Nervepirrende afslutning ender med FHK-nederlag

Af
Andreas Andreassen
-
0
Nervepirrende afslutning ender med FHK-nederlag

Fredericia Håndboldklub måtte lørdag se sig slået 32-34 i Middelfart Sparekasse Arena efter et intenst, dramatisk og til tider kaotisk opgør mod Ribe-Esbjerg HH. Kampen bølgede frem og tilbage i begge halvlege, publikum kogte over flere dommerkendelser, og FHK leverede flere store reaktioner undervejs – men i slutfasen fandt gæsterne de afgørende løsninger.

FHK fik en mareridtsstart. Ribe-Esbjerg udnyttede tekniske fejl og brændte FHK-chancer nådesløst, og efter tre minutter stod der 0-3. Et par minutter senere var føringen udbygget til 1-5, og hjemmeholdet virkede mere og mere frustreret, efter Young og Thymann havde misbrugt store muligheder. Jerry Tollbring, Benjamin Hallgren og Kasper Sjursen Syversen styrede kampen for gæsterne i åbningsfasen.

Men midt i halvlegen blev kampen vendt af en vigtig beslutning. Jesper Houmark tog timeout, og den virkede øjeblikkeligt. FHK kom højere i banen, begyndte at løbe mere direkte og fik langt bedre struktur i angrebsspillet.

Evgeni Pevnov slog sig fysisk igennem på stregen, og Sander Heieren begyndte at levere store redninger, der gav holdet tro på tingene. FHK gik fra at være nede med fire til at finde rytmen igen.

Kort efter leverede Mads Kjeldgaard sin første af mange nøglesituationer, da han både erobrede bolde og satte holdkammerater op. Det gav mål til både Bisgaard, Pevnov og Young, der reducerede sikkert på straffekast. Samtidig sad publikum tættere og tættere på kampen, og hallen begyndte for alvor at leve.

Ribe-Esbjerg holdt dog fast i føringen via sikre scoringer fra fløjene og flere straffekast. Undervejs måtte Pevnov to gange i udvisningsboksen, men på trods af undertal stod FHK imod. Da Palmar først udlignede til 15-15 og kort efter også bankede bolden i mål til 16-15, rejste hele hallen sig. Gæsterne fik dog udlignet til 16-16 på halvlegens sidste angreb efter et dommer-tjek på tv-billederne.

Anden halvleg fortsatte i samme hæsblæsende tempo. Kampen bølgede, og hvert mål blev mødt af råb og reaktioner fra de 1689 tilskuere. FHK kom bedst fra pausen. Kjeldgaard var kampens motor i denne periode, både som målscorer, bolderobrer og igangsætter af angrebene. Han skabte åbninger, satte Pevnov op til flere scoringer og løb selv kontra til 24-23, hvor tilskuerne jublede.

Palmar tog også ansvar. Han bankede bolden i mål fra distancen og holdt hjemmeholdet inde, mens Heieren fortsatte med at levere store redninger – ikke mindst på frie chancer fra stregen. Flere gange var nordmanden alene årsagen til, at FHK ikke kom bagud.

Men Ribe-Esbjerg havde svar hver gang. Karl Wallinius spillede en afgørende rolle, og Lauritz Legér fandt flere gange vej igennem forsvaret. Tollbring fortsatte sin scoringsstil på venstre fløj og på straffekast, hvor han var iskold hele kampen.

Kampen fik en dramatisk midterfase. Young fik to minutters udvisning for et skud, der ramte målmanden i hovedet. Kort tid efter måtte REHH-keeper Niklas Kraft hjælpes fra banen efter et træffer i hovedet – en situation, der fik hallen til at klappe sympatiserende, selv om kampen var på kogepunktet.

Dommerne blev flere gange midtpunkt. Et klart frikast til FHK blev ikke dømt, og publikum kvitterede med buh-råb og sange fra Ultras, der rungede gennem hallen. Det forstærkede kun intensiteten, og spillerne reagerede også tydeligt på den skiftende stemning.

Med omkring fem minutter igen stod det helt lige, og begge hold havde chancen for at trække afgørende fra. Kjeldgaard udlignede igen og igen, først til 28-28, senere til 29-29 og 30-31. En bolderobring midt på banen sendt ham alene afsted, og selv mens han var ved at falde, fik han kastet bolden i mål. Det var kampens vildeste individuelle aktion.

Men så kom endnu et slag mod FHK. Kjeldgaard blev idømt en 2-minutters udvisning, og Ribe-Esbjerg udnyttede overtallet til at bringe sig foran. Young reducerede på straffe i slutfasen, men gæsterne slog igen, og med blot få sekunder tilbage lukkede de kampen med scoringen til 32-34.

FHK jagtede til det sidste, men den sidste chance blev reddet, og dramaet endte i skuffelse for hjemmeholdet.

Slutresultat: Fredericia HK – Ribe-Esbjerg HH 32-34

Tilskuertal: 1689

Rygte: Fredericia sættes i forbindelse med profil fra Mors-Thy

Af
Redaktionen
-
0
Rygte: Fredericia sættes i forbindelse med profil fra Mors-Thy

Fredericia Håndboldklub er på vej til at forstærke sig markant på højre fløj. Ifølge TV 2 arbejder klubben på en aftale med Malthe Bull, der i denne sæson har været blandt de mest iøjnefaldende spillere hos Mors-Thy.

Oplysningerne blev fremlagt i pausestudiet under opgøret mod Ribe-Esbjerg, hvor det blev oplyst, at Fredericia allerede har sikret sig Bulls underskrift med start fra næste sæson.

Den unge fløj, der er vokset op i Mors-Thy og har taget hele turen gennem klubbens talentmiljø, har i år fået sit gennembrud som en af holdets centrale skikkelser. Samtidig peger meget nu på, at han står foran et farvel til Limfjorden.

TV 2 meldte desuden, at Fredericia ser ham som den naturlige efterfølger til norske Frederik Mossestad, der står uden kontrakt efter denne sæson.

Fra Fredericias side lyder der ingen kommentarer til oplysningerne.

Konservative: »Vi skal levere ordentlig velfærd – og det kræver bygninger, der fungerer«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Konservative: »Vi skal levere ordentlig velfærd – og det kræver bygninger, der fungerer«

For Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti er et sundt indeklima ikke et ekstra gode, men en del af selve kommunens kernevelfærd. Fredericia er på rette vej, mener han – men erkender, at årtiers manglende vedligehold har sat dybe spor: »Når man kommer bagud, tager det lang tid at indhente.«

Når snakken falder på luft, lys og trivsel i de kommunale bygninger, er Tommy Rachlitz Nielsen (C) klar i mælet: Det handler om meget mere end temperatur og ventilation. Det handler om fundamentet for velfærd.
»Vi har jo fra konservativt hold et stort fokus på, at vi lærer bedst under de rette forudsætninger. Det betyder, at vi skal have nogle egnede lokaler – herunder også et godt indeklima. Vi skal også have de rette redskaber for at skabe indlæring,« siger han.

Han peger på, at Fredericia Kommune allerede har taget et vigtigt skridt i den rigtige retning. »Vi har jo trods alt faktisk under Kirsten Hasses ledelse haft et 17,4-udvalg, som har besluttet at bygge en helt ny skole, i stedet for at renovere på gamle bygninger, hvor det stadigvæk er svært at lave ordentlig udluftning. Så jeg tænker egentlig, at vi er lidt på rette spor i Fredericia,« siger han.

Mangel på vedligehold bremser udviklingen

Men selv om nye bygninger rummer løsninger, er vejen frem lang. »Vi må også erkende, at det koster en del penge, så det bliver jo i små bidder derhenne,« siger han.
Den konservative politiker peger på, at Fredericia i mange år har haft et strukturelt efterslæb på bygningsvedligehold. »Vi er ikke særlig gode til at vedligeholde vores bygningsmasse i Fredericia, og vi er bare kommet langt bagud. Og når man kommer bagud, så tager det lang tid at indhente,« siger han.

Derfor handler det ifølge ham ikke om manglende vilje, men om realisme. »Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne sige de magiske ord og sige, at det fikser vi i morgen. Men så ved du godt, at jeg lyver – og det gør jeg ikke,« siger han.

Indeklima som del af kernevelfærden

Tommy Rachlitz Nielsen ser indeklimaet som en uadskillelig del af kommunens ansvar for velfærd. »Indeklimaet er en del af kommunens kernevelfærd. Det er jo en del af de bygninger, vi stiller til rådighed for at kunne levere velfærd. Og det er det ikke kun i daginstitutionerne og i skolerne – det er det også i vores plejecentre og på plejehjemmene. Det skal vi i øvrigt også have for vores medarbejdere nede på rådhuset,« siger han.

Han peger på, at dårligt indeklima også rammer voksne medarbejdere og kan påvirke arbejdsmiljøet generelt. »Det betyder også noget for ens arbejdsplads. Så det er hele vejen rundt, vi mangler at få opgraderet. Det er ikke bare ét område – det gælder hele kommunen,« siger han.

Flere krav kræver flere penge

På spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne bør forpligtes til at måle og dokumentere luftkvalitet, advarer Rachlitz Nielsen mod at skabe bureaukrati uden reelle resultater.
»Man kan jo godt lave en masse undersøgelser, men hvis ikke man har økonomi til at gøre noget ved det, så er det jo bare en rapport, der kommer til at ligge nede i skuffen,« siger han.

Han mener, at kommunerne allerede har en klar fornemmelse af, hvor behovet er størst. »Vi har bygninger, hvor vi fysisk kan se, at her skal man stå forrest i køen til en renovering. Så jeg ved ikke, om målinger vil bidrage med ret meget,« siger han.

Når talen falder på nationale minimumskrav, er han pragmatisk – men med et tydeligt forbehold. »Hvis vi laver krav, skal der jo følge en kæmpe pose penge med. Jeg synes, det er en rigtig god idé, hvis staten vil bidrage til at sætte vores institutioner og skoler i bedre stand – det vil vi tage imod med kyshånd. Men at lave minimumsstandarder, som vi ikke har råd til at opfylde, det er virkelig, virkelig søvn politik,« siger han.

Renovering eller nybyggeri – en konkret vurdering

Debatten om, hvorvidt kommunen skal bygge nyt eller renovere, giver ifølge Tommy Rachlitz Nielsen ikke ét entydigt svar. »Det kan jeg jo ikke svare på, fordi det er fuldstændig afhængigt af, hvilken bygning det er, og hvilken stand den er i. Nogle steder skal vi bygge nyt, fordi det ikke kan svare sig at renovere, og andre steder kan det godt betale sig at give en bygning yderligere 50 års levetid,« siger han.

Han lægger vægt på, at beslutningerne skal tages med blik for helheden – og for økonomien. »Vi kunne da ønske os at gøre mere, selvfølgelig kunne vi det, men vi skal have pengene til at stemme,« siger han.

Klimafokus og effektivitet

Selv om diskussionen om klima ofte skiller vandene, ser Rachlitz Nielsen en klar synergi mellem indeklima og energiforbrug. »Hver gang vi renoverer, så skal vi leve op til det nye bygningsregulativ. Og så bliver der automatisk isoleret mere, og der bliver også stillet krav om bedre udluftning. Så det er helt automatisk – når vi renoverer, så er der nye krav, der skal leves op til,« siger han.

For ham handler det om effektiv modernisering frem for symbolske hensigtserklæringer. Et skridt ad gangen – men i den rigtige retning.

Johannes Lundsfryd vil samle byrådet: »Alle inviteres med i konstitueringen«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Johannes Lundsfryd vil samle byrådet: »Alle inviteres med i konstitueringen«

For borgmester Johannes Lundsfryd (S) handler valgkampen om at fastholde momentum og løse de strukturelle flaskehalse, der presser velfærden. Han går til valg på at fortsætte den linje, kommunen allerede har lagt, og som han mener har bragt Middelfart langt.

»Jeg går til valg på at fortsætte den linje, vi har imellem kommunen. Jeg er sådan set rigtig stolt af det, hvor vi er nået til. Vi har lige åbnet Danmarks første Næringshospital, hvor statsministeren var på besøg i går. Vi har lige åbnet Tråden for de unge. Vi har vedtaget lokale udviklingsplaner for alle vores 12 lokalsamfund. Så der er rigtig meget, der går godt,« siger han.

Samtidig udpeger han de næste, store skridt. »For det første har vi en stor udfordring, når det handler om vores børn og unge, der ikke trives. Det er en opgave, vi kan løfte selv, men det er også en opgave, vi skal løfte sammen på kryds og tværs af kommune, foreninger, borgere, forældre og unge. Det er sådan en fælles opgave, vi har.«

Det andet fokusområde er ældreplejen, hvor demografien løber hurtigere end økonomien. »Der kommer flere ældre. Det er rigtig fint og godt. Men det betyder, at vi skal have bygget mange flere ældreboliger rundt i hele kommunen. Frem mod 2045 skal vi bygge 2.000 flere seniorvenlige boliger, så dem, der ikke længere har behov for et stort hus, kan blive boende i deres lokalsamfund. Det vil sørge for, at lokalsamfundene lever videre med nye familier, der flytter til. Vi skal også bygge flere plejeboliger. I de næste år skal vi bygge 36 nye pladser, 18 ved Fænøsund og 18 ved Rødbækshøj, og vi skal samtidig åbne nogle af de plejeboliger, der står tomme rundt omkring.«

Drikkevandet og Lillebælt er også centrale i Lundsfryds valgprogram. »Vi skal passe bedre på vores vand – både det, der er i hanen, og det, der er i haven. Vi kan se, at mere end halvdelen af drikkevandsboringerne i kommunen indeholder pesticidrester. Vi skal have stoppet ulykken, så der ikke kommer flere pesticider i grundvandet, og derfor kommer vi til at rejse meget mere skov i de områder, hvor der er grundvandsinteresser. Vi åbner også nye boringer, og så er der Lillebælt, der er ude af balance. Vi skal bringe liv tilbage i havet ved at reducere udvaskningen af kvælstof og gennemføre naturgenopretning.«

Finansieringen af de mange ambitioner skal ske gennem vækst og samarbejde. »Det kræver både økonomi og samarbejde. Vi kan ikke løfte nogle af de her opgaver alene. Strategien er, at vi skal blive flere, der flytter hertil. Når der kommer flere borgere og flere arbejdspladser lokalt, giver det flere skatteindtægter, og så kan vi finansiere både den velfærd, vi kender, og de nye ambitioner,« siger han.

Den største udfordring lige nu er dog arbejdskraften. »Den allerstørste udfordring handler om at have hænder, hoveder og hjerter nok i ældreplejen. Alene inden for de næste fire år regner vi med, at 75 medarbejdere går på pension. Vi har virkelig behov for at løfte området og tale det op, så mange får lyst til at uddanne sig som social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Heldigvis går det rimelig godt. Vi har et godt rygte og en høj tilfredshed blandt de ældre, men vi skal hele tiden blive bedre,« siger Lundsfryd.

Han fremhæver den politiske beslutning om efteruddannelse som et vigtigt skridt. »Byrådet har besluttet en kæmpe indsats, der handler om systematisk efteruddannelse af 1.300 medarbejdere på social- og ældreområdet. Vi har også gode erfaringer med frisættelse af ældreområdet, som betyder, at vi har taget hul på ældrereformen lidt før mange andre. Det gør Middelfart til et attraktivt sted at arbejde, men vi skal fortsat udvikle os, så nye generationer får lyst til at blive en del af velfærden.«

Udviklingen skal ske i hele kommunen, understreger borgmesteren. »Vi har udlagt udviklingsområder i samtlige lokalsamfund i kommuneplanen. Der er områder i Harndrup, Brenderup, Årre, Strib, Middelfart, Gamborg, Kauslunde, Åby, Ejby og Gelsted, hvor der kan udvides og udvikles. Det, hvor vi halter lidt, er Ejby, hvor vi snart løber tør for kommunale byggegrunde. Derfor har vi købt Nørregade 140, som vi udstykker til nye boliggrunde. Ellers er vi godt med i hele kommunen, når det handler om at skabe plads til nye borgere.«

Samarbejde er et gennemgående tema i Lundsfryds tilgang – også politisk. »Jeg bestræber mig altid på at tale politik og substans og have øjnene på bolden og ikke på manden. Vi skal have plads til uenigheder, men samarbejde skal være det bærende i byrådet. Jeg vil gerne have, at så mange som muligt er med i konstitueringsaftalen, hvis jeg bliver borgmester. Jeg vil sætte mig i spidsen for at invitere alle partier med.«

Hans vision for de kommende år er klar. »Vi skal være en attraktiv kommune at leve i, bo i og arbejde i. Det betyder noget for velfærd, for natur og for fællesskaber. Og det betyder også, at flere flytter til, så vi får flere penge i kassen og kan realisere de ambitioner, vi har,« siger Johannes Lundsfryd.

Målet er et Middelfart i balance – hvor vækst, velfærd, natur og samarbejde hænger sammen

SF vil fritage Tønder for regningen: Tomme huse skal væk uden kommunal medfinansiering

Af
Mille Dyhrberg
-
0
SF vil fritage Tønder for regningen: Tomme huse skal væk uden kommunal medfinansiering

BOLIG. Tønder Kommune er blandt landets hårdest ramte, når det gælder affolkning og tomme boliger, og nu foreslår SF en model, der skal lette presset markant. Partiet vil nemlig gøre det gratis for udsatte kommuner at fjerne nedrivningsklare boliger ved helt at afskaffe den kommunale medfinansiering.

I Tønder står 2.239 boliger tomme, og hele 1.715 af dem er vurderet som nedrivningsklare. Det betyder, at hvert år får kommunen en statslig pulje til nedrivning – men kun hvis kommunen selv betaler 40 procent af regningen. Og den ordning rammer skævt, mener SF.

Det lokale byrådsmedlem Bjarne Lund Henneberg peger på, at økonomien ikke hænger sammen i kommuner, hvor udfordringerne bliver større, mens skatteindtægterne falder. »Tønder Kommunes budgetter er små, og det vil være en stor lettelse, hvis vi både får flere penge at rive ned for og slipper for den kommunale medfinansiering. Det vil betyde noget for velfærden, men det vil også bringe en bedre balance i boligmarkedet og forskønne landsbyerne for de tilbageværende, at de tomme og nedrivningsklare boliger kommer væk« siger han.

I år har Tønder fået 3.887.733 kroner til nedrivning og får 60 procent af beløbet refunderet. Resten skal kommunen selv finde. Det skal ændres, mener SF’s landdistriktsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, der står bag forslaget. »Det er ganske enkelt uretfærdigt, at kommuner som Tønder, der kæmper med affolkning, faldende skatteindtægter og tomme huse, skal betale lige så meget som de kommuner, der har langt bedre økonomi. Vi skal give de kommuner, der har det sværest, en reel mulighed for at løfte sig« siger hun.

Forslaget går ud på at fritage kommuner, der har både mange nedrivningsklare boliger, negativ befolkningstilvækst og status som landdistriktskommuner, for den kommunale medfinansiering. Samtidig vil SF afsætte flere midler til området, fordi den nuværende pulje er for lille til at følge med udviklingen.

Partiet foreslår at investere 350 millioner kroner årligt i landdistrikterne. Af dem skal 200 millioner bruges på yderligere nedrivning af tomme boliger, hvoraf 100 millioner målrettes de ti mest udfordrede kommuner – heriblandt Tønder og Sønderborg. De resterende 150 millioner skal gå til at skabe flere almene boliger i landdistrikterne, så der også er gode muligheder for dem, der vil blive eller flytte til områderne.

SF ønsker samtidig at give mulighed for, at almene boligselskaber kan overtage nogle af de tomme private boliger, som stadig er i god stand.

Ifølge partiet skal hele pakken finansieres gennem SF’s samlede økonomiske plan. Blandt andet foreslås det at afskaffe den udvidede frist for momsafregning, som ifølge Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte kan frigøre omkring 300 millioner kroner årligt.

Tønder er blandt de kommuner, der vil være tydeligt omfattet. Kommunen ligger i toppen målt på både antal nedrivningsklare boliger og faldende befolkningstal – og SF håber, at en målrettet indsats kan vende udviklingen og fjerne de tomme huse, der står som synlige tegn på affolkningen.

3.D på Fredericia Gymnasium løber med sejren i kommunens valgvideo-konkurrence

Af
Mille Dyhrberg
-
0
3.D på Fredericia Gymnasium løber med sejren i kommunens valgvideo-konkurrence

Der var både kreativitet, humor og et skarpt demokratisk budskab på spil, da Fredericia Kommune tidligere på efteråret udskrev en videokonkurrence målrettet de unge. Nu er vinderen fundet, og æren går til eleverne i 3.D på Fredericia Gymnasium.

Deres video udmærker sig ved et klart og direkte budskab om vigtigheden af at bruge sin stemme. I videoen lyder pointeringen »Hvis du ikke stemmer, er der bare nogle andre, der bestemmer for dig – husk at stemme«. Netop den tone ramte præcis det, udvalget havde håbet på, da konkurrencen blev skudt i gang.

Formålet var, at det skulle være unge selv, der talte til andre unge og inspirerede til højere valgdeltagelse. Det afspejlede sig i de mange indsendte bidrag, som ifølge kommunen viste både kreativitet og stort engagement.

Formand for §17, stk. 4-udvalget for Demokrati og Kulturkaserne, John Nyborg, og næstformand Niels Martin Vind glæder sig over interessen. »Vi er begge glade for de mange kreative bidrag, og håber, at de unge vil møde op og stemme den 18. november 2025« lyder det fra dem.

Vindervideoen bliver delt på kommunens digitale platforme i dagene op til valget, hvor den skal være med til at minde de unge om, at deres stemme tæller.

Julemandens ankomst tænder julestemningen i Kolding

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Julemandens ankomst tænder julestemningen i Kolding

Kolding gør sig klar til at byde december velkommen med et af årets mest traditionsrige øjeblikke. Fredag den 28. november ankommer julemanden til byen, og både børn og voksne kan se frem til et par timer fyldt med musik, magi og masser af julestemning.

Som altid lægger julemanden vejen forbi ad søvejen. Han ankommer med båd til Kolding Havn, hvor de fremmødte bliver mødt af juleglade toner, inden han stiger ombord på juletoget Lotte-Rie og kører op mod Akseltorv. Her venter både underholdning og det store øjeblik, hvor byens juletræ tændes sammen med borgmester Knud Erik Langhoff.

Allerede fra klokken 16 sætter Kulturskolen gang i stemningen på Akseltorv, mens Vejen Garden spiller på havnen, hvor publikum venter på julebåden. Klokken 16.30 når forventningen sit højdepunkt, når julemanden går i land, og en lille time senere ruller han ind på Akseltorv til glæde for både de mindste og de voksne.

På torvet tager han plads på scenen, hvor han underholder, inden han og borgmesteren tænder juletræet. Bagefter bliver der danset rundt om træet, mens Kulturskolen fortsætter festlighederne. Der er også gratis godteposer til alle børn, sponseret af Erhvervsklubben Kolding.

Kulturskolen runder aftenen af med musik frem til kl. 18.20, og byen oplyser samtidig, at der er gratis parkering på kommunens p-pladser i anledning af julemandens ankomst. Kolding kan dermed endnu en gang se frem til en fælles start på julehyggen i bymidten.

Politisk håndslag skal sikre flere varme hænder i Koldings daginstitutioner

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Politisk håndslag skal sikre flere varme hænder i Koldings daginstitutioner

Et bredt politisk felt i Kolding har nu markeret en fælles ambition om at styrke hverdagen for kommunens yngste borgere. En lang række partier bakker op om et forslag, der skal tilføre daginstitutionerne 10 millioner kroner ekstra om året – penge, der skal gå direkte til mere personale i både vuggestuer og børnehaver.

I den fælles udmelding lyder det, at fokus ikke er på mursten, systemer eller strukturer, men på mennesker. »Det handler om mennesker, pædagoger, medhjælpere og ledere, der hver dag gør en forskel for Koldings børn« fremhæver partierne og understreger, at flere hænder skaber mere nærvær, tryghed og kvalitet.

Forslaget skal på bordet allerede ved næste års budgetforhandlinger, hvor partierne ønsker en fast årlig prioritering. Ambitionen er at skabe en mærkbar forbedring for både børn, forældre og medarbejdere, og samtidig give et klart signal om, at området tages alvorligt. »Det er nu, vi skal vise forældre, børn og medarbejdere, at vi tager deres hverdag alvorligt« lyder det i udmeldingen.

Bag udspillet står Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Borgernes Lokal Liste, Kristendemokraterne, Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten, der samlet giver håndslag på at »vælge børnene« og investere i fremtiden, sammen.

Lad det gro nedefra…

Af
Line Thingberg
-
0
Lad det gro nedefra…

OPINION. Det helt store tema i denne valgkamp har været specialtilbuddene og inklusion på skoleområdet. Det hilser jeg meget velkomment – som skolelærer og som en, der har kæmpet kampen i de forgange fire år. 

Der har været rigtig mange gode bud på, hvad der skal gøres, hvor mange penge, som skal postes i området og hvordan inklusionen har slået fejl. 
Hver gang, jeg har lyttet som skolelærer på alle de gode forslag, har jeg tænkt; hvad med at spørge de fagprofessionelle, som står i skolen og specialtilbuddene hver eneste dag om de har nogle bud på, hvordan man kan ændre strukturen, tilbuddene og om alt er så galt, som det ser ud. Der er helt sikkert ting at tage fat på, og det er jo ikke kun en problematik i Middelfart Kommune, men i hele landet, at børn og unge kæmper med mistrivsel, skolevægring og fejlslagen inklusion. 

Løsningen er ikke ligetil, men det kan begynde med, at man inviterer lærere og pædagoger med ind i et vidensrum for at få udnyttet al den specielle viden og de fantastiske kompetencer, som jeg ved, der er på skolerne. 
Der kommer altid det bedste resultat ud af, at høre dem med fingrene i bolledejen om, hvad de tænker og det, der gror op nedefra, har det som regel med at virke bedst. Samtidig skal vi naturligvis benytte os af ekspertviden på feltet, men vi skal passe på med ikke at ægge os fast på en enkel tilgang. Det har vi, som arbejder i skolen, prøvet lidt for mange gange. 

Lad os give lærerne og pædagogerne styringen tilbage og tro på, at de er de bedste til at udfolde mulighederne for vores børn. De er faktisk uddannet til det. Jeg tænker, det gælder for hele velfærdsområdet faktisk.
Og så skal vi politikere og forvaltning bakke op og understøtte alt det, vi kan.

Hvor kommer julemændenes penge fra?

Af
Helene Lykke
-
0
Hvor kommer julemændenes penge fra?

OPINION. Det er positivt, at socialområdet fylder mere i denne valgkamp, og det lyder til at alle partier ønsker at prioritere det. Men sandheden er, at det skal fylde hver eneste dag – ikke kun når der dukker møgsager op i aviserne eller når der er valgkamp. I Fredericia har vi i alt for mange år set sparekatalogerne foreslå netop de steder, der betyder mest. De små, varme fællesskaber.

Stoppestedet. Din Indgang. Forebyggelsen. Den tidlige støtte. Og lad os være ærlige: Der er intet at spare her. Hverken menneskeligt eller økonomisk. Når man skærer i forebyggelsen, kommer regningen senere – og den bliver altid dyrere. Ikke kun i kroner, men også i livskvalitet, tabte muligheder og mere indgribende indsatser, der kunne have været undgået.

Det var debatterne på værestedet Solstrålen og Stoppestedet gode tegn på, for når sociale fællesskaber som deres fungerer, så forandrer de liv, som ellers ville være gået tabt. De giver borgere som er fanget i systemet og som har slået sig på livet, blod på tanden og hjælp til at tage ansvar for eget liv – noget som sagsbehandlere desværre ikke altid lykkes med.

Men hvor skal pengene egentlig komme fra? Det spørgsmål, mener jeg, er blevet stillet alt for lidt i valgkampen, og mange af partierne nyder desværre at lege julemænd uden at henvise til, hvor pengene skal komme fra. Det minder alt for meget om, når lille Bertram brændende ønsker sig en enhjørning, og julemanden i Kolding Storcenter sætter ham blår i øjnene, for selvfølgelig skal lille Bertram have en enhjørning. Finansieringen er ofte den svære og irriterende del af debatten, men for at kunne love bedring og være reelle julemænd, så må vi også kunne henvise til, hvor pengene skal komme fra.

I Liberal Alliance har vi et klart svar: Vi skal bruge pengene smartere – på mennesker, og ikke bureaukratiet. Fredericia har tykke lag af bureaukrati og tunge ledelsesstrukturer, der både koster dyrt og gør hjælpen besværlig at få. Ved at rydde op i administration og ledelse kan vi ifølge CEPOS finde mellem 58 og 72 millioner kroner. Og hvis vi blot kopierer Vejles måde at drive kommune på, Danmarks mest udgiftseffektive kommune, så ligger der faktisk 361 millioner kroner og venter. Det er penge, der kan gå til tidligere indsatser, bedre kvalitet og mere frihed til de løsninger, der virker.

Så hvis vi vil skabe reel forandring, skal socialpolitik ikke være en brandslukningsøvelse, men en fast prioritet, og der skal peges på finansiering ellers er det lige så urealistisk, som at ønske sig en enhjørning.

1...369370371...2.090Side 370 af 2.090