ODENSE. Fra 1. november får føtex Vesterbro i Odense ny mand i spidsen. Dennis Vissing Grønnebech, der de seneste tre år har været varehuschef i føtex Prinsessegade i Fredericia, skifter nu til Fyn for at stå i spidsen for varehuset i hjertet af Odense.
Han tager over efter Johannes Andresen, som til nytår skal lede den kommende føtex i Slagelse.
»Jeg glæder mig til at skulle til Odense, og jeg ser frem til at overtage et veldrevet varehus efter Johannes, som kunderne kender rigtig godt. Odense er en fed by, som jeg glæder mig til at blive en del af og sammen med det øvrige erhvervsliv være med til at udvikle. Byen har besøg af mange turister i løbet af året, og dem ser jeg også frem til at betjene. Odense har en stærk gågade med et godt shoppingmiljø og en masse energi, som jeg virkelig glæder mig til at blive en del af,« siger 46-årige Dennis Vissing Grønnebech, der bor i Vejle med sin kone og to børn.
En del af Salling Group siden 1998
Dennis Vissing Grønnebech begyndte sin karriere i Salling Group i 1998 som elev i Bilka Vejle. Efter elevtiden rejste han ud i verden, men i 2001 vendte han tilbage til branchen – og til Salling Group – som medarbejder i føtex City Vest i Aarhus.
Siden har han haft en lang række stillinger i både Bilka og føtex, og nu venter altså et nyt kapitel i Odense.
»Jeg skal udfylde nogle store sko efter Johannes, og jeg har planer om at fortsætte den gode linje, han har lagt i føtex Vesterbro i Odense. Den lokale tilgang til byen og det at være forankret lokalt er rigtig vigtigt for mig, og jeg ser frem til at engagere mig i Odense,« siger han.
God service – hver dag
Den kommende varehuschef lægger vægt på nærvær og arbejdsglæde – både blandt kolleger og kunder.
»Både kunder og kolleger kommer til at møde en varehuschef, som er nærværende, lyttende og synlig, og som går op i, at det skal være sjovt at komme på arbejde. Vi skal levere god service og oplevelser for vores kunder – hver dag,« fastslår han.
Når han ikke er på arbejde, holder Dennis Vissing Grønnebech af at løbe og har gennemført flere halvmaratoner. Derudover er han fast mand på tribunen, når Vejle Boldklub spiller hjemme.
En leder, der skaber resultater
For regionschef Casper Thyssen er der ingen tvivl om, at den nye varehuschef bliver et stærkt aktiv for føtex Vesterbro.
»Dennis har gjort det virkelig godt i Fredericia og skabt flotte resultater. Han er rigtig dygtig til mennesker, til udvikling, og så er han ordentlig og har styr på tingene. Jeg ser frem til at følge, hvordan han sammen med de gode kolleger i Odense kan være med til at udvikle varehuset endnu mere,« siger Casper Thyssen.
BUSINESS. Når kalenderen rammer 1. november, får føtex på Prinsessegade i Fredericia ny mand i spidsen. Her tiltræder Andreas Ruby Ostersen som varehuschef efter Dennis Vissing Grønnebech, der fortsætter karrieren som varehuschef i føtex Vesterbro i Odense.
For den 41-årige Andreas Ruby Ostersen betyder jobbet et glædeligt skifte tættere på hjemmet i Taulov, hvor han bor med sin hustru Bolette og parrets to børn. Siden 2018 har han haft sin daglige gang i Bilka Odense som sektionschef, men nu går turen altså til Fredericia – en by, han allerede kender godt.
»Jeg overtager et meget veldrevet og flot varehus efter Dennis, som har implementeret en masse gode tiltag og projekter i byen,« siger Andreas Ruby Ostersen. »Dem har jeg planer om at videreføre på min egen måde. Jeg har selv brugt meget tid på håndbold og fodbold i mine yngre år, så jeg ved, hvor vigtigt det er at engagere sig i det lokale foreningsliv og fællesskab. Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af Fredericia og sammen med det øvrige erhvervsliv gøre byen endnu mere attraktiv.«
En karriere bygget på erfaring
Andreas Ruby Ostersen har været en del af Salling Group i mere end 20 år. Karrieren begyndte i 2004, hvor han startede som elev, og siden har han arbejdet i både føtex og Bilka – i flere forskellige varehuse og funktioner. Men det er første gang, han står med det øverste ansvar.
»At blive varehuschef har været et mål i mange år, men jeg har taget det stille og roligt. Jeg har brugt de seneste år på at udvikle mig inden for ledelse, og nu føles det som det helt rigtige tidspunkt. Jeg glæder mig til at komme i gang og til at arbejde tæt sammen med kollegerne i Fredericia,« siger han.
Som leder beskriver han sig selv som smilende, positiv og imødekommende – med fokus på at skabe nærvær både over for medarbejdere og kunder.
»Det er vigtigt for mig at lære kunderne at kende. Jeg ved, at der er mange stamkunder i føtex Fredericia, og jeg ser frem til at møde dem og tage dialogen. Sammen med mine dygtige kolleger vil jeg gerne fortsætte udviklingen og skabe et endnu stærkere føtex,« siger han.
I fritiden nyder Andreas Ruby Ostersen at løbe og gå i fitness – og at bruge tid med familien.
Glæde hos regionschefen
Hos Føtex’ regionschef Casper Thyssen er der stor tilfredshed med udnævnelsen.
»Andreas har en god portion erfaring fra både Bilka og føtex, som jeg glæder mig til, at han bringer i spil i Fredericia. Han har leveret flotte resultater og er struktureret, nærværende og opmærksom – både på kunder og kolleger. Jeg er helt overbevist om, at han kan fortsætte det gode arbejde, der allerede er lagt i butikken,« siger han.
For Andreas Ruby Ostersen markerer jobbet et naturligt skridt videre i en lang detailkarriere – men også en hjemkomst.
»Jeg glæder mig til at møde kunderne, til samarbejdet med kollegerne og til at blive en aktiv del af byens hverdag. Det føles på mange måder som at komme hjem,« siger han med et smil.
BUSINESS. Erhvervsdirektør i Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer, kalder situationen i Fredericia Midtby stærkt bekymrende. Flere butikker melder om faldende omsætning, og mange føler sig overset i processen omkring lukningen af Danmarks Port.
Kristian Bendix Drejer taler hver dag med erhvervslivet. Han møder dem også de mere uformelle steder, som til håndbold i gang, og vejarbejde i Fredericia er blevet et tema. Han har på det seneste hørt, at flere butikker kæmper med to-cifrede omsætningsfald.
«Det er stærkt bekymrende,» siger han. «Der har været rigtig mange vejarbejder i de senere år. Vi har i Midtbyudvalget slået på, at man skal få os med ind i loopet, fordi man nogle gange kan finde mere skånsomme løsninger for midtbyen. Når jeg taler med butikkerne, hører jeg det samme – de er ramt af det her, og det skal man tage alvorligt.»
Han forklarer, at Midtbyudvalget har rakt hånden ud til kommunen for at få et tættere samarbejde. «Jeg håber, at vi fremover kan komme tættere på hinanden. Danmarks Port er jo besluttet og i gang – det kan vi ikke lave om på nu. Men vi kan arbejde for at få projektet afsluttet hurtigere, end der først var planlagt. Det vil jeg slå et slag for.»
«Butikkerne har ikke meget at stå imod med»
Erhvervsdirektøren beskriver et handelsliv, der gennem flere år har kæmpet for at overleve.
«Butikkerne har ikke meget at stå imod med. De er svagt økonomisk funderet. Efter corona og de mange vejarbejder har de været presset igen og igen. Færre folk kommer ind i byen, mens vi samtidig investerer millioner i at få midtbyen til at blomstre gennem turisme og bosætning. Det hænger ikke sammen, hvis man med den anden hånd lukker adgangen til byen,» siger han.
Han nævner Vesterbrogade som et eksempel på, at samarbejde kan gøre en forskel. «Da Vesterbrogade skulle lukkes i over et år, gik vi i Business Fredericia sammen med handelslivet, forvaltningen og Fredericia Spildevand. Vi fandt en løsning, der var dyrere for kommunen, men som betød, at man kunne lave rørene uden at spærre hele vejen i et år. Det var hårdt nok, men vi undgik den store katastrofe. Det er den måde, vi bør arbejde på – med dialog og fælles løsninger,» siger han.
«Vi må passe på byens blodårer»
For Kristian Bendix Drejer er der ingen tvivl om, at de store veje ind i byen er afgørende for byens puls.
«Vi skal passe på vores blodårer ind i byen – Oldenborggade, Holstensvej og Danmarks Port. Det betyder noget for butikkerne. Vi risikerer, at der nu lukker butikker, hvor vi ellers har kæmpet for at skabe liv. Vi har netop fået Sivegaden til at fungere – og nu oplever vi igen faldende omsætning,» siger han.
Han peger på, at tiden nu er altafgørende. «Danmarks Port skal være færdig, inden julehandlen går i gang. Den 21. november begynder den tidlige julehandel – og det vil være katastrofalt, hvis porten ikke er åben der. Det er alfa og omega, at projektet ikke forsinkes.»
«Det handler ikke om modstand – det handler om samarbejde»
Kristian Bendix Drejer understreger, at ingen i erhvervslivet er imod, at arbejdet udføres – kritikken handler om processen.
«Der er ingen, der siger, at det ikke skal laves. Men vi har ikke været ordentligt orienteret. Vi har ikke vidst, at porten ville blive helt lukket, og hvor længe den skulle være det. Det skulle man have taget med i Midtbyudvalget. Så kunne vi have givet input, og Fredericia Shopping kunne have informeret sine medlemmer. Det handler ikke om modstand mod projekter – det handler om kommunikation, planlægning og respekt,» siger han.
Han peger på, at det mange gange er små justeringer, der gør forskellen. «Ofte handler det om bedre planlægning, bedre timing og at finde løsninger, hvor man gør det, når det generer mindst muligt. Det er det, vi gerne vil være med til – at skabe mere kvalificerede løsninger undervejs.»
«Fredericia må lære af det her»
Selvom skaden er sket, håber erhvervsdirektøren, at forløbet kan bruges til læring.
«Jeg håber, at vi kan tage erfaringen med os. Projektet er besluttet, og arbejdet er i gang – nu handler det om at få det gjort færdigt så hurtigt som muligt. Det er konstruktivt, og det er den vej, vi skal. Vi skal lære af det. Vi skal tænke os bedre om næste gang og tage hinanden med fra starten,» siger Kristian Bendix Drejer.
Han understreger, at gentagne vejarbejder har kostet dyrt på både tålmodigheden og bylivet. «Der har været rigtig mange vejarbejder i Fredericia de seneste år, og det har en pris. Når hovedvejene spærres, forsvinder livet fra midtbyen. Det er logisk. Men vi kan vende det, hvis vi gør det klogere fremover,» siger han.
MIDDELFART. Der bliver liv og glade dage i Brenderup Aktivitetscenter torsdag aften, når Brenderup & Omegns Erhvervsforening byder indenfor til årets store bankoaften. Traditionen har efterhånden sat sig som en fast del af lokalsamfundet, og alt tyder på, at der igen bliver fuldt hus.
»Vi ønsker at samle folk omkring os,« fortæller formand for Brenderup & Omegns Erhvervsforening, Tina Berg. »Det her handler om fællesskab. Vi vil gerne give både unge og ældre en hyggelig aften, hvor hele byen kan mødes.«
Bankospillet arrangeres af erhvervsforeningen, og samtlige præmier er sponsoreret af lokale virksomheder. I år er der præmier for omkring 75.000 kroner, herunder en hovedgevinst på 5.000 kroner, som kan bruges i de lokale butikker.
»Det er alle de erhvervsdrivende, der har sponsoreret det hele. Og det betyder meget for os som forening, at de bakker op. For selvom folk nok også kommer for gevinsterne, så mærker vi, at det, vi laver, gør en forskel. Det skaber liv og sammenhold i byen,« siger Tina Berg.
Når dørene åbnes klokken 17.30, står folk ofte allerede klar i kø for at komme ind, og spillet begynder klokken 19.00. I løbet af aftenen bliver der både spillet banko og lotteri, og stemningen plejer at være høj.
»Det er mega hyggeligt. Der er kage, kaffe, øl og sodavand – og mulighed for at købe lidt mad dernede i caféen. Vi har tre frivillige, der hjælper med parkering, og så kører det ellers bare,« fortæller hun.
For Tina Berg og resten af erhvervsforeningen handler aftenen om mere end spil og præmier.
»Det er dejligt at mærke, at når vi laver noget, så vil byen gerne være med. Det viser os, at fællesskabet stadig betyder noget herude, og at folk gerne støtter op om det lokale. Nogle går hjem med gevinster, andre bare med en god oplevelse – men alle får forhåbentlig den der følelse af, at man har været en del af noget hyggeligt,« siger hun.
Og som hun tilføjer med et grin: »Der er jo også sidemandsgevinster, så der er næsten altid nogen, der får et eller andet med hjem.«
Når tallene råbes op, og stemningen stiger, er det ikke kun bankopladerne, der binder Brenderup sammen denne aften – men følelsen af, at et lille lokalsamfund stadig kan fylde en hel hal med grin, klapsalver og gode historier.
POLITIK. Byrådssalen i Fredericia lagde mandag aften ramme om en debat, hvor de politiske fronter stod skarpt trukket op. På den ene side Socialdemokratiets Christian Bro, der forsvarede partiets beslutning om ikke at stille eget budgetforslag. På den anden side Venstres Peder Tind og Enhedslistens Cecilie Roed Schultz, som begge udfordrede Bro på ansvar, prioriteringer og realisme.
Christian Bro forklarede, at Socialdemokratiet bevidst har valgt at stå uden for budgetforliget i et valgår. Ifølge ham handler det ikke om at fralægge sig ansvar, men om at være ærlig over for vælgerne. »Der bliver spurgt meget til, hvorfor der bliver delt en leder fra Dagbladet på de sociale medier. Men det gør der jo, fordi den leder nærmest ord til andet var den rådgivning, vi fik af forvaltningen allerede sidste år: at opbygge en kassebeholdning på 300 millioner og sætte en pind i udgifterne. Vi har haft seks år til at bremse op – nu får det nye byråd fire år til at gøre det,« sagde Bro.
Han anerkendte samtidig, at forligspartierne har lavet et velfærdsbudget, men kaldte det »bygget på tro, håb og fornægtelse«. »Jeg må bare sige, at at gå ind i en valgkamp med et budget, som grundlæggende bygger på tro, håb og fornægtelse – det har jeg det lidt stramt med. Det kommer vi ikke til fra Socialdemokratiet. Men vi roser jer gerne for et velfærdsbudget,« sagde han.
Cecilie Roed Schultz: “Det hænger jo ikke sammen”
Enhedslistens Cecilie Roed Schultz kvitterede med en skarp gennemgang af Socialdemokratiets udmeldinger – og de mange løfter, hun mente, partiet havde luftet uden at anvise finansiering. »Som jeg hører det, vil Socialdemokratiet – ud over det, der allerede er afsat – sætte penge af til trafikregulering på Vesterringvej, annullere en gammel besparelse, give flere penge til de selvejende haller, endnu flere til Kringsminde og mange flere til teatret,« sagde hun.
Med en let ironisk tone fortsatte hun: »Jeg kan huske, at vi talte om, at en ny teaterbygning ville koste omkring 600 millioner. Og så vil I oveni have 150 millioner mere i kassen. Jeg er virkelig ked af at tage jer sådan i skole, men hvis I lægger tallene sammen, så hænger det jo ikke sammen. Hvor vil Socialdemokratiet finde de penge? Vil I lave besparelser for at finde dem? Eller er det bare en gratis omgang?«
Peder Tind: “Man viser lederskab ved at fremlægge et budget”
Venstres gruppeformand, Peder Tind, tog debatten i en mere principiel retning. Han pegede på, at Socialdemokratiet burde have udnyttet chancen for at vise, hvad de ville med kommunen. »Der er valg om halvanden måned. Og derfor vælger man ikke at stille et budgetforslag. Hvis man agerede sådan som leder for en kommune, så ville tingene jo falde fra hinanden,« sagde Tind og fortsatte: »Det var nu, man skulle vise, hvad man ville for de næste fire år. Hvad man ville prioritere. For lige nu er der ikke rigtig nogen fredericianere, der ved, hvad Socialdemokratiet vil. Jeg synes, det er ærgerligt, at man bruger så meget krudt på at kritisere et budget, når man ikke engang selv stiller et.«
Han afsluttede sit indlæg med et sarkastisk forslag: »Måske skulle vi pause mødet og se, om vi kunne finde et budget fra Socialdemokratiet, som vi kan stemme om. For så ved vi i det mindste, hvad de vil.«
HISTORIE. Museum Fredericia er klar til at tage børn og familier med tilbage til 1849, når museet i efterårsferien åbner dørene til en uge fuld af kreative og historiske aktiviteter. Under ledelse af museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen bliver historien om Slaget ved Fredericia gjort levende – med pensler, farver og uniformer.
»Nede på Fredericia Bymuseum har vi aktiviteter, der tager udgangspunkt i slaget ved Fredericia. Man kan komme ned og give landssoldaten nye farver, male ham op og tage en lille udgave af ham med hjem,« fortæller Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen.
Et våbenskjold til familien
I 1849 var alle officererne af adelsslægt – og den del af historien kan børnene også dykke ned i. »Man kan lave sit eget adelige våbenskjold. Kigge på officerernes våbenskjold og så finde på sin egen families version. Og der var jo masser af soldater i byen dengang, så man kan også prøve at stå i benene på en soldat,« siger han.
Der er med andre ord lagt op til en efterårsferie, hvor børnene ikke bare ser historien – de bliver en del af den.
Når historien bliver til leg
For museumsinspektøren er det helt centralt, at historien formidles på en måde, der vækker børnenes nysgerrighed og skaber lyst til at lære mere.
»Børn kan godt lide at gå på opdagelse i historien, og de kan godt lide at blive aktiveret. Så de synes faktisk, det er rigtig sjovt. Og de har også mulighed for at få hele slaget ved Fredericia foldet ud i vores 40 meter lange gloriøse maleri,« fortæller han med et smil.
Og ja – en gang imellem iklæder han sig selv uniformen. »Jeg har en gang imellem uniform på og er kommandør, så børnene får en fornemmelse af, hvordan det var at være soldat,« siger han. »De synes, det er hårdt – men også sjovt bagefter.«
De vil gerne komme igen
Museum Fredericia oplever stor opbakning til børneaktiviteterne. Mange familier vender tilbage år efter år, og børnenes begejstring er til at mærke.
»Der er faktisk mange af dem, der spørger, hvornår de må komme igen,« fortæller Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen.
Med maling, fantasi og historiske fortællinger i børnehøjde sørger museet for, at Slaget ved Fredericia ikke bare forbliver en del af fortiden – men bliver et levende møde med historien for den næste generation.
POLITIK. Når Danmarks Port lukkes, og midtbyens erhvervsliv mærker faldende omsætning, burde det være en selvfølge, at kommunen taler med de mennesker, der bliver ramt. Det mener Liberal Alliances spidskandidat til kommunalvalget i 2025, Christian Jørgensen, der kalder forløbet omkring lukningen af porten både respektløst og uprofessionelt.
«Jeg synes oprigtigt, det er ærgerligt, for man bør have et godt og respektfuldt samarbejde med de interessenter, der bliver berørt. Fredericia Shopping er en vigtig del af midtbyen, og detailhandlen kæmper i forvejen med internethandel og ændrede vaner. Den mindste respekt, man kunne vise, var at tage dem med på råd, før man træffer beslutninger,» siger han.
«Man kunne i det mindste have talt om timingen»
Jørgensen peger på, at selv hvis arbejdet var nødvendigt, kunne det have været planlagt langt bedre.
«Det kan godt være, at tingene skulle laves, og at det ikke kunne undgås. Men man kunne da tage en dialog med erhvervslivet om timingen, planlægningen og logistikken. Hvordan kunne det skade mindst muligt? Den samme logik gælder for Grundejerforeningen, som ejer de ejendomme, der bliver berørt. Det ville da være helt naturligt at tage den dialog. Jeg er uforstående over for, at det politiske niveau ikke har tænkt den tanke,» siger han.
Han tilføjer, at Fredericia netop burde være kendt for samarbejde – ikke for at overraske folk med afspærringer. «Vi er en stærk kommune, fordi vi normalt kan finde ud af at samarbejde. Det her er ikke nyt – vi har set lignende situationer før, for eksempel med spildevandsledninger. Men i stedet for at folk en dag møder op til opgravet asfalt, burde man have taget en respektfuld dialog. Det er jo mennesker, det går ud over,» siger han.
«Det er børnelærdom at lave konsekvensberegninger»
For Jørgensen er det helt uforståeligt, at kommunen ikke har udarbejdet en konsekvensvurdering, før man lukkede Danmarks Port.
«Hvis jeg skal være lidt hardcore, så må jeg sige, at som finansmand vender jeg det hvide ud af øjnene, når jeg hører, at man kan foretage sådan nogle handlinger uden at lave konsekvensberegninger. Det er børnelærdom. Man bør altid spørge: Hvilken økonomisk impact får det her for de mennesker, der bliver ramt?»
Han mener, at den manglende analyse vidner om en forvaltning og et politisk niveau, der mangler forståelse for erhvervslivets virkelighed.
«Det mangler respekt»
Spørgsmålet om alternative løsninger får samme svar. For Jørgensen er det ikke sikkert, at der fandtes en perfekt løsning – men man burde i det mindste have prøvet.
«Det er forkert, at man ikke har undersøgt alternativer som natarbejde eller at holde halvdelen af vejen åben. Jeg siger ikke, at det havde været nemt, men hvis man havde haft dialogen, kunne man måske have fundet en bedre løsning. Eller i det mindste undgået at skabe sig fjender, fordi man havde taget folk med på råd. Det handler om respekt,» siger han.
Han henviser til de interviews, hvor lokale erhvervsdrivende som slagtermester Frank Gregersen har beskrevet, hvordan leverandører nægter at køre ind til butikkerne, og kunder vender om, før de når frem.
«Man kan ikke andet end blive berørt, når man læser, hvad det betyder for folk som Frank Slagter. Eller for Grundejerforeningen, som ser tomme lejemål og forretninger, der ikke kan lejes ud. At man ikke har taget en respektfuld dialog med de mennesker, det er ikke godt nok,» siger Jørgensen.
«Det er alvorligt, når butikker mister 20 procent»
Han reagerer kraftigt på, at flere butikker i midtbyen melder om omsætningsfald på op til 20 procent.
«Det er jo alvorligt for pokker. Der er mange, der tror, at erhvervsliv er guld og grønne skove, men for mange små detailhandlere svarer indtjeningen til en almindelig lønmodtagers løn. Prøv at forestille dig, at du i et halvt år mister 20 procent af din løn – hvordan ville det være?» spørger han.
Han tilføjer, at erhvervsdrivende ikke kan planlægge sig ud af problemer, de ikke har kendt til. «Hvis du ikke bliver inddraget i en dialog, kan du jo ikke forudse, hvad der sker. Og hvis adgangen til din forretning bliver forringet, er det begrænset, hvad du kan gøre. Du kan jo ikke planlægge dig ud af det, når kunderne ikke kan komme ind.»
«Det handler om respekt og forståelse»
Spørger man, hvad Christian Jørgensen ville have gjort anderledes, peger han først og fremmest på planlægning og respekt.
«Jeg ville starte med at sige: Okay, de her anlægsarbejder skal laves – det er nødvendigt. Så ville jeg, hvis jeg var formand for det politiske udvalg, tage de relevante folk i forvaltningen og sige: Hvilke interessenter bliver ramt? Fredericia Shopping, Business Fredericia, Grundejerforeningen – hvem mere? Og så ville jeg indkalde dem til et dialogmøde. Det behøver ikke være hyggeligt, men det ville være respektfuldt,» siger han.
Han mener, at sagen emmer af manglende forståelse for det virkelige erhvervsliv. «Det virker, som om nogen ikke har forstået detailhandelens virkelighed. Det her handler om mennesker, arbejdspladser og et byliv, vi risikerer at miste, hvis vi ikke lærer af det.»
For Christian Jørgensen handler det i sidste ende ikke om, hvem der har skylden – men om, at Fredericia skal tilbage til at være en by, der samarbejder.
«Vi skal kunne planlægge og kommunikere med hinanden. Man kan ikke bare grave uden at tale med folk. Så mister man noget langt vigtigere end en port – man mister tilliden.»
Der stod en forælder i byrådssalen mandag aften. En forælder, der har set sit barn blive fanget i et system, hvor fejl, forsinkelser og kolde paragraffer har erstattet menneskelighed. En forælder, der forsøgte at få sin stemme igennem, men som blev mødt med ordene:
“Nu skal du tie stille, ikke også?”
Ordene kom fra Bente Ankersen, formand for Børn- og Ungeudvalget i Fredericia. Og de siger alt om, hvordan familieområdet i denne kommune er kørt af sporet.
Et forsvar for systemet – ikke for børnene
Når formanden vælger at bruge sin taletid på at forsvare systemet mod borgerne i stedet for at beskytte borgerne mod systemet, så har man mistet forbindelsen til det ansvar, man er valgt til at bære.
Jeg har arbejdet 15 år i frontlinjen med sårbare familier, børn og afhængighed. Jeg har set, hvordan kommunale fejl ødelægger liv og hvor magtesløse forældre føler sig, når deres råb om hjælp bliver mødt med tavshed eller standardbreve.
At høre Ankersen rose sagsbehandlerne for deres madpakker og hævde, at “hver krone bliver brugt dér, hvor den skal”, er ikke bare tonedøvt, det er respektløst over for de familier, der står med knuste børn og knuste liv.
Forældre råber ikke op, fordi de vil hænge nogen ud. De råber op, fordi systemet ikke lytter, før nogen råber.
Lav debatkultur? Nej – lav moral
Ankersen taler om en “lav debatkultur”. Hun siger, tonen er for hård, og at medarbejdere bliver hængt ud.
Men det er ikke borgerne, der trækker debatten ned. Det er politikerne, der gør den hul. For der er intet lavere end at tysse på de borgere, man burde stå på mål for.
Når man som folkevalgt hæver stemmen mod en forælder i desperation, har man mistet sin moralske autoritet. Demokrati handler ikke om, at borgerne skal tie, men at magten skal kunne tåle modstand.
Madpakker løser intet
“Jeg har set, de har madpakke med,” sagde Ankersen. Det er et forsvar, der ville være komisk, hvis ikke det var så tragisk.
Madpakker dokumenterer ikke faglighed. De redder ikke børn, og de gør ikke en skæv kultur i Familieafdelingen mindre alvorlig.
Når man bruger frokostvaner som bevis på ansvarlighed, afslører man blot, at man ikke forstår alvoren. Problemet er ikke, hvad medarbejderne spiser – det er, hvad de sluger: et system, hvor fejl skjules, kritik ties ihjel, og loyalitet vægtes højere end læring.
Når børn bliver et bilag
Jeg har mødt familier, hvor kommunen handlede for sent, ignorerede advarsler og svigtede børn. Det er virkelighed – ikke en “lav debatkultur”.
Og nej, langt de fleste medarbejdere er ikke onde. De er bare fanget i et system, der beskytter sig selv bedre, end det beskytter børnene.
Når kritik mødes med bortforklaringer, og borgere gøres til fjender, dør tilliden. Og uden tillid dør velfærden.
Tavshedens politik
Det vi så i byrådssalen, var ikke bare en formand i affekt. Det var et billede på en kommune, der har vænnet sig til tavshed som svar.
Fredericia har ikke brug for flere forsvarstaler. Vi har brug for ydmyghed. For reformer. For politikere, der tør indrømme fejl og rette dem, ikke tie dem ihjel.
Så ja, tonen er hård. Men tonen er ikke problemet – det er virkeligheden.
Når formanden for børneområdet tysser på forældre, så taler vi ikke længere om debatkultur. Så taler vi om et demokratisk og menneskeligt forfald.
Fredericia fortjener politikere, der tør se virkeligheden i øjnene – også når den er grim. For tavsheden beskytter kun én side.
DØGNRAPPORT. Fyns Politi har i døgnrapporten for mandag den 6. oktober registreret flere færdselsuheld og indbrud på tværs af Fyn. Den mest markante hændelse fandt sted på Fynske Motorvej ved Middelfart, hvor en lastbil tabte et hjul midt under kørsel og forårsagede et større sammenstød.
Ifølge politiets rapport skete uheldet klokken 19.18, da en lastbil i østgående retning i første vognbane mistede et hjul af ukendt årsag. Hjulet ramte en personbil i den anden vognbane, som derefter havarerede i den tredje vognbane. Her blev bilen påkørt bagfra af en tredje bilist, mens en fjerde bil fik punktering på venstre bagdæk efter at have kørt gennem vragdele. Der er umiddelbart ingen meldinger om personskade.
I Haarby i Assens Kommune blev der mandag begået indbrud i et hus på Søbo Løkker. Gerningsmanden skaffede sig adgang gennem en knust rude, og både komfur, fjernsyn, ovn og aircondition blev udsat for hærværk. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.
Senere på dagen, klokken 17.44, skete et trafikuheld på Odensevej i Haarby, hvor en personbil svingede over i modkørendes vejbane og ramte en varebil. En person kom umiddelbart lettere til skade.
Flere indbrud er anmeldt i Nyborg-området. På Svendborgvej blev der stjålet en sikkerhedsboks og kontanter, mens der på Teglvænget og Odensevej ligeledes har været indbrud med adgang via opbrudte døre og vinduer. På sidstnævnte adresse blev der stjålet kontanter og sko.
En 63-årig mand fra Nyborg Kommune blev desuden sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer på Christianslundsvej, og på Johs. Høirupsvej blev en bil udsat for hærværk, da ruderne blev knust med sten.
I Odense blev en 36-årig mand fra Aalborg Kommune sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han opførte sig utryghedsskabende ombord på et tog, hvor han satte sig tæt på andre passagerer og blev opfarende, da han blev bedt om at flytte sig.
På Solgårdsvej i Odense NV blev en 19-årig mand sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer, mens der på Pilegården i Odense NØ blev anmeldt indbrud med adgang via knust vindue.
Også i Svendborg har politiet modtaget flere anmeldelser om indbrud. På Engdraget og Kogtvedhøj er der stjålet smykker og kontanter, og på Lerchesvej kørte en bilist for rødt lys og ramte en anden bil. Der meldes heller ikke her om personskader.
1. Juli 2025 blev tusinder af familier i Danmark ramt af en bombe, som fjernede deres økonomiske grundlag. Den nye kontanthjælpsreform trådte i kraft med alvorlige konsekvenser i sit følge. Allerede i december 2024 skrev jeg et læserbrev med byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz og advarede om konsekvenserne: flere hjemløse og øget børnefattigdom. Desværre viser en række artikler af DR nu, at vores frygt blev til virkelighed.
Familier har mistet flere tusinde kroner om måneden og står tilbage med få kroner, når regningerne er betalt. Det er katastrofalt og fagfolk frygter at folk presses ud af deres hjem. Mange kontanthjælpsmodtagere har psykiske udfordringer og man presser derfor syge mennesker, som vitterligt ikke kan arbejde. Bliver det næste at lamme mennesker, skal rejse sig fra kørestolen? Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek har udtalt, at det er kommunerne, som skal sørge for at folk ikke ryger ud af deres hjem. Med andre ord sender man bare regningen videre til kommunen – med kritik af det arbejde, der bliver gjort.
I Fredericia har vi hørt flere politikere beklage sig over konsekvenserne, men fælles for dem er, at deres partier har stemt for denne aftale. Først meldte John Nyborg at svaret er “klassiske socialdemokratiske principper”. Det må vel betyde, at John Nyborg har erkendt, at det S, vi oplever nu, er langt fra det parti, som engang tog sig af de svage.
Kirsten Hassing fra Konservative mener, at der er behov for en særlig kommunal indsats og for nyligt skrev Allan Pertti (S), at han er stolt over de socialdemokrater, som siger fra. Det er da også flot, at I tør sige fra nu, hvor kommunalvalget står lige for døren. Det er god timing. I har haft god tid til at råbe vagt i gevær, men da var I tavse. Nu, hvor valget står for døren, åbner I munden. Flot!
Jeg er til gengæld stolt over at være medlem af et parti, som aldrig stemte for dette makværk, og som stiller sig sammen med 28 psykiatriorganisationer og utallige socialorganisationer i kritikken af denne lov, som rammer syge mennesker. Vi ændrer ikke holdning, fordi vi snart skal se vælgerne i øjnene og vi synes stadig, at det er ulækkert, når man presser syge og de fattigste mennesker i Danmark på pengepungen med katastrofale konsekvenser.
SUNDHED. Siden 2020 har sundhedsplejen i Middelfart Kommune tilbudt alle familier en 3½-års undersøgelse med det sigte at vurdere barnets udvikling og trivsel. Nu...
