Jesper Houmark efter dramaet: »Det her hold bliver bare ved med at rejse sig«

0
Jesper Houmark efter dramaet: »Det her hold bliver bare ved med at rejse sig«

SPORT. Der er stadig en summen i Fredericia Idrætscenter, da Jesper Houmark kommer ned fra en tribune for at tale med pressen. Det ene point, der blev sikret i allersidste sekund, føles som meget mere end det. For det handler ikke bare om stillingen, men om en aften, hvor FHK endnu engang viste, hvad det vil sige at kæmpe imod både modstandere, skader og marginaler.

»Det bølger lidt frem og tilbage, og vi er under pres i lang tid af den her håndboldkamp. Jeg synes, vi kæmper for at hænge i hele vejen igennem. Også selvom der er lidt modgang en gang imellem. Der er nogle mål, der bliver lidt tilfældige, nogle lange skud udefra, hvor vi egentlig står godt i forsvaret. Så er der en angrebsfejl, et par straffekast, der ikke går vores vej – sådan nogle situationer, hvor man tænker, at nu vælter det. Men det gør det ikke. Vi holder fast, og det point, vi får, er virkelig et vundet point i dag,« siger Jesper Houmark.

Han ser træt ud, men det er den slags træthed, der bærer tilfredshed i sig. En håndboldtræners blik efter en kamp, hvor alt har været i spil. For Fredericia hænger fast i det gode selskab med det ene point, og det betyder mere, end man måske umiddelbart skulle tro.

»Det gør jo bare, at vi hænger lidt fast i toppen i stedet for at hænge fast med bundholdene. Vi kan prøve at holde os til i top-8, og det kunne være fedt at få igen. Men lige nu handler det for os om at komme igennem hver eneste kamp. Det er en kamp på ressourcer, hver gang vi går på banen,« forklarer han og kigger ud på banen, hvor spillerne langsomt forlader gulvet, mange af dem med tape, forbindinger og trætte øjne.

Fredericia kæmpede tirsdag aften med et skadet mandskab, og alligevel stod de til sidst som holdet, der trodsede alt. Flere af profilerne har været småskadede, og nogle spillede på rene stædighed. Jesper Houmark nævner det med en blanding af stolthed og ydmyghed.

»Jeg har en Martin Bisgaard, der går ind og spiller venstre back. Jeg har to venstrehænder, der aldrig har spillet sammen før, som kommer ind og tager de sidste 7-8 minutter i 7 mod 6. Vi skal finde løsninger hele tiden, og drengene gør det bare. Det skal de have kæmpe roser for.«

Det var en kamp, der krævede kreativitet. Martin Bisgaard, normalt på fløjen, endte som back og leverede et af sine bedste præstationer i den røde trøje. En løsning, der kom ud af nødvendighed – men som viste sig at være helt rigtig.

»Nu har jeg heldigvis trænet Bisgaard for 15 år siden, da han var ungdomsspiller. Der var han jo venstre back, så jeg vidste godt, han kunne nogle ting,« smiler Houmark og læner sig lidt tilbage. »Og mod det her lidt offensive TTH-forsvar kunne han faktisk bidrage rigtigt fint, fordi han er stærk, hurtig på fødderne og scoring-sikker. Så det var jo egentlig meget heldigt, at vi havde Martin til det også. Og det løste han jo.«

Han siger det uden at hæve stemmen, men man fornemmer, hvor meget det betyder for ham at se sit hold reagere sådan. At se dem samle sig, selv når det hele peger mod nederlag. Det er den slags præstationer, der sætter et præg på et omklædningsrum.

Kampen i sig selv var en rutsjebane. FHK var bagud med tre mål med syv minutter igen, og på bænken lignede det et hold, der var løbet tør for kræfter. Men med en taktisk klog timeout og modet til at spille 7 mod 6 blev kampen vendt. Publikum fik håbet tilbage, og spillernes blik ændrede sig fra overlevelse til tro.

»Det her var en aften, hvor vi ikke bare fik et point. Vi viste noget karakter. Vi spiller mod et stærkt TTH-hold, vi har marginalerne imod os, og alligevel står vi her og får noget med. Det er sådan nogle kampe, man vokser af,« siger Houmark.

Han taler længe om sine spillere, ikke som navne, men som mennesker, der hele tiden skal løse noget nyt. Der er Pevnov, der slider på stregen. Der er Kjeldgaard, der spiller med en brækket finger. Der er Heieren, der kom ind og leverede store redninger i det mest pressede øjeblik. Og så er der Frandsen, der måtte se til fra motionscyklen bag målet, mens resten af holdet forsøgte at overleve i stormen.

»Jeg tror, alle kan se, at vi kæmper for det her. Det er ikke alt, der er perfekt, og det skal det heller ikke være. Men vi bliver ved. Og så er det altså fortjent, når vi hiver sådan et point hjem i sidste sekund.«

Jesper Houmark er ikke typen, der taler i store overskrifter. Han bruger sjældent de dramatiske ord, der passer til en aften som denne. I stedet hæfter han sig ved roen, ved reaktionen og ved det fællesskab, der igen viste sig.

»Vi er presset, men vi bliver stående. Det er sådan, man bygger noget op. Det er jeg egentlig ret stolt af i dag.«

Havde der været VAR i håndbold, ville Fredericia formentlig have stået med sejren i dag

0
Havde der været VAR i håndbold, ville Fredericia formentlig have stået med sejren i dag

SPORT. Det var fornemmelsen, der hang i luften, da hallen tøede op af lettelse efter Martin Bisgaards udligning i allersidste sekund, og den blev ikke mindre af, at TV-billederne faktisk kom til at spille en rolle i de dramatiske slutfaser. I en kamp, hvor linjen føltes ujævn og marginalerne igen og igen landede den forkerte vej set fra hjemmeafsnittet, tilkæmpede FHK sig et point, som blev fejret, som var det to.

Allerede inden kampstart var stemningen til at tage og føle på. De yngste sang hoppesange, Jesper Houmark blev klappet ind, og trommerne fra de cirka 40 tilrejsende fra Holstebro svarede igen. Kasper Young fik tidligt chancen fra pletten og sendte den forbi, og så blev fortællingen sat: FHK skulle jagte. TTH var hurtigt i rytme. William Aar løb i kontrabaner, Jonas Raundahl satte sig i stregen, og Thomas Damgaard fandt sine mellemrum. FHK holdt fast med fysik og vilje. Evgeni Pevnov gjorde ondt i duellerne, Mads Kjeldgaard tog ansvar i kontraspillet trods en brækket finger fra træning dagen før, og Anders Kragh Martinusen leverede de afleveringer, der gør det hele værd.

Det var også historien om perioder, der bed. Midt i første halvleg faldt en udvisning og et par fejl på stribe, og TTH brugte sekvensen til at gå fra 7-6 til 7-9. Da Fredericia trak målmanden for at spille 7 mod 6, blev en fejl straffet med scoring i tomt mål, og det kollektive suk var til at høre. Men Houmark fik flyttet stykkerne. Martin Bisgaard gik ind som back, Frederik Jægerum tog venstre fløj, og Sander Heieren kom på kassen og hev de to redninger, der gjorde forskellen mellem håb og håbløst.

Det sidste minut af første halvleg lignede lærebog i disciplin. TTH malede tungt på, som de gjorde hele aftenen med angreb, der kunne vare halvandet minut. Fredericia stod, holdt kroppen foran og ventede på chancen. Den kom, og i allersidste sekund smed Pevnov bolden over stregen. Dommerne gik til skærmen. Der blev holdt vejret, råbt, håbet. Mål, lød det. 16-17 ved pausen, og man kunne mærke, at det her ikke var afgjort.

Anden halvleg blev al den håndbold, man gider rejse efter. Tempoet sitrede, nerverne var tykke som tov, og linjen var alt andet end gennemskuelig. TTH kom først på tavlen via Jóhannes Andrason, men Fredericia slog igen gennem Bisgaard og Moberg, der i en periode bar angrebet med beslutninger og retning. Moberg skaffede straffekast og satte sin mand, Kasper Palmar viste format fra syv meter, og så stod vi igen tæt.

Imens voksede irritationen. Evgeni Pevnov og Kasper Young fik hver sin udvisning, Jesper Houmark blev først advaret og siden tildelt gult kort for højlydte protester, og fra Ultras-blokken fløj briller og sange om skandaledommere. Det handlede ikke om én enkelt situation, men om en linje, der føltes vaklende og uden konsekvens. At kalde det kampafgørende var længe for voldsomt. At kalde det kampformende var vanskeligt at komme udenom.

Da TTH ved hjælp af et straffekast og et stolpeslag, der sprang ind via Sebastian Frandsen, gik på +3 med knap otte minutter igen, lignede det en aften, der ville slutte tungt. Moberg havde netop ramt stolpen, Frandsen så menneskelig ud på en bold, han normalt tager, og man kunne mærke trætheden hos et FHK-hold, der var tvunget til at rokere på mere end én plads. Houmark tog timeout og tegnede uden pynt. FHK gik konsekvent i 7 mod 6. Først fandt Kristian Hübert Larsen stregen, siden lagde Pevnov krop bag en bolderobring, som Palmar omsatte i fart. Hallen rejste sig igen.

Det var stadig en kamp i dommernes skygge.

Et redningspil blev fløjtet sent til frikast den forkerte vej, og kort efter fik TTH endnu et straffekast ud af en situation, som Heieren i første omgang fik afværget. Ingen tvivl om, at man kan argumentere for mange af kendelserne hver især. Problemet her var mængden og retningen. Men det gør måske netop pointet stærkere: Når det alligevel ender med FHK-kompromisløs vilje og ét point, siger det noget om holdets karakter.

Sander Heieren holdt Fredericia inde med vigtige redninger på fløjene, Kjeldgaard gik i duel på ren vilje, og Pevnov tog nye slag for at åbne baner. Bisgaard, som begyndte aftenen med en brænder, fandt hele tiden nye måder at være vigtig på: som back, som fløj, som stilskaber. De sidste minutter var en serie af vejrtrækninger, hvor alt kunne tippe. FHK udlignede, TTH svarede. Fredericia havde bolden, tabte den dyrt, og TTH kunne lukke. Så greb Heieren endnu en afslutning. Dommerne gik igen til skærmen i en anden sekvens. Denne gang gik bolden FHKs vej. Og måske er det her, TV-kameraernes betydning blev allermest tydelig: Når man i en kamp som denne får mulighed for at korrigere, føles det næsten grotesk, at sporten som udgangspunkt ikke har VAR. Den tanke stod lysende klar i Idrætscenteret.

Det sidste angreb var Houmarks. Timeout, en tegning på blokken, og et ansvar, der skulle bæres. Andersson Moberg tog det på sig, trak trykket, fandt vinklen, og da bolden gled ud mod venstre, tog Martin Bisgaard den med sig, som var det netop sådan, den skulle tages. Et roligt tilløb, en hurtig krop og en afslutning, der kyssede ved den lange stolpe. 31-31. Ikke smukt, ikke poleret, men ægte. Publikum eksploderede, og spillerne løb mod Bisgaard, der som den lokale profil både er stemme og handling i det her hold.

Set på bagkant er der to sandheder, der kan være rigtige på én gang. FHK blev flere gange snydt for marginaler, der burde have været deres, og i en kamp uden VAR er følelsen svær at sluge, når tv-billederne faktisk ligger der og fortæller en anden historie. Og samtidig var TTH i lange perioder dygtige til at spille på præmisserne, forvalte de mange lange angreb og holde nerverne i ro. De havde en afgørende skytte i Magnus Storgaard Pedersen, som leverede mål i metermål fra højre fløj, Aar som konstant trussel i kontraløbet og Andrason og Damgaard som steady bagspillere. FHK havde Heieren, der bar dem gennem mørke minutter, Pevnovs tyngde, Kjeldgaards mod og Bisgaards coolness i afgørelsens øjeblik. Det er måske lige præcis derfor, pointet føles så fortjent – og så tiltrængt.

Det var en aften, hvor 1.580 mennesker fik det hele: mål, redninger, forargelse, forsoning og et øjeblik til sidst, man tager med ud i den kolde luft. Et point er objektivt ikke meget. Subjektivt var det alt. Jeg skal gense kampen på TV2 nu.

God aften til jer alle

Kampen i tal

Slutresultat: Fredericia HK – TTH Holstebro 31-31
Tilskuere: 1.580
FHK topscorere: Kasper Palmar 6, Mads Kjeldgaard 6, William Andersson Moberg 4, Evgeni Pevnov 4, Martin Bisgaard 4, Kristian Hübert Larsen 3
TTH topscorere: Magnus Storgaard Pedersen 11, William Aar 4, Jóhannes Andrason 4, Magnus Bramming 3, Thomas Damgaard 3
Udvisninger FHK: Kristian Hübert Larsen 2’, Evgeni Pevnov 2’ x 2, Kasper Young 2’
Udvisninger TTH: Jonas Raundahl 2’
Dommere: Thomas Kalisz Nielsen og Michael Søegaard

Landsholdsspiller og klubmand fortsætter rejsen i den røde trøje

0
Landsholdsspiller og klubmand fortsætter rejsen i den røde trøje

SPORT. Fredericia Håndboldklub kan i dag meddele, at Martin Bisgaard har forlænget sin kontrakt med klubben frem til sommeren 2028. Den danske landsholdsspiller, der kom til Fredericia i 2018, har været en central del af klubbens udvikling gennem de seneste år – og når aftalen udløber, runder han 10 år i FHK-trøjen.

»Jeg har været rigtig glad for at spille og være i Fredericia i snart otte år, så det var egentlig meget naturligt for mig at forlænge, da klubben kom på banen,« siger Martin Bisgaard.

»Trods en lidt skæv start på sæsonen synes jeg, at der er rigtig meget bund i projektet, og jeg har fuldstændig ro i maven ved at se frem mod nogle år mere her. Det er det sjoveste sted i Danmark at spille håndbold – og jeg er utroligt taknemmelig for at få lov til at fortsætte.«

Bisgaard fortæller, at han havde andre muligheder, men valget var let:

»Der har været lidt interesse, men jeg har altid været glad for Fredericia og den rolle, jeg har i klubben. Det er en håndboldby hele vejen igennem – man mærker opbakningen i hverdagen, og på hjemmebane i Fredericia er stemningen helt unik.«

»Jeg håber, vi kan holde fast i toppen af dansk håndbold og jagte flere medaljer. Vi har smagt på det et par gange, og det er sjovt at være med i den ende af tabellen. Ambitionen er helt klart, at jeg skal ud og vinde medaljer igen,« siger han.

FHK’s direktør Thomas Renneberg-Larsen glæder sig over aftalen og kalder den et vigtigt signal for klubbens udvikling.

»Martin er en klubmand med stort K. Han går forrest – både på og uden for banen – og repræsenterer alt det, Fredericia Håndboldklub står for: engagement, ydmyghed og vilje til at blive bedre hver dag. Martin kæmper for klubben, og derfor er det en fornøjelse at forlænge med ham,« siger Renneberg-Larsen.

»Martin har været med hele vejen i klubbens opstigning til toppen af dansk håndbold. Han er et forbillede for vores unge spillere og en garant for sammenhold og kontinuitet. Vi er stolte af, at han fortsætter rejsen her i Fredericia.«

LIVE: Fredericia HK jagter point på hjemmebane mod TTH

0
LIVE: Fredericia HK jagter point på hjemmebane mod TTH

LIVESPORT. Der er igen håndbold på programmet i Middelfart Sparekasse ARENA, hvor Fredericia HK i aften får besøg af TTH Holstebro. Kampen fløjtes i gang klokken 20.00, og begge hold går på banen med ønsket om at finde rytmen og bygge videre på sæsonens første indtryk.

FHK stiller op foran hjemmepublikummet, der igen forventes at skabe den tætte stemning, som kendetegner kampene i arenaen. Jesper Houmarks mandskab har vist stærke perioder i de sidste kampe, men alligevel kun vundet 1 ud af 3 kamp.

Der er lagt op til en intens aften i Fredericia, hvor hver bold kan få betydning for tabellen – og for momentum ind i efterårets tætte program.

LIVE præsenteres af ADP A/S.

SOSU-elever viser vejen: Fredericia samler unge rollemodeller under #StoltSOSU

0
SOSU-elever viser vejen: Fredericia samler unge rollemodeller under #StoltSOSU

POLITIK. Der var energi, grin og faglig stolthed i luften, da omkring 145 unge fra landets 14 SOSU-skoler i denne uge mødtes i Fredericia til en todages bootcamp under overskriften #StoltSOSU.

Her blev der udvekslet erfaringer, fortalt personlige historier og skabt nye fællesskaber på tværs af landet. Formålet var klart – at vise, at social- og sundhedsfagene rummer både dyb faglighed og menneskelig mening.

Arrangementet er en del af det nationale initiativ Ung i Velfærd, hvor unge under uddannelse til social- og sundhedshjælper eller -assistent uddannes som rollemodeller. De skal i det kommende år være ambassadører for faget og repræsentere deres skoler ved oplæg, uddannelsesmesser og besøg på folkeskoler.

Direktør for SOSU FVH, Jacob Bro, fortæller, at projektet udspringer af et mangeårigt arbejde for at løfte fagenes status gennem de unges egne stemmer.

»For fire år siden startede vi projektet Ung i Velfærd, hvor unge fra vores uddannelser fik til opgave at tale faget frem og vise, hvad de kan. Det blev en kæmpe succes. De mødte politikere, presse, forældre – ja, endda den daværende kronprins, der nu er konge – og de viste deres faglighed med stolthed og professionalisme. Det satte et vigtigt aftryk,« fortæller Jacob Bro.

Siden dengang har projektet fået nationalt format. I forbindelse med finansloven for 2024 besluttede Folketinget, at der hvert år skal uddannes nye rollemodeller på SOSU-skolerne som led i en national indsats for at tiltrække flere til velfærdsfagene.

»Det er de unge selv, der er de bedste til at fortælle historien om deres fag. De er troværdige, de er ægte, og de kan tale direkte til andre unge på en måde, som vi ikke kan som skole. Det er altid bedst at høre sangen fra sangeren selv,« siger Jacob Bro med et smil.

Han fortæller, at skolen i to dage har været forvandlet til et summende træningscenter for fremtidens faglige stemmer.

»Vi har 145 unge med her i år. De kommer fra hele landet, og de er fulde af energi. Det er umuligt ikke at blive smittet af deres engagement. De viser, at man kan være både stolt og ambitiøs, selvom man vælger en praktisk og menneskelig uddannelse,« siger han.

For deltagerne er det ikke kun en lærerig oplevelse – det er også en personlig rejse. En af dem er Felix Schmidt, der er i gang med uddannelsen til social- og sundhedsassistent og deltager som rollemodel for første gang.

»Det betyder rigtig meget for mig at være her. Vi deler vores historier og får et helt andet syn på både hinanden og på faget. Det er spændende at høre, hvorfor folk har valgt SOSU, og hvor mange forskellige veje der fører hertil,« siger han.

Felix Schmidt fra SOSU Fredericia deltog i årets #StoltSOSU-bootcamp, hvor 145 unge fra hele landet blev uddannet som rollemodeller. »Man bliver fyldt op af energi og glæde – det er fedt at møde så mange, der brænder for det samme,« siger han.

Felix forklarer, at arbejdet som rollemodel både handler om at inspirere andre og udvikle sig selv.

»Man lærer virkelig meget. Vi skal ikke kun ud og fortælle om vores uddannelse – vi skal også lære at stå foran en klasse, lytte, kommunikere og formidle. Det kan man bruge både her og senere i arbejdslivet. Samtidig er det fedt, når man oplever, at nogen man har fortalt om uddannelsen, pludselig starter som elev. Så ved man, at man har gjort en forskel,« fortæller han.

For ham er fællesskabet det, der gør oplevelsen helt særlig.

»Man finder ud af, at man ikke står alene. Vi har alle sammen valgt det her fag, fordi vi gerne vil gøre en forskel for andre mennesker. Det er fedt at møde så mange, der brænder for det samme. Man bliver fyldt op af energi og glæde,« siger han.

Under bootcampen deltog blandt andre tv-værten Sofie Linde og tidligere politiker Joachim B. Olsen, der begge holdt oplæg for de unge rollemodeller. De fortalte om mod, kommunikation og om at stå ved sig selv – temaer, som passer perfekt til SOSU-fagets virkelighed.

»Det var superinspirerende. Sofie Linde talte om at turde tage ordet og stå ved, hvem man er, og Joachim B. Olsen fortalte om at bruge sine styrker og finde sin egen stemme. De var begge rigtig gode til at møde os i øjenhøjde,« siger Felix Schmidt.

Dagen bød også på oplæg fra en dansk deltager, der netop har vundet bronze ved EuroSkills – en konkurrence for unge faglærte fra hele Europa.

»Han var et forbillede. Det var fedt at se, hvor langt man faktisk kan komme med faglighed og dedikation,« siger Felix.

For SOSU-skolerne er ambitionen klar. De vil vise, at faget rummer karrieremuligheder, faglig stolthed og menneskelig værdi – og at det kræver både kompetence og engagement at arbejde med mennesker.

»Vi har i mange år forsøgt at fortælle, hvor vigtige velfærdsfagene er. Men når det er de unge selv, der fortæller det, flytter det noget. Det her handler ikke kun om rekruttering. Det handler om at ændre status for et helt fagområde, så flere opdager, hvor meningsfuldt det faktisk er,« siger Jacob Bro.

Han fremhæver, at #StoltSOSU ikke blot handler om en kampagne, men om et mindset, der skal slå rod.

»De unge skal ud og være ambassadører for faget, men de skal også tage stoltheden med tilbage til deres kolleger og deres arbejdspladser. Det er den stolthed, der smitter – og som gør, at flere får lyst til at tage springet ind i velfærdsfagene,« siger han.

Når deltagerne rejser hjem, er de officielt uddannede rollemodeller. I løbet af efteråret skal de ud på uddannelsesmesser, folkeskoler og ungdomsuddannelser, hvor de skal møde nye elever og fortælle deres historier.

»Vi håber, at de bliver ved med at dele den begejstring og stolthed, vi mærker her. For det er det, der flytter noget. Det er det, der får unge til at vælge et fag, hvor man virkelig gør en forskel,« siger Jacob Bro.

Felix Schmidt er enig:

»Det er jo et arbejde, hvor man gør noget, der betyder noget for andre. Og det er det, jeg er stolt af. Det vil jeg gerne have flere til at opdage,« siger han.

Når man forlader skolen i Fredericia, hvor arrangementet har fundet sted, mærker man stadig summen fra de mange samtaler, grin og fællessang.

#StoltSOSU er mere end et hashtag – det er en bevægelse, hvor unge mennesker løfter hinanden, fortæller om deres fag med rank ryg og viser, at velfærden i Danmark står stærkest, når de unge selv tager ordet.

Blå medvind: DF og LA kan blive reelle magtfaktorer i Fredericia

0
Blå medvind: DF og LA kan blive reelle magtfaktorer i Fredericia

POLITIK. De står ikke som favoritter til borgmesterposten i Fredericia, men hvis de nationale strømninger når helt til Lillebælt, kan både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance pludselig spille en hovedrolle, når stemmerne skal tælles op efter kommunalvalget den 18. november.

En ny landsdækkende meningsmåling fra DR viser markant fremgang til begge partier. Dansk Folkeparti går frem til 12,0 procent af stemmerne, mens Liberal Alliance står til 11,4 procent. Det gør de to partier til de største i blå blok på landsplan – foran både Venstre og Danmarksdemokraterne.

Og det er bemærkelsesværdigt, fordi både DF og LA i Fredericia i udgangspunktet står uden borgmesterfavoritstatus – men med et voksende potentiale til at blive tungen på vægtskålen, hvis vælgerne følger landstendensen.

Hos Dansk Folkeparti i Fredericia mødes tallene med ydmyg optimisme. Borgmesterkandidat Susanne Eilersen glæder sig over fremgangen, men holder fødderne solidt plantet på jorden.

Susanne Eilersen (DF) ser frem til valgkampen med optimisme og fasthed – som borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti vil hun arbejde for en kommune, hvor borgerne i højere grad bliver hørt.

»Vi er da glade for, at der blæser en positiv vind i vores retning. Det giver energi, men der er lang vej endnu. Vi skal ud og kæmpe for hver eneste stemme, og som Uffe Ellemann sagde: den er ikke hjemme, før den er hjemme,« siger hun med et smil.

Eilersen peger på, at vælgerne i stigende grad søger partier, der tør stå fast på deres værdier, og at Dansk Folkeparti lokalt har fundet tilbage til sit fundament.

»Der er en ny energi i partiet – både nationalt og lokalt. Vi har arbejdet os stille og roligt tilbage, og i Fredericia oplever vi, at borgerne igen begynder at lytte. Vi står stærkere end længe, og ja, jeg er også borgmesterkandidat – det skal man jo være, når man stiller op. Men først og fremmest handler det om at sikre Fredericia en retning, hvor der bliver lyttet mere til borgerne,« siger hun.

Hos Liberal Alliance mærker Christian Jørgensen også medvinden, men deler Eilersens forsigtige tilgang. Han tror dog på, at fremgangen på landsplan kan smitte af lokalt.

Christian Jørgensen (LA) går ydmygt, men målrettet ind i valgkampen – med troen på, at Liberal Alliance kan blive en nøgleaktør i et nyt, borgerligt Fredericia.

»Vi oplever, at mange fredericianere savner en kommune, der tør tænke mere frit og mindre tungt. Der er behov for frisk luft i byrådssalen – og det er det, vi står for. Men vi tager intet for givet. Det er hårdt arbejde, der afgør valget, ikke meningsmålinger,« siger han.

For Jørgensen handler valgkampen ikke om at indtage borgmesterkontoret, men om at skabe et tydeligt borgerligt alternativ med fokus på økonomi, erhvervsliv og frihed.

»Hvis vælgerne giver os styrken til at få et par mandater mere, så står vi et helt andet sted i forhandlingerne. Det kan blive forskellen på, hvem der får lov til at sætte retningen,« siger han.

Målingen fra DR viser, at Socialdemokratiet falder 6,6 procentpoint til 20,9 procent, mens Venstre går tilbage med 4,2 procent. Det skaber en ny dynamik i dansk politik – og måske også i Fredericia, hvor byrådet i mange år har været præget af socialdemokratisk dominans og brede aftaler på midten.

Hvis de nationale tendenser slår igennem lokalt, kan vælgerne i Fredericia ende med et blå blok, der står stærkere end længe. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil i så fald stå som ligeværdige med Venstre og de øvrige i valgforbundet, men samtidig med større selvstændighed end tidligere.

Både DF og LA har i de seneste måneder markeret sig tydeligt i den lokale debat. Susanne Eilersen har sat fokus på byens ældre, lokaltrafik og behovet for et mere åbent rådhus, mens Christian Jørgensen har talt for erhvervsvenlighed og færre regler for byens virksomheder.

»Jeg tror, vælgerne i stigende grad kigger efter dem, der står fast på deres værdier. Vi skal ikke ligne alle de andre. Vi skal stå for det, vi tror på,« siger Eilersen.

Christian Jørgensen supplerer: »Vi er ikke et protestparti. Vi er et moderne, liberalt parti, som tror på, at Fredericia kan drives bedre, hvis man tør give mere frihed til både borgere og virksomheder.«

Spørgsmålet er, om den nationale fremgang for DF og LA kan omsættes lokalt. Kommunalvalg har ofte et andet fokus end folketingsvalg, og personlige relationer og lokale sager kan vægte tungere end partifarve. Men én ting er sikkert – begge partier står stærkere, end de gjorde for bare et år siden.

»Vi går ydmygt til det. Men jeg tror, at mange vælgere gerne vil se et byråd, hvor man samarbejder bredt – uden at det hele bliver socialdemokratisk styret,« siger Susanne Eilersen.

Christian Jørgensen tilføjer: »Det er ikke sikkert, at Liberal Alliance får borgmesterposten, men vi får måske nøglerne til at åbne dørene til et nyt samarbejde. Det er i virkeligheden det, det handler om.«

Om den nationale medvind bliver til et lokalt skifte, får vælgerne svar på den 18. november. Men både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance går ind i valgkampen med fornyet tro på, at de kan levere mere end bare støtte – måske endda reelt indflydelse.

»Vi er ikke favoritter, men vi er klar. Og hvis vinden fortsætter, som den blæser nu, så kan den godt komme helt til Lillebælt,« siger Christian Jørgensen med et grin.

Peder Tind: »Fredericia har brug for ledelse – ikke kritik«

0

POLITIK. Da Fredericia Byråd mandag aften vedtog budgettet for 2026, indtog Venstres spidskandidat, Peder Tind, talerstolen med et klart budskab: Fredericia skal have ro, retning og politisk ledelse.

»Overskriften hedder, at vi passer stadig på velfærden. Og jeg synes, det er en stærk og sigende overskrift,« indledte Tind. »Når man læser teksten, flugter den også rigtig fint med overskriften. Vi passer nemlig på velfærden.«

Et ansvarligt og bredt forlig

For Venstre er årets budget først og fremmest kendetegnet ved ansvarlighed – både økonomisk og politisk. I sin tale gjorde Tind det klart, at partiet står bag budgettet, fordi det håndterer de udfordringer, kommunen kender, uden at lukke øjnene for dem.

»Det er ansvarligt, fordi det er bredt, fordi det bygger på ærlige og konstruktive forhandlinger, og fordi det håndterer de kendte ubalancer,« sagde han og pegede særligt på de økonomiske problemer i familieafdelingen.

»Det kunne vi godt have stukket hovedet i sandet over og håbet, at det gik væk. Men vi har valgt at håndtere det – og derfor er det ansvarligt.«

Venstre fremhæver også, at budgettet fortsat investerer i velfærden – blandt andet på folkeskoleområdet og i ældreplejen – samtidig med, at det overholder kommunens økonomiske rammer.

»Vi har tilført penge til folkeskolen og det ældre område. Derfor er det ansvarligt,« lød det.

Vision 2033 og ro i organisationen

Tind knyttede budgettet til Fredericia Kommunes langsigtede udviklingsstrategi, Vision 2033, som han beskrev som en fælles retning, Venstre fortsat bakker op om.

»Budgettet understøtter vores vision 2033, som handler om, at vi skal være grønne i verdensklasse, skabe unikke oplevelser 365 dage om året og være børnefamiliernes første valg. Det er sådan, vi gør visionen til virkelighed,« sagde han.

Venstres spidskandidat roste desuden det toårige budgetforløb, som ifølge ham har skabt stabilitet i kommunen.

»Det har givet ro i organisationen. Vi har haft mulighed for at sætte de ting i gang, vi gerne ville, og skabe ro omkring de mange beslutninger, der er truffet. Derfor er det også ansvarligt,« sagde Tind.

Han understregede, at Venstre står vagt om de økonomiske grundprincipper, kommunen har arbejdet efter i mange år: »Vi gør, som vi plejer. Vi arbejder med fire årslagsår, og vi sikrer, at vi holder likviditeten i år fire.«

En appel om lederskab

Mod slutningen skærpede Peder Tind retorikken. Hans tale udviklede sig til en appel om politisk ledelse og samarbejdskultur i Fredericia Byråd.

»Fredericia har i sandhed brug for politisk ledelse. Synlig ledelse. Har brug for en god dialog og et stærkt samarbejde. Ledelse, der handler, der ikke kritiserer, men finder løsninger og sætter en retning,« sagde han med tydelig adresse til de partier, der havde valgt at stå udenfor forliget.

Han afsluttede med en markering af fællesskab og optimisme:
»Det her budget passer på velfærden, det sætter en klar retning og skaber stærk politisk ledelse. Tillykke til os alle sammen – Fredericia Kommune – for et stærkt budget for 2026.«

Venstres rolle som samlende kraft

Tinds tale cementerede Venstres position som et parti, der søger indflydelse gennem samarbejde frem for konfrontation. I en tid, hvor flere partier i Fredericia har valgt at stå uden for budgetforliget, brugte Venstres spidskandidat talerstolen til at sende et signal: Politik skal bygges på ansvar, respekt og viljen til at tage fat.

Og med ordene »vi passer stadig på velfærden« forsøgte Peder Tind at definere Venstres rolle som det parti, der holder fast i roen – midt i et byråd, hvor frontlinjerne ofte har været alt andet end rolige.

Brunsvigerens Dag nærmer sig: Brenderup Bageri er klar til årets største dag

0
Brunsvigerens Dag nærmer sig: Brenderup Bageri er klar til årets største dag

MIDDELFART. Når kalenderen rammer den 9. oktober, betyder det én ting på Fyn – duften af lun, karamelliseret kagelykke breder sig i bagerier over hele øen. For Brenderup Bageri, der sidste år blev kåret som Danmarks Bedste Brunsviger, er dagen ikke bare særlig. Den er årets travleste og mest festlige dag.

»Vi sørger for, at vi har en masse brunsviger klar – for der bliver travlt. Det er en af årets største dage,« fortæller indehaver Lisbet Hvenegaard, der allerede kan mærke forventningen stige.

Selvom hun ikke vil sætte præcise tal på, hvor mange plader der ryger i ovnen, lægger hun ikke skjul på, at det bliver mange. »Ja, jeg skriver bare mange,« siger hun med et grin.

En opskrift med kærlighed

At Brenderup Bageri sidste år løb med titlen som Danmarks Bedste Brunsviger kom ikke som en tilfældighed. For selvom opskriften holdes tæt, så handler det ifølge Lisbet om den gode, fynske tilgang til håndværket.

»Du skal nok spørge kunderne, hvorfor den er så god. Men jeg tror, det handler om, at vi bager med kærlighed – og så har vi bare en rigtig god opskrift,« siger hun.

Kærlighed, tradition og travlhed
Brunsvigerens Dag er efterhånden blevet en fast fynsk tradition. Hos Brenderup Bageri begynder forberedelserne længe før dagen, og bestillingerne strømmer ind.

»Vi opfordrer folk til at bestille på forhånd. Det handler både om, at vi kan være sikre på at have nok, men også om, at kagerne bliver bagt på det rigtige tidspunkt,« forklarer Lisbet Hvenegaard.

Når dørene åbner, og de første kunder står klar allerede fra tidlig morgen, er stemningen helt særlig.

»Det er en sjov dag – en god dag. Vi har det sjovt, og kunderne er glade. Alle smiler,« fortæller hun.

Brunsvigeren i de fynske hjerter
På Fyn er brunsvigeren ikke bare en kage. Den er en kulturarv, en smag af barndom og hverdagens fest.

»Jeg tror, det ligger så dybt i os fynboer. Brunsviger hører bare til ved særlige begivenheder – og for mange også i hverdagen,« siger Lisbet.

Når hun skal sætte ord på Brunsvigerens Dag, er hun ikke i tvivl.
»Tre ord? Vild, vild og vild. Det er sådan, jeg vil beskrive den.«

Og Brenderup Bageri er klar.
»Vi har forberedt os længe. Vi har lavet skilte, slået det op på sociale medier, bestilt kasser – vi er topklar,« siger Lisbet med et smil.

For de, der vil sikre sig en af de prisvindende kager, lyder anbefalingen klar: Bestil i god tid. Den 9. oktober bliver der travlt i Brenderup.

Vibe Dyhrberg: «Det skal være skidt, før det bliver godt»

0
Vibe Dyhrberg: «Det skal være skidt, før det bliver godt»

POLITIK. Når borgere kalder Fredericia Midtby for en labyrint, trækker byrådsmedlem og viceborgmester, Vibe Dyhrberg (S), på smilebåndet – men kun kort. Hun forstår godt, hvorfor folk reagerer, for hun færdes selv ofte i byen og kan se, hvordan vejarbejde og lukninger påvirker hverdagen.

«Jeg tænker, at det er da ærgerligt, at vi ikke fik gjort det til en attraktion,» siger hun med et smil. «Jeg kommer tit i midtbyen, og jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er født og opvokset her, at jeg godt kan finde rundt. Jeg ved godt, at der er en port, der er lukket, og der er veje, der er gravet op. Og ja, da der var lukket hele vejen rundt oppe ved Coop365, der var det da lidt en labyrint. Det er jeg enig i.»

Men, siger hun, det er et nødvendigt onde. «Det skal være skidt, før det bliver godt. Jeg må bare sige, at jeg beklager, men vi er nødt til at gøre det. Og vi skal også huske, at det ikke kun er kommunen, der graver. Det kan være spildevand, det kan være fjernvarme, og det kan være TREFOR. Der er altså nogle gamle rør, der har det hårdt og går i stykker.»

Vibe Dyhrberg mener, at mange glemmer, at vejarbejdet handler om nødvendige forbedringer. «Hvis man lige tænker over det, så vil man hellere have vand i vandhanen og varmt vand i bruseren – og specielt i radiatoren, for det bliver rigtig koldt nu. Det er træls, det forstår jeg godt, men det er nødvendigt. Og porten skal også laves, inden det bliver for koldt til, at man kan arbejde. Hvis man venter, går det bare mere i stykker og bliver dyrere.»

Hun mener, at forandringen måske endda kan have en positiv effekt. «Jeg forstår godt, at det er frustrerende, at man ikke kan gøre, som man plejer. Men nogle gange er det måske også meget sundt, at bilister og trafikanter lige bliver mindet om, hvordan vi færdes. At man ikke bare kører på rutinen.»

Når talen falder på de parkeringspladser, der forsvinder – blandt andet ved Købmagergade – bliver tonen mere alvorlig. «Det er jeg faktisk en lille smule ked af. Det er en hårfin balance, det der med at have en levende midtby, hvor man kan gå og cykle, men vi er også afhængige af, at folk rent faktisk kan komme derind. Derfor skal der være parkeringspladser til dem, der kører i bil,» siger hun.

Hun fortæller, at hun selv har prøvet den gratis bybus. «Jeg tog bussen i sidste uge for første gang i lang tid. Og selvom den er gratis, så kræver det stadig planlægning. Vi er nødt til at have plads til begge dele – både til dem, der går og cykler, men også til dem, der har brug for deres bil, fordi det er praktisk og fordi de bor her. Dem skal der altså også være plads til.»

De erhvervsdrivende har flere gange advaret om, at det bliver svært at drive butik, hvis kunderne ikke kan parkere tæt på. Det er Vibe Dyhrberg enig i. «Hver gang noget har været lukket, har det ramt butikkerne. Da Vesterbrogade var lukket, gik det hårdt ud over bageren, og da der ikke var gennemkørsel ned gennem Danmarksgade, var der butikker, der sagde, at det ville de gerne have igen, for det holder liv i deres butiksliv,» siger hun.

Hun frygter, at manglende parkering kan sende kunderne ud af byen. «Jeg tror desværre, at hvis man ikke kan komme ind med bilen, så vil mange køre et andet sted hen, hvor bilen er nemmere at have med – for eksempel til Kolding Storcenter. Og så mister vi handel i Fredericia, og det er ærgerligt. Jeg er helt med på, at vi skal gøre det grønnere og mere lækkert, men vi skal også passe på vores erhvervsdrivende og de mennesker, der bor i byen. Det kræver, at der er nogle parkeringspladser.»

Om millionerne, der investeres i Midtbyplanen, siger Vibe Dyhrberg: «Vi er nødt til at gøre noget for at gøre Fredericia attraktiv. Og så må man acceptere, at man nogle gange må tage nogle kompromiser. Men vi skal stadig have fornuften med, når vi tager beslutninger og fører dem ud i livet.»

Hun henviser til, at også andre politikere har peget på behovet for balance. «Jeg læste, at Peder Tind har sagt, at der skal være plads til bilisterne. Og det tror jeg også. Jo længere man kommer med planen, jo mere får man talt sig sammen om, hvordan vi løser begge dele. Der skal være plads til både cykler og biler – og til et levende byliv midt i det hele.»

Mand uden kørekort og påvirket af kokain og hash – og mystisk mand brød ind i lejligheder

0
Mand uden kørekort og påvirket af kokain og hash – og mystisk mand brød ind i lejligheder

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi havde mandag tre hændelser fra Fredericia og Kolding, hvor dagen både bød på en farlig færdselsanholdelse og to usædvanlige indbrudsforsøg midt på dagen. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Klokken 17.15 standsede en patrulje en personbil på Ydre Ringvej. Føreren, en 31-årig mand fra Kolding, viste tydelige tegn på påvirkning og blev derfor testet.

»Han var påvirket af både cannabis og kokain og havde desuden ikke gyldigt kørekort. I bilen fandt vi 1,72 gram hash og 0,22 gram skunk,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Men det stoppede ikke der.

»Vi fandt også en fliserenser med teleskopskaft, som var udformet på en måde, så den kunne anvendes som stikvåben. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af våbenloven. Derudover lå der en kniv med en bladlængde på 20 centimeter,« siger vicepolitiinspektøren.

Manden blev anholdt klokken 17.46 og løsladt igen klokken 18.57. Han er nu sigtet for flere forhold – herunder narkokørsel, besiddelse af euforiserende stoffer, kørsel uden førerret samt overtrædelse af våbenloven.

Tidligere på dagen modtog politiet to anmeldelser om mulige indbrudsforsøg i Kolding midtby, som kan hænge sammen.

Klokken 13.00 anmeldte en borger, at en fremmed mand var trængt ind i hendes lejlighed gennem en ulåst dør. Da hun konfronterede ham og spurgte, hvad han lavede der, forlod han stedet stille.

Kort efter, klokken 13.25, modtog politiet endnu en anmeldelse fra Sct. Jørgensgade. Her havde en kvinde overrasket en mand, der stod og rodede i hendes skuffer.

»Anmelderen trykkede på sin faldalarm, hvorefter manden stak af. Signalementet fra de to episoder matcher hinanden,« siger Arno Rindal Petersen.

Manden beskrives som 165-170 centimeter høj, overvægtig, 40-50 år gammel, iført kasket og fleecetrøje, og med tre ar i nakken.

Politiet opfordrer borgere, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Kolding midtby mandag middag, til at kontakte dem på 114.

Axeltorvet skal summe igen når lokale kræfter inviterer til gratis festival

Axeltorvet skal summe igen når lokale kræfter inviterer til gratis festival

0
KULTUR. Der er lagt op til liv, musik og fællesskab i hjertet af Fredericia, når Axeltorvet i begyndelsen af maj danner rammen om en...
Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Kolding uge 16