POLITIK. Mandag den 16. juni 2025 får Fredericia ministerbesøg, når undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) gæster byen til et åbent medlemsmøde arrangeret af Socialdemokratiet i Fredericia.
Mødet finder sted på HTX, Teknikervej 2, 7000 Fredericia, fra kl. 17 til 18. Arrangementet giver borgere i Fredericia og omegn mulighed for at møde ministeren personligt, stille spørgsmål og blive klogere på regeringens politik inden for uddannelsesområdet samt andre aktuelle emner.
»Vi glæder os til en inspirerende eftermiddag i demokratiets tegn – og til at se både medlemmer og nye ansigter til en vigtig politisk samtale,« skriver Socialdemokratiet i Fredericia i en pressemeddelelse.
Arrangementet er åbent for alle interesserede, og Socialdemokratiet byder på kaffe og vand.
KRIMI. Nogle gange er natten lang, og pengene små. Og så kan en taxatur mellem Fredericia og Kolding hurtigt udvikle sig til en mere bøvlet affære, end man havde regnet med.
Det måtte en 44-årig mand fra Esbjerg Kommune sande natten til mandag klokken 02.13. Han havde sat sig godt til rette på bagsædet i en taxa med kurs mod Kolding, men da regningen skulle gøres op ved Banegårdspladsen i Kolding, blev det pludselig svært at finde pengepungen frem.
Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd mandag morgen.
»Da han ankommer til Kolding, vil han ikke – eller også kan han ikke – betale for taxaturen. Det er ikke helt klart, hvad årsagen er, men altså turen bliver i hvert fald ikke bliver betalt,« fortæller vicepolitiinspektøren, der heller ikke kan sige, hvad den manglende betaling kommer til at koste den 44-årige mand.
»Jeg har faktisk ikke lige, hvad den taxatur skulle have kostet. Det har jeg ikke fundet frem endnu,« lyder det fra Arno Rindahl Petersen.
Men når først bødeblokken er fremme, bliver det nok alligevel en smule dyrere, end hvis passageren havde husket tegnebogen hjemmefra.
Taxaturen endte nemlig med en sigtelse, som manden nu skal forholde sig til. Dermed får den sene tur fra Fredericia til Kolding, der ellers kunne have været en helt almindelig afslutning på weekenden, et lidt kedeligt efterspil.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.
SPORT. Det lignede på forhånd en kamp med kniven for struben, da Erritsø GIF Rugby lørdag tog imod Odder Rugbyklub hjemme på eget græs. Holdet var tvunget til at vinde for at holde liv i håbet om at undgå bundplaceringen i vestkredsen af DM-kvalifikationen. Med netop det pres på skuldrene gik Erritsø-spillerne på banen – og måske var det netop alvoren, der fik hjemmeholdets debutanter til at stråle ekstra meget.
To helt unge spillere, Jonas Kloppenborg på 18 år og Anton Dalsgaard på 19 år, spillede deres første officielle rugbykamp, og især sidstnævnte satte et afgørende præg på opgøret. Den lynhurtige debutant fra sin plads på venstre wing satte to gange kurs mod Odders mållinje – begge gange med succes.
Men det begyndte faktisk med et hurtigt pres fra Odder. Allerede efter syv minutter havde gæsterne fundet vej gennem Erritsøs forsvar og bragt sig foran med syv point. Situationen så bekymrende ud, men Erritsø lod sig ikke slå ud.
Efter et kvarters spil vågnede hjemmeholdet for alvor op. Flyhalf Thor Steendahl fangede Odder på hælene med et hurtigt udført straffespark, som han resolut plantede bag modstanderens mållinje. Målet gav Erritsø luft under vingerne, og hjemmeholdet satte yderligere fire scoringer på tavlen inden pausen – signeret Adam Kvist, Nils Hagen, George Melgaard og Anton Dalsgaard.
Erritsø-debutant Anton Dalsgaard på vej mod sin første af to scoringer i storsejren 61 – 26 over Odder RK. Foto: Iver Tidemand / Erritsø GIF Rugby.
Efter pausen gjorde Odder kortvarigt mine til comeback med en scoring efter otte minutters spil. Men Erritsø var i det generøse hjørne, når det gjaldt målscoringer, og svarede lynhurtigt igen med endnu fire scoringer – to af Sebastian Thøgersen, endnu en af Nils Hagen og dagens anden scoring fra Anton Dalsgaard.
Dermed sluttede kampen med en klar sejr på 61-26 til Erritsø GIF Rugby.
Cheftræner Steve Atkins lagde efter kampen ikke skjul på sin begejstring over både indsatsen og det lovende potentiale hos debutanterne:
»Erritsø GIF Rugby leverede en stærk præstation og spillede det bedste defensive rugby, vi har præsteret hele sæsonen. Holdet viste stor disciplin og sammenhold, og den solide indsats over hele linjen afspejlede den stigende fællesskabsfølelse og dedikation. Det var også fantastisk at se to debutanter træde frem: Jonas Kloppenborg og Anton Dalsgaard. Anton gjorde øjeblikkeligt indtryk med to scoringer i sin debutkamp. Vi er stolte af holdindsatsen og ser frem til at bygge videre på denne energi i de kommende uger.«
Næste skridt for Erritsø bliver en træningskamp i hollandske Groningen i den kommende weekend. Det bliver sidste vigtige test før Erritsø skal møde topholdet Aarhus Rugbyklub hjemme i Erritsø den 21. juni.
Af Maria Radoor, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia
I den nye beskæftigelsesindsats vil regeringen afskaffe 9 ud af 10 sanktioneringsmuligheder, fjerne 500.000 samtaler på jobcentrene, og generelt væk fra kontrol og krav på beskæftigelsesområdet.
I udgangspunktet er det jo en storartet idé. Men har vi ikke prøvet det før?
Og hvordan er det nu, vi som samfund plejer at reagere hver gang der kommer en sag frem i medierne, hvor nogen snyder? Vi bliver forarget og kræver strammere regler og mere regulering af området.
Og ja, tanken om mere tillid og afbureaukratisering er da smuk, men vi står pt. med en historisk lav ledighed. Er vi virkelig sikre på, at vi i tider som disse har lyst til at gamble med dén?
Og er det, når alt kommer til alt, en spareøvelse eller er det reelt en forenkling af et unødigt kompliceret beskæftigelsessystem? Når man fyrer 3.500 fagprofessionelle og skærer 2.7 milliarder væk fra området, så skal der godt nok mange forenklinger til, før de tilbageværende medarbejdere ikke blot skal løbe endnu stærkere end før reformen.
Det giver i mine øjne god mening at a-kasserne overtager de forsikrede ledige. Men at folk får ”ro” i op til et år fra systemet? Hvordan skal det sikre at alle bidrager med det de kan? Og hvis kommunens medarbejdere i virksomhedsservice finder et job til en på offentlig forsørgelse, der vælger at takke nej, er det så okay?
Hvis vi fortsat vil bevare opbakningen til vores fælles velfærdssystem, kan vi i min optik ikke fjerne alle krav og forpligtelser. Vi skal da som samfund insistere på, at man løfter sin del af samfundskontrakten om at yde, hvis man kan. Og hvis man takker nej til at tage et job, at man så som minimum bliver beskåret i sin offentlige ydelse.
For hvis ikke vi insisterer på at man tager et job, hvis man kan, så bliver det i sidste ende vores retfærdighedssans og velfærdssamfund der lider det største knæk.
KRIMI. Fra torsdag formiddag til søndag formiddag har en eller flere tyve haft frit spil i en villa på Engdraget i Agtrup nær Bjert ved Kolding. Villaens beboere vendte søndag klokken 11.30 hjem til et trist syn, da deres havedør var blevet brudt op – formentlig med et koben – og hele huset stod gennemrodet tilbage.
Tyvene havde ikke bare taget sig god tid, de havde også gået målrettet efter værdier, fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd:
»Der er blevet stjålet flere smykker fra villaen, herunder en guldring med en blålig sten, en anden guldring med en hvid perle, to øreringe og hele fem sølvskeer. Derudover mangler der også to manchetknapper og endnu en guldring.«
Søndag formiddag blev sagen anmeldt til Sydøstjyllands Politi, som efterfølgende har undersøgt stedet for spor, men gerningspersonerne er fortsat på fri fod.
Vagtchef John Skjødt opfordrede søndag alle i området til at være særligt opmærksomme og kontakte politiet, hvis de har observeret noget mistænkeligt mellem torsdag og søndag formiddag:
»Hvis der er nogen, der har bemærket noget mistænkeligt i området – det kunne være nogle biler, der ikke nødvendigvis altid kører der – så må man gerne lige give et praj til vagtcentralen i Horsens. Det er bare en opfordring herfra,« lød det fra vagtchefen.
Politiet har endnu ikke et samlet overblik over værdien af de stjålne genstande.
Villaindbruddet efterforskes fortsat af Sydøstjyllands Politi, som håber på offentlighedens hjælp til at finde frem til gerningspersonerne.
Har man oplysninger i sagen, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på telefon 114.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag eftermiddag klokken 17.00 og mandag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Det har ikke været en stille weekend i Middelfart og omegn, hvor flere episoder med hærværk og uroligheder har præget bybilledet.
Fredag nat klokken 04.23 blev en mursten kastet gennem ruden til en butik på Østergade i Middelfart. Gerningsmanden kom dog aldrig ind i butikken, og intet blev stjålet. Alligevel efterlod episoden ejerne med en knust rude og oprydningsarbejde til følge.
Lørdag middag måtte en forladt butik på Hessgade ligeledes lægge glas til. Her blev en rude smadret i nattens mulm og mørke, hvilket resulterede i glasskår spredt ud over fortovet.
Uroen fortsatte sent lørdag aften, hvor en person iført hvide bukser og mørk jakke klokken 22.22 kastede en genstand gennem vinduet på en restaurant på Brovejen i Middelfart. Herefter gik personen direkte ind på stedet. Politiet sendte en patrulje ud, men der er endnu ikke meldinger om, hvorvidt episoden førte til anholdelser.
Balladen bredte sig også til Nørre Aaby, hvor en person sent lørdag aften klokken 23.20 blev sigtet for støjende og voldelig adfærd på værtshuset “Kupeen” i Østergade. Den sigtede opførte sig højtråbende og kastede en flaske mod en anden gæst. Flasken ramte heldigvis ikke, men personen er nu sigtet for episoden.
Fyns Politi efterforsker de forskellige hændelser.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
KRIMI. Det har ikke været en stille weekend i Middelfart og omegn, hvor flere episoder med hærværk og uroligheder har præget bybilledet.
Fredag nat klokken 04.23 blev en mursten kastet gennem ruden til en butik på Østergade i Middelfart. Gerningsmanden kom dog aldrig ind i butikken, og intet blev stjålet. Alligevel efterlod episoden ejerne med en knust rude og oprydningsarbejde til følge.
Lørdag middag måtte en forladt butik på Hessgade ligeledes lægge glas til. Her blev en rude smadret i nattens mulm og mørke, hvilket resulterede i glasskår spredt ud over fortovet.
Uroen fortsatte sent lørdag aften, hvor en person iført hvide bukser og mørk jakke klokken 22.22 kastede en genstand gennem vinduet på en restaurant på Brovejen i Middelfart. Herefter gik personen direkte ind på stedet. Politiet sendte en patrulje ud, men der er endnu ikke meldinger om, hvorvidt episoden førte til anholdelser.
Balladen bredte sig også til Nørre Aaby, hvor en person sent lørdag aften klokken 23.20 blev sigtet for støjende og voldelig adfærd på værtshuset “Kupeen” i Østergade. Den sigtede opførte sig højtråbende og kastede en flaske mod en anden gæst. Flasken ramte heldigvis ikke, men personen er nu sigtet for episoden.
Fyns Politi efterforsker nu de forskellige hændelser.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
KRIMI. En række indbrud præger lige nu Middelfart, hvor tyvene er begyndt at foretrække vinduerne som vej ind i borgernes hjem. Ifølge Fyns Politis døgnrapport har der inden for de seneste dage været to tilfælde af indbrud med lignende fremgangsmåde.
Det første indbrud fandt sted på Vestergade. Her kom gerningsmændene ind ved at bryde et vindue op. Indbruddet skete mellem onsdag morgen og søndag morgen, og udbyttet blev ifølge politiet et ur. Det præcise tidspunkt, hvor indbruddet er begået, er endnu uvist.
Kun et par dage senere, mellem fredag eftermiddag og søndag morgen, skete et lignende indbrud på Oven Bæltet. Også her havde gerningsmændene fået adgang ved at bryde et vindue op. Politiet har endnu ikke noget overblik over, hvad der er blevet stjålet i denne omgang, men betragter fremgangsmåden som meget lig den tidligere hændelse.
Middelfart er i forvejen ramt af flere småkriminelle episoder over de seneste dage, herunder både hærværk mod en forladt butik i Hessgade, et tyveri af en pung med kontanter og kort på Gl. Strandvej samt flere tilfælde, hvor der er kastet genstande gennem ruder til butikker og restauranter i bymidten.
TALENTERNE. I de kommende uger sætter vi spot på Fredericias helt unge fodboldtalenter og FC Fredericia Akademiet. Vi har fået mulighed for at komme tæt på livet på akademiet og møde nogle af dem, det hele handler om – de unge spillere selv.
Vi skal høre om akademiets vision, der rækker langt ud over fodboldbanen og har fokus på at udvikle hele mennesker. Vi møder to unge spillere, der tidligere har været gennem andre akademier, hvor fodboldlivet indimellem også kostede personligt – blandt andet en søsters konfirmation. Nu fortæller de, hvordan hverdagen har ændret sig for dem i Fredericia, hvor trivsel og balance går hånd i hånd med ambitionerne på banen.
Undervejs får vi også en snak med trænerne og lederne, der hver dag arbejder med at forme fremtidens fodboldspillere og sætte ord på, hvad den moderne fodboldspiller egentlig skal kunne. Derudover kommer Peder Tind, formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune med sit bud på, hvordan man bedst skaber optimale rammer for talentudvikling, især når faciliteterne på FC Fredericia Akademiet måske ikke helt matcher den gængse forestilling om eliteidræt.
Læs med i den første artikel lige her, hvor vi tager fat på, hvordan FC Fredericia Akademiet arbejder med det hele menneske – og hvor vi allerede nu hører lidt fra spillerne selv.
»Vi uddanner hele mennesker – ikke kun fodboldspillere«
Hvis man en helt almindelig eftermiddag skulle finde på at gå en tur langs træningsbanerne på Randalsvej 29, ville man hurtigt kunne høre den velkendte lyd af bolde, der møder netmaskerne. Unge menneskers lyse stemmer blander sig med råb fra trænere, mens eftermiddagssolen lægger lange skygger på græsset. Ved første øjekast kunne scenen være hentet fra ethvert dansk fodboldakademi.
Men kigger man en ekstra gang, opdager man hurtigt, at dette ikke er et hvilket som helst akademi. På FC Fredericia Akademiet glimrer de store glasfacader og moderne træningssale ved deres fravær. Her træner spillerne blandt andet på KFUM Fredericias hjemmebane, hvor grønsværen deles mellem klubberne, og hvor klubbens faciliteter ligger beskedent gemt i kanten af området.
Selve bygningen minder mest af alt om noget, man måske ville forbinde med tidligere tider, ja, et klassisk klubhus, hvor jakker med klubbens logo hænger lidt skævt på knagerækken, og hvor stemningen har en snert af nostalgisk fodboldromantik. Det føles faktisk mere som at sidde i et hyggeligt klubrum fra dengang, fodbold stadig var noget, man spillede, fordi man ikke kunne lade være.
Men akkurat her, blandt de gamle, autentiske vægge, er der grobund for noget, der går dybere end spritnye faciliteter. Her er der plads til, at unge mennesker kan vokse, og det er ikke alene som fodboldspillere, men som »hele mennesker«.
Ved et sammensat bord sidder akademichefen Stephan Nyrup. Han er flankeret af René Olesen, der som Head of Coaching er manden bag den praktiske hverdag på akademiet. Over for dem sidder to af U19-holdets profiler, Rasmus Lykkegaard og Mathias Hell, sammen med Peder Tind, formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune. Stemningen er afslappet, næsten som en samtale omkring et frokostbord i kantinen efter en lørdagstræning. I et rum ved siden af kan man høre andre fra klubben småsnakke dæmpet.
Stephan taler med en næsten undskyldende ydmyghed, mens han smiler skævt og ser rundt på de andre. Han lader tydeligt forstå, at han helst ikke vil være hovedperson, men hellere vil fremhæve de værdier og principper, som akademiet bygger på. For ham er det dem, der er fortællingens egentlige kerne.
»Vi ser på hele mennesket. Fodbolden er selvfølgelig vigtig, men hvis vi ikke får dannet nogle unge mennesker, der også fungerer uden for banen, har vi ikke løst vores opgave.«
René Olesen lytter med anerkendende blikke. Han har været i klubben længere end Stephan og kender hver eneste centimeter af banerne og hver eneste unge spiller, der trækker trøjen over hovedet her. Det er René, der til daglig omsætter idéerne om trivsel og det her »hele menneske« til noget konkret og håndgribeligt på banen.
»Vi arbejder på mange forskellige planer. Selvfølgelig handler det om, hvad der sker ude på banen og det rent fodboldfaglige, men det er altid med udgangspunkt i den enkelte spiller både fodboldmæssigt og personligt,« fortæller René.
Han ser kort mod banen, hvor spillerne senere skal i gang med dagens træning, mens han fortsætter forklaringen.
»I trænerstaben bruger vi meget tid på at tale om, hvor spillerne er, ikke kun som fodboldspillere, men også hvor de er i deres liv generelt. Lige nu er spillerne eksempelvis inde i en periode med mange eksamener, og det tager vi hensyn til. Vi forsøger hele tiden at finde den bedste løsning, så de kan kombinere skolelivet med deres fodboldkarriere, samtidig med at de også har tid til et socialt liv.«
Hvis det skal lykkes at udvikle unge fodboldspillere, handler det ikke kun om at vinde søndagens kamp, forklarer René. Det handler i lige så høj grad om at opbygge et miljø, hvor spillerne tør snuble, rejse sig igen, eksperimentere lidt med livet og spillet, og måske vigtigst af alt, hvor de tør være præcis dem, de er – også når bolden rammer forbi målet.
»Vores mål er at give spillerne de bedste muligheder for at lykkes på fodboldbanen. Men vi ved også, at vi ikke kan udelukke alt det andet, der fylder i deres liv. Vi sammenligner os naturligvis med andre klubber, og måske adskiller vi os netop ved at lægge lidt mere vægt på det hele menneske,« siger han, og fortsætter for at understrege sin pointe:
»Vi tror på, at vi får endnu mere ud af talenterne, hvis vi lytter til dem og forstår, hvor de er i deres liv. Nogle af spillerne når måske hele vejen til toppen, mens vi med resten af spillerne også har et ansvar for at sende dem videre som gode mennesker. Så ja, vi giver dem en fodboldopdragelse, men vi ønsker også at give dem en rygsæk fyldt med færdigheder, der gør dem rustede til livet uden for banen.«
De nævner det selv, det her med at sammenligne sig med andre. Men når man lytter lidt nærmere efter, står det hurtigt klart, at FC Fredericia Akademi på afgørende punkter er anderledes end mange andre steder i fodbold-Danmark. Måske er det også derfor, klubben holder på spillere, der ellers kunne være rejst videre til større adresser i dansk fodbold. Når spillerne selv skal forklare, hvorfor de stadig tropper op i den røde trøje uge efter uge, falder ordet »familie« bemærkelsesværdigt tit.
»Jeg kunne ikke forestille mig at være andre steder«
En af dem, der uden tøven kan skrive under på, at ordet »familie« har en særlig betydning på akademiet, er Rasmus Lykkegaard, en af profilerne på klubbens U19-hold. Han har tidligere prøvet lykken i en større klub og på et større akademi, men valgte at vende tilbage til Fredericia, da han hurtigt fandt ud af, at det ikke alene var på banen, han savnede trygheden.
Han tøver lidt, inden han fortæller historien om en svær weekend, der gjorde det tydeligt, hvorfor skiftet til FC Fredericia Akademiet betyder så meget for ham.
»Jeg har faktisk et eksempel fra i weekenden, hvor der skete nogle hårde ting privat. Da jeg spillede i min gamle klub, havde jeg aldrig turdet skrive sådan noget til min træner, selvom jeg havde det svært psykisk. Men her turde jeg godt tage kontakt til John [træner, red.], og han tacklede det helt perfekt. Han skrev med det samme, at vi nok skulle finde en løsning, og tilbød sin hjælp. Det betyder virkelig meget for mig. Det gør, at jeg har endnu mere lyst til at være i klubben, også fordi det ikke kun handler om fodbold, men også om, at han interesserer sig for én personligt.«
Han understreger, at det ikke handler om, at andre klubber ikke gør tingene godt, men at FC Fredericia har skabt noget særligt, som giver plads til både mennesket og fodboldspilleren Rasmus Lykkegaard.
Ved siden af ham nikker holdkammeraten Mathias Hell. Han har også oplevet interessen fra større klubber og stod selv midt i svære overvejelser sidste år, da tilbuddet fra en af dem lå på bordet. Faktisk havde han slet ikke forestillet sig en fremtid med professionel fodbold, da han var yngre, og i en periode var han også tæt på at forlade klubben. Alligevel endte Mathias med at vælge Fredericia til. Det gjorde han tildels, fordi det var afgørende for ham at bevare den hverdag, hvor han følte sig som en del af den her familie.
»Jeg kunne have valgt den anden klub, men det her føles bare som en familie. Jeg kunne slet ikke forestille mig at forlade det,« siger Mathias med et stille smil, der næsten bliver genert.
Mathias fortæller videre, mens René og Stephan følger med fra deres pladser ved bordet. Indimellem udveksler de korte smil, der afslører en tydelig stolthed over det, de hører. De ved nemlig godt, hvor vigtig følelsen af at høre til, den helt særlige familiefølelse, kan være, når unge talenter står over for nogle af de største beslutninger i deres fodboldliv.
Du kommer til at høre meget mere til de to drenges fodboldfortællinger i kommende artikler.
Succes måles ikke kun i minutter på Monjasa Park
Det er historier som dem fra Rasmus og Mathias, der viser, at FC Fredericia Akademiet er lykkedes med at skabe noget unikt i en verden, hvor det ellers ofte kun handler om resultater på banen. Her tror man nemlig på, at det, der for alvor gør en forskel for spillerne på længere sigt, ikke blot drejer sig om at mestre en fodbold eller stå på et Superliga-stadion med jublende fans på tribunerne. Det drejer sig mindst lige så meget om, hvad de unge mennesker tager med sig videre i livet, når fodboldkarrieren en dag slutter, eller når den måske fortsætter et helt andet sted.
René Olesen læner sig lidt frem og forklarer, hvad han ser som akademiets vigtigste mål.
»Når spillerne stopper hos os, måler vi ikke succesen alene på, om de ender på førsteholdet. For os er succesen i lige så høj grad, at spillerne fortsætter med at spille fodbold et eller andet sted. Det kan være på højeste niveau, men det kan også være længere nede i rækkerne. Vigtigst er det, som jeg også tidligere har nævnt, at de forlader os med nogle værdier og færdigheder, som de kan bruge resten af livet,« siger René og tilføjer:
»Alle spillere her drømmer naturligvis om at spille på det højeste niveau. Men vi ved jo også godt, at det ikke er alle, der når dertil. Derfor er det så vigtigt for os at arbejde med hele mennesket, og ikke bare spilleren.«
Men selvom ordet »menneske« bliver gentaget så ofte, at man næsten glemmer boldene på banen, betyder det ikke, at de sportslige ambitioner er pakket væk i Fredericia. Langtfra. Faktisk er ambitionerne særdeles klare. Inden 2026 skal akademiets ungdomshold helst spille nationalt, altså måle sig med de allerbedste klubber i Danmark. Lige nu befinder FC Fredericias U19-hold sig i ungdommens divisionssystem ét niveau under den landsdækkende elite, og Stephan Nyrup forklarer, at den ambition ikke er kommet tilfældigt.
»Vi har en klar strategi, både på kort og lang sigt. Målet har hele tiden været at spille nationalt i 2026, og vi mærker hver eneste dag, at vi bevæger os i den rigtige retning.«
Og resultaterne? De taler lige nu for sig selv. FC Fredericias U19-hold topper nemlig suverænt deres Liga 1-pulje med imponerende ni sejre ud af ni mulige, og en målscore på 30-4. Seks point skiller dem fra nærmeste forfølger, Dalum IF, og det ligner på alle måder et hold, der ikke alene har fundet en balance mellem trivsel uden for banen og præstationerne på den, men som også formår at omsætte denne balance til noget konkret på grønsværen.
René Olesen sætter afsluttende få, men præcise ord på forbindelsen mellem akademiets værdier og resultater:
»Vi får endnu mere ud af vores talenter, når vi også lytter til dem og forstår, hvad der ellers fylder i deres liv. Det menneskelige fokus giver os faktisk en klar fordel, også når vi skal præstere sportsligt.«
En af kanonbrøndene v. Bunkermuseum Hanstholm d. 30. maj 2025
MILITÆRHISTORIE. Fredericia AVISEN havde onsdag d. 28. maj 2025 besøg på STATIONEN af Hans Dal fra Militærhistorisk Forening i Fredericia, fordi Militærhistorisk Forening i Fredericia drager igen ud på en af de populære historiske ture. Denne gang går turen nordpå med et besøg i Hanstholm og Hirtshals, før rejsen fortsætter over Skagerrak til Kristiansand i Norge for at se på fæstningsanlæg i den såkaldte Atlantvold under 2. Verdenskrig. Turen løber af stablen fra den 30. maj til 1. juni 2025.
Rejselederen, Hans Dal fra Militærhistorisk Forening Fredericia fortæller begejstret om turens program:
»Denne gang går den til Norge, og inden vi kommer dertil, skal vi lige forbi Hanstholm og Hirtshals. Så sejler vi over til Norge til Kristiansand, som er højdepunktet på turen,« siger Hans Dal.
Fæstningsanlæg i Hanstholm og Hirtshals Turen begynder med et besøg ved fæstningsanlægget i Hanstholm, hvor gruppen får en times rundvisning.
»Der er ingen kanoner tilbage, dem skrottede man jo lige efter krigen. Men bunkeranlægget er intakt, og der er rigtig mange bunkere inde i skovene, og flere af bygningerne fra dengang er bevaret. Det er et spændende sted,« understreger Hans Dal.
Næste stop er Batteri 10 ved Hirtshals Fyr. Her får deltagerne mulighed for at udforske det store bunkersanlæg, der tæller hele 64 bunkere og 3,5 kilometer løbegrave.
»Det er egentlig det største befæstningsanlæg, der er udgravet herhjemme og bevaret. Når man kommer ind i bunkerne, er væggene stadig malet med skrifter og tegninger fra dengang. Det er utroligt, når man tænker på, hvad der er blevet bygget, og hvad der er blevet brugt af beton,« forklarer Hans Dal.
Historiske oplevelser i Kristiansand Fra Hirtshals sejler foreningen til Kristiansand, hvor turens højdepunkt venter: besøg ved fæstningsanlægget Møvik, der er kendt for sit imponerende kanonbatteri.
»I Kristiansand skal vi først se fæstningsanlægget ved Otteøjer, hvor tyskerne gik i land, da de besatte Norge. Her får vi en rundvisning på et par timer. Derefter skal vi op til kanonbatteriet ved Møvik, hvor man har bevaret en af de store kanoner, som stod på slagskibene Bismarck og Tirpitz. De kan skyde cirka 55 kilometer ud,« fortæller Hans Dal entusiastisk.
Kanonbatteriet ved Møvik er unikt, da det stadig fungerer:
»Hele maskineriet og det elektriske system virker endnu. De kører rundt med kanonen og bevæger den op og ned. Det eneste, de ikke gør, er at skyde med den,« siger Hans Dal med et glimt i øjet.
Militærhistorien vækker interesse Hans Dal har arrangeret flere historiske rejser tidligere og glæder sig over den store interesse:
»Det er den femte tur, jeg laver nu. Vi har været fire gange i Normandiet, og sidste år var vi i England for at fejre 80-årsjubilæet for invasionen. Jeg havde egentlig sagt, at nu gider jeg ikke mere, men så kom der nogen og spurgte, om jeg ikke lige kunne lave denne tur. Og jeg kan godt lide det. Der er udfordringer i det, og når man har prøvet det nogle gange, ved man, det er et stort arbejde,« fortæller Hans Dal.
Han pointerer også betydningen af at interessere sig for historien:
»Jeg synes, historie er spændende. Hvis man ikke er nysgerrig, får man heller ikke noget at vide. Der er kommet en renæssance i interessen for Anden Verdenskrig, og interessen er stor i vores forening,« siger han.
Hans Dal understreger, at turen også handler om kammeratskab og fællesskab:
»En ting er, at man tager på en bustur med mennesker, man ikke kender. Vi kender alle sammen hinanden, og vi hjælper hinanden. Det er hyggeligt.«
Deltagerne kan se frem til en tætpakket tur med masser af militærhistoriske oplevelser, gode fortællinger og et stærkt sammenhold.
Se og lyt til hele Tv-interviewet med Hans Dal i nedenstående indslag, der også indeholder billeder fra de steder som besøges:
Interview m. Hans Dal d. 28. maj 2025 om MHF-turen til Hanstholm, Hirtshals og Kristiansand i Norge
