KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om planlægning af et skoleskyderi, hvor en 15-årig er sigtet for forsøg på manddrab. Fredag den 1. august modtog politiet en anmeldelse, der nævnte Sct. Michaels Skole i Kolding samt to navngivne personer som »fremtidige mål«.
På baggrund af anmeldelsen anholdt politiet samme dag tre mindreårige personer. Allerede dagen efter, lørdag den 2. august, blev den 15-årige fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger.
De to andre anholdte er begge under den kriminelle lavalder. De blev løsladt efter afhøring, og de sociale myndigheder er blevet underrettet. Politiet har ikke oplyst nærmere om deres rolle i sagen.
Sydøstjyllands Politi understreger, at sagen behandles med stor alvor. Vicepolitiinspektør Torben Simonsen fortæller, at politiet har reageret hurtigt og er i tæt dialog med alle involverede parter.
»Politiet er i gang med at efterforske sagen, som vi ser på med stor alvor. Politiet har været i dialog med både de mistænkte og deres forældre, de forurettede og deres forældre, ligesom Sct. Michaels Skole, Kolding Kommune og de sociale myndigheder er blevet underrettet,« siger han.
Trods sagens alvor understreger politiet, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der tyder på en aktuel og konkret fare mod skolen eller de involverede personer.
»Jeg vil gerne understrege, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget i efterforskningen, der tyder på, at der er en aktuel og konkret fare mod hverken den pågældende skole eller konkrete personer,« siger Torben Simonsen.
Grundlovsforhøret med den 15-årige blev afholdt for dobbeltlukkede døre, og efterforskningen er stadig i en tidlig fase. Derfor kan politiet ikke dele yderligere oplysninger med offentligheden på nuværende tidspunkt.
Der er nedlagt navneforbud i sagen, og politiet vil kunne oplyse mere, når efterforskningen skrider frem.
TRAFIK. Efter et halvt år med spærringer og omkørsler i og omkring Taulov kan trafikanterne nu se frem til mere normale forhold. Fredag den 8. august åbner den sidste rampe i det nye tilslutningsanlæg 61, den frakørselsrampe, der fører trafikken fra Kolding og ned i rundkørslen. Dermed er alle fire ramper i anlægget igen åbne.
»Det har ikke været nemt at være trafikant i området siden årsskiftet, og vi har trukket veksler på tålmodigheden med de mange spærringer, som ombygningen har krævet. Nu er vi kommet så langt, at vi kan åbne for frakørselsrampen fra Kolding, og dermed er alle fire ramper åbne,« lyder det fra Ditte Bøgh Asaa, som har haft ansvar for projektet.
Selv om de største trafikændringer nu er ovre, er projektet endnu ikke helt færdigt. Broen over motorvejen ved Skærbækvej vil fortsat være spærret frem til november 2025. Det betyder, at der stadig vil være mindre omkørsler afhængigt af retningen mod Skærbæk eller Fredericia.
Fra fredag den 8. august er alle fire ramper i tilslutningsanlæg 61 ved Taulov åbne. Skærbækvej over motorvejen forbliver dog spærret frem til november 2025. Grafik: Vejdirektoratet.
Indtil åbningen af hele anlægget er der travlhed med de sidste opgaver. Det gælder blandt andet anlæg af cykelsti og teknisk arbejde på broen.
»Frem til åbningen har vi travlt med at etablere cykelsti og omisolere broen. Og så er der finisharbejder såsom såning af græs og urteblandinger og øvrige biodiversitetstiltag. En vigtig opgave i den kommende tid er at etablere heller, så vi visuelt leder trafikanterne igennem det nye anlæg og leder dem i den rigtige retning,« fortæller Ditte Bøgh Asaa.
Senere vil der også blive lagt nyt slidlag i de kommunale kryds ved Dronningens Kvarter og Europavej. Det arbejde vil medføre kortvarige spærringer, men tidspunktet er endnu ikke meldt ud.
Når alt står færdigt, vil tilslutningsanlægget være ombygget til et såkaldt dynamisk ruderanlæg, som er en løsning, hvor venstresvingende bilister ikke skal holde tilbage for modkørende, men ledes gennem krydset på en måde, der minder om højresving.
Anlægget ved Taulov bliver det andet af sin slags i Danmark og det første, der samtidig er udstyret med cykelsti. Hele projektet forventes afsluttet i november 2025.
KRIMI. Eftersøgningen af den 70-årige Erik, der har været forsvundet siden tirsdag, intensiveres torsdag formiddag, når frivilligorganisationen Missing People også rykker ud.
Det seneste sikre livstegn stammer fra Jagtvej i Fredericia samme dag omkring klokken 16.00. Missing People har derfor indkaldt til eftersøgning i området med mødested ved Marinaen på Jesper Bangsvej 24, hvorfra søgningen begyndte torsdag klokken 11.00.
Erik beskrives som 170-175 centimeter høj, kraftig af bygning og med gråt hår. Han var iført rustrøde shorts, blå jakke og blåternet skjorte. Ifølge opslaget fra Missing People bærer han muligvis også briller. Erik har desuden demens.
Eftersøgningen ledes af indsatsleder Tanja, og alle over 18 år kan deltage. Man behøver ikke kunne afsætte hele dagen – selv en times hjælp tæller, lyder det fra organisationen.
Missing People opfordrer deltagere til at undlade at medbringe egne hunde af hensyn til andre frivillige og koncentrationen under søgningen. Organisationen anvender egne certificerede hunde, der opererer separat fra de frivillige.
Deltagere rådes til at tage praktisk tøj og solidt fodtøj på samt medbringe en lille rygsæk med vand og lidt proviant.
Har man oplysninger, der kan hjælpe med at finde Erik, beder Missing People og politiet om, at man straks tager kontakt. Politiet kan kontaktes på telefon 114, mens Missing People kan nås på 71 74 76 76.
Missing People skriver på deres officielle opslag »Der indkaldes herved til eftersøgning efter den forsvundne Erik« og understreger, at spekulationer og teorier bør deles direkte og privat med dem af hensyn til de pårørende.
En borger i Fredericia delte desuden opslaget på en lokal Facebookgruppe med ordene »Kan du deltage i dag kl. 11, må du meget gerne henvende dig til Missing People, så han kan blive fundet hurtigst muligt. Hvis du kan, så vær sød at hjælpe den kære familie. Det vil betyde alverden. Del del del.«
Borgere med oplysninger i sagen kan kontakte politiet på telefon 1-1-4 eller Missing People på 71 74 76 76.
KRIMI. En 45-årig mand fra Fredericia blev onsdag eftermiddag kortvarigt anholdt og sigtet for fornærmende tiltale mod politiet efter en ophedet episode på en perron ved Fredericia Banegård. Politiet blev tilkaldt, da manden ifølge vidner og DSB-ansatte havde optrådt verbalt aggressivt og udvist en urolig og konfronterende adfærd over for personalet på stationen.
Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd indløb anmeldelsen til politiet klokken 12.51, hvorefter en patrulje blev sendt til stedet.
»Da vi ankommer med patruljen, er han stadig ikke rolig. Han fortsætter med at være lidt aggressiv, og det ender med, at vi anholder ham,« fortæller Arno Rindahl Petersen.
Manden reagerede efterfølgende med at udtale en række nedsættende og fornærmende bemærkninger til de tilstedeværende betjente. Det var disse ytringer, der førte til en konkret sigtelse for fornærmende tiltale mod en polititjenestemand – en overtrædelse af straffelovens bestemmelser.
Den 45-årige blev ført bort fra stedet klokken 12.56 og afhørt, før han blev løsladt igen klokken 13.14. Politiet vurderede, at der ikke var grundlag for yderligere frihedsberøvelse, og at manden var egnet til at blive løsladt.
Selve episoden, der førte til politiets tilkaldelse – altså hans opførsel over for DSB-personalet og hans urolige fremtoning på banegården – har ikke ført til yderligere sigtelser. Ifølge politiet er der kun rejst sag om den fornærmende tiltale.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi leder fortsat efter 70-årige Erik, der nu har været forsvundet i over et døgn fra sin bopæl på Lumbyesvej i Fredericia. Eftersøgningen har strakt sig over både dag- og nattetimer uden resultat, og torsdag morgen oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen, at sagen fortsat er åben.
»Jeg har ikke meget andet end, at han stadig ikke er fundet,« siger Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd tidligt torsdag.
Erik blev natten til onsdag efterlyst via Sydøstjyllands Politis profil på det sociale medie X, og kort efter indledte politiet en målrettet eftersøgning i området omkring hans bopæl, hvor særligt hundepatruljer har været i fokus.
»Der er blevet søgt hele dagen og aftenen, men uden resultat. Én hund har været i gang det meste af tiden. Den blev sat ind klokken 20 og var færdig omkring klokken 4 i nat. Og her til morgen er vi i gang med at følge op igen,« forklarer Arno Rindahl Petersen.
På politiets sociale medier fremgår det, at Erik sidst blev set på Lumbyesvej. Signalementet lyder fortsat, at han er 70 år gammel, cirka 170-175 centimeter høj og kraftigt bygget. Han har kort gråt hår, bærer briller og var iført rustrøde knickers, en blåternet kortærmet skjorte samt en tynd blå dynejakke, da han sidst blev set.
Politiet opfordrer fortsat borgere i området til at være opmærksomme og tjekke deres private områder:
»Borgere, der bor i området ved Lumbyesvej, må meget gerne tjekke skure og lignende,« skriver Sydøstjyllands Politi på X.
Man kan heller ikke udelukke, at Erik befinder sig et andet sted i landet. Politiet beder derfor alle, der har set ham eller ligger inde med oplysninger, om at kontakte dem på telefon 1-1-4.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.
PLEJEHJEM. Kirsten Hassing Nielsen (C) sidder i bilen, da telefonen ringer. Lyden fra landevejen suser svagt igennem samtalen, men ordene står klart. Det handler om ældreplejen, om mennesker, der vågner om natten, og om medarbejdere, der hver eneste nat forsøger at skabe en følelse af tryghed i stilheden. Det handler om Fredericia, og det handler om tal, der gør ondt.
VIVE-rapporten har sat fokus på nattevagterne på landets plejehjem. Fredericia skiller sig ud med gennemsnitligt 23,5 borgere per nattevagt i hverdagen, og i weekenderne stiger tallet til næsten 28. Kirsten Hassing Nielsen reagerer prompte med en tone, der afslører en klar bekymring.
»Jeg synes da, det er mange borgere at have ansvar for. Det lyder af rigtig meget,« siger hun, inden stilheden igen fylder bilen for et kort øjeblik.
Man fornemmer, at tallene ikke blot er statistik for hende. De repræsenterer mennesker, der ligger vågne om natten, og ansatte, der slider sig igennem vagterne. Og netop derfor insisterer hun på, at tallene ikke må stå alene. Bag gennemsnitstallene gemmer sig nemlig en række forskellige virkeligheder ude på Fredericias plejehjem, og de kan være vidt forskellige.
»Jeg vil gerne have, at vi får fuldstændig klarhed i udvalget over, hvordan det konkret ser ud på de enkelte plejehjem i Fredericia. Det overblik har jeg ikke lige nu. Men når vi sammenligner med selvejende plejehjem, hvor jeg ved, at man kan være tre-fire medarbejdere om natten, så er der i hvert fald noget at være nysgerrig på,« siger hun eftertænksomt, mens man næsten kan mærke hendes tanker forsøge at finde vej til løsninger.
Hun understreger samtidig, at det ikke kun handler om medarbejdernes arbejdsbelastning. Hun har haft samtaler med nogle af dem, det hele drejer sig om, nemlig beboerne selv. Deres fortællinger gør indtryk på hende.
»Jeg har været i snak med nogle beboere på plejehjemmene i Fredericia, som faktisk har en oplevelse af, at bemandingen især om natten kan være udfordret. Hvis der er én borger, der skal have hjælp, så kan det tage lang tid, og så er det ikke sikkert, at man kan nå rundt til alle, eller at de måske skal vente noget længere tid,« fortæller hun med en alvor i stemmen, der afslører, at beboernes oplevelser har gjort dybt indtryk.
Hendes ord hænger lidt i luften, mens motorens svage brummen blander sig med eftertænksomheden. For Kirsten Hassing Nielsen er det klart, at bag statistikkerne ligger der en virkelighed, som fortjener både opmærksomhed og handling. Og måske er det netop dér, hendes nysgerrighed har sit afsæt. For når der findes steder, hvor bemandingen kan være tre eller fire om natten, så må Fredericia også kunne finde en vej. Det er i hvert fald det, hun gerne vil undersøge nærmere.
Og måske er det netop det, politik handler om. At være nysgerrig. At turde stille spørgsmål, især når svarene gør ondt. Kirsten Hassing Nielsen erkender åbent, at arbejdsforholdene har betydning for, om mennesker overhovedet har lyst til at arbejde i ældreplejen.
»Hvis du har ansvar for så mange beboere, samtidig med at opgaverne bliver stadig mere komplekse, så forstår jeg godt, at folk kan tvivle på, om de skal vælge det fag, eller om de kan blive ved med at holde til det. Det hænger rigtig meget sammen med at skabe en attraktiv arbejdsplads,« siger hun bestemt.
Ordene får plads til at sætte sig, og for Kirsten Hassing Nielsen handler det om noget mere grundlæggende end blot tal på et papir. Det handler om, hvordan medarbejderne oplever deres arbejdsliv, og om hvad der skal til, for at mennesker får lyst til at stå op om morgenen og tage vagten på plejehjemmet. For Kirsten er svaret klart. Det kræver, at man som medarbejder føler sig værdsat og har mulighed for at gøre sit arbejde ordentligt.
Hun fortæller også om konkrete oplevelser. Samtaler med beboere på plejehjem i Fredericia, hvor især natten opleves som udfordret. For når en beboer kalder om natten, og hjælpen er optaget, risikerer andre at vente længe.
»Jeg har talt med nogle af beboerne, og selvom det måske er enkeltstående tilfælde, så skal vi tage det alvorligt. De fortæller jo, at hvis der er én borger, der skal have hjælp, så kan det tage tid. Og så er det ikke sikkert, de andre kan få hjælp med det samme. Den oplevelse ved jeg, nogle af vores borgere har haft,« siger hun med en oprigtighed, der vidner om, at hun tager problemet alvorligt.
Det er den slags samtaler, der bliver hængende hos hende. Samtaler med mennesker, der ikke beder om det store, men blot ønsker at blive hørt og set, når mørket falder på. Det er her, Kirsten Hassing Nielsen forbinder linjerne mellem medarbejdere og beboere. For arbejdsforholdene har direkte indflydelse på kvaliteten af den pleje og omsorg, der gives.
Og måske er det netop denne alvor, der får hende til at tale om ansvar på en måde, som politikere ikke altid gør. Hun peger ikke fingre, men fastholder, at løsningen på rekrutteringsproblemerne ikke udelukkende er politisk. Ansvaret er fælles, mener hun.
»Jeg ved godt, at mange peger på os politikere og siger, at vi ikke har været gode nok til at rekruttere. Men det er et delt ansvar. Vi kan ikke trylle hænder frem som politikere. Men vi kan samarbejde bedre med for eksempel Social- og Sundhedsskolen og arbejdspladserne om at gøre jobbet mere attraktivt,« siger hun og lader ordene hænge lidt, som en invitation til fælles handling.
For Kirsten handler det om at give medarbejderne noget tilbage, som de måske har mistet undervejs i årene med stigende krav og mere bureaukrati. Hun nævner ordet afbureaukratisering med en tydelig vægt. For det, mener hun, er en af nøglerne til at løse problemerne.
»Vi skal se på, hvad det er for nogle opgaver, medarbejderne skal prioritere, og hvad vi kan tage fra dem. Hvis vi kan fjerne noget af bureaukratiet, så får de mere tid til borgerne. Det er netop det, vi kan gøre noget ved politisk. Vi kan skabe bedre rammer,« siger hun med en klar stemme, der afslører, at hun mener hvert ord.
Så bliver hun spurgt om konkrete strategier i kommunen for at gøre arbejdet i ældreplejen mere attraktivt. Her tøver Kirsten Hassing Nielsen en anelse, inden hun erkender, at der stadig er lang vej endnu.
»Vi har ikke gjort nok endnu. Der er ingen tvivl om, at vi kan gøre det bedre. Men jeg synes også, at vi er på vej i en positiv retning. Vi er ikke nået i mål, men vi arbejder i det mindste hen mod noget, der ligner en bedre virkelighed for både medarbejdere og borgere,« siger hun ærligt.
Det er ikke bare politikersnak, men en oprigtig erkendelse af, at der er ting, der kunne være gjort bedre. Men også et tegn på, at viljen er til stede til at rette op og tage ansvar.
For hende handler politik derfor ikke om at sidde stille og vente på, at tingene løser sig selv. Det handler om modet til at stille de svære spørgsmål og om viljen til at gøre noget ved svarene. Kirsten Hassing Nielsen er klar over, at Fredericia stadig har en del at lære. Af sig selv, af medarbejderne, af borgerne, men også af de kommuner, der måske allerede er lykkedes lidt bedre.
»Der er ingen tvivl om, at vi stadig har et stort arbejde foran os. Men vi er nødt til at tage fat om problemerne nu. Og hvis det kræver, at vi skal tænke anderledes, så er jeg klar til det. For i sidste ende handler det her jo ikke om os politikere. Det handler om de mennesker, der bor på vores plejehjem. Det handler om deres tryghed og deres ret til værdighed,« siger hun afsluttende.
Og mens samtalen slutter, og lyden fra bilen igen overtager rummet, sidder man tilbage med en klar fornemmelse af, at Kirsten Hassing Nielsen har sagt præcis, hvad hun mener. Ikke bare som politiker, men som et menneske, der oprigtigt ønsker en forandring.
Grønlænderne skal selv beslutte deres forsatte tilhørsforhold til Danmark. Fredericia røde pamper elite, skal blande sig uden om. Deres arrangement er symbolpolitik pakket ind i pis og papir, serveret med fællessang og sandwich.
Venstrefløjen danser politiske trommedans, imedens ældre falder, veje smuldrer, cykelstier forfalder og skoler mangler lærere – når venstrefløjen samles til fællessang og sandwich i solidaritetens navn om rigsfællesskab. Når Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet i Fredericia samles til debatmøde om Grønlands fremtid og Rigsfællesskabet, så er det ikke fordi kommunen pludselig har fået udenrigspolitiske beføjelser.
I en tid hvor Østgrønland overvejer at løsrive sig fra det øvrige Grønland, vælger venstrefløjen i Fredericia at signalere holdninger, som intet har med kommunens drift, økonomi ogvelfærd at gøre. Det handler ikke om Grønland. Det handler ikke om Fredericia.
Det handler om at pudse den politiske glorie foran de trofaste kernevælgere.
Maria Radoor – folketingskandidat – styrer slagets gang som ordstyrer. En platform til at promovere landspolitiske profiler på kommunens scene, kun 1 af deltagerne har ud fra de CV jeg kunne finde, kvalifikationer der retfærdigør de udtaler sig bare lidt, om dette landspolitiske emne. Det lugter af at give hende mere lokal synlighed – via et landspolitisk emne hun ikke er kvalificeret til.
Jeg har intet til overs for den slags symbolpolitik, der stjæler opmærksomheden fra virkeligheden – den, vi møder i ældreplejen, i skolerne, på vejene og i de lokale erhvervsforhold. Et kluntet forsøg på profilering af kandidater og partier – uden lokal substans. Regulært valg mattak fra narhvalen.
Skal Fredericia Kommune skal have holdninger til udenrigspolitik, rigsfællesskab og grønlandsk selvstændighed på kommunalbudgettet?
Grønlænderforeningen Puilasoq Kalaallit Fredericiami i Fredericia kan være meningsdanner. Men lokalpolitikere med ansvar for rigsfællesskabet og indflydelse på arktisk politik, findes ikke. Det svarer til, at Liberal Alliance i Fredericia inviterer til debat om skattelettelser i Schweiz. Det er pynt – ikke politik.
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med alt fra trafikulykker til falske identiteter og et cykeltyveri, der blev afbrudt på fersk gerning. Her er nattens vigtigste hændelser fra politiets døgnrapport.
På Lærkevej i Glamsbjerg endte en bil tirsdag aften klokken 19.26 i et buskads for enden af en villavej. Vidner så en mand løbe væk fra stedet sammen med en hund. Hvad der helt præcist skete, og hvorfor manden valgte at stikke af, efterforskes fortsat af politiet.
Tidligere på dagen, klokken 15.47, blev en 19-årig mand fra Hedensted Kommune tilbageholdt ved Østre Stationsvej i Odense C, efter at han havde opgivet falsk identitet til DSB-personalet, fordi han ikke havde en gyldig billet. Da politiet visiterede den unge mand, fandt de desuden euforiserende stoffer. Han er nu sigtet for både at give urigtige oplysninger og for narkobesiddelse.
Om formiddagen blev en indbrudstyv overrasket midt i et tyveri på Munkebjergvej i Odense M klokken 10.50. En årvågen nabo opdagede, at gerningsmanden netop havde knust et vindue og var i færd med at stjæle en Playstation. Tyven beskrives som en mand af dansk udseende iført mørkt tøj og grå hættetrøje. Han forsvandt hurtigt fra stedet på en herrecykel med en rygsæk og en pose i hånden. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.
I Svendborg melder flere borgere om problemer efter voldsomt vejr. På Sundbrovej forsvandt den forreste nummerplade på en personbil fredag den 1. august, efter kraftige regnskyl og store vandmasser på vejen. En lignende hændelse skete på Svendborgmotorvejen allerede den 22. juli, også her forsvandt en nummerplade under et kraftigt skybrud.
Og tilbage i begyndelsen af juli, nærmere bestemt den 3. juli klokken 11.00, blev en række cykler udsat for hærværk ved Hjerteparken i Svendborg. Flere cykler blev fundet med bøjede kurve, ridser og ødelagte låse. Politiet undersøger fortsat sagen.
ANALYSE. Træningskampen mod TMS Ringsted afslørede flere tydelige mangler hos Fredericia HK, der stadig har en del at arbejde med frem mod sæsonstarten. Trods glimt af gode individuelle præstationer var der grundlæggende problemer i både angreb og forsvar, som kræver stor opmærksomhed af cheftræner Gudmundur Gudmundsson.
Offensivt kæmpede Fredericia med et generelt for langsomt og forudsigeligt angrebsspil, selv da holdet forsøgte sig med 7-mod-6. Boldomgangen var tung, og for ofte blev opspillet låst fast centralt, hvilket gjorde det let for Ringsted at forsvare sig kompakt. Særligt i første halvleg resulterede det i mange fejlafleveringer og frustrerede spillere, hvor især Mads Kjeldgaard flere gange måtte se sine afslutninger reddet eller sendt forbi målet.
I defensiven viste Fredericia også tydelige mangler, særligt i midterforsvaret. Der var alt for store huller, og holdet virkede ofte tøvende i tacklingerne. Spillere som Rasmus Graffe fra Ringsted udnyttede konsekvent de defensive svagheder og gled gentagne gange let igennem. Selv da Fredericia forsøgte at justere med indskiftningen af Rolando Gonzáles centralt i forsvaret, havde man vanskeligt ved at dæmme op for Ringsteds effektive kombinationsspil. Han røg i øvrigt hurtigt på bænken igen, så det gjorde ikke en reel forskel. Fakta er, at midterforsvaret savner Lasse Balstads vildskab og styring lige nu. Men han spiller i GOG i den kommende sæson, så der er noget at se til for trænerne.
På målmandsposten ser det også svært ud for FHK, hvis ikke Sebastian Frandsen snart bliver klar og motiveret til at spille håndbold i Fredericia. Ifølge hbold.dk skal Frandsen spille for BSH i sæsonen 2026/27. Fredericia har tidligere oplevet udfordringer med spillere, der har underskrevet kontrakter med andre klubber og efterføfølgende har holdt igen af frygt for skader. Men den går ikke denne gang. Hvis ikke Frandsen hurtigt kan levere på sit topniveau, bliver FHK nødt til at hente en ekstra målmand med både erfaring og klasse – ellers ser det svært ud at blande sig i toppen af dansk håndbold.
Fredericia kan dog også tage positive aspekter med fra opgøret. Anders Kragh Martinusen kom på banen i anden halvleg og gav angrebsspillet mere fart og dynamik, hvilket resulterede i flere velspillede situationer, men også flere fejlafleveringer, fordi spillet ikke var sat op endnu. Og udefra savnede jeg en spillertype som Taboada, der kan levere, når eksempelvis Mads Kjeldgaard ikke fungerer. Bredden koster nuvel mange penge, men den sikrer også topplaceringer og løsninger, når det ser skidt ud. Frederik Mossestad og Frederik Jægerum viste gode offensive momenter, ligesom Evgeni Pevnov viste styrke ved stregen.
Men samlet set viste kampen tydeligt, at Fredericia har brug for mere tempo, større sikkerhed i afleveringerne og ikke mindst en bedre defensiv organisation. Der venter Gudmundur Gudmundsson og hans mandskab en del arbejde frem mod sæsonens betydningsfulde kampe, hvis holdet skal være konkurrencedygtigt på højeste niveau.
Når det er sagt, er træningskampene netop stedet, hvor spillere skal testes af, og hvor man gerne må løbe ind i nederlag. Selvom der var mange mennesker i hallen, er stemningen alligevel helt anderledes, når kampene virkelig gælder. På hjemmebanen i Fredericia er der normalt en intens atmosfere, og her var Ringsted sandsynligvis blevet sendt hjem med en solid øretæve. Det ændrer dog ikke på, at der fortsat venter FHK meget hårdt arbejde.
FRITID. Efter flere måneders omfattende renovering nærmer Strib Svømmehal sig en eftertragtet genåbning. Hvis alt går efter planen, slår svømmehallen dørene op fredag den 29. august, oplyser Claus Hansen, direktør for Lillebælt Sport og Kultur, som driver svømmehallen.
Svømmehallen i Strib har været lukket siden 29. april, men nu er ventetiden snart ovre for de mange lokale, der længes efter at trække i badetøjet igen. Claus Hansen, direktør for Lillebælt Sport og Kultur, fortæller, at den omfattende renovering indtil videre kører præcis som planlagt, og at der nu kun resterer de sidste detaljer, før bassinet atter kan fyldes op.
»Vi er med på tidsplanen. Vi har fået lavet langt det meste af det, man ikke umiddelbart kan se, nede i kælderen. Der er kommet nye tanke, nye rørføringer og en helt ny udligningstank,« forklarer Claus Hansen, mens han understreger, at meget af arbejdet er foregået bag kulisserne, hvor besøgende sjældent kommer.
Også selve svømmebassinet har gennemgået en synlig og mærkbar forbedring. Hvor hele bassinet tidligere var beklædt med fliser, er der nu kun fliser på de to øverste skift, mens resten er blevet forsynet med en helt ny dug.
»Det giver både et friskere udseende og en bedre oplevelse for dem, der bruger svømmehallen,« siger Claus Hansen.
Den lange lukkeperiode har skabt stor utålmodighed blandt svømmehallens faste brugere. Claus Hansen mærker tydeligt, hvordan forventningerne stiger i takt med, at genåbningen nærmer sig.
»Der er mange, som gerne ser svømmehallen i en forbedret form. De glæder sig virkelig til, at vi åbner igen, så de kan komme ud og passe deres træning og komme i vandet. Der er fuldt med, og de ønsker, at vi holder tidsplanen, fordi de savner svømmehallen,« fortæller han.
Den absolut største økonomiske investering har været etableringen af en helt ny udligningstank, som erstatter den gamle, der havde over 50 år på bagen. Udligningstanken er en vigtig del af svømmehallens drift, da den håndterer og genanvender vandet effektivt. Den nye installation skal sikre betydelige besparelser på driften og samtidig give en tydelig miljøgevinst.
»Vi skulle gerne have en energiforbedring på 40 procent, og så skulle vi gerne have mindre miljøbelastning i forhold til spildevandet, som vi nu behandler på stedet,« forklarer Claus Hansen og nævner i den forbindelse også svømmehallens nye fjernvarmeinstallation, der erstatter det tidligere gasfyr.
De gamle pumper er samtidig blevet skiftet ud med nye og langt mere energieffektive modeller, som kun bruger omkring halvdelen af den strøm, de gamle krævede.
Ved genåbningen skal gæsterne dog ikke forvente helt nye aktiviteter eller tiltag fra dag ét. Til gengæld fortsætter svømmehallen med de populære tilbud, der allerede tidligere har tiltrukket mange lokale brugere, herunder yoga, fitness i vand og sauna-arrangementer. Aktiviteter, der ifølge Claus Hansen, allerede er blevet efterspurgt blandt de faste gæster, som løbende har spurgt til dem i lukkeperioden.
»Det handler om at blive bedre til at fortælle om, at vi er der, og hvornår vi har åbent. Men jeg tror, folk kommer meget af sig selv,« siger han optimistisk.
Direktøren glæder sig især personligt til dagen, hvor han igen kan se de velkendte ansigter vende tilbage til svømmehallen. For ham er det et klart mål, at alle kan mærke, at ventetiden har været besværet værd.
»Jeg glæder mig selvfølgelig til at være der på dagen og se folk komme tilbage i svømmehallen. Jeg synes faktisk, at både mine medarbejdere og leverandørerne har gjort det fantastisk. Så jeg håber virkelig, at tidsplanen holder,« siger Claus Hansen med et smil.
Der var lagt op til en god eftermiddag for Middelfart Boldklub, da holdet søndag gæstede B.93 i Betinia Ligaens nedrykningsspil. Fynboerne kom foran, holdt...
