Fra fliser til familiefirma – ny retning for lokal erhvervsmand

0
Fra fliser til familiefirma – ny retning for lokal erhvervsmand

BUSINESS. Christian Pryds Rasmussen har solgt fliser til hele landet fra butikken i Middelfart. Nu lukker han døren til den fysiske butik, men fortsætter med at hjælpe kunder og holder mulighederne åbne for en ny ejer.

Efter 16 år bag disken i Centrum Fliser har Christian Pryds Rasmussen truffet en af de tungeste beslutninger i sin karriere. Den fysiske butik i Middelfart lukker, men forretningens CVR-nummer består, og telefonen vil stadig blive taget, når kunder ringer. For Christian er det afslutningen på et langt kapitel, men også begyndelsen på et nyt.

»Jeg havde det da også, for at sige det mildt, røvvalentligt i går, da jeg sad og skrev opslaget og lagde det ud. Det var på ingen måde rart« siger han uden omsvøb. Beslutningen har været længe undervejs, faktisk begyndte processen allerede sidste år. Den handler om tid, prioritering og familie. For den travlhed, der har præget hverdagen, har ikke kun været i flisebutikken. Christian er også en del af et familiefirma med mere end 70 år på bagen, og her er tempoet så højt, at det nu kræver hans fulde tilstedeværelse.

Han understreger, at lukningen ikke er et brud med kunderne. »Vi lukker den fysiske butik, men vi lukker ikke vores CVR-nummer. Jeg vil stadig kunne servicere folk, tage mig af reklamationer og hjælpe, hvis nogen har brug for det. Det er ikke sådan, at jeg stikker halen mellem benene eller forsvinder fra det hele« siger han.

For Christian er det afgørende, at nedlukningen sker med ordentlighed. Han ønsker at kunne gå gennem byen med rank ryg. »Jeg vil have lov til at hilse på folk og ikke have nogen, der kaster æbleskrog efter mig. Vi har kørt en reel og ærlig butik i mange år, og vi har holdt, hvad vi lovede. Vi har leveret til tiden og altid haft en åben dialog med kunderne« fortæller han.

Rejsen med Centrum Fliser har været præget af både store projekter og små, personlige sejre. Fra badeværelser på seks kvadratmeter til nybyggerier på 400, og fra lokale opgaver til leverancer til både Bornholm og Nordjylland. »Det har været utroligt spændende at få lov at hjælpe folk med at realisere deres drømme. Det gælder både de store entrepriser og de private kunder, der har lagt deres projekt i vores hænder« siger han.

Et af de projekter, han fremhæver med stolthed, er Kabelbyen i Middelfart, som han og teamet har arbejdet på i halvandet år, inden ordren kom på plads. »At vi lige på falderebet får lov at være en del af det, betyder meget« siger han.

Kundernes reaktion på nyheden har været blandet. Nogle er blevet overraskede, mens andre havde fornemmet, at det var den vej, vinden blæste. De fleste er ærgerlige. »Det betyder, at folk har været glade for at komme her. Mange har jo også bare kigget forbi til en kop kaffe, uden at de nødvendigvis skulle købe noget. Det er noget af det, jeg kommer til at savne mest – at sige hej til de lokale håndværkere, høre hvad de laver og være en del af det fællesskab« fortæller Christian.

Inden lejemålet udløber, skal lageret tømmes. Her venter både enkeltkasser til småreparationer og større partier til hele byggeprojekter. Og selv efter den fysiske lukning vil Christian kunne skaffe og bestille varer hjem, hvis nogen står og mangler.

Når døren lukkes for sidste gang, er det ikke enden på arbejdslivet, men starten på en ny retning. Christian skal nu indgå på fuld tid i familiefirmaet, hvor han på sigt håber at kunne stå med ansvaret sammen med sin hustru. »Det er noget helt andet end fliser, så det bliver en ny og spændende hverdag« siger han.

Samtidig står butikken til salg for den, der drømmer om at fortsætte forretningen. »Det er en velfungerende butik med kunder fra dag ét. Man skal ikke låne en hulens masse penge for at komme i gang, og jeg står klar til at hjælpe – om det så er en lørdagsvagt eller en fredag eftermiddag. Jeg vil gerne give stafetten videre« siger han.

For en mand, der har levet og åndet for sin butik i næsten to årtier, er det svært at give slip. Men beslutningen er truffet, og Christian møder den med både vemod og optimisme. »Vi skylder kunderne en kæmpe tak for deres opbakning gennem årene. Uden dem havde vi ikke eksisteret. Det er den støtte og det fællesskab, jeg kommer til at savne mest« siger han.

Broarbejde på Østjyske Motorvej ved Taulov giver ændret trafik de næste to weekender

0
Broarbejde på Østjyske Motorvej ved Taulov giver ændret trafik de næste to weekender

TRAFIK. Vejdirektoratet går fredag i gang med at reparere en dilatationsfuge og udføre belægningsarbejde på Elbodalbroen på Østjyske Motorvej E45 ved Taulov. For at genere trafikanterne mindst muligt bliver arbejdet udført som weekendarbejde de kommende to weekender – fra den 15. til 17. august og igen fra den 22. til 24. august.

»Reparation af fuger bliver udført på en brohalvdel ad gangen og kræver, at man samler trafikken på den anden brohalvdel, hvor der vil være ét spor farbart i hver retning. Hastigheden bliver reduceret til 80 km/t forbi arbejdsstedet,« oplyser Vejdirektoratet.

Belægningsarbejdet bliver udført umiddelbart efter reparationen, mens trafikken fortsat er flyttet over i den modsatte side af motorvejen.

Arbejdet begynder fredag den 15. august klokken 17.30 og forventes afsluttet mandag den 18. august klokken 05.00. De samme tidsrum gælder for den efterfølgende weekend.

»Arbejdet er planlagt på denne måde for at sikre, at den værste myldretidstrafik er overstået, inden vores entreprenør går i gang, og for at genere trafikanterne mindst muligt,« lyder det fra Vejdirektoratet.

Arbejdet er vejrfølsomt, og der er derfor en risiko for, at det ikke kan færdiggøres inden for den planlagte tid.

»Vores entreprenør vil dog gøre alt for at åbne op for normal trafikafvikling mandag morgen. Den sidste weekend i august er reserveret til udførelse af eventuelle mangler,« oplyser Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet henviser til deres trafikkort, hvor man kan holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene, restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Rekordsommer på Trapholt – 65 procent flere gæster end sidste år

0
Rekordsommer på Trapholt – 65 procent flere gæster end sidste år

KULTUR. Trapholt i Kolding kan se tilbage på en sommerferie, der har givet det højeste besøgstal nogensinde. I skolernes sommerferie oplevede museet en stigning på hele 65 procent i antallet af gæster sammenlignet med sidste år. Dermed er også den tidligere rekord fra 2022 slået – i år kom der 41 procent flere gæster end dengang.

Museet har i løbet af sommeren også tiltrukket mange internationale gæster. Især besøgende fra Tyskland, Holland og Frankrig har været markant repræsenteret blandt sommerens publikum.

Museumsdirektør Karen Grøn peger på en kombination af gode udstillinger og Koldings voksende ry som kulturby som forklaring på succesen.

»Vi har denne sommer præsenteret et bredt og aktuelt udstillingsprogram med Michael Kvium, Mie Olise Kjærgaard, Kristine Mandsberg og den store særudstilling FEEL ME, og samtidig oplever vi, at Kolding i stigende grad tiltrækker kulturinteresserede gæster, der også besøger byens andre attraktioner som Koldinghus,« siger hun.

Ifølge Karen Grøn bekræfter rekordsommeren, at museet er i vækst, og at det understreger behovet for den planlagte udbygning.

»De mange gæster bekræfter, at Trapholt er et museum i vækst, og vi glæder os til at kunne tilbyde endnu bedre rammer i fremtiden,« understreger hun.

Trapholt lukker midlertidigt ved årsskiftet, når en stor ombygning og transformation går i gang. Museet forventer at være lukket i 14 måneder, inden de nye, udvidede faciliteter står klar til publikum i foråret 2027.

Blandt sommerens udstillinger har særligt værker i FEEL ME-udstillingen været populære blandt gæsterne, herunder Daniel Wurtzels værk Air Fountain, Sali Mullers Happiness is as brittle as Glass og Liz Wests An Additive Mix.

Familieafdelingen – Socialdemokratiets Titanic

0
Familieafdelingen – Socialdemokratiets Titanic

Fredericia fortjener rettidig omhu, ikke en blind tro på, at skibet er usynkeligt. Jeg vil sætter en ny kurs:

• Skil budgetterne ad – stop med at plyndre andre områder

• Ud med rygklapperne – ind med faglige eksperter

• Økonomiopfølgning hver måned – ikke først efter isbjerget

• Forebyggelse fremfor dyre tvangsanbringelser

Vi har brug for en liberal ledelse, der tør træffe de nødvendige, upopulære beslutninger, frem for at lade et dysfunktionelt system tømme kommunens kasse. Først når ansvaret er placeret, og strukturen er genoprettet, kan Fredericia skifte kurs og undgå det økonomiske isbjerg. “S styrer – vi synker.” Hvor er de andre blå partier i dette økonomiske morads? De flyver under radaren med dårlige undskyldninger. Som Socialdemokratiet får de aldrig erstattet deres selvtilfredse tillid med rettidig omhu. 

A’s kurs er klar: Merforbrug dækkes ved at tømme skoler, ældrepleje og fritidsliv – indtil alle områder er under vand.

Viceborgmester Vibe Dyhrbergs “store tillid” til en ledelse, der har skabt et 24 millioner kroner stort merforbrug og nu vil have mere, er IKKE betryggende. Det er rygklapper-mentalitet, der minder om at rose orkestret for deres musik, mens Titanic synker. Denne holdning, hvor man insisterer på, at “økonomien ikke kan styres som et regneark,” er et eklatant bevis på manglende ledelse og ansvarsfølelse. Imens betaler skoler, ældrepleje og fritidsliv regningen. Det er en kortsigtet strategi, det er både uintelligent og uansvarlig.

Det er Socialdemokradisk Titanic-styre i en nøddeskal: De forsikrer, at alt er under kontrol, mens skibet tager vand ind, flytter de rundt på dækstolene. Var der et krav om duelighedsbevis til byrådet – som der er til søs – ville de fleste i det nuværende byråd sikkert dumpe, med et brag.

De fordømte forældre bag Fredericias Skyggebørn

0
De fordømte forældre bag Fredericias Skyggebørn

Der er ingen tvivl om, at vi som samfund har et ansvar for at hjælpe de børn, der står i de mest sårbare situationer. Det gælder både børn fra familier med store økonomiske og sociale udfordringer og børn, der oplever vold, misbrug eller alvorligt omsorgssvigt.

Men hvad betyder det egentlig at være en familie med sociale og økonomiske problemer? Hvem bestemmer, hvad social udsathed indebærer? Og måske vigtigst af alt: Hvor går grænsen mellem at vise omsorg og at stigmatisere – især når fordomme, der er forankret i samfundets magtstrukturer, kan spille ind?

Fordomme opstår tit på baggrund af uvidenhed og kan føre til uheldige reaktioner over for dem, der bliver ramt. Derfor har vi et fælles ansvar for at bekæmpe de fordomme, der ligger i samfundets strukturer. Som Per Schultz Jørgensen siger: “Fordomme tjener ofte til at fastholde et etableret magtsystem, dels i samfundet generelt, dels i uddannelsesmæssige og politiske sammenhænge.”

Historien viser os, hvor alvorlige konsekvenser samfundsstrukturelle fordomme kan få. Et skræmmende eksempel er det politiske program om racehygiejne, som i mange år var en del af dansk social- og sundhedspolitik i 1900-tallet. Målet var at ”luge ud” i bestemte befolkningsgrupper, som fx personer med fysiske handicaps, psykiske lidelser, kriminelle, alkoholikere og især udviklingshæmmede. Det førte blandt andet til tvangssterilisationer og -anbringelser, som blev set som en måde at beskytte samfundet på.

I 2022 gav social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil en officiel undskyldning til tidligere anbragte i åndssvageforsorgen for de overgreb og svigt, de blev udsat for – herunder pigerne på Sprogø. Men spørgsmålet er, om vi som samfund egentlig har lært af fortiden? Kan de tvangsanbringelser af børn og unge, vi ser i dag, være en moderne parallel til datidens racehygiejne?

I bogen “Socialfagligt arbejde med anbringelser”, som bruges på socialrådgiveruddannelsen, beskrives det, hvordan sociale risikofaktorer og ophobning af problemer i en familie kan påvirke børn og unge negativt. Jo flere risikofaktorer, der er til stede, jo større vurderes risikoen for familien at være. Nogle af de faktorer, der nævnes, er fx hvis mindst én af forældrene:

• er eneforsørger

• ikke har uddannelse ud over folkeskolen

• har svag tilknytning til arbejdsmarkedet (fx kontanthjælp, førtidspension, fleksjob)

• har et misbrug (fx alkohol eller stoffer)

• har psykiske lidelser (fx ADHD, bipolar lidelse, socialangst)

• er tidligere dømt for kriminalitet

• selv har været anbragt som barn

Det er virkelig vigtigt, at vi passer på med at stigmatisere – især de fagfolk, der arbejder med familierne, har et stort ansvar for at undgå fordomme. For det skal understreges: Ingen af de nævnte risikofaktorer betyder automatisk, at en forælder ikke kan være en god, omsorgsfuld og kærlig forælder.

Alligevel ser det ud til, at familieafdelingen i Fredericia ofte antager, at forældre med disse risikofaktorer mangler evnen til at tage sig ordentligt af deres børn, hvis børnene mistrives. Men mistrivsel kan dække over mange ting – som angst, depression, stress eller ensomhed – og det er ikke nødvendigvis forældrenes skyld. Alligevel opstår der ofte forestillinger om vold, misbrug eller konflikter i hjemmet, som påvirker sagsbehandlernes beslutningen om en anbringelse.

Så spørgsmålet er: Hvordan kan vi som samfund håndtere social udsathed på en måde, der bygger på respekt, viden og en helhedsorienteret tilgang, hvor vi støtter børn og unge i deres egne hjem, og hjælper familierne – uden at gentage fortidens fejlmed lemfældige tvangsanbringelser?

Mette Marie de Place

Kandidat til kommunalvalget 

for Dansk Folkeparti i Fredericia

Mand tildelt slag i ansigtet af ukendt gerningsmand i Kolding

0
Mand tildelt slag i ansigtet af ukendt gerningsmand i Kolding

KRIMI. Onsdag formiddag lidt over ti blev en 21-årig mand fra Kolding udsat for et umotiveret overfald på Haderslevvej ved Sydbanegade. Ifølge Sydøstjyllands Politi blev han tildelt flere slag i ansigtet af en mand, som endnu ikke er identificeret.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at episoden virker helt umotiveret.

»En forurettet bliver umotiveret tildelt to til tre slag i ansigtet af en på nuværende tidspunkt ukendt gerningsmand,« siger han.

Patruljen var hurtigt fremme og fik afhørt den forurettede på stedet. Politiet arbejder nu på at finde frem til gerningsmanden og håber, at overvågning fra området kan hjælpe i efterforskningen.

»Vi vil gennemgå overvågningen, så der har vi stadig en efterforskning i gang, men vi har endnu ikke identiteten på gerningsmanden,« siger Arno Rindahl Petersen.

Gerningsmanden beskrives som af almindelig bygning, cirka 175 centimeter høj, iført sort dunjakke og sort hue.

Den 21-årige slap ifølge politiet med mindre skader.

»Han er ikke kommet til skade, ud over måske lidt ømhed, men ellers ikke noget,« oplyser vicepolitiinspektøren.

For nu er efterforskningen i gang, og gerningsmanden stadig på fri fod.

Natarbejde på Vejlefjordbroen fra torsdag aften

0
Natarbejde på Vejlefjordbroen fra torsdag aften

TRAFIK. Vejdirektoratet går i gang med at reparere en dilatationsfuge på Vejlefjordbroen. Arbejdet bliver udført som natarbejde fra torsdag den 14. august klokken 21.30 til fredag den 15. august klokken 05.30 for at genere trafikanterne mindst muligt.

»I forbindelse med arbejdet bliver der sporreduktion i sydgående retning, så der er ét spor farbart forbi arbejdsstedet. Hastigheden vil ligeledes lokalt blive reduceret til 80 km/t,« oplyser Vejdirektoratet.

Ved at udføre arbejdet om natten sikrer man, at myldretidstrafikken er overstået, inden entreprenøren går i gang.

»Arbejdsområdet vil være tydeligt afmærket med trafikkegler,« lyder det fra Vejdirektoratet, som på forhånd beklager de gener, arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man følge den aktuelle situation på statsvejene og finde information om trafikale restriktioner, konkrete vejarbejder og øvrige meldinger.

Eftersøgningen er slut – savnede 70-årige fundet død

0
Eftersøgningen er slut – savnede 70-årige fundet død

KRIMI. Den 70-årige Erik, der har været savnet fra Fredericia siden den 5. august, blev onsdag aften klokken 18.10 fundet død i Stoustrup Skov.

Politiet fortæller, at de pårørende er underrettet, og at der ikke er noget, som tyder på, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet. På det sociale medie X skriver politiet: 

»En 70-årig mand, der har været forsvundet siden den 5. august, er fundet død. De pårørende er underrettet. Politiet mistænker ikke, at der ligger en kriminel handling bag hans død.«

Eftersøgningen af Erik har stået på i flere dage, hvor både politi, frivillige borgere og organisationen Missing People har været involveret. Politiet udtrykker taknemmelighed over indsatsen og skriver: 

»Vi siger tak til de mange borgere og Missing People, der har hjulpet med at lede efter den savnede. Vi har fjernet de tidligere udsendte tweets med efterlysning og billede af den pågældende mand og opfordrer medier og andre, der har delt det, til at gøre det samme.«

Erik forsvandt fra sit hjem på Lumbyesvej i Fredericia mandag den 5. august, og hans forsvinden udløste en omfattende eftersøgning. Politiet havde tidligere beskrevet, at han led af demens, og at han kunne være desorienteret. I dagene efter blev der søgt i nærområdet, på offentlige steder og i skove, og der blev opfordret til, at folk tjekkede egne skure og udhuse.

Cecilie Roed Schultz: »Vi skal have større tillid til forældre og børn«

0

Debatten om Fredericia Kommunes Familieafdeling har de seneste måneder taget til i styrke. Kritikken har blandt andet handlet om stigende udgifter, flere anbringelser og en oplevelse blandt borgere og politikere af, at forebyggelse ofte nedprioriteres.

Byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz (Enhedslisten) mener, at tiden er inde til at ændre den grundlæggende tilgang til arbejdet med børn og familier. Hun efterlyser større tillid, mere inddragelse og et stærkere fokus på at se hele barnets situation – ikke kun symptomerne.

»For nidkær med pengene«

Cecilie Roed Schultz understreger, at der gennem årene har været dygtige chefer på området, men at hun på et overordnet plan ser et mønster, der bekymrer.

»Jeg tror, man har været for nidkær med pengene, valgt for billige indsatser, sat for sent og for let ind på mange områder og haft fokus på de forkerte ting,« siger hun.

Hun peger på, at enkelte sager kan give indtryk af, at anbringelser har været valgt for tidligt, uden at man til bunds har undersøgt andre muligheder.

»Har man set på, om barnet kunne blive hjemme? Har man undersøgt, om der er diagnoser, der skal afdækkes? I nogle tilfælde kan det være det, der er den reelle udfordring,« siger hun og understreger, at der naturligvis også er sager, hvor en hurtig anbringelse er helt afgørende.

Egen erfaring gør hende ekstra engageret

Cecilie Roed Schultz’ engagement i børneområdet er ikke kun politisk, men også personligt. Hun har selv oplevet at have en sag vedrørende sine egne børn og ved, hvor krævende det er at navigere i et komplekst system.

»Når man står i en sag om sine børn, mærker man, hvor voldsomt det er, og hvor meget man er afhængig af, at de rigtige beslutninger bliver truffet. Det er meget personligt, og det gør mig både mere følsom og mere stædig i kampen for at forbedre området,« siger hun.

Som lokalpolitiker og aktiv i borgerkontakten taler hun ofte med forældre, der står midt i svære sager om deres børn.

»Jeg hører igen og igen, at forældre føler sig overhørt, at der bliver handlet for sent, eller at løsningerne ikke matcher barnets behov. Det gør mig vred, for vi burde kunne gøre det bedre,« siger hun.

Stigende udgifter til anbringelser

Baggrunden for debatten er ikke kun faglig, men også økonomisk. Kommunens udgifter til anbringelser er steget markant gennem 2020’erne – med en vækst på omkring 240 procent fra 2021 til 2023. De 20 dyreste enkeltsager kostede i 2023 kommunen 51 millioner kroner, mod 26 millioner to år tidligere.

I budgetforliget for 2024 blev der afsat en fast ekstra bevilling på 40 millioner kroner årligt til Familieafdelingen fra 2025 for at skabe økonomisk stabilitet. Alligevel er der fortsat politisk uenighed om, hvordan midlerne bedst bruges.

Forældre og børn skal høres mere

For Cecilie Roed Schultz er det ikke nok at tilføre penge. Hun mener, at sagsbehandlingen skal bygge på et langt tættere samarbejde med både forældre og børn.

»99,9 procent af forældrene vil deres børn det bedste. De kender deres børn rigtig godt og har ofte øje på ting, som en socialrådgiver, der aldrig har mødt barnet, ikke kan se. Det samme gælder børn og unge – de har en stor indsigt i deres egen situation, og deres perspektiv er vigtigt at få med,« siger hun.

Hun sammenligner det med at stå på tre ben: forældrenes viden, børnenes oplevelser og personalets faglighed. »Nogle gange får man kun gået på ét eller to af de ben, og så kommer det til at halte,« siger hun.

Tillid som nøgleord

Danmark er kendt som et land med høj grad af tillid, men Cecilie Roed Schultz mener ikke, at den tillid i tilstrækkelig grad gennemsyrer børneområdet i Fredericia.

»Jeg savner, at tilliden også gælder her. Forældrene og børnene har uvurderlig viden, som sammen med den faglige indsats kan danne grundlag for bedre beslutninger,« siger hun.

Vil være forkæmper for forandring

Selv om debatten kan være ubehagelig, mener Cecilie Roed Schultz, at den er nødvendig.

»Jeg gør mig gerne til forkæmper for, at der sker noget på det her område – det har jeg været i alle årene. Og jeg håber, at det, I laver, kan være med til at ryste lidt i træet, så vi kan se, hvad der egentlig falder ned,« siger hun.

32-årig sigtet efter brand på Møllebovænget

0
32-årig sigtet efter brand på Møllebovænget

KRIMI. Et stykke havearbejde i Erritsø endte onsdag eftermiddag med blå blink og en sigtelse. Klokken 17.07 blev Sydøstjyllands Politi og brandvæsnet kaldt til Møllebovænget, hvor en brand havde fået fat i både et brandskur og en naboterrasse.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at situationen begyndte helt uskyldigt.

»En person udfører havearbejde for beboerne på adressen, og i den forbindelse brænder han noget ukrudt af. Det medfører, at der går ild i noget halm og ind mod et brandskur,« siger han.

Ilden spredte sig hurtigt nok til at forvolde skade, før den blev slukket.

»Der er sket skade på brandskuret samt på beklædningen på naboens terrasse,« oplyser vicepolitiinspektøren.

Ifølge politiet var der ikke fare for personer, men hændelsen vurderes som en overtrædelse af beredskabsloven.

»Der har vi sigtet en 32-årig mand fra Kolding Kommune for overtrædelse af beredskabsloven,« siger Arno Rindahl Petersen.

Brandårsagen er altså tilbageført til brugen af ukrudtsbrænder – en metode, politiet og beredskabet gentagne gange har advaret imod, særligt når solen står højt og vejret er varmt, på grund af risikoen for, at små gløder kan antænde omgivelserne.

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

0
Bridgewalking brugte 92 kroner på reklame for hver gæst - og sendte pengene til Odense Den fælleskommunale attraktion ved den gamle Lillebæltsbro brugte næsten...