POLITIK. Den første landsdækkende undersøgelse af hjemmehjælpen på kommuneniveau viser, at Middelfart ligger flot placeret. 81 procent af borgerne, der modtager hjemmehjælp, er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Men bag tallene gemmer sig også udfordringer. Syv procent er direkte utilfredse, og især på områder som rengøring, selvbestemmelse og livskvalitet er der plads til forbedring.

For byrådsmedlem Ulla Sørensen (S), der sidder i Social- og Sundhedsudvalget, er undersøgelsen både et skulderklap og en øjenåbner. »Jeg tror, at det vi gør rigtigt, er, at personalet har lært, hvor vigtig den personlige kontakt er. Vi gør meget ud af, at det så vidt muligt er de samme personalegrupper, der kommer i de forskellige områder, så borgerne oplever genkendelighed. Selvfølgelig kan vi ikke gardere os mod ferie og sygdom, men generelt hører vi en høj tilfredshed,« siger hun.

Tallene understøtter billedet. 90 procent af de ældre er tilfredse med den personlige pleje, og hele 95 procent føler sig trygge ved medarbejderne. Men rapporten viser også, at kun 29 procent i høj grad oplever, at det er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet. Det er et paradoks, som politikerne må tage alvorligt.

»Der er borgere, der er utilfredse, og det må vi tage alvorligt. Det handler om at gå i dialog med de enkelte. Man kan ikke vide, hvad man ikke ved, og derfor er det vigtigt, at borgerne yder deres utilfredshed. Vi skal lytte og handle på det,« siger hun.

Et af de områder, hvor utilfredsheden er størst, er rengøringen. Her er 19 procent af borgerne utilfredse. Ifølge Ulla Sørensen handler det dels om forventningsafstemning, dels om prioriteringer i en presset hjemmepleje. »Nogle forventer måske, at hele huset bliver gjort rent. Men vi gør rent i de områder, hvor borgeren færdes. Har man et hus i to etager, er det ikke sikkert, vi går på første sal. Det er vigtigt at være tydelig om, hvad vi kan tilbyde, så borgeren ikke sidder tilbage med en urealistisk forventning,« siger hun.

Rapporten peger også på, at kun 40 procent af borgerne i Middelfart oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan hjælpen gives. Her ser Ulla Sørensen en klassisk udfordring mellem borgerens ønsker og systemets vurdering. »De fleste får hjemmehjælp, fordi det er et behov, og det er visiterne, der vurderer, hvor meget der skal til. Det kan skabe en diskrepans mellem, hvad borgeren ønsker, og hvad kommunen vurderer, er nødvendigt. Derfor er dialog afgørende. Vi skal møde borgeren der, hvor de er, og finde ud af, hvad der er vigtigst for dem,« siger hun.

Et andet punkt, hvor rapporten viser blandede resultater, er inddragelsen af pårørende. 54 procent oplever, at de bliver inddraget godt, men 15 procent svarer nej. For Ulla Sørensen er nøglen igen dialog – og respekt for, at borgeren selv bestemmer. »Det er borgeren, der er i centrum. Hvis en pårørende ønsker at blive mere inddraget, kræver det borgerens tilsagn. Vi må aldrig tale hen over hovedet på den ældre. Samtidig vil vi gerne have flere pårørende med ind i arbejdet, for det giver tryghed, men det skal ske i respekt for borgerens ønsker,« siger hun.

Rapporten viser desuden, at ti procent af de ældre vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig. For Ulla Sørensen er det en påmindelse om, at kommunen ikke kan løse alt alene. »Det er svært, for livskvalitet er et bredt begreb. Mange ældre oplever, at når de først får hjemmehjælp, bliver det sværere at komme ud, og så bliver de isolerede. Her skal vi arbejde sammen med civilsamfundet. Ældresagen og Frivilligcenteret gør et stort arbejde mod ensomhed. Vi kan ikke forvente, at familien altid kan være der, især ikke når børnene bor spredt rundt i landet. Men vi kan støtte op om frivillige fællesskaber og tilbud, der kan bryde isolation,« siger hun.

Tallene fra rapporten giver hende derfor både grund til optimisme og til handling. Middelfart ligger flot på tryghed, personlig pleje og borgernes oplevelse af respekt, men udfordringerne med rengøring, selvbestemmelse og livskvalitet kalder på politisk fokus.

»Det vigtigste er, at vi bliver ved med at lytte til borgerne. Vi skal ikke stirre os blinde på, at 81 procent er tilfredse. Vi skal kigge på de syv procent, der er utilfredse, og finde ud af, hvad vi kan gøre bedre. Og vi skal skabe bedre rammer for, at de ældre kan leve et liv med værdighed og fællesskab, også når de bliver afhængige af hjælp,« siger Ulla Sørensen.

Hun ser dialogen som det gennemgående svar. »Dialog, dialog, dialog. Det er kernen. Vi skal tale med borgerne, vi skal tale med de pårørende, og vi skal skabe løsninger sammen med civilsamfundet. Det er sådan, vi kan styrke ældreplejen i Middelfart,« siger hun.

POLITIK. Middelfarts nye tal fra Ældreministeriets landsdækkende brugerundersøgelse tegner et overvejende positivt billede. 81 procent af hjemmehjælpsmodtagerne i kommunen er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. For byrådsmedlem Jes Rønn Hansen fra Socialdemokratiet er det en anerkendelse af det arbejde, der hver dag udføres i borgernes hjem, men han advarer samtidig imod at lade tallene blive en sovepude.

»Det kommer ikke bag på mig,« siger han. »Jeg kommer rundt i mange hjem via mit civile arbejde, og jeg hører stort set kun gode historier. Men der kan selvfølgelig være smuttere. Mennesker er mennesker, og der kan opstå misforståelser. Det betyder ikke, at vi ikke skal tage det alvorligt.«

Tallene bekræfter, at den personlige pleje står stærkt i Middelfart. Ni ud af ti vurderer den personlige pleje positivt, og mange peger på relationen til medarbejderne som afgørende for deres tryghed og tilfredshed. Alligevel er der konkrete sprækker i facade: rengøring skiller sig ud som det område med størst utilfredshed, og kun en lille del af de ældre oplever i høj grad, at de møder de samme medarbejdere hver gang.

»Når man hører historier fra borgere, har nogle haft op imod 20 forskellige hjælpere over få dage,« siger Jes Rønn Hansen. »Det kan være forvirrende for ældre, og det gør livet utrygt. Vi har i årevis arbejdet med frisættelse og faste teams. Det giver medarbejderne mulighed for at prioritere og skabe ro i deres arbejdsgange, og det er en af forklaringerne på, at vi ligger så stærkt.«

Han anerkender, at de mest presserende kritikpunkter ofte hænger sammen med ressourcer og personaleforhold. Rengøring scorer markant lavere end personlig pleje, og omkring hver femte af de adspurgte er utilfredse med den praktiske hjælp. For Jes Rønn Hansen er forklaringen todelt: dels er der færre timer til rengøring end tidligere, dels rammes hjemmeplejen af rekrutteringsudfordringer og et højt sygefravær, som tvinger ledelsen til at prioritere de basale, sundhedsfaglige opgaver.

»Det er ressourcer og personaleforhold,« siger han. »Når vi har travlt, og når hænder mangler, prioriterer medarbejderne det, der handler om personlig pleje og sikkerhed. Det betyder, at rengøring og opgaver, der kræver tid til detalje, bliver klemt. Det er et problem, vi må forholde os politisk til.«

Et andet tal, der springer i øjnene, er kontinuiteten. Kun omkring hver tredje oplever i høj grad at få besøg af de samme medarbejdere. Jes Rønn Hansen mener, at de faste teams, som ældreloven understøtter, er en del af svaret, men peger også på en mere grundlæggende udfordring: mange ældre oplever en eksistentiel afmagt, når funktionsevne svinder, og det kan slå igennem i deres oplevelse af selvbestemmelse og indflydelse.

»Der er en dimension i det her, som ikke kun handler om organisering,« siger han. »Når folk bliver ældre, mister de nogle evner og får sværere ved at overskue. Den følelse af afmagt påvirker, hvordan man oplever selvbestemmelse. Så det handler både om at ændre arbejdsgange hos os og om at forstå den eksistentielle side af det at blive ældre.«

I rapporten peger mange ældre på, at de oplever begrænset indflydelse på, hvordan hjælpen gives, og det bør ifølge Jes Rønn Hansen mødes med ydmyghed snarere end hurtige administrative fixes. Han mener, at frisættelsen i hjemmeplejen har hjulpet, fordi den giver de ansatte frihed til at tilpasse indsatsen til borgerens dag. Samtidig er det en ny færd for mange medarbejdere, som gennem årtier har arbejdet efter faste rutiner.

»Det kan være svært for en medarbejder, der har gjort det samme i 30 år, pludselig at skifte gear og lade borgeren bestemme mere, især når der er travlt,« siger han. »Det kræver oplæring, kulturændring og tid. Men det er nødvendigt, hvis vi vil gå fra at gøre ting for mennesker til at gøre ting med mennesker.«

Rapporten peger også på livskvaliteten. Cirka hver tredje vurderer deres livskvalitet som nogenlunde, og omkring en tidel oplever den som dårlig eller meget dårlig. Jes Rønn Hansen beklager ikke alene tallene, men afviser samtidig at se det som et problem kommunen kan løse alene.

»Det er forbløffende få,« siger han om andelen med dårlig livskvalitet, men uddyber straks: »Det er ikke, fordi det ikke gør indtryk. Når man mister evner, falder nogle drømme bort, og det påvirker livskvaliteten. Vi kan prøve at gøre noget med forebyggelse, med rehabilitering og med at få civilsamfundet og pårørende mere aktivt ind. Men vi kan ikke gøre folk unge igen. Vi kan forsøge at give små forbedringer i hverdagen, som betyder meget.«

Han peger på, at mange forbedringer ligger i det nære: bedre dialog med pårørende, flere frivillige besøgsordninger, aktiviteter i lokalsamfundet og muligheder for at deltage i små fællesskaber. Disse initiativer kan ifølge ham løfte livskvaliteten for de mest udsatte.

Jes Rønn Hansen afslutter med en realistisk optimisme. De gode tal giver et grundlag at bygge videre på, men de må ikke føre til hvilepuder i politikken.

»Vi skal være ydmyge over for tallene. De viser, at noget fungerer, men de viser også, hvor vi skal sætte ind. Vi skal arbejde videre med rengøring, med kontinuitet og med at få borgere til at føle mere indflydelse. Og vi skal blive ved med at lytte til dem, der ikke er tilfredse. Det er dér, vi virkelig kan gøre en forskel.«

POLITIK. En ny landsdækkende undersøgelse fra Ældreministeriet viser, at 81 procent af hjemmehjælpsmodtagerne i Middelfart er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger dermed over landsgennemsnittet, men undersøgelsen afslører også udfordringer. Syv procent af borgerne er utilfredse, og især på rengøring og selvbestemmelse er der problemer, som politikerne nu må tage stilling til.

For byrådsmedlem John Kromann (V), der sidder i Social- og Sundhedsudvalget, er der grund til at glæde sig over de pæne tal, men han lægger samtidig vægt på, at arbejdet med hjemmehjælpen er langt fra færdigt.

»Jeg tror, at det vi gør rigtigt, er, at vi satser på faste teams. Det betyder, at borgerne møder færre forskellige medarbejdere, og det giver tryghed. Vi har også et personale, der er engageret og omsorgsfuldt. Når de kommer ud til borgerne, er de ikke bare fagligt dygtige, men de viser også oprigtig omsorg. Det kan mærkes, og det tror jeg er en vigtig grund til, at tilfredsheden er så høj,« siger han.

Samtidig peger han på, at generationen af ældre i Middelfart også er en med stor taknemmelighed. »Når man er oppe i årene, skal der ikke altid så meget til, før man er tilfreds. Mange er glade bare for, at nogen kommer,« siger Kromann.

Men bag de positive tal gemmer sig også utilfredsheden hos en mindre, men vigtig gruppe. Ifølge rapporten er syv procent utilfredse eller meget utilfredse. »Vi kommer aldrig helt ned på nul,« siger John Kromann. »Når vi har så mange medarbejdere og så mange besøg, vil der altid ske enkeltsager, der skaber utilfredshed. Men vi skal hele tiden se på forbedringspotentialerne. Vi skal blive endnu bedre til at sikre, at borgerne møder de samme mennesker, og vi skal minde medarbejderne om, at omsorg skal komme først. Det må ikke føles som minutstyring, hvor alt handler om at løbe efter et skema.«

Tallene viser også, at tilfredsheden er højest på den personlige pleje, hvor 90 procent af borgerne er tilfredse. Til gengæld halter rengøringen, hvor 19 procent er utilfredse. For John Kromann rejser det et principielt spørgsmål om, hvorvidt rengøringen overhovedet skal blive ved med at være en kommunal kerneopgave.

»Jeg tror på, at vi på et tidspunkt må overveje, om rengøringen skal skilles ud fra hjemmeplejen. Det kan være, at en privat aktør skal tage sig af det. Når vi ser på fremtidens prognoser for arbejdskraft, bliver det svært at rekruttere nok medarbejdere. Så bliver vi nødt til at fokusere på det, jeg vil kalde kærnevelfærden – den nære omsorg og pleje. Rengøringen kan måske løses på andre måder,« siger han.

Han er skeptisk over for at se teknologi som løsningen på rengøringsområdet. »Når man taler om ny teknologi, handler det ofte om robotstøvsugere. Jeg tror ikke, de gør den store forskel. Især ikke i små hjem med ældre mennesker. Teknologi skal aldrig være en erstatning for god omsorg,« siger han.

Et andet centralt punkt i rapporten handler om selvbestemmelse. Kun 40 procent af borgerne oplever i høj grad, at de har indflydelse på, hvordan hjælpen gives. For Kromann er tallet en klar påmindelse. »Når 40 procent siger, at de savner indflydelse, så er der et behov derude. Vi skal sætte frontmedarbejderne fri til at kunne lave aftaler i øjenhøjde med borgeren og de pårørende. Det handler om at spørge: Hvad vil du gerne have i næste uge. Hvad har du brug for i dag. Og så tage ansvar for at tilpasse hjælpen derefter. Det er mere værdifuldt end at følge en plan ned til mindste minut,« siger han.

På pårørendeområdet viser rapporten, at 54 procent oplever en god inddragelse, mens 15 procent svarer nej. Her mener John Kromann, at tilgængeligheden er afgørende. »Det handler om at sikre, at de pårørende nemt kan få fat på en person i systemet. Jeg arbejder selv på en stor arbejdsplads med mange kunder, og der er det samme problem: tilgængelighed. Hvis de pårørende ikke kan komme igennem eller finde den rette kontakt, skaber det frustration. Vi skal gøre det nemmere,« siger han.

Rapporten viser desuden, at ti procent af de ældre i Middelfart vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig. For Kromann hænger livskvalitet tæt sammen med selvbestemmelse og omsorg. »Det er svært at give livskvalitet til ældre, der kæmper med kroniske sygdomme og smerter. Men vi kan gøre en forskel, hvis vi møder dem i øjenhøjde. Nogle gange handler det ikke om rengøring eller praktiske opgaver, men om at gå en tur, holde i hånd eller tage en samtale. Medarbejderne skal være solskin, når de træder ind ad døren,« siger han.

For ham er budskabet klart: Middelfart står stærkt, men der er stadig meget at arbejde med. »81 procent tilfredse er flot, men vi må ikke blive selvtilfredse. Vi skal skabe mere kontinuitet, give borgerne større indflydelse og styrke dialogen med de pårørende. Og vi skal turde tage debatten om, hvad der er kommunens kerneopgaver, og hvad der måske kan løses anderledes,« siger John Kromann.