JUBILÆUM. Der var balloner på lågen ud mod gaden og blomster i stuerne. Der var rød løber ved hoveddøren og to flag plantet på hver side af indgangen. Der var sang og sæbebobler og en røgmaskine på legepladsen. Der var kagemænd og kaffe, og der var bedsteforældre og forældre, der kom ved halv to og blev hængende langt ud på eftermiddagen.

Børnehaven Duponts Gård i Dronningensgade fyldte 30 år, og det skulle fejres.

Og så var der Birgit, der havde åbnet døren klokken halv seks om morgenen, som hun har gjort det i tredive år.

I 1996 holdt børnehaven til på Købmagergades Skole, mens huset på Dronningensgade endnu ikke stod klar. Den 10. maj rykkede de ind, og siden har den dato været husets fødselsdag. »Vi havde rullet den røde løber ud ved hoveddøren og sat to flag op, og allerede da børnene kom ind om morgenen, råbte de nærmest hurra,« fortæller Birgit med et smil i stemmen. Selv ude fra gaden kunne man se, at der var noget særligt i gang den dag. »Normalt kan man ikke se udefra, at der ligger en børnehave her. Men med rød lø»Normalt kan man ikke se ude fra gaden, at det er en børnehave. Men med rød løber og flag og balloner var der lidt flere, der bemærkede, at vi ligger her,« bemærker hun.

Lisa, der er en af de yngre i huset med seks år bag sig, har stået for festens praktiske, og sammen med Birgit har de gennem dagen fulgt børnenes reaktioner. Hun fortæller om et hus i konstant forandring. Nye børn, nye forældre, nye tider. »Forældrene er glade for huset. Nogle af dem har selv gået her som børn og afleverer nu deres egne børn hernede,« siger Lisa.

Birgit har set huset gå fra fire blandede grupper med børn fra nul til fem år, til først én vuggestuegruppe, så to. Hun har set forældrene skifte karakter, og hun har set, hvad der bliver krævet af en pædagog ændre sig. Men sangen er den samme.

Et år efter åbningen skrev nogen en fødselsdagssang til huset. Den synger de stadig hvert år. »Vi har vores egen fødselsdagssang. Den blev skrevet, da vi havde været her i et år, og vi har sunget den hvert år siden,« fortæller Birgit. I fredags blev den sunget igen. Bagefter gik børnene ud på legepladsen med sæbebobler. Der blev tændt for røgmaskinen, og børnene løb gennem røgen, mens stuerne Stalden, Laden og Høloftet stod tilbage med pyntningen. »Når vi spurgte børnene i løbet af dagen, hvad der havde været det sjoveste, sagde de selvfølgelig kagen. Men det var også at danse i røgen fra røgmaskinen. Det syntes de var fantastisk sjovt,« fortæller Birgit.

Eftermiddagen var sat af til forældre og bedsteforældre. Der var inviteret fra halv to til halv fire, og kaffekanderne stod fremme. Langt de fleste blev hængende mellem en halv og en hel time. »Der var ikke nogen, der havde travlt med at komme videre. Alle havde tid til at blive,« bemærker Lisa. Selv børn, der havde haft fri om dagen, kom forbi om eftermiddagen for at være med.

Og sådan er det vel med et godt sted. Folk bliver hængende. Birgit har 30 år på samme sted, en anden kollega runder 30 år lige om lidt og en medhjælper har været der i 27. »Det er et fantastisk sted at være. Her er både gamle kollegaer og nye, der kommer ind med nye idéer. Huset er hele tiden i forandring. Ellers havde jeg heller ikke været her i 30 år,« siger Birgit, da man spørger, hvorfor hun selv blev hængende.

Når man spørger hende, hvad hun tænker om de næste tredive år, bliver hun en anelse mere afmålt. Hun nævner politikerne. »Man kan godt have en lille frygt for at blive lagt sammen med en større institution. Det vil være en skam. De her små huse gør bare noget for børnene. Vi ser hinanden på en anden måde, og der er en anden ro,« siger hun. Så vender hun tilbage til det konkrete. Til at vuggestuebørnene kommer på besøg i børnehaven, og børnehavebørnene løber ned i vuggestuen. »Det er fantastisk, at børnene selv kan vælge,« slutter hun.

Klokken er ved at være halv fire fredag eftermiddag. Røgmaskinen er slukket, sæbeboblerne fløjet, og kaffekopperne ved at være tomme. Forældrene står stadig og snakker. Børnene løber stadig rundt. Birgit, der åbnede døren klokken halv seks om morgenen, er der stadig. Det er Lisa også.

Sådan blev fødselsdagen.