OB vandt søndag 2-0 ude på Monjasa Park i en kamp, hvor det førende hold på banen i lange perioder hed FC Fredericia. To drømmemål i første halvleg, først af Ismahila Ouedraogo og siden af Fiete Arp, var alt, fynboerne behøvede for at sikre sig endnu en sæson i 3F Superliga. Nederlaget sender oprykkerne under nedrykningsstregen med tre runder tilbage.
Det var en eftermiddag, hvor fodbolden ikke spillede fair mod hjemmeholdet fra Fredericia. Det er den slags eftermiddag, hvor man kan lave en statistik, der peger den ene vej, og se på måltavlen, der peger den anden vej, og hvor afstanden mellem de to bliver til en historie i sig selv. FC Fredericia gik i kamp mod OB med den indstilling, at kampen krævede tre point, og inden for de første tyve minutter var det tydeligt, at det ikke var en illusion. Hjemmeholdet pressede højt, vandt boldene tilbage, kombinerede sig vej ind i OBs felt og skabte den ene mulighed efter den anden. Der var perioder, hvor Viljar Myhra i OB-målet ikke lignede den keeper, der reddede sit hold gentagne gange i Parken onsdag aften, og hvor de fynske defensive spillere så stressede ud, hver gang bolden var i deres område.
Allerede i sit første minutter ramte Andreas Pyndt stolpen i sin første start fra begyndelsen. Det var et drømmehug fra højre side, der skruede indad mod det fjerne hjørne, og det var kun fysikkens love, der stod mellem den unge fløjspiller og hans første rigtige Superliga-scoring fra start. Få minutter senere sad Jonatan Lindekilde i feltet og fik bolden serveret fra et godt kombinationsspil. Han skulle ramme målet, men førsttimeren gik over. Sofus Johannesen, der har været blandt forårets vigtigste spillere, dansede sig igennem efter et glimrende oplæg fra Svenn Crone, men sendte sin afslutning langt over fra en position, der i hver eneste statistik vil blive registreret som en stor chance. Marcus McCoy reddede på stregen efter et hjørnespark, hvor Myhra havde bokset bolden upræcist ud i det lille felt. Felix Winther skød fra kanten lige forbi. En tredobbelt chance i det 23. minut endte uden scoring. Det var som om bolden, hver gang den ramte de afgørende centimeter foran OB-målet, fandt sin egen vej væk fra netmaskerne.
Tre, fire, fem situationer, hvor 1-0 til Fredericia ville have været det rigtige resultat. Fredericia spillede mere end pænt. De spillede så godt, som et hold under nedrykningsstregen kan spille mod et hold, der ligger nummer to i nedrykningsspillet, og som har sigtet efter syvendepladsen i hele forårets afsluttende fase. Det var ikke et hold i panik. Det var et hold, der havde forberedt sig på OB ned i mindste detalje, og som havde fundet de rigtige veje ind i kampen. Men fodbold belønner ikke spil. Fodbold belønner mål.
I stedet faldt scoringen i den anden ende. Det var i den fase, hvor Fredericia havde været tæt på flere gange og var ved at lægge sig i en endnu højere position på banen, at OB fandt det første af kampens to drømmemål. Et af gæsternes få angreb i åbningsfasen førte bolden frem til Ismahila Ouedraogo, der modtog den uden for feltet, tæmmede den med brystet i én bevægelse og halvflugtede den ind på Valdemar Birksø, der ikke nåede at reagere. Det var en afslutning, som man kan se ti gange og kun se én af dem ende i mål. På dén dag landede den i nettet. Stadion var tavst i et øjeblik, før udebanetribunen brød ud i jubel. Fredericia havde været det førende hold i hver eneste statistisk kategori, og pludselig stod der 0-1 på tavlen.
Det værste var, at gæsterne ikke nøjedes med ét drømmehug. Få minutter senere, midt i en ny periode af kontrol fra hjemmeholdet, fik Fiete Arp bolden i sin egen banehalvdel. Han var blevet udskældt efter onsdagens kamp i Parken, hvor formen ikke fulgte med. Der havde været tvivl om, hvorvidt han overhovedet skulle starte inde i dag. Han trådte op til bolden uden om en Fredericia-spiller og sparkede den, fra en position omkring tredive meter ude, ind i det lange hjørne med et vristspark, der i sin renhed mindede om de aftener, han spillede sig en plads i Bayern Münchens Bundesliga-trup. Bolden gik over og indad i samme bevægelse, og Birksø stod tilbage og kiggede efter den, mens den allerede lå i nettet. 0-2. To drømmehug på under et kvarter, fra et hold, der ellers havde været trykket i bund. Det var et øjebliks kynisme fra et hold, der havde tålmodigheden og roen til at vente på de få muligheder, kampen havde givet dem, og som havde de spillere, der kunne sætte den slags muligheder ind, når de kom.
Det var den eftermiddag, hvor fodbolden viste, at den ikke nødvendigvis følger logikken. At man kan dominere uden at vinde. At man kan spille det bedste i sin sæson og alligevel forlade banen med nul point. Og at OB, som havde været presset i bund, kunne stå med tre point i bagagen, fordi to spillere fandt det vristspark og det halvflug, der gjorde forskellen.
Men anden halvleg blev en anden historie. FC Fredericia kom på banen længe før OB, klar til at fortsætte, hvor de slap. Det var et tydeligt signal fra Michael Hansen om, at hjemmeholdet ikke havde tænkt sig at lade sig slå af et 0-2 efter en åbningsfase, der havde været så tæt på at vende kampen i den modsatte retning. Men det viste sig hurtigt, at det var OB, der havde brugt pausen bedst. Fynboerne kom ud med en helt anden ro, end de havde haft før pausen, og det var dem, der satte sig på de første minutter af anden halvleg. Allerede i det 50. minut var de tæt på at lukke kampen, da Jona Niemiec sendte bolden i mål efter et godt oplæg fra Max Ejdum i højresiden. Flaget var oppe for offside.
Alexander Zorniger havde stillet sit hold om i pausen. Han havde skiftet Julius Berthel Askou ud efter to hovedsammenstød i første halvleg og sat Yaya Bojang ind. Senere kom Adam Sørensen ind på venstrebacken med sin hurtighed og sit venstreben, og det blev hurtigt en åre, OB kunne tappe af, når Marcus McCoy skulle hvile lidt. Sørensen lavede flere farlige løb i højresiden, og det var ham, der i det 67. minut sendte en flad bold ind på tværs, hvor det kun var Frederik Thykær Riepers tilbageløb, der hindrede en tredje OB-scoring.
OB var snu i denne fase. Hver gang en spiller blev ramt, lå han længe, før han rejste sig. Hver gang fynboerne havde bolden i deres egen halvdel, spillede de den rundt med den slags tålmodighed, der hober minutterne op. Det er ikke pænt, men det er effektivt, og det er den slags kampledelse, et hold som Zornigers fører, når det ligger foran 2-0 i en kamp, det egentlig ikke har fortjent at føre. Det irriterede tribunerne, og det irriterede spillerne på banen. Elias Hansborg-Sørensen, der var kommet ind som indskifter, blev rasende på dommer Sandi Putros, fordi dommeren stillede sig i vejen midt på banen og afbrød en omstilling. Det førte til, at Felix Winther måtte trække i håndbremsen og fik en advarsel, da han efterfølgende talte sig til den. Det var små ting, der trak yderligere kræfter ud af et hjemmehold, der havde brug for hver eneste sekund.
Michael Hansen forsøgte alt, hvad han havde. Allerede i det 57. minut tog han Sofus Johannesen og Daniel Kristjansson ud og satte Patrick Egelund og Emilio Simonsen ind. Det var en klar offensiv markering, hvor en central midtbanespiller blev ofret for to angribere. Senere kom Eskild Dall ind, derefter Anders Dahl og Hansborg-Sørensen, og hjemmeholdet endte med at have næsten alt, hvad der kunne hænge frem på banen. Cheftræneren stod ved sidelinjen, dirigerede og råbte instruktioner ind, men spillet ville ikke for alvor falde i hak. Det var som om det forfærdelige psykologiske slag fra Arps drømmehug stadig hang i luften.
Den eneste rigtige reducering kom i det 78. minut. Hansborg-Sørensen, den tidligere OB’er, sendte en afslutning af sted, som Viljar Myhra kun halvklarede. Bolden røg ud til Anders Dahl, der sikkert sparkede den i nettet. Et øjeblik troede Monjasa Park på det. Stemningen rejste sig fra tribunerne. Men dommer Sandi Putros løftede armen. Dahl havde været offside, og scoringen blev annulleret. Det var i det øjeblik, mange på stadion forstod, at det ikke ville blive Fredericias dag. Indtil videre havde fodbolden hverken spillet fair eller givet hjemmeholdet de marginaler, de havde fortjent. Og nu havde også offsidereglen, korrekt eller ej, taget kampens måske vigtigste øjeblik fra dem.
I den anden ende stod OB med chancerne for at lukke kampen helt. Jay-Roy Grot, der var kommet ind for Niemiec sammen med Adam Sørensen, brændte to enorme muligheder inden for fem minutter. Først efter et flot vendingsspil af McCoy, der fandt William Martin i dybden, og hvis veltimede aflevering endte for fødderne af Grot. Hollænderens afslutning mod det lange hjørne snert forbi stolpen. Få minutter senere blev Grot spillet helt fri foran mål og skulle bare heade i kassen, men han headede simpelthen forbi. To gange stod kampens afgørelse for hans fødder, og to gange slap Fredericia med skrækken på en måltavle, hvor det allerede så sort ud. Det fortalte noget om OBs overskud, men det fortalte også, at Fredericia lige til det sidste levede med håbet om, at en eller anden detalje kunne falde til deres fordel. FC Fredericia kom ikke tættere på søndag.
Med sejren ligger OB nu et point efter FC København på syvendepladsen, men københavnerne har en kamp i hånden. Reelt set har Alexander Zorniger sikret sit hold endnu en sæson i landets bedste række. For Fredericia er virkeligheden en anden. Samtidig fra JYSK Park kom meldingerne om, at Silkeborg vandt 2-0 over Randers. Det betyder, at oprykkerne nu er under stregen med tre runder tilbage, ét point efter Randers på tiendepladsen.
Om en uge gælder det FC København hjemme på Monjasa Park. Hver kamp herfra er en finale. Det her er ikke længere en sæson, det er en kamp om at blive.
