POLITIK. Fredag eftermiddag var der ekstraordinært møde i Kultur- og Idrætsudvalget. Et møde der på papiret handlede om et kommissorium, men som i virkeligheden handler om langt mere. Det handler om, hvordan Fredericia i de kommende år vil bruge kunst og kultur som en del af byens identitet, som et fælles sprog og som et værktøj til både trivsel, fællesskab og udvikling.
Strategien for kunst og kultur skal være mere end fine ord. Den skal binde byens kulturinstitutioner og frivillige kræfter sammen, og den skal give borgerne oplevelsen af, at kunst og kultur er noget, man møder i hverdagen, ikke kun i særlige øjeblikke.
Kommissoriet, der nu er godkendt, sætter rammerne for arbejdet. Det beskriver både processen, tidsplanen og de temaer, der skal udgøre fundamentet. Men det er i virkeligheden først nu, arbejdet begynder.
Medlem af Kultur- og Idrætsudvalget, David Gulløv, er ikke i tvivl om, hvorfor det er vigtigt.
»Det her handler om at gøre visionen konkret. Vi har en ambition om, at kunst og kultur skal være en endnu tydeligere del af Fredericias DNA. Strategien er værktøjet, der skal få det til at ske,« fortæller han.
Han understreger, at det er for tidligt at sige præcist, hvordan borgerne vil mærke strategien, når den ligger klar. Netop fordi strategien skal formes gennem inddragelse.
»Vi skal have så mange input som muligt. Fra kulturinstitutioner, fra frivillige foreninger, fra borgere og fra de unge. Det er ikke noget, vi bare kan sidde på rådhuset og skrive. Det skal bygges på erfaringer og ønsker fra dem, der bruger kulturen i hverdagen,« påpeger han.
Et af de eksempler han selv peger på, er Den Kreative Skole.
»Den er et fantastisk eksempel på noget, vi allerede har, som kan blive endnu mere synligt. Den rummer jo hele paletten med drama, musik, kunst og sang. Den fik også kæmpestor anerkendelse som musikskole på landsplan for nogle år siden. Det viser, at vi har kvaliteter, der kan løftes og deles endnu bredere,« siger han.
Der er i første omgang sat 50.000 kroner af til arbejdet med strategien. Det beløb rejste spørgsmål ved mødet, men David Gulløv siger, at signalet fra forvaltningen er, at det bør kunne lade sig gøre inden for den ramme.
»Vi spurgte selv ind til, om 50.000 er nok, eller om vi skal forvente et ønske om mere. Svaret var, at det burde kunne holdes. Man skal aldrig sige aldrig, men erfaringerne fra andre strategier viser, at det er realistisk. Og hvis det ender med 55.000, så finder vi de fem, det vælter ikke korthuset,« siger han.
Det afgørende for ham er nu, at strategien ikke ender som et papirprodukt, der bare samler støv.
»Det skal blive til noget, der bruges. Derfor er det vigtigt, at vi fra starten får inddraget både Musicalakademiet, museerne, biblioteket, ungdomsskolen og alle de andre aktører. Og samtidig skal vi ud til borgerne. Det kan være spørgeskemaer, interviews eller oplæg på skoler. Vi skal også høre børn og unge direkte, for vi siger jo selv, at kunsten og kulturen skal have betydning gennem hele livet. Så skal vi også tage det alvorligt,« bemærker han.
Netop børn og unge får en central rolle i processen. I kommissoriet er det slået fast, at de skal møde kunst og kultur som en del af deres opvækst. Derfor lægger politikerne op til, at skolerne også bliver en arena for borgerinddragelse.
»Det kan være små undersøgelser med QR-koder eller interviews ude på skolerne. Pointen er, at vi vil have deres stemmer med. For ellers bliver det kun de voksne, der definerer kulturen, og det går jo imod hele tanken om, at kunsten skal være med hele livet,« konstaterer David Gulløv.
Arbejdet er allerede i gang. I slutningen af oktober skal en indsigtsrapport præsenteres for udvalgene. Den første udkast til strategien ventes klar ved årets udgang, og derefter skal strategien i høring i første kvartal af 2026. Den endelige udgave ventes godkendt i byrådet i foråret samme år.
Strategien kommer til at tage afsæt i Vision2033, hvor Fredericia har sat sig for at summe af kultur og oplevelser året rundt. Og hvis det står til David Gulløv, skal det ikke bare være store events, men også de små åndehuller, der får betydning.
»Strategien skal sikre, at kunst og kultur er noget, man møder i hverdagen. Det kan være en udstilling på biblioteket, et musikindslag i byrummet eller et tilbud om at engagere sig som frivillig. Det er de ting, der skaber fællesskab og gør en forskel i folks liv,« siger han.
Så selv om kommissoriet kun er rammer og proces, er forventningerne store.
