Det kører for FHK, der har gode kort på hånden i forhold til at komme i semifinalen. Dagens opgave står på Skjern hjemme i Middelfart Sparekasse Arena, hvor vi er til stede og liveopdaterer fra opgøret.
Valgaftenen på Christiansborg 2026 – 1. akt – iscenesættelsen
POLITIK. På valgdagen den 24. marts 2026 tog to af AVISENs redaktører til Christiansborg for at opleve, observere, dokumentere og rapportere fra valgaftenen på Borgen. Mens regeringsforhandlingerne stadig er i sine indledende faser i kølvandet på valgets resultat og dets efterdønninger, er der nu tid til at reflektere over valgaftenens forløb, indhold og indtryk, som vi i dag står tilbage med fra denne »festaften« for demokratiet. Og der er mange interessante iagttagelser at komme ind på. Det er blevet til en artikelserie i tre akter, for at blive lidt længere i dramaturgimetaforen fra tidligere samfundsanalyser. Her kommer 1. akt, som vi har valgt at kalde, cscenesættelsen.
Ankomsten
Turen over Lillebæltsbroen, Fyn, Storebæltsbroen og Sjælland foregik i let regn sidst på eftermiddagen d. 24. Trafikken var flydende, og med en enkelt kaffepause undervejs nåede vi ind i hovedstaden Københavns centrum kl. ca. 18.30. Valghandlingen var stadig i gang frem til kl. 20. For at være på den sikre side parkerede vi bilen tæt ved Politigården. P-skiven blev sat og elektronisk registreret. Fotoudstyret blev taget ud af bilen og fordelt, og vi begyndte vandringen mod Borgen. Den lette regn var stilnet af, og gåturen gik gennem et øjensynligt helt normalt bybillede for en storby.
Via Niels Brocks Gade, forbi Glyptoteket på venstre hånd, nåede vi frem til Christiansborg, drejede til venstre ad Frederiksholms Kanal og til højre ad Vindebrogade langs Thorvaldsens Museum og Christiansborgs Slotskirke, forbi rytterstatuen af Kong Frederik 7. på Christiansborgs Slotsplads, som ses til helt venstre i nedenstående billede.
ørst her konstaterede vi, at noget ikke var, som det plejer at være på en normal tirsdag i marts. Hen imod indgangen til Rigsdagsgården var der en let strøm af velklædte mennesker, og dele af politiets ryttersektion var placeret ved indgangen til Rigsdagsgården. Sammen med flere bevæbnede, gående politifolk overvågede de pladsen og situationen. Vi følte os helt trygge.
Den traditionelle opstilling af pressefolk, sikkerhedsfolk og folketingsbetjente på hovedtrappen foran indgangen til Christiansborg var for længst på plads. De særligt indbudte (VIPs) var så småt på vej op på Borgen. Vi skulle dog ind ad sideindgangen (»køkkendøren«) til højre for hovedindgangen. Her blev vi mødt af en venlig folketingsbetjent, som tjekkede vores pressekort, guidede os ind til sikkerhedstjekket og ønskede os en god aften. Sikkerhedstjekket var omhyggeligt og bestemt. Alt skulle tjekkes, og intet blev overladt til tilfældighederne. Jeg selv kom først »ren« igennem scanneren 3. gang, stadig under en venlig, præcis og bestemt, men også humørfyldt sikkerhedsvejledning af et yderst professionelt sikkerhedspersonale. En meget god og betryggende oplevelse, som holdt ved hele aftenen overalt, hvor vi så folketingsbetjente og sikkerhedspersonale involveret.
Vi var nu ankommet backstage i forhold til publikum ude bag de mange tv-skærme og kanaler rundt omkring i landet. I garderoben, som mindede mig om en miniudgave af hovedbanegårdens garderobe, efterlod vi overtøj og det fotoudstyr, som vi umiddelbart ikke skulle bruge under 1. akt.
Iscenesættelsen
Vi bevægede os herefter op ad den smalle trappe til Forhallen, »hovedscenen« og til »de 5 mindre scener«. For kun 5 af de 12 opstillede partier havde valgt at indrette »valgfest« i nogle af de større sale/lokaler på Borgen. Socialdemokratiet i Fællessalen, Venstre i Landstingssalen, Danmarksdemokraterne i lokaler ved siden af Snapstinget, Borgernes Parti i Snapstinget og Dansk Folkeparti nærmest symbolsk, som valgets store sejrherre, i party-telt i Indre Gård. De 7 andre partier var ikke på Christiansborg denne aften. De havde valgt at holde valgfest andre steder i København, hvilket satte en underlig dæmper på udfoldelsen af demokratiets festdag på tværs af partiskel i magtens centrum, Christiansborg. Dette blev senere understreget af aflysningen af den traditionelle partilederdebat efter valgresultatets offentliggørelse. »Forestillingen« var reduceret og delt ud på endnu flere scener i forhold til tidligere.
Folketinget angiver på deres hjemmeside, at »omkring 2500 gæster og pressefolk deltog i den traditionsrige valgaften« på Christiansborg. Ca. 500 pressefolk var akkrediteret, heraf ca. 20 udenlandske medier.
Forberedelserne har været omfattende for de mange forskellige aktører, der har været involveret heri. Cirka 130 medarbejdere fra Folketingets Administration var på arbejde og hjalp med den praktiske afvikling. Hertil kom øvrigt sikkerhedspersonale, politi, beredskab og andre betydningsfulde myndigheder, som skulle sikre, at alt foregik i et elegant styret kaos med nøje indøvede og koordinerede adfærdsmønstre, som jeg vender tilbage til i 2. akt, Opførelsen, Et bevidst styret kaos.
De danske medier var naturligvis talstærkt til stede. DR var dog kun til stede i form af mindre tv-teams og bevarede sin hovedbase på hjemstationen. TV2 sendte derimod direkte fra det etablerede studie i Vandrehallen hele valgaftenen. Dette gav en unik lejlighed til at studere TV2s backstage, både når »skuespillerne« (tv-værterne og kommentatorerne) var på live og ikke var på.
Det asymmetriske informationsspil, som Erving Goffman omtaler i sin Impression Management teori (se tidligere artikel om ”Masker og Magt bag kulissen”), og de fem karakteristiske hemmelighedstyper, som foldede sig ud Back Stage, var synligt for alle 2500 gæster hele aftenen.
Her skete der mange maskeskift, ingen nævnt, ingen glemt. For en af de sorte eller måske strategiske hemmeligheder mellem pressen er, at man ikke sætter fokus og/eller stiller skarpt på pressen, når den samlede forestilling går i luften. Her lægger der sig et usynligt tæppefald mellem front stage og en fiktiv back stage, som også understøttes af andre uskrevne regler. Regler som i et vist omfang tilgodeser den enkelte journalist og fotograf rimelige arbejdsbetingelser (mulighed for spørgsmål, fotos m.v.), hvis man selv overholder disse. Denne usynlige selvjustits blandt pressen er med til at understøtte iscenesættelsen af hele forestillingen, selv om det ikke umiddelbart ser sådan ud, når forestillingen for alvor går løs. Det vender jeg tilbage til i 2. akt.
En forholdsvis ny hovedaktør, »influencerne«, var stærkt dominerende denne gang, både front stage og back stage. Et hav af mobiltelefoner, smartphones og alle mulige typer af kameraer var på arbejde hele valgaftenen. Og det gjorde, at der i forhold til tidligere ikke kun afspillede sig forestillinger fra »gammelmedierne« og de lokale tv-stationer, men fra et hav af miniforestillinger med hver sin vinkel og hvert sit indhold, aktører og tilskuere. Et multiplum af interrelaterede forestillinger, et ægte totalteater.
Så var der naturligvis også politikerne og de politiske embedsfolk, spindoktorerne og hjælperne, samt ikke mindst repræsentanter fra ungdomspartierne, der var tildelt og spillede helt særlige roller i forestillingen. Politikergruppen bestod både af de politisk opstillede kandidater, netop afgåede og tidligere folketingsmedlemmer, som blev draget af »savsmuldet i manegen«, og den helt særlige stemning og specielle spænding, der var på spil for den enkelte opstillede folketingskandidat, »Bliver jeg valgt eller vraget?«.
Først langt henne i valgfesten, og for manges vedkommende først dagen efter, når mandaterne er talt op og det enkelte folketingsmedlem er fundet, sker forløsningen, »Jeg kom ind«, eller nedturen, »Det gik ikke«. Det er svært for os andre, udenforstående, at forestille os, hvilke vilde tanker og følelser der løber igennem den enkelte kandidat sådan en aften. Jeg kommer til at tænke tilbage på kommunalvalget i november sidste år, da den daværende borgmester Christian Bro ude på Fredericia Gymnasium nævnte navnene på de 21 kommunalbestyrelsesmedlemmer, der var valgt ind for den kommende valgperiode. Her så jeg glimt af en tilsvarende forløsning eller nedtur. Vi bør derfor hylde alle, der stiller sig til rådighed for vores demokrati og gør en enestående indsats, nogle gange forgæves. Det er vi ofte tilbøjelige til at glemme.
Også AVISENs to redaktører var velforberedte og havde strategien klar til at glide ind i hovedforestillingen. Selv om vi kun udgjorde under 0,1 % af det samlede antal aktører, ønskede vi at få gode observationer og reportager med hjem. Vi foretog efter ankomsten til Christiansborg derfor en taktisk og strategisk rekognoscering rundt på Borgen for at lokalisere hotspots (partiernes og de forskellige mediers lokationer) og kontakte nogle af de lokalt opstillede kandidater fra Fredericia, som var på Borgen. Vi aftalte mødesteder for interviews. Mere tilfældige samtaler med kendte politikere fra tidligere møder/interviews blev også gennemført. Derudover fastlagde vi tre forskellige mødesteder på Borgen, hvis vi blev væk for hinanden under selve forestillingen. Undervejs begyndte vi at aflæse de adfærdsmønstre, som de forskellige centrale aktører udviste, for vi skulle være helt klar, når selve hovedforestillingen begyndte.
Og her slutter 1. akt, og 2. akt, »Opførelsen«, kan begynde og kommer i næste artikel.
…… to be continued …… læs indtil da nedenstående baggrundsanalyse.
Uheld i kryds: Fem personer kørt til kontrol på skadestuen
KRIMI. To personbiler kolliderede lørdag klokken 13.56 i krydset mellem Gammel Lunderskovvej og Stændergårdsvej ved Lunderskov i Kolding. Uheldet skete i forbindelse med en vending.
Der var betydelig materiel skade på begge biler. Samtlige involverede, to førere og tre passagerer, blev kørt til Kolding Sygehus med henblik på kontrol.
Det oplyser Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi lørdag.
Bil brændte ud i Vamdrup: Politiet undersøger sagen
En bil gik lørdag morgen klokken 5.18 op i flammer på Søndergade i Vamdrup og brændte helt ud. Politiet undersøger branden nærmere for at fastslå årsagen.
Det oplyser vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi lørdag formiddag.
Tre mænd i slagsmål på dansegulv i Vejle
Et slagsmål brød natten til lørdag klokken 0.55 ud på et dansegulv på Dæmningen i Vejle. Tre mænd fra Trekantområdet var involveret og er alle sigtet for overtrædelse af restaurationsloven.
Det oplyser vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi lørdag formiddag.
Spritbilist anholdt i Fredericia midtby
En patrulje bragte fredag aften klokken 20.10 en bil til standsning i Fredericia midtby. Føreren, en 52-årig mand uden bopæl i Danmark, viste sig at have drukket alkohol over det tilladte. Han blev anholdt på stedet, og politiet afventer nu promilleresultatet.
Det oplyser vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi lørdag formiddag.
Storesøster og lillebror i samme hal: For Janni og Mike blev FHK en måde at mødes på
FRIVILLIGHED. Janni Hougaard meldte sig som frivillig i 2019, dengang FHK var på vej mod ligaen. Klubben havde sat en annonce ind, hvor de søgte folk til de forskellige områder omkring hjemmekampene, og hun tænkte, det lød hyggeligt. Noget ved det ramte en streng, der havde været spændt i forvejen. »Jeg har altid godt kunnet lide det der med at gøre noget i fællesskab. At man kan løfte i flok og gøre noget sammen. Og så møde andre typer end dem, man lige færdes med til daglig. Den nysgerrighed på andre mennesker,« siger hun.
Siden er det bare fortsat. Ingen stor beslutning undervejs, ingen særlig dag, hvor det blev vigtigt. Bare en vane, der voksede sig fast. I dag står hun for det meste i ADP Loungen, hvor sponsorer og gæster mødes før og efter kampene. Der er hun værtinde, sørger for, at service og stemning hænger sammen, holder øje med de mange små ting, der tilsammen afgør, om folk går hjem med en god fornemmelse. »Vores sponsorer synes, det er et fedt sted at komme. Der er en god service, og de bliver mødt af nogle glade og servicemindede frivillige. Det er vigtigt for mig,« siger hun.
Lillebroren kom til
Janni og Mike er atten år fra hinanden. Efternøleren, kalder hun ham. De er begge to det, hun selv kalder »rigtig meget frivillige«, og det er ikke tilfældigt, at de begge to er havnet i den verden. »Jeg tror nok, det er mig, der har puttet ham lidt ind i den verden,« siger Janni med et smil i stemmen.
Mike Sadolin fortæller det mere ligefremt. En dag spurgte Janni, om det ikke var noget, de skulle gøre sammen. »Jeg sagde, det kan vi da godt prøve, og så prøvede vi det, og så var det mega fedt,« siger han.
Det begyndte også for omkring seks år siden, før FHK rykkede op i ligaen. Siden er Mike blevet en af dem, der kan sendes derhen, hvor der er brug for hænder. Oftest står han i loungen ved siden af søsteren, men han har også stået som maskot, siddet i billetsalget og hjulpet i baren. Det er blevet en del af ham. »Jeg er sådan en, der godt kan blive sendt lidt rundt,« griner han.
At gøre en forskel
For Mike handler meget af det om, hvad det frivillige arbejde giver. Både ham selv og dem, han er frivillig for. »Det betyder rigtig meget for mig at gøre en forskel for andre mennesker,« siger han.
Det er noget, han er kommet frem til over tid. En retning, der har tegnet sig af sig selv, efterhånden som han har prøvet det. Han peger på noget grundlæggende ved selve princippet. At det er frivilligt, og at man gør det af lyst. »Det fedeste ved det frivillige arbejde er, at man gør det af lyst. Man får ikke løn for det, men man gør det, fordi man vil. Det driver mig rigtig meget.«
Og så er der fornemmelsen af at høre til. Det er den, han vender tilbage til, når samtalen drejer ind på, hvad det betyder for ham personligt. Hjemmet kan hurtigt blive for stille. »Jeg er sådan en, der godt kan blive lidt ensom, hvis jeg bare sidder derhjemme og kigger ind i væggen. Men når jeg er ude og lave noget sammen med andre folk, så hører jeg til noget.«
Janni genkender det, men fra sit eget sted i livet. Hos hende handler det mere om at komme væk fra en lang arbejdsdag. Hun taler om det som energi, og at komme op og være noget andet, når hovedet er fyldt af det, man har lavet i timerne før. »Man bliver nulstillet på en måde. Og så kommer man hjem som en bedre version, end hvis man bare var taget direkte hjem fra arbejde,« forklarer hun.
En måde at ses på
Så er der det med søskendeforholdet. For Janni, der har voksne børn i Aarhus og en travl hverdag, er frivilligheden i FHK blevet en af de måder, hun kan være sammen med sin bror på. Lettere end de fleste andre. De behøver ikke at aftale det langt frem, og de behøver ikke at rydde en aften i kalenderen. Kampene er der, opgaverne er der, og så er de der begge to. »Det er en god måde at få ses på. Vi er begge to travle, så det der med, at vi kan ses på den måde og være sammen på den måde, det synes jeg, er hyggeligt,« fortæller Janni.
Mike deler den fornemmelse. Det betyder noget for ham, at han kan være sammen med søsteren på den måde. »Jeg synes, det er hyggeligt at arbejde sammen med min søster.«
Samtidig er der noget ved selve rammen, som han sætter pris på. Hele flokken af frivillige, der kommer ind og arbejder side om side et par timer, før de går hver til sit igen. »For mig er noget af det vigtigste, at jeg ser min søster i en travl hverdag. På den måde ser vi hinanden. Men jeg ser også de andre frivillige på den måde, og det er også hyggeligt,« siger han.
Til dem, der overvejer det
Begge anbefaler det uden tøven.
Mike holder det enkelt. For ham ligger værdien i selve frivilligheden, i at komme et sted, hvor folk er samlet om noget, de har valgt at bruge tiden på. »Man skal gøre det, fordi man har lyst, og fordi man godt kunne tænke sig at være en del af et fællesskab, der arbejder hen mod en fælles ting. Jeg har aldrig fortrudt nogen af de steder, jeg har været frivillig. Det er bare en anden følelse, end hvis man går på arbejde med sine kollegaer,« siger han.
Janni peger på noget andet, det, hun selv oplever i FHK. Det praktiske, men også det, der ligger bagved. For frivilligheden kommer ikke af sig selv, den skal også mødes af en klub, der kan tage imod. »Det giver så meget, både socialt og i energi. I FHK bliver vi behandlet rigtig godt som frivillige. De sørger for mad, drikkevarer og ture, og man kan få en billet, hvis man vil ind og se en kamp. De er gode til at få os til at føle os værdsat,« slutter hun.
FHKs næste hjemmekamp spilles lørdag den 18. april mod Skjern Håndbold. Janni står formentligt i loungen. Mike gør også, medmindre han bliver sendt et andet sted hen. Det bliver han som regel.
Kampklædt politi rykkede ind i hus – én person anholdt
Opdateret fredag aften.
Fyns Politi har fredag klokken 15.45 anholdt en person i Middelfart efter en politiforretning, hvor kampklædte og bevæbnede betjente rykkede ind i et hus på Øresundsvænget. Politiet har været til stede på adressen siden middag.
Politiet kan af hensyn til tavshedspligten ikke oplyse, hvad politiforretningen har vedrørt. Ingen borgere har været i fare.
Politiet vil være til stede i Middelfart et par timer endnu, men har ikke yderligere oplysninger i sagen.
Det oplyser Fyns Politi fredag den 17. april.
Optakt: To sejre, fire point. Nu kan FHK sætte sig selv i en position, holdet ikke har stået i længe
Der er noget særligt ved at gå ind i en kamp med regnestykket i hovedet. Ikke det store, men det små. Det, der begynder med en sejr lørdag aften og slutter med, at man selv kan sætte sig ned og se, hvad de andre gør.
Det er dér, Fredericia Håndboldklub står, når Middelfart Sparekasse Arena lørdag den 18. april klokken 18 åbner dørene til tredje runde af slutspillet i Bambuni Herreligaen.
To kampe, to sejre. Fire point. En andenplads. Og en modstander, der endnu ikke har hentet point i slutspillet.
Efter sejren i Arena Svendborg formulerede Jesper Houmark regnestykket åbent: »Det kan også være, at det er nok at vinde én kamp mere.« Hvis FHK tager Skjern lørdag, har holdet tre sejre efter tre kampe og kan i resten af slutspillet vente på, hvad Aalborg gør. Det er en position, FHK ikke har stået i længe.
Skjern Håndbold kommer til Fredericia med det modsatte udgangspunkt. To nederlag, nul point, og et slutspil, hvor hver kamp begynder at ligne den sidste chance. Truppen har klassen: Christoffer Bonde i målet, Emil Bergholt på stregen, Mads Mensah i bagkæden med den internationale erfaring. Det er et mandskab, der kan tvinge enhver kamp ind i sit eget tempo, hvis man lader det.
Derfor bliver det heller ikke det samme Skjern, der kom til kort i grundspillet. Det bliver et hold, der spiller med ryggen mod væggen, og det er ofte dér, Skjern er sværest at have med at gøre.
Hos FHK handler det om at holde fast i det, der har virket. Defensiven mod GOG var et stykke arbejde, hvor rækkefølgen af dueller blev vundet frem for enkeltaktioner. Og så var der Sander Heieren. Målmanden, der voksede, da kampen bad om det, og fyldte målet, da GOG nærmede sig. Han har en måde at tage kampens temperatur på, der har givet FHK et nyt fikspunkt at spille omkring i slutspillet.
Kristian Hübert Larsen formulerer det sådan:
»Jeg tror, det bliver en hård og fysisk kamp med to hold, som ønsker at stå stærkt defensivt og sætte tempo den anden vej. De tidligere opgør har været meget lige, så vi forventer en hård og tæt kamp. Vores fokus er på at stå godt i defensiven, så vi kan udnytte vores hurtige tempo i den anden ende, nøjagtigt som vi har spillet i de seneste kampe. Vi har været inde i en god rytme i de seneste par kampe og vi glæder os til endnu et opgør hjemme i hulen.«
Netop hulen er værd at dvæle ved. For bare halvanden måned siden var Middelfart Sparekasse Arena et problem. Fire hjemmebanenederlag i træk, ni point i ti hjemmekampe, et fort der var faldet sammen på det værst tænkelige tidspunkt af sæsonen. Så kom Aalborg-kampen. 41-36 mod forsvarende mestre, efter at have været bagud ved pausen. Hulen er tilbage.
Tilbage er kun spørgsmålet om, hvad det ene point kan åbne for. Ikke en semifinale endnu. Men en position, hvor holdet selv har nøglen.
AVISEN er live lørdag fra klokken 17.45.
Fredericias stolthed: kendte klubber i fodbold og håndbold
Fredericia er en by med en stærk sportsidentitet, hvilket afspejles i en lokal klubkultur, der konsekvent stræber efter at sætte sit præg på nationalt plan. Byens engagement i organiseret sport strækker sig årtier tilbage, og mere end blot fodbold har præget dens atletiske image. For dem, der ønsker at tilføje et ekstra lag af spænding til kampen, giver Swiper Danmark lokale mulighed for at placere væddemål på deres yndlings lokale sportsklubber, hvilket bringer fans endnu tættere på begivenhederne. Denne stolthed over lokale hold er en håndgribelig kraft i Fredericia, tydeligt synlig i lokalsamfundets dybe engagement og stærke identitetsfølelse.
FC Fredericia og fodboldbyens ambitioner
FC Fredericia er den klub, der i sportsjournalistikkens øjne oftest repræsenterer byen på det nationale fodboldslandkort. Klubben har gennem sin historie vekslet mellem de øverste danske rækker og arbejdet målrettet på at fastholde og forbedre sin position i det danske fodboldhierarki. Ambitionerne om at befæste en plads i den øverste danske fodboldrække er en rød tråd i klubbens kommunikation og strategi, og det engagement smitter af på både spillertruppen og den lokale fanbase.
Energien på hjemmekampene i Fredericia er et konkret udtryk for, hvad lokal forankring kan betyde for en sportsklub. En dedikeret tilskuerskare skaber en atmosfære der adskiller sig fra de større byers mere anonyme stadionkultur, og denne nærhed mellem klub og by er noget mange størreklubber ikke kan efterligne. FC Fredericia trækker på en lokal stolthed der rækker ud over de sportslige resultater i sig selv og handler om byens selvforståelse og fællesskab.
Arbejdet med talentudvikling og spillerrekruttering er afgørende for en klub af Fredericias størrelse, der opererer i et konkurrencefelt med langt større ressourcemæssige aktører. Den sportslige stab arbejder kontinuerligt med at identificere og fastholde spillere, der kan løfte holdet mod de mål klubledelsen har sat. Ambitionerne er tydelige, og selvom vejen til toppen i dansk fodbold aldrig er ligetil, er retningen klar for dem der følger klubben tæt.
Fredericia Håndboldklub og en anden sportslig dimension
Fodbold er ikke den eneste disciplin, der bidrager til Fredericias sportslige profil. Håndbold har en lang og stolt tradition i det meste af Danmark, og Fredericia er ingen undtagelse i den sammenhæng. Fredericia Håndboldklub repræsenterer en sportsgren med dyb lokal forankring og et engagement fra tilskuere og støtter, der matcher det begejstring man finder hos fodboldentusiasterne i samme by.
I en dansk kontekst er håndbold mere end blot en sport, det er en del af den kulturelle selvforståelse i mange byer og lokalsamfund. Fredericia Håndboldklub bidrager til at holde denne tradition levende og sikrer, at byen har et stærkt sportsligt tilbud på tværs af discipliner. Kombinationen af fodbold og håndbold på højt plan er med til at gøre Fredericia til en by, der tager sin sportslige identitet alvorligt og investerer i den over tid.
Sport, underholdning og byidentitet
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan sport på lokalt plan fungerer som en samlingskraft der transcenderer sociale og demografiske skel. Ligesom underholdningsplatforme inden for casino Danmark samler et bredt publikum om en fælles interesse, forener lokale sportsklubber mennesker der ellers ikke nødvendigvis ville mødes i samme sammenhæng. Fredericia er et godt eksempel på, hvordan en by med relativt begrænset størrelse kan opretholde en stærk sportslig profil gennem dedikation og lokal forankring.
De valg en by træffer om sine sportsklubber, hvad enten det handler om faciliteter, opbakning eller kommunal interesse, afspejler noget grundlæggende om byens selvbillede og fremtidsambitioner. Fredericia har vist, at det er muligt at bevare og udvikle en stærk sportslig identitet uden nødvendigvis at råde over de ressourcer, der kendetegner landets største byer. Engagementet fra lokale støtter, sponsorer og frivillige er det fundament, som alt andet i Fredericias sportskultur hviler på, og det er svært at sætte en præcis pris på den slags fællesskab.
Tyveri for 60 kroner blev til en regning på 1.000: Mand...
KRIMI. En 38-årig mand fra Hviderusland blev tirsdag aften pågrebet af en butiksdetektiv i SuperBrugsen på Nørregade i Vamdrup. Sagen kom til politiets kendskab...
