ting, de måske gemmer bag noget andet. Men de vil gerne ud i sin historie,« sagde viceborgmesteren.

    Hun trak en linje til Fredericia som by — stor nok til store oplevelser, tæt nok til at kulturen føles nær. »Det er plads til både store fortællinger og store oplevelser. Og vi er her i mange størrelser og former,« sagde Eilersen. »Kunsten er en rigtig hyggelig del af det.«

    Hintzes Election Posters-serie, malet på kanalplader — det samme materiale valgplakater hænges på rundt om i landet.

    Med de ord erklærede hun udstillingen for åben.

    Se udstillingen

    Jesper Hintzes udstilling kan opleves på Kongensgade 111 frem til den 26. april. Åbent tirsdag til fredag samt søndag kl. 14–17, lørdag kl. 11–17. Gratis entré.

    Royal Run i Middelfart mangler frivillige: Vil du være med til at skabe folkefesten?

    0
    Royal Run i Middelfart mangler frivillige: Vil du være med til at skabe folkefesten?

    LOKALT. Royal Run er for første gang nogensinde på vej til Middelfart, og mens løberne allerede er klar, mangler arrangørerne stadig frivillige til at få alle pladser besat. Middelfart Kommune opfordrer nu byens borgere til at melde sig.

    »Vi mangler hænder, er det dine?« skriver kommunen i et opslag, hvor de søger frivillige til en række opgaver på dagen.

    Opgaverne er fordelt over formiddagen og eftermiddagen og dækker alt fra at byde løbere og gæster velkommen på Banegårdspladsen til at skabe leg og gode oplevelser for børnene i Børnezonen på KulturØen. Der søges også frivillige til at sikre godt flow i gyder og publikumsområder, holde energien og stemningen oppe blandt publikum som gæsteskubber og hjælpe børn og unge med kreative aktiviteter i samarbejde med Billedskolen.

    Royal Run finder sted 2. pinsedag den 25. maj 2026 i Middelfart, og det er første gang nogensinde, at den kongelige motionsfest kommer til byen. Løbet er udsolgt med 14.000 deltagere, og Kong Frederik er blandt dem, der snører kondiskoene på dagen.

    Vil du være frivillig, kan du skrive en mail til royalrun@middelfart.dk.

    Kæmpebjørnekloen er på vej: Nu har du pligt til at bekæmpe den

    0
    Kæmpebjørnekloen er på vej: Nu har du pligt til at bekæmpe den

    NATUR. Hvert år med foråret kommer kæmpebjørnekloen tilbage, og hvert år er det vigtigt at slå den ned, inden den får for stort et tag på haven, vejkanten eller marken. Middelfart Kommune minder nu alle grundejere om, at de har pligt til at bekæmpe planten mindst tre gange om året, inden 1. maj, inden 1. juni og inden 7. august.

    Kommunen sørger selv for bekæmpelse på alle offentlige arealer, men på private grunde er det grundejerens ansvar.

    Årsagen til, at det er så vigtigt at holde trit med bekæmpelsen, er enkel. En enkelt kæmpebjørneklo smider hvert år i gennemsnit 20.000 frø, og frøene kan ligge i jorden i op til ti år, inden de spirer. Dertil kommer, at plantesaften er giftig og kan give alvorlige skader på både hud og øjne.

    Har du set en kæmpebjørneklo på offentlige arealer, kan du registrere den på natur.middelfart.dk eller via appen Middelfart Borgertip.

    26-årig mand dømt for at mishandle kanin til døde

    0
    26-årig mand dømt for at mishandle kanin til døde

    KRIMI. En 26-årig mand fra Hedensted er mandag ved Retten i Horsens idømt 60 dages ubetinget fængsel for dyremishandling. Manden blev dømt for den 3. november 2024 at have mishandlet en kanin til døde.

    Ud over fængselsstraffen er den 26-årige frakendt retten til at have med dyr at gøre i en periode på tre år. Han skal desuden betale 500 kroner i erstatning til kaninens ejer.

    Den 26-årige modtog dommen på stedet.

    Det oplyser Sydøstjyllands Politi mandag.

    Nymarksvej Apotek genåbner i større rammer: Ekstra skranke og mere plads på vej

    0
    Nymarksvej Apotek genåbner i større rammer: Ekstra skranke og mere plads på vej

    BUSINESS. Der sker noget på Nymarksvej. Krone Apoteket er i fuld gang med forberedelserne til en genåbning af Nymarksvej Apotek, og ombygningen betyder, at indgangen mod Nymarksvej er midlertidigt lukket fra tirsdag den 14. april til forventlig fredag den 25. april.

    Apoteker Tine Klingsten Nielsen fortæller, at ombygningen handler om at give både kunder og personale bedre forhold. »Vi flyver glaspartiet og genbruger det, så lokalet bliver mere firkantet. Det giver os mere plads, en ekstra skranke og både et lille baglokale og mere areal at arbejde med,« fortæller hun.

    En af de konkrete forbedringer er rådgivningsmoduler, hvor kunderne kan stå uforstyrret og tale med apotekets personale uden at føle, at de står midt i lokalet for alles øjne. Det er en forbedring, Tine Klingsten Nielsen har ønsket sig længe. »Selv i et mindre lokale skal der være plads til, at man kan stå uforstyrret,« siger hun.

    Også personalet får bedre arbejdsforhold med det nye baglokale, hvor der bliver mulighed for at trække sig tilbage og holde en ordentlig pause.

    Krone Apoteket på Nymarksvej holder lukket i en periode, mens ombygningen er i gang. Snart åbner dørene igen i større og bedre rammer.

    Med flere apoteker i Fredericia følger Tine Klingsten Nielsen udviklingen på Nymarksvej tæt, og med Netto, SuperBrugsen og nu et renoveret apotek samlet på samme sted ser hun et opland med stort potentiale.

    Den endelige åbningsdag meldes ud, så snart tidsplanen er på plads. Krone Apoteket opfordrer til at følge med på deres Facebook-side for løbende opdateringer.

    Familien overskred madbudgettet med 16.000 kroner: Nu kommer hun til Middelfart med løsningen

    0
    Familien overskred madbudgettet med 16.000 kroner: Nu kommer hun til Middelfart med løsningen

    EVENTS. Det startede med et chok. Kristine Melgaard-Mani og hendes familie opdagede, at de havde overskredet madbudgettet med 16.000 kroner på ét år. I stedet for at lade det blive ved den erkendelse, satte hun sig for at finde ud af, hvad der var gået galt, og hvordan de kunne gøre det bedre.

    Det arbejde har hun siden delt med over 125.000 følgere på Instagram under profilen @familieliv_paabudget, og det har resulteret i kogebøgerne Familieliv på budget og Bælgfrugter på bordet.

    I morgen tirsdag den 14. april kl. 19 kommer hun til Middelfart Kultur og Bibliotek for at dele sine erfaringer og råd med et lokalt publikum.

    På aftenen fortæller hun, hvordan små justeringer i hverdagen kan gøre en stor forskel, både for pengepungen og for klimaet. Hun giver konkrete råd til at spare penge og få overblik over madbudgettet, deler idéer til at mindske madspild og udnytte rester bedre, og viser, hvordan bælgfrugter kan erstatte kødet helt eller delvist med store besparelser til følge.

    Billetter koster 80 kroner og kan købes via Middelfart Kultur og Bibliotek.

    Poula Brahe fylder 95 år: Kvinden bag Selvhjælp Fredericia

    0
    Poula Brahe fylder 95 år: Kvinden bag Selvhjælp Fredericia

    LOKALT. Det var en tale af embedslæge Vagn Kristensen fra Ringkøbing, der satte det hele i gang. Han talte om værdien af, at mennesker mødes i små grupper og taler om svære ting i livet, og det satte sig fast hos Poula Brahe.

    I 1989 stiftede hun Selvhjælp Fredericia, et tilbud hvor mennesker i lignende situationer kan mødes, dele tanker og følelser og støtte hinanden. Tavshedspligten og det at møde ligesindede uden for de nære relationer gør, at der kan tales åbent om personlige og sårbare ting. De første grupper handlede om sygdom, det at være pårørende og det at miste en ægtefælle.

    Poula var en utrættelig ildsjæl, der søgte penge til kurser for frivillige, foldere og oplysning om Selvhjælp. Under hendes ledelse voksede organisationen og kom til også at omfatte Middelfart Kommune. Der blev desuden udviklet samtaleforløb for borgerne, så der kunne henvises til andre foreninger eller professionel hjælp, når det var nødvendigt.

    I 2004 gav Poula stafetten videre, men har aldrig mistet interessen for det arbejde, hun satte i gang. Hun følger stadig med i, hvordan Selvhjælp Fredericia og Middelfart Selvhjælp udvikler sig.

    I dag bor Poula på Ullerup Hus, hvor hun mandag fejrer sin 95-års fødselsdag.

    PREMIUM: 35 procent metan under private huse i Fredericia

    0
    PREMIUM: 35 procent metan under private huse i Fredericia

    De fleste mennesker ved, hvad gas er. De ved, at det kan brænde. Og de ved, at der er grænser for, hvor meget der må være, før det bliver farligt.

    Det, færre ved, er hvad tallene betyder, når de står i en teknisk rapport fra et rådgivningsfirma. Hvad betyder 35 procent metan? Hvad er eksplosionsgrænsen? Og hvad sker der, når gassen produceres direkte under et privat hus?

    Svarene ligger i Swecos egne rapporter. To af dem. Begge bestilt af Region Syddanmark. Begge udarbejdet af det anerkendte rådgivningsfirma Sweco med base i Kolding. Og begge tilgængelige i Fredericia Kommunes sagsmateriale.

    Hvad er metan, og hvor kommer det fra her?

    Metan er den gas, de fleste kender fra naturgas og fra køers fordøjelse. Den er lugtfri, farveløs og lettere end luft. Den opstår, når organisk materiale nedbrydes uden ilt — en proces, der kaldes anaerob nedbrydning.

    Det er præcis det, der sker i fyldlaget under husene ved Vejrøvænget, Alrøvænget og Læsøvej. Sweco skriver i den supplerende gasundersøgelse fra februar 2022 direkte om årsagen: gassen produceres ved organisk omsætning i de dybereliggende fyldlag, og det er denne gas, som er migreret til overfladen og derved måles i poreluften ved terræn.

    Oversat til almindeligt dansk: det affald, der for over 60 år siden blev fyldt i den tidligere grusgrav, nedbrydes stadig. Og den gas, nedbrydningen producerer, stiger op gennem jordlagene.

    Hvad fandt Sweco?

    Læsøvej i Fredericia
    AVISEN Premium

    35 procent metan under private huse i Fredericia

    Swecos egne gasmålinger dokumenterer, hvad der foregår under husene ved Læsøvej. Læs den fulde dokumentation.

    Læs hele sagen nu →
    Kun for AVISEN Premium-medlemmer
    Serie: Grunden kommunen solgte Dokumentation · Fredericia
    Klik for at læse  →

    Under haverne: Eksplosionsfarlig gas og industriaffald i 15 meters dybde

    0
    Under haverne: Eksplosionsfarlig gas og industriaffald i 15 meters dybde

    I april 1961 sælger Fredericia Kommune et areal ved Fælledvej og Læsøvej. Køberene er mølleejer Axel Petersen, arkitekt Gunnar Quist og murermester Charles Petersen. De betaler 40.000 kroner plus grundstigningsskyld for knap 14.000 kvadratmeter. Planen er klar fra begyndelsen: arealet skal udstykkes i villagrunde og bebygges med enfamiliehuse.

    I salgsdokumentet skriver kommunen selv, at en del af arealet tidligere har været grusgrav, som er opfyldt med dagrenovation. Det er en oplysning, der er nedskrevet én gang, i ét dokument, til ét konsortium. Ingen af de familier, der siden køber husene og slår rod i kvarteret, modtager den oplysning.

    Fra grusgrav til boligkvarter

    Tingene går stærkt. I 1962 gennemføres de matrikulære ændringer, og det endelige skøde underskrives. Konsortiet får rådighed over matr. nr. 411b samt en parcel af 391lb i Fredericia Stadsjorder. I 1963 vedtages en partiel byplan for området. Læsøvej udlægges som ny vej. Vejrøvænget, Alrøvænget, Hjarnøvej og Samsøvej fastlægges i en samlet plan med byggelinjer og vejforløb. Kommunen behandler og godkender byggesager for otte enfamiliehuse på parcellerne.

    I løbet af 1960’erne er kvarteret fuldt bebygget. Haver anlægges. Børn vokser op. Et almindeligt dansk boligkvarter har taget form ovenpå det, der engang var en grusgrav.

    Staten spørger. Kommunen svarer.

    Den 5. november 1980 udsender Miljøministeriet en skrivelse til samtlige amtsråd i landet. Baggrunden er en undersøgelse fra 1977, der har bekræftet, at kemikalieaffald i årtier blev bortskaffet ved nedgravning og deponering på lossepladser, inden kemikalieaffaldsbekendtgørelsen trådte i kraft i april 1976. Nu vil staten kortlægge. Alle fyld- og lossepladser fra perioden 1945 til 1976 skal registreres. Kommunerne skal indberette til amterne inden 1. maj 1981.

    Den 9. januar 1981 videreformidler Vejle Amtskommune anmodningen til alle kommuner i amtet, herunder Fredericia. Brevet er stemplet Fredericia borgmesterkontor den 13. januar 1981 og videresendt til teknisk forvaltning til direkte besvarelse. Staten er eksplicit om, hvad der skal kortlægges: lokaliteter med slagger, aske, kemikalieaffald, tungmetaller. Præcis de stoffer, der siden bliver fundet under husene ved Læsøvej.

    Fredericia Kommune indberetter oplysninger om fyldpladser i kommunen. Et kortbilag over fyld- og lossepladser i Vejle Amt fra 1982 viser de registrerede lokaliteter. Grusgravopfyldningen ved Læsøvej optræder ikke entydigt i registreringen.

    Regionens undersøgelse

    I 2020 konstaterer myndighederne, at 19 ejendomme i området er etableret på eller i nærheden af den tidligere opfyldte grusgrav. Region Syddanmark iværksætter en indledende forureningsundersøgelse. Arbejdet udføres af rådgivningsfirmaet Sweco. Den tekniske rapport, dateret oktober 2021, er med alle bilag, boreprofiler og analyserapporter 1.007 sider.

    Der udføres 58 boringer på de 18 ejendomme. I 45 af dem er der affald i fyldlaget. Slagger og aske i 33 boringer. Glas og porcelæn i 20. Plast i 16. I én boring på Læsøvej 14 påvises asbest. I flere boringer registreres desuden metal, gummi, tegl, træplade, tøj, knogler og isoleringsmateriale. De mægtigste fyldlag påvises på Vejrøvænget 4 og 6 samt Alrøvænget 4 og 6, hvor affaldet strækker sig 15,5 meter ned i jorden under de private haver.

    De kemiske analyser fortæller en alvorlig historie. På Vejrøvænget 6 overskrider oliestoffer og nikkel afskæringskriterierne op til 120 gange. På Alrøvænget 4 er overskridelserne op til 20 gange i dybder fra to til elleve meters dybde. På Læsøvej 14 overskrider oliestoffer, tjærestoffer og tungmetaller afskæringskriterierne op til 51 gange.

    Poreluftmålingerne viser noget, der ikke kan forklares med dagrenovation. Chlorerede opløsningsmidler, herunder trichlorethylen og tetrachlorethylen, er industrielle kemikalier. De opstår ikke ved nedbrydning af husholdningsaffald. På Alrøvænget 4 overskrider trichlorethylen afdampningskriteriet 210 gange. På Vejrøvænget 4 er overskridelsen 57 gange. På Samsøvej 11 er den 24 gange. Der udføres indeluftmålinger på tre ejendomme. Koncentrationerne i indeluften er under Miljøstyrelsens kriterier, men tilstedeværelsen er dokumenteret.

    Gas under husene

    I november 2021 og januar 2022 udfører Sweco gasmålinger i seks boringer på ejendommene. Formålet er at undersøge, om der sker en aktiv gasproduktion i fyldlaget under husene.

    I boring B11 på Vejrøvænget 6, 16 meter dyb, måles 35 procent metan ved begge målerunder. Der er ingen ilt i boringen. Eksplosionsgrænsen for metan i luft er 5 til 15 procent. I boring B18 på Alrøvænget 6, 18 meter dyb, måles 13 til 14 procent metan konsistent ved begge runder. Sweco vurderer, at gasproduktionen sker ved organisk omsætning i fyldlaget, og at gassen vandrer op gennem jordlagene og ophobes under terræn.

    Det er en aktiv proces. Ikke et historisk levn.

    Kortlægning og konsekvenser

    Region Syddanmark kortlægger 17 af de 18 ejendomme som helt eller delvist forurenede. På syv af dem vurderes den terrænnære forurening at udgøre en kontaktrisiko. Disse syv ejendomme er tilmeldt regionens værditabsordning, og den overfladenære forurening forventes fjernet i 2026. De øvrige kortlagte ejendomme er ikke underlagt en umiddelbar indsats, men kortlægningen medfører særlige krav ved handel, ombygning og jordflytning.

    Grundejerne henvender sig til Fredericia Kommune. De spørger til kommunens ansvar og muligheden for kompensation. Svaret fra forvaltningen er, at forældelsesfristerne er overskredet. Grundejerne kan ikke anlægge sag.

    Der er imidlertid én vej. Jordforureningslovens §76a giver kommuner mulighed for at undlade at gøre forældelse gældende i sager om mangelskrav som følge af jordforurening på arealer, kommunen tidligere har solgt. Det er ikke en pligt. Det er et valg.

    Teknik- og Miljøudvalget anbefalede den 16. marts 2026 med flertal, at kommunen aktiverer bestemmelsen. I dag skal byrådet i Fredericia træffe den endelige beslutning.

    Forvaltningens vurdering er, at kommunen ikke er ansvarlig, fordi den i april 1961 oplyste den oprindelige køber om opfyldningen med dagrenovation og dermed opfyldte sin loyale oplysningspligt.

    Regionens 1.007 sider dokumenterer, at indholdet af fyldlaget var noget andet og noget mere end dagrenovation.

    Fredericia Kommune advarer mod sms-svindel ved rådhusets parkeringsautomater

    Fredericia Kommune advarer mod sms-svindel ved rådhusets parkeringsautomater

    0
    Bilister, der parkerer omkring rådhuset i Fredericia, skal være ekstra opmærksomme i øjeblikket. Fredericia Kommune advarer på sin officielle Facebook-side mod en svindelmetode, der...