Storbyerne stikker af med jobbene – hver tredje kommune står stille

0
Storbyerne stikker af med jobbene – hver tredje kommune står stille

Beskæftigelsen i Danmark har slået rekord de seneste år, men fremgangen er langtfra ligeligt fordelt mellem land og by. En ny analyse fra Lederne viser, at jobvæksten først og fremmest sker i og omkring de største byer, mens mange landkommuner ser langt efter udviklingen.

På landsplan er beskæftigelsen steget med omkring 62.000 personer fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2025, hvilket svarer til en stigning på 2,1 procent. Bag det pæne landstal gemmer sig dog markante forskelle. De fire største byer – København, Aarhus, Odense og Aalborg – står alene for 42 procent af hele jobfremgangen i perioden. Ser man på de ti kommuner i toppen, har de tilsammen leveret næsten 60 procent af fremgangen.

For cheføkonom i Lederne, Mette Hørdum Larsen, er det især skævheden, der springer i øjnene.

»Den markante jobfremgang de senere år er især sket i og omkring de store byer. Mange landkommuner har slet ikke været en del af jobfesten. Det er måske ikke så overraskende, at de fleste job ligger i de største byer. Men det er overraskende, at størstedelen af fremgangen er sket i så få kommuner, mens beskæftigelsen omvendt er faldet eller stået stille i mere end hver tredje kommune,« siger hun.

Hver fjerde kommune går tilbage

Næsten hver fjerde kommune har haft faldende beskæftigelse i de seneste to år. Tilsammen har 23 kommuner oplevet tilbagegang, og 18 af dem er landkommuner. Mønsteret hænger ifølge Lederne tæt sammen med, hvor virksomhederne er placeret, og hvor de kan finde de nødvendige medarbejdere.

»Jobbene er, hvor virksomhederne er – og virksomhederne er, hvor arbejdskraften er. Så for virksomheder i landkommunerne er det særligt vigtigt, at der er gode rammer for erhvervslivet – at kunne udvikle og drive en forretning og have adgang til den nødvendige arbejdskraft i nærområdet,« siger Mette Hørdum Larsen.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft trækker i den forkerte retning mange steder. Det samme gør udviklingen i befolkningssammensætningen, hvor andelen af borgere i den erhvervsaktive alder falder i en række landkommuner, mens den ældre del af befolkningen vokser.

Risiko for negativ spiral

Lederne advarer om, at udviklingen kan forstærke sig selv, hvis ikke rammevilkårene i landkommunerne forbedres. Adgang til job, uddannelse, transport og velfærdstilbud spiller en stor rolle, når danskerne vælger, hvor de vil bo, og dermed også for virksomhedernes muligheder for at rekruttere.

»Folk vil i højere grad bosætte sig i landkommunerne, hvis der er gode jobmuligheder, gode transportmuligheder, gode uddannelsesinstitutioner samt tilstrækkeligt med pasnings-, pleje og sundhedstilbud. Det bliver derfor også hurtigt en uheldig spiral, som kan bremse udviklingen og mulighederne i landkommunerne, hvis vi ikke sikrer gode vilkår for vores virksomheder og borgere – i alle dele af landet,« siger Mette Hørdum Larsen.

Analysen fra Lederne bygger på tal fra Danmarks Statistik og omfatter udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2025, opgjort på bopælskommuner.

Familier kan spare over 16.000 kroner om året med varmepumpe og elbil

0
Familier kan spare over 16.000 kroner om året med varmepumpe og elbil

ENERGI. Mens priserne på fossile brændstoffer stiger som følge af krigen i Iran, peger en ny analyse fra tænketanken CONCITO på, at europæiske husholdninger har et betydeligt sparepotentiale lige ved hånden. Skiftet fra gasfyr og fossilbil til varmepumpe og elbil kan i gennemsnit spare en EU-husstand mere end 2.200 euro om året på energiregningen, hvilket svarer til godt 16.000 danske kroner.

Analysen lander på et tidspunkt, hvor mange familier kæmper med høje energiregninger og stigende leveomkostninger. Ifølge CONCITO er besparelserne i den aktuelle situation med fortsat stigende olie- og gaspriser op til 59 procent højere end i et basisscenarie. Beregningerne tager dog ikke højde for de initiale investeringsomkostninger ved at skifte teknologi.

EU-chef i CONCITO, Jens Mattias Clausen, fremhæver, at potentialet allerede var stort før den nuværende krise.

»Den gennemsnitlige husholdning i EU kan spare mere end 2.200 euro om året på energiomkostninger ved at udskifte deres gasfyr og fossil bil med varmepumper og elbiler. Det var tilfældet allerede før den aktuelle fossile energikrise, og understreger elektrificeringens enorme potentiale til at beskytte familier mod uoverskuelige energiregninger,« siger han.

Strategisk gevinst for hele Europa

Fordelene ved elektrificering stopper ikke ved den enkelte husstands økonomi. Ifølge analysen vil en udskiftning af 65 millioner gasfyr i Europa halvere EU’s samlede afhængighed af gasimport. Hvis halvdelen af alle fossilbiler samtidig blev udskiftet med elbiler, ville olieimporten falde med 20 procent. Tilsammen vil de to tiltag give større prisstabilitet og mindske Europas sårbarhed over for udsving på de internationale energimarkeder.

Omkring 90 procent af den olie og gas, der bruges i Europa, importeres i dag.

Barrierer bremser omstillingen

CONCITO peger på flere politiske forhindringer, der står i vejen for udbredelsen af de elektriske alternativer. I mange EU-medlemslande favoriserer skattesystemerne fortsat naturgas frem for elektricitet, hvilket stiller varmepumpen økonomisk dårligere end gasfyret på trods af dens højere effektivitet.

Også de høje investeringsomkostninger er en barriere for mange familier. Mens elbiler i dag koster det samme som tilsvarende fossilbiler, er varmepumper stadig dyrere end gasfyr i indkøb. Ifølge analysen vil et tilskud på omkring 4.500 euro reducere tilbagebetalingstiden for en varmepumpe til fem år for en gennemsnitlig EU-husstand. Sociale leasingordninger og andre former for attraktiv finansiering nævnes som mulige redskaber til at hjælpe husholdninger med lavere indkomster i gang med omstillingen.

Jens Mattias Clausen understreger, at de aktuelle prisstigninger ikke kommer ud af det blå.

»De kraftige prisstigninger på fossile brændstoffer, vi ser i dag, er ikke et tilfælde – de er en forudsigelig konsekvens af Europas fortsatte afhængighed af olie og gas, hvoraf omkring 90% importeres,« siger han og tilføjer

»Denne analyse viser, at vi har redskaberne til at beskytte de europæiske familiers økonomi. Det, der mangler nu, er den politiske vilje til at fjerne de barrierer, der står i vejen for omstillingen.«

Store forskelle mellem landene

Besparelsernes størrelse varierer betydeligt fra land til land. Franske husholdninger har det største potentiale med en årlig besparelse på omkring 3.070 euro, hvilket svarer til næsten tre års opvarmning af boligen eller opladning af elbil. I Tyskland kan en familie spare 1.950 euro om året, svarende til et års boligopvarmning. Spanske familier kan se frem til besparelser på omkring 2.000 euro, mens polske husholdninger kan spare cirka 1.870 euro årligt, hvilket dækker 17 måneders boligopvarmning. Italienske husholdninger kan ifølge analysen spare 1.780 euro om året.

Direktørens egne ord

Direktørens egne ord

Med fire dages mellemrum gav Brobygning Middelfarts direktør AVISEN to forskellige beskrivelser af, hvad citychef Anders Baagland laver. Først branding og kommunikation. Dernæst hverken kommunikations- eller redaktionelle opgaver. Mellem de to mails ligger forklaringen på en konstruktion, der har bundet en offentligt finansieret forening og et privat mediehus sammen i tre år.

Betalingsartikel: Læs mere her

Læs også

Borgmester opfordrer hele Middelfart til at hejse flaget under Royal Run

0
Borgmester opfordrer hele Middelfart til at hejse flaget under Royal Run

Når H.M. Kongen og Royal Run indtager Middelfart 2. pinsedag, skal kommunen vises frem fra sin allerbedste side. Det mener i hvert fald borgmester Anders Møllegaard, der nu opfordrer alle borgere med en flagstang til at trække Dannebrog til tops.

Borgmesteren ser begivenheden som en oplagt mulighed for at skabe en folkefest og samtidig sætte Middelfart Kommune på det nationale landkort.

»Jeg håber, at hele kommunen vil benytte lejligheden til at bakke op og tage del i fællesskabet omkring Royal Run ved at pynte gyngestativet, heppe og hejse Dannebrog i flagstangen. Royal Run er en stor begivenhed med national bevågenhed, og det er en fantastisk mulighed for at vise Middelfart Kommune frem fra sin bedste side – både for de mange gæster og for de mange, der følger med hjemme fra stuerne,« siger Anders Møllegaard.

Borgmesteren håber på et flot syn, når de røde Dannebrog forhåbentlig kan vaje mod en blå pinsehimmel over kommunen.

Skumfest vender tilbage til Østerstrand: Gratis sommerfest for børn hver lørdag

0
Skumfest vender tilbage til Østerstrand: Gratis sommerfest for børn hver lørdag

Det bliver igen i år muligt for børnefamilierne i Fredericia at hoppe i skum direkte på stranden, når Urbania Beach Bar fra på lørdag genoptager sine populære skumfester ved Østerstrand.

Konceptet, der sidste år blev en stor succes blandt både børn og familier, vender tilbage hver lørdag hen over sommeren, så længe vejret tillader det. Fra klokken 13.00 til 14.00 bliver området ved cirkelbroen forvandlet til et stort skumunivers med musik, dans, sæbebobler og aktiviteter for børn i alle aldre.

»Børnene elskede skumfesterne sidste år. Der blev hoppet, leget, grint og danset, og vi glæder os til igen at skabe nogle sjove og hyggelige sommeroplevelser for familierne på Østerstrand,« lyder det fra Urbania Beach Bar.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne til at kigge forbi med badetøj, familie og venner. Skumfesterne afholdes med forbehold for vejret, men hvis solen skinner over Østerstrand, er der lagt op til endnu en sommer med skum, smil og strandhygge for de mindste.

Første skumfest løber af stablen lørdag den 23. maj.

Den røde løber lå klar klokken halv seks om morgenen: Duponts Gård fyldte 30 år

0
Den røde løber lå klar klokken halv seks om morgenen: Duponts Gård fyldte 30 år

JUBILÆUM. Der var balloner på lågen ud mod gaden og blomster i stuerne. Der var rød løber ved hoveddøren og to flag plantet på hver side af indgangen. Der var sang og sæbebobler og en røgmaskine på legepladsen. Der var kagemænd og kaffe, og der var bedsteforældre og forældre, der kom ved halv to og blev hængende langt ud på eftermiddagen.

Børnehaven Duponts Gård i Dronningensgade fyldte 30 år, og det skulle fejres.

Og så var der Birgit, der havde åbnet døren klokken halv seks om morgenen, som hun har gjort det i tredive år.

I 1996 holdt børnehaven til på Købmagergades Skole, mens huset på Dronningensgade endnu ikke stod klar. Den 10. maj rykkede de ind, og siden har den dato været husets fødselsdag. »Vi havde rullet den røde løber ud ved hoveddøren og sat to flag op, og allerede da børnene kom ind om morgenen, råbte de nærmest hurra,« fortæller Birgit med et smil i stemmen. Selv ude fra gaden kunne man se, at der var noget særligt i gang den dag. »Normalt kan man ikke se udefra, at der ligger en børnehave her. Men med rød lø»Normalt kan man ikke se ude fra gaden, at det er en børnehave. Men med rød løber og flag og balloner var der lidt flere, der bemærkede, at vi ligger her,« bemærker hun.

Lisa, der er en af de yngre i huset med seks år bag sig, har stået for festens praktiske, og sammen med Birgit har de gennem dagen fulgt børnenes reaktioner. Hun fortæller om et hus i konstant forandring. Nye børn, nye forældre, nye tider. »Forældrene er glade for huset. Nogle af dem har selv gået her som børn og afleverer nu deres egne børn hernede,« siger Lisa.

Birgit har set huset gå fra fire blandede grupper med børn fra nul til fem år, til først én vuggestuegruppe, så to. Hun har set forældrene skifte karakter, og hun har set, hvad der bliver krævet af en pædagog ændre sig. Men sangen er den samme.

Et år efter åbningen skrev nogen en fødselsdagssang til huset. Den synger de stadig hvert år. »Vi har vores egen fødselsdagssang. Den blev skrevet, da vi havde været her i et år, og vi har sunget den hvert år siden,« fortæller Birgit. I fredags blev den sunget igen. Bagefter gik børnene ud på legepladsen med sæbebobler. Der blev tændt for røgmaskinen, og børnene løb gennem røgen, mens stuerne Stalden, Laden og Høloftet stod tilbage med pyntningen. »Når vi spurgte børnene i løbet af dagen, hvad der havde været det sjoveste, sagde de selvfølgelig kagen. Men det var også at danse i røgen fra røgmaskinen. Det syntes de var fantastisk sjovt,« fortæller Birgit.

Eftermiddagen var sat af til forældre og bedsteforældre. Der var inviteret fra halv to til halv fire, og kaffekanderne stod fremme. Langt de fleste blev hængende mellem en halv og en hel time. »Der var ikke nogen, der havde travlt med at komme videre. Alle havde tid til at blive,« bemærker Lisa. Selv børn, der havde haft fri om dagen, kom forbi om eftermiddagen for at være med.

Og sådan er det vel med et godt sted. Folk bliver hængende. Birgit har 30 år på samme sted, en anden kollega runder 30 år lige om lidt og en medhjælper har været der i 27. »Det er et fantastisk sted at være. Her er både gamle kollegaer og nye, der kommer ind med nye idéer. Huset er hele tiden i forandring. Ellers havde jeg heller ikke været her i 30 år,« siger Birgit, da man spørger, hvorfor hun selv blev hængende.

Når man spørger hende, hvad hun tænker om de næste tredive år, bliver hun en anelse mere afmålt. Hun nævner politikerne. »Man kan godt have en lille frygt for at blive lagt sammen med en større institution. Det vil være en skam. De her små huse gør bare noget for børnene. Vi ser hinanden på en anden måde, og der er en anden ro,« siger hun. Så vender hun tilbage til det konkrete. Til at vuggestuebørnene kommer på besøg i børnehaven, og børnehavebørnene løber ned i vuggestuen. »Det er fantastisk, at børnene selv kan vælge,« slutter hun.

Klokken er ved at være halv fire fredag eftermiddag. Røgmaskinen er slukket, sæbeboblerne fløjet, og kaffekopperne ved at være tomme. Forældrene står stadig og snakker. Børnene løber stadig rundt. Birgit, der åbnede døren klokken halv seks om morgenen, er der stadig. Det er Lisa også.

Sådan blev fødselsdagen.

Udenlandsk mand udvist af Danmark efter butiksrøveri-forsøg i Fredericia

0
Udenlandsk mand udvist af Danmark efter butiksrøveri-forsøg i Fredericia

En 21-årig udenlandsk mand er ved Retten i Kolding blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel for forsøg på røveri i en dagligvarebutik i Fredericia.

Sagen går tilbage til den 6. april 2026, hvor manden forsøgte at stjæle forskellige varer fra butikken. Da han blev opdaget, skubbede han til en butiksdetektiv, og forholdet blev dermed kategoriseret som forsøg på røveri.

Ud over fængselsstraffen blev manden også idømt udvisning af Danmark med et indrejseforbud på seks år.

Den 21-årige modtog dommen og blev fængslet efter domsafsigelsen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis myndighedsmeddelelser den 19. maj 2026.

Fængsel til to mænd efter knivtruslers-røveri i Kolding: Tvang ofre til at overføre 20.000 kroner via netbank

0
Fængsel til to mænd efter knivtruslers-røveri i Kolding: Tvang ofre til at overføre 20.000 kroner via netbank

To mænd på 20 og 28 år er tirsdag ved Retten i Kolding blevet idømt fængselsstraffe for et groft røveri, hvor knive og trusler blev brugt til at presse to ofre for penge.

Den 20-årige blev idømt et års fængsel, mens den 28-årige fik en dom på 1 år og 6 måneders fængsel. Begge mænd blev dømt for blandt andet røveri og trusler mod vidner.

Sagen drejer sig om et forhold fra december 2025 i Kolding, hvor de to mænd i forening truede to personer med knive og tvang dem til at overføre penge via netbank. På den måde fik gerningsmændene overført i alt 20.000 kroner. Oven i selve røveriet blev begge mænd også dømt for at have truet de forurettede.

Den 28-årige blev derudover dømt for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, mens den 20-årige også blev dømt for overtrædelse af knivloven.

Begge mænd udbad sig betænkningstid i forhold til anke. Den 20-årige blev løsladt efter domsafsigelsen, mens den 28-årige blev fængslet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis myndighedsmeddelelser den 19. maj 2026.

Indbrud, lommetyverier og narkokørsel: Travl dag for politiet i Odense

0
Indbrud, lommetyverier og narkokørsel: Travl dag for politiet i Odense

Mandag den 18. maj blev en særdeles travl dag for Fyns Politi i Odense, hvor en stribe sager om alt fra indbrud og tyverier til narkokørsel landede på bordet.

Den mest alvorlige sag fandt sted på Sneglehatten i Odense Sø, hvor en bolig blev ramt af et indbrud klokken 08.15. Indbrudstyvene skaffede sig adgang ved at knuse et vindue og fik fat i både smykker og samleobjekter, før de forsvandt fra stedet.

Også lommetyvene havde travlt. På Nyborgvej i Odense C blev en mobiltelefon stjålet fra en bukselomme lørdag den 16. maj klokken 10.00, og senere samme dag klokken 15.10 mistede en anden borger sin mobiltelefon på Åbakkevej i Odense NV, hvor telefonen blev stjålet fra et net. Mandag den 18. maj slog tyvene til igen, denne gang på Østre Stationsvej i Odense C, hvor en pung med kort og kontanter blev stjålet fra en lomme klokken 14.30.

På Stærmosegårdsvej i Odense M gik tyvene efter de større værdier. Her blev flere dæksæt stjålet lørdag den 16. maj klokken 22.00. Hvor mange dæksæt, der præcis er forsvundet, fremgår ikke af politiets oplysninger.

Trafikken bød også på problemer. Klokken 07.59 mandag morgen kørte en bilist frem i et kryds på Middelfartvej i Odense V for ubetinget vigepligt og påkørte i den forbindelse en anden bil forrest på højre side. Der var umiddelbart ingen personskade ved sammenstødet.

Endelig var det en travl dag for politiets færdselsfolk på narkofronten. En 33-årig mand fra Fredericia Kommune blev sigtet klokken 15.54 på Hjallesegade i Odense S for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer. Cirka halvanden time senere, klokken 17.22, fulgte en sigtelse mod en 18-årig mand fra Odense Kommune på Mælkehatten i Odense Sø, og sent samme aften klokken 23.50 blev endnu en 18-årig mand fra Odense Kommune sigtet for narkokørsel på Toftevej i Odense Sø. Oven i de tre sager blev en 32-årig mand fra Odense Kommune klokken 16.40 sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer på A. Jakobsens Vænge i Odense Sø.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 18. maj 2026.

Samler klubber og skole bag ny sommercamp for børn og unge med særlige behov

Samler klubber og skole bag ny sommercamp for børn og unge med særlige behov

I uge 27 åbner Lillebæltshallen dørene for en sommercamp, der ikke har været holdt før i Middelfart Kommune. Tre dage med håndbold, fodbold, padel, hiphop, musik og en stranddag med krabbevæddeløb skal samle børn, unge og voksne med særlige behov på tværs af klubber, alder og niveau. Bag idéen står Cecilie Fly, der har samlet et bredt netværk af trænere, klubber og Skrillingeskolen om projektet.

Cecilie Fly er selv træner i Lykkeliga i Brenderup, hvor hun til daglig står på håndboldgulvet med børn og unge med særlige behov. Det var et møde på Skrillingeskolen, der satte gang i idéen.

»Det var en idé, der kom, da vi sad til et møde på Skrillingeskolen, hvor vi talte med fodboldfolk. Vi syntes alle, at det kunne være fedt at lave noget for denne gruppe børn og unge,« fortæller Cecilie Fly.

Ved samme bord sad fodboldtræneren fra MGBK i Middelfart, der har fodbold for samme målgruppe. De to klubber begyndte at tale om at slå sig sammen om en camp, og det fik hurtigt ben at gå på.

»Det tog hurtigt mere handling, end vi havde regnet med. Vi brænder for det,« siger Cecilie Fly.

Klubberne skal vise, hvad de kan

For hende handler campen om mere end at lave en hyggelig sommeruge. Det handler om at vise frem, hvad der findes i kommunen for målgruppen — og om at klubberne selv tager ansvaret for at gøre tilbuddene synlige.

»Det kræver, at vi viser, hvad der er at tilbyde i kommunen. Og hvem er bedre til det end klubberne selv? Det er os, der kan vise det bedst,« siger Cecilie Fly.

Campen er bygget op om et bredt samarbejde, og hver aktivitet kommer med sine egne folk. Håndbold, fodbold, padel, hiphop og stranddagen står hver sit hold af trænere og frivillige bag.

For alle uanset niveau

Sommercampen henvender sig til børn, unge og voksne fra 5 til 35 år, der ikke nødvendigvis fungerer på et almindeligt fodbold- eller håndboldhold.

»Vi vil give dem et fællesskab uden for deres eget. De får nogle andre venskaber uden for skolen,« siger Cecilie Fly.

Hun fremhæver, at campen netop ikke er bygget op om niveauer, sådan som parasport ofte er. »Her er det for alle. Vi tager imod det hele uden niveau og erfaring,« siger Cecilie Fly. Det er et stort aldersspænd at favne, men det er en del af pointen. »Det er fra 5 til 35 år. Så det er en stor aldersgruppe og stort spænd,« siger hun.

Programmet og prisen

Deltagerne vælger selv, hvilke dage de vil med på, alt efter hvad der trækker mest. »Du kan spille håndbold, fodbold, padel, danse hiphop, komme på stranden og alt, hvad det indebærer — fange krabber og se krabbevæddeløb. Man kan tilmelde sig den dag, hvor man gerne vil. Boldspil den dag, man vil det. Sang og dans, når man vil det,« siger Cecilie Fly.

Prisen er holdt bevidst lav, så alle kan være med. »50 kroner for en dag. Frokost, frugt og juice med. 100 kroner for to og tre dage. Så alle kan være med,« siger Cecilie Fly.

Der serveres frokost alle dage, og børn og unge under 12 år skal være ledsaget af en forælder eller pårørende. Har man brug for ekstra støtte, opfordrer arrangørerne til, at man medbringer en ledsager. Der er ikke mulighed for overnatning.

Det er første gang, et arrangement af denne type bliver holdt i kommunen.

»Vi har ikke gjort det før på det niveau her. Jeg har tidligere afholdt en håndboldskole, men ikke på denne måde. Det er første gang,« siger Cecilie Fly.

Lillebæltshallen er udgangspunktet, men én af dagene flytter campen ud. »Den ene dag tager vi på Marinaen. Ellers Lillebæltshallen,« siger Cecilie Fly.

Håb om venskaber og fællesskab

Når Cecilie Fly taler om, hvad hun håber deltagerne tager med sig hjem, er svaret klart. »Jeg håber, at det giver alle en god oplevelse. Jeg håber, at vi kan få flere til at være aktive, og at de får en fed sommer med et fedt fællesskab,« siger Cecilie Fly.

»At de bliver en del af det hele og går og siger, at det var fedt at være en del af det.«

Praktisk information

Sommercampen finder sted onsdag den 1. juli til fredag den 3. juli 2026. Onsdag og torsdag fra klokken 10 til 15, fredag fra klokken 10 til 13. Lillebæltshallen er udgangspunktet, og én af dagene rykker campen til Marinaen.

Tilmelding og spørgsmål: Pia på pbecker@outlook.dk eller Cecilie på cecilie.fly123@gmail.com / telefon 29 73 80 75.

Region Syddanmark får del i milliardløft: Men fordelingen er endnu ukendt

Region Syddanmark får del i milliardløft: Men fordelingen er endnu ukendt

0
REGIONEN. Regionerne får 2,3 milliarder kroner ekstra til næste år. Det står klart, efter at regeringen og Danske Regioner torsdag aften blev enige om...