Blå medvind: DF og LA kan blive reelle magtfaktorer i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0
Blå medvind: DF og LA kan blive reelle magtfaktorer i Fredericia

POLITIK. De står ikke som favoritter til borgmesterposten i Fredericia, men hvis de nationale strømninger når helt til Lillebælt, kan både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance pludselig spille en hovedrolle, når stemmerne skal tælles op efter kommunalvalget den 18. november.

En ny landsdækkende meningsmåling fra DR viser markant fremgang til begge partier. Dansk Folkeparti går frem til 12,0 procent af stemmerne, mens Liberal Alliance står til 11,4 procent. Det gør de to partier til de største i blå blok på landsplan – foran både Venstre og Danmarksdemokraterne.

Og det er bemærkelsesværdigt, fordi både DF og LA i Fredericia i udgangspunktet står uden borgmesterfavoritstatus – men med et voksende potentiale til at blive tungen på vægtskålen, hvis vælgerne følger landstendensen.

Hos Dansk Folkeparti i Fredericia mødes tallene med ydmyg optimisme. Borgmesterkandidat Susanne Eilersen glæder sig over fremgangen, men holder fødderne solidt plantet på jorden.

Susanne Eilersen (DF) ser frem til valgkampen med optimisme og fasthed – som borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti vil hun arbejde for en kommune, hvor borgerne i højere grad bliver hørt.

»Vi er da glade for, at der blæser en positiv vind i vores retning. Det giver energi, men der er lang vej endnu. Vi skal ud og kæmpe for hver eneste stemme, og som Uffe Ellemann sagde: den er ikke hjemme, før den er hjemme,« siger hun med et smil.

Eilersen peger på, at vælgerne i stigende grad søger partier, der tør stå fast på deres værdier, og at Dansk Folkeparti lokalt har fundet tilbage til sit fundament.

»Der er en ny energi i partiet – både nationalt og lokalt. Vi har arbejdet os stille og roligt tilbage, og i Fredericia oplever vi, at borgerne igen begynder at lytte. Vi står stærkere end længe, og ja, jeg er også borgmesterkandidat – det skal man jo være, når man stiller op. Men først og fremmest handler det om at sikre Fredericia en retning, hvor der bliver lyttet mere til borgerne,« siger hun.

Hos Liberal Alliance mærker Christian Jørgensen også medvinden, men deler Eilersens forsigtige tilgang. Han tror dog på, at fremgangen på landsplan kan smitte af lokalt.

Christian Jørgensen (LA) går ydmygt, men målrettet ind i valgkampen – med troen på, at Liberal Alliance kan blive en nøgleaktør i et nyt, borgerligt Fredericia.

»Vi oplever, at mange fredericianere savner en kommune, der tør tænke mere frit og mindre tungt. Der er behov for frisk luft i byrådssalen – og det er det, vi står for. Men vi tager intet for givet. Det er hårdt arbejde, der afgør valget, ikke meningsmålinger,« siger han.

For Jørgensen handler valgkampen ikke om at indtage borgmesterkontoret, men om at skabe et tydeligt borgerligt alternativ med fokus på økonomi, erhvervsliv og frihed.

»Hvis vælgerne giver os styrken til at få et par mandater mere, så står vi et helt andet sted i forhandlingerne. Det kan blive forskellen på, hvem der får lov til at sætte retningen,« siger han.

Målingen fra DR viser, at Socialdemokratiet falder 6,6 procentpoint til 20,9 procent, mens Venstre går tilbage med 4,2 procent. Det skaber en ny dynamik i dansk politik – og måske også i Fredericia, hvor byrådet i mange år har været præget af socialdemokratisk dominans og brede aftaler på midten.

Hvis de nationale tendenser slår igennem lokalt, kan vælgerne i Fredericia ende med et blå blok, der står stærkere end længe. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil i så fald stå som ligeværdige med Venstre og de øvrige i valgforbundet, men samtidig med større selvstændighed end tidligere.

Både DF og LA har i de seneste måneder markeret sig tydeligt i den lokale debat. Susanne Eilersen har sat fokus på byens ældre, lokaltrafik og behovet for et mere åbent rådhus, mens Christian Jørgensen har talt for erhvervsvenlighed og færre regler for byens virksomheder.

»Jeg tror, vælgerne i stigende grad kigger efter dem, der står fast på deres værdier. Vi skal ikke ligne alle de andre. Vi skal stå for det, vi tror på,« siger Eilersen.

Christian Jørgensen supplerer: »Vi er ikke et protestparti. Vi er et moderne, liberalt parti, som tror på, at Fredericia kan drives bedre, hvis man tør give mere frihed til både borgere og virksomheder.«

Spørgsmålet er, om den nationale fremgang for DF og LA kan omsættes lokalt. Kommunalvalg har ofte et andet fokus end folketingsvalg, og personlige relationer og lokale sager kan vægte tungere end partifarve. Men én ting er sikkert – begge partier står stærkere, end de gjorde for bare et år siden.

»Vi går ydmygt til det. Men jeg tror, at mange vælgere gerne vil se et byråd, hvor man samarbejder bredt – uden at det hele bliver socialdemokratisk styret,« siger Susanne Eilersen.

Christian Jørgensen tilføjer: »Det er ikke sikkert, at Liberal Alliance får borgmesterposten, men vi får måske nøglerne til at åbne dørene til et nyt samarbejde. Det er i virkeligheden det, det handler om.«

Om den nationale medvind bliver til et lokalt skifte, får vælgerne svar på den 18. november. Men både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance går ind i valgkampen med fornyet tro på, at de kan levere mere end bare støtte – måske endda reelt indflydelse.

»Vi er ikke favoritter, men vi er klar. Og hvis vinden fortsætter, som den blæser nu, så kan den godt komme helt til Lillebælt,« siger Christian Jørgensen med et grin.

Peder Tind: »Fredericia har brug for ledelse – ikke kritik«

Af
Janus Bang
-
0

POLITIK. Da Fredericia Byråd mandag aften vedtog budgettet for 2026, indtog Venstres spidskandidat, Peder Tind, talerstolen med et klart budskab: Fredericia skal have ro, retning og politisk ledelse.

»Overskriften hedder, at vi passer stadig på velfærden. Og jeg synes, det er en stærk og sigende overskrift,« indledte Tind. »Når man læser teksten, flugter den også rigtig fint med overskriften. Vi passer nemlig på velfærden.«

Et ansvarligt og bredt forlig

For Venstre er årets budget først og fremmest kendetegnet ved ansvarlighed – både økonomisk og politisk. I sin tale gjorde Tind det klart, at partiet står bag budgettet, fordi det håndterer de udfordringer, kommunen kender, uden at lukke øjnene for dem.

»Det er ansvarligt, fordi det er bredt, fordi det bygger på ærlige og konstruktive forhandlinger, og fordi det håndterer de kendte ubalancer,« sagde han og pegede særligt på de økonomiske problemer i familieafdelingen.

»Det kunne vi godt have stukket hovedet i sandet over og håbet, at det gik væk. Men vi har valgt at håndtere det – og derfor er det ansvarligt.«

Venstre fremhæver også, at budgettet fortsat investerer i velfærden – blandt andet på folkeskoleområdet og i ældreplejen – samtidig med, at det overholder kommunens økonomiske rammer.

»Vi har tilført penge til folkeskolen og det ældre område. Derfor er det ansvarligt,« lød det.

Vision 2033 og ro i organisationen

Tind knyttede budgettet til Fredericia Kommunes langsigtede udviklingsstrategi, Vision 2033, som han beskrev som en fælles retning, Venstre fortsat bakker op om.

»Budgettet understøtter vores vision 2033, som handler om, at vi skal være grønne i verdensklasse, skabe unikke oplevelser 365 dage om året og være børnefamiliernes første valg. Det er sådan, vi gør visionen til virkelighed,« sagde han.

Venstres spidskandidat roste desuden det toårige budgetforløb, som ifølge ham har skabt stabilitet i kommunen.

»Det har givet ro i organisationen. Vi har haft mulighed for at sætte de ting i gang, vi gerne ville, og skabe ro omkring de mange beslutninger, der er truffet. Derfor er det også ansvarligt,« sagde Tind.

Han understregede, at Venstre står vagt om de økonomiske grundprincipper, kommunen har arbejdet efter i mange år: »Vi gør, som vi plejer. Vi arbejder med fire årslagsår, og vi sikrer, at vi holder likviditeten i år fire.«

En appel om lederskab

Mod slutningen skærpede Peder Tind retorikken. Hans tale udviklede sig til en appel om politisk ledelse og samarbejdskultur i Fredericia Byråd.

»Fredericia har i sandhed brug for politisk ledelse. Synlig ledelse. Har brug for en god dialog og et stærkt samarbejde. Ledelse, der handler, der ikke kritiserer, men finder løsninger og sætter en retning,« sagde han med tydelig adresse til de partier, der havde valgt at stå udenfor forliget.

Han afsluttede med en markering af fællesskab og optimisme:
»Det her budget passer på velfærden, det sætter en klar retning og skaber stærk politisk ledelse. Tillykke til os alle sammen – Fredericia Kommune – for et stærkt budget for 2026.«

Venstres rolle som samlende kraft

Tinds tale cementerede Venstres position som et parti, der søger indflydelse gennem samarbejde frem for konfrontation. I en tid, hvor flere partier i Fredericia har valgt at stå uden for budgetforliget, brugte Venstres spidskandidat talerstolen til at sende et signal: Politik skal bygges på ansvar, respekt og viljen til at tage fat.

Og med ordene »vi passer stadig på velfærden« forsøgte Peder Tind at definere Venstres rolle som det parti, der holder fast i roen – midt i et byråd, hvor frontlinjerne ofte har været alt andet end rolige.

Brunsvigerens Dag nærmer sig: Brenderup Bageri er klar til årets største dag

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Brunsvigerens Dag nærmer sig: Brenderup Bageri er klar til årets største dag

MIDDELFART. Når kalenderen rammer den 9. oktober, betyder det én ting på Fyn – duften af lun, karamelliseret kagelykke breder sig i bagerier over hele øen. For Brenderup Bageri, der sidste år blev kåret som Danmarks Bedste Brunsviger, er dagen ikke bare særlig. Den er årets travleste og mest festlige dag.

»Vi sørger for, at vi har en masse brunsviger klar – for der bliver travlt. Det er en af årets største dage,« fortæller indehaver Lisbet Hvenegaard, der allerede kan mærke forventningen stige.

Selvom hun ikke vil sætte præcise tal på, hvor mange plader der ryger i ovnen, lægger hun ikke skjul på, at det bliver mange. »Ja, jeg skriver bare mange,« siger hun med et grin.

En opskrift med kærlighed

At Brenderup Bageri sidste år løb med titlen som Danmarks Bedste Brunsviger kom ikke som en tilfældighed. For selvom opskriften holdes tæt, så handler det ifølge Lisbet om den gode, fynske tilgang til håndværket.

»Du skal nok spørge kunderne, hvorfor den er så god. Men jeg tror, det handler om, at vi bager med kærlighed – og så har vi bare en rigtig god opskrift,« siger hun.

Kærlighed, tradition og travlhed
Brunsvigerens Dag er efterhånden blevet en fast fynsk tradition. Hos Brenderup Bageri begynder forberedelserne længe før dagen, og bestillingerne strømmer ind.

»Vi opfordrer folk til at bestille på forhånd. Det handler både om, at vi kan være sikre på at have nok, men også om, at kagerne bliver bagt på det rigtige tidspunkt,« forklarer Lisbet Hvenegaard.

Når dørene åbner, og de første kunder står klar allerede fra tidlig morgen, er stemningen helt særlig.

»Det er en sjov dag – en god dag. Vi har det sjovt, og kunderne er glade. Alle smiler,« fortæller hun.

Brunsvigeren i de fynske hjerter
På Fyn er brunsvigeren ikke bare en kage. Den er en kulturarv, en smag af barndom og hverdagens fest.

»Jeg tror, det ligger så dybt i os fynboer. Brunsviger hører bare til ved særlige begivenheder – og for mange også i hverdagen,« siger Lisbet.

Når hun skal sætte ord på Brunsvigerens Dag, er hun ikke i tvivl.
»Tre ord? Vild, vild og vild. Det er sådan, jeg vil beskrive den.«

Og Brenderup Bageri er klar.
»Vi har forberedt os længe. Vi har lavet skilte, slået det op på sociale medier, bestilt kasser – vi er topklar,« siger Lisbet med et smil.

For de, der vil sikre sig en af de prisvindende kager, lyder anbefalingen klar: Bestil i god tid. Den 9. oktober bliver der travlt i Brenderup.

Vibe Dyhrberg: «Det skal være skidt, før det bliver godt»

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Vibe Dyhrberg: «Det skal være skidt, før det bliver godt»

POLITIK. Når borgere kalder Fredericia Midtby for en labyrint, trækker byrådsmedlem og viceborgmester, Vibe Dyhrberg (S), på smilebåndet – men kun kort. Hun forstår godt, hvorfor folk reagerer, for hun færdes selv ofte i byen og kan se, hvordan vejarbejde og lukninger påvirker hverdagen.

«Jeg tænker, at det er da ærgerligt, at vi ikke fik gjort det til en attraktion,» siger hun med et smil. «Jeg kommer tit i midtbyen, og jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er født og opvokset her, at jeg godt kan finde rundt. Jeg ved godt, at der er en port, der er lukket, og der er veje, der er gravet op. Og ja, da der var lukket hele vejen rundt oppe ved Coop365, der var det da lidt en labyrint. Det er jeg enig i.»

Men, siger hun, det er et nødvendigt onde. «Det skal være skidt, før det bliver godt. Jeg må bare sige, at jeg beklager, men vi er nødt til at gøre det. Og vi skal også huske, at det ikke kun er kommunen, der graver. Det kan være spildevand, det kan være fjernvarme, og det kan være TREFOR. Der er altså nogle gamle rør, der har det hårdt og går i stykker.»

Vibe Dyhrberg mener, at mange glemmer, at vejarbejdet handler om nødvendige forbedringer. «Hvis man lige tænker over det, så vil man hellere have vand i vandhanen og varmt vand i bruseren – og specielt i radiatoren, for det bliver rigtig koldt nu. Det er træls, det forstår jeg godt, men det er nødvendigt. Og porten skal også laves, inden det bliver for koldt til, at man kan arbejde. Hvis man venter, går det bare mere i stykker og bliver dyrere.»

Hun mener, at forandringen måske endda kan have en positiv effekt. «Jeg forstår godt, at det er frustrerende, at man ikke kan gøre, som man plejer. Men nogle gange er det måske også meget sundt, at bilister og trafikanter lige bliver mindet om, hvordan vi færdes. At man ikke bare kører på rutinen.»

Når talen falder på de parkeringspladser, der forsvinder – blandt andet ved Købmagergade – bliver tonen mere alvorlig. «Det er jeg faktisk en lille smule ked af. Det er en hårfin balance, det der med at have en levende midtby, hvor man kan gå og cykle, men vi er også afhængige af, at folk rent faktisk kan komme derind. Derfor skal der være parkeringspladser til dem, der kører i bil,» siger hun.

Hun fortæller, at hun selv har prøvet den gratis bybus. «Jeg tog bussen i sidste uge for første gang i lang tid. Og selvom den er gratis, så kræver det stadig planlægning. Vi er nødt til at have plads til begge dele – både til dem, der går og cykler, men også til dem, der har brug for deres bil, fordi det er praktisk og fordi de bor her. Dem skal der altså også være plads til.»

De erhvervsdrivende har flere gange advaret om, at det bliver svært at drive butik, hvis kunderne ikke kan parkere tæt på. Det er Vibe Dyhrberg enig i. «Hver gang noget har været lukket, har det ramt butikkerne. Da Vesterbrogade var lukket, gik det hårdt ud over bageren, og da der ikke var gennemkørsel ned gennem Danmarksgade, var der butikker, der sagde, at det ville de gerne have igen, for det holder liv i deres butiksliv,» siger hun.

Hun frygter, at manglende parkering kan sende kunderne ud af byen. «Jeg tror desværre, at hvis man ikke kan komme ind med bilen, så vil mange køre et andet sted hen, hvor bilen er nemmere at have med – for eksempel til Kolding Storcenter. Og så mister vi handel i Fredericia, og det er ærgerligt. Jeg er helt med på, at vi skal gøre det grønnere og mere lækkert, men vi skal også passe på vores erhvervsdrivende og de mennesker, der bor i byen. Det kræver, at der er nogle parkeringspladser.»

Om millionerne, der investeres i Midtbyplanen, siger Vibe Dyhrberg: «Vi er nødt til at gøre noget for at gøre Fredericia attraktiv. Og så må man acceptere, at man nogle gange må tage nogle kompromiser. Men vi skal stadig have fornuften med, når vi tager beslutninger og fører dem ud i livet.»

Hun henviser til, at også andre politikere har peget på behovet for balance. «Jeg læste, at Peder Tind har sagt, at der skal være plads til bilisterne. Og det tror jeg også. Jo længere man kommer med planen, jo mere får man talt sig sammen om, hvordan vi løser begge dele. Der skal være plads til både cykler og biler – og til et levende byliv midt i det hele.»

Mand uden kørekort og påvirket af kokain og hash – og mystisk mand brød ind i lejligheder

Af
Redaktionen
-
0
Mand uden kørekort og påvirket af kokain og hash – og mystisk mand brød ind i lejligheder

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi havde mandag tre hændelser fra Fredericia og Kolding, hvor dagen både bød på en farlig færdselsanholdelse og to usædvanlige indbrudsforsøg midt på dagen. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Klokken 17.15 standsede en patrulje en personbil på Ydre Ringvej. Føreren, en 31-årig mand fra Kolding, viste tydelige tegn på påvirkning og blev derfor testet.

»Han var påvirket af både cannabis og kokain og havde desuden ikke gyldigt kørekort. I bilen fandt vi 1,72 gram hash og 0,22 gram skunk,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Men det stoppede ikke der.

»Vi fandt også en fliserenser med teleskopskaft, som var udformet på en måde, så den kunne anvendes som stikvåben. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af våbenloven. Derudover lå der en kniv med en bladlængde på 20 centimeter,« siger vicepolitiinspektøren.

Manden blev anholdt klokken 17.46 og løsladt igen klokken 18.57. Han er nu sigtet for flere forhold – herunder narkokørsel, besiddelse af euforiserende stoffer, kørsel uden førerret samt overtrædelse af våbenloven.

Tidligere på dagen modtog politiet to anmeldelser om mulige indbrudsforsøg i Kolding midtby, som kan hænge sammen.

Klokken 13.00 anmeldte en borger, at en fremmed mand var trængt ind i hendes lejlighed gennem en ulåst dør. Da hun konfronterede ham og spurgte, hvad han lavede der, forlod han stedet stille.

Kort efter, klokken 13.25, modtog politiet endnu en anmeldelse fra Sct. Jørgensgade. Her havde en kvinde overrasket en mand, der stod og rodede i hendes skuffer.

»Anmelderen trykkede på sin faldalarm, hvorefter manden stak af. Signalementet fra de to episoder matcher hinanden,« siger Arno Rindal Petersen.

Manden beskrives som 165-170 centimeter høj, overvægtig, 40-50 år gammel, iført kasket og fleecetrøje, og med tre ar i nakken.

Politiet opfordrer borgere, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Kolding midtby mandag middag, til at kontakte dem på 114.

Leder: Verdens værste værter

Af
Andreas Andreassen
-
0
Leder: Verdens værste værter

At overvære byrådsmøder det seneste år har udviklet sig til ren underholdning, i modsætning til de mange kedelige år med fuldstændig enighed rundt om bordet. Den væsentligste årsag til de komiske indslag er, at byens borgmesterparti, Socialdemokratiet, har mistet grebet om byrådspolitikken. Og komikken kommer af at partiets nye spidser, Christian Bro, John Nyborg og David Gulløv, selv udstiller deres manglende situationsfornemmelse i offentligheden.

Det er en manglende dømmekraft i forhold til tidligere tiders loyale partier som SF og Enhedslisten. Socialdemokraterne lader ikke til at kunne læse disse partiers bagland. For der sidder partimedlemmer derude, der ikke bryder sig om arrogancen, og som gerne vil inddrages i egne beslutninger. De vil ikke tages til indtægt for den magtfuldkommenhed, der lyser ud af “nødvendighedens politik”. Både i SF og Enhedslisten færdes medlemmerne blandt udsatte borgere, ældre, plejepersonale, pædagoger, skolelærere, rengøringspersonale og meget andet, der hver dag bærer konsekvenserne af regeringens og det lokale borgmesterpartis gøren og laden. På landsplan profiterer partierne af Socialdemokratiets manglende fodfæste blandt disse grupper af borgere. Men også lokalt slår det igennem, når et helt hold af Enhedslistens medlemmer sammen med Cecilie Roed Schultz klæder Bro, Nyborg og Gulløv af, så de står tilbage med bar røv og nøgler:

Budskabet lader til at være klart nok. De gider ikke mere. Deres vælgere vil noget andet, og det vil de også selv.

For bare to år siden havde det været utænkeligt, at Cecilie Roed Schultz skulle være blevet nævnt som en kandidat til borgmesterposten. Det lød som ren blasfemi. Men kort tid før valget viskes der i krogene, at den nye hardliner kurs fra de røde støttepartier, overfor den angivelige magtfuldkommenhed hos den socialdemokratiske ledelse, kan få den konsekvens, at det vil være den eneste vej for at et rødt flertal får borgmesterposten.

Som de seneste byrådsmøder viser, at socialdemokraterne ikke særlig gode til at være værter for byrådets arbejde. De lader ganske vist forstå, at det blot handler om “valgkamp”. Men desperationen skinner gennem dem alle sammen, og det kom især frem på mødet den 6. oktober 2025, hvor samtlige socialdemokrater, på nær Ole Steen Hansen, tog ordet for at redde stumperne af det tidligere sammenhold omkring Fredericia. En appel fra Anette Hyre Jensen om at lade være med at kritisere partiet, stod i skærende kontrast til de mange ord fra Enhedslisten, der er blevet beskyldt for at være økonomisk uansvarlige af Christian Bro og co. Det er sært, at man ikke vil have kritik, når man selv deler den ud.

Endnu mere sært er det, at borgmesteren fuldstændig ignorerede flere konkrete spørgsmål fra Peder Tind. Er det ikke nu, at man skal fortælle vælgerne, hvor man står? Åbenbart ikke.

Cecilie Roed Schultz: Et solidarisk budget og et sønderlemmende opgør med Socialdemokratiet

Af
Janus Bang
-
0

POLITIK. Fredericia Byråd vedtog mandag aften kommunens budget for 2026 – og for Enhedslisten blev det en aften, hvor partiets frontfigur, Cecilie Roed Schultz, både fejrede et politisk resultat og leverede et af sine mest markante angreb på Socialdemokratiet til dato.

Fra talerstolen tog Schultz sig tid. Hun begyndte med et glimt i øjet: »Så hurtigt slipper I nok ikke med mig«, sagde hun og satte straks scenen for en tale, der både var taknemmelig, detaljeret og knivskarp. For ifølge hende står Fredericia nu med et budget, der er »ansvarligt, solidarisk og fremadskuende« – et budget, som ifølge Enhedslisten viderefører linjen fra sidste års forlig, hvor kommunen satte sig på landkortet med gratis bybusser og investeringer i mennesker.

»Sidste år tog vi nogle svære beslutninger om, hvordan pengene skulle findes. Vi vidste, at der ville komme ubalancer i økonomien – og det gjorde der. Men vi fik ret i alt. Der var ubalancer, og der var ekstra penge at fordele,« sagde hun.

Et toårigt forlig som model for fremtiden

Schultz brugte store dele af sin tale på at forsvare og hylde ideen om det toårige budget, som ifølge hende skabte ro og forudsigelighed i kommunen. Hun roste endda Socialdemokratiet for at have fremlagt idéen i sin tid – og noterede med tydelig tilfredshed, at årets forhandlinger blev nogle af de letteste i hendes 12 år ved bordet.

»Det var let, fordi vi ikke behøvede at finde en eneste ekstra krone. Det var let, fordi vi ikke spillede hinanden ud mod hinanden,« sagde hun og tilføjede, at den form for åben og fælles forhandling burde være fremtiden.

»Hvis jeg nogensinde får chancen for at sidde for bordenden som borgmester, så er det sådan, jeg vil gøre det. Budgetforhandlinger skal være åbne og fælles – ikke opdelt og strategiske. Målet må være at skabe et budget, som flest muligt føler ejerskab over.«

Enhedslisten kalder budgettet ansvarligt – ikke risikabelt

I talens midterdel skiftede tonen fra eftertænksom til kampklar. Cecilie Roed Schultz vendte sig direkte mod Socialdemokratiets kritik af budgettet som »uansvarligt« og »for optimistisk«. Med et fast blik mod byrådssalen erklærede hun, at uansvarligheden ligger et helt andet sted.

»For Enhedslisten er det ansvarligt at investere i fællesskabet. Det, der virkelig koster, er ikke investeringerne i velfærd – det er, når vi lader stå til. Når vi ikke investerer i børnene eller i bedre forhold for de ansatte,« sagde hun.

Hun tilbageviste kritikken med en lang økonomisk gennemgang af kommunekassens udvikling og sammenlignede tallene med tidligere budgetter, hvor Socialdemokratiet selv stod i spidsen. Ifølge Schultz ligger kommunens forventede kassebeholdning i 2026 på omkring 400 millioner kroner – samme niveau som under de socialdemokratisk ledede budgetter i 2022 og 2023.

»Hvis 22 og 23 var ansvarlige, så er det her også. Det er svært at tage alvorligt, når dem, der selv har tømt sparegrisen, nu peger fingre af os andre,« lød det.

»Et særligt slags borgmesterparti«

Schultz’ tale kulminerede i et frontalangreb på Socialdemokratiet for ikke at have fremlagt et alternativt budget – og for ifølge hende at nøjes med kritik frem for politik.

»Det bliver decideret pinligt, når et parti, der kalder sig borgmesterparti, hverken kan eller vil lægge et budget frem. Selv Enhedslisten har altid haft et forslag klar, også de år vi stod udenfor,« sagde hun.
Og med et sylespidst stik til borgmesterpartiets vælgere tilføjede hun: »Hvis jeg havde stemt på jer, så ville jeg godt nok være skuffet. Men det har jeg heldigvis ikke.«

Investeringer i velfærd og grøn omstilling

I den mere politiske del fremhævede Schultz en række konkrete tiltag i budgettet: En stor milliontilførsel til familieafdelingen, et markant løft til skoleområdet, lavere krav om konkurrenceudsættelse, samt forbedringer i daginstitutioner og pleje. Derudover fremhævede hun grønne investeringer i drikkevand, cykelstier og flere afgange med de gratis busser.

»Alt sammen uden, at vi har vedtaget en eneste ny besparelse. Det er ansvarlighed,« sagde hun.

Tak til de røde rødder

Talen sluttede i et mere personligt spor, hvor Schultz takkede sine partifæller og forvaltningen. »Den største tak går til min medforhandler Carsten og til den skønne gruppe enhedslistefolk, der sad i den røde celle på Meldahls Rådhus og støttede os, mens vi forhandlede,« sagde hun med et smil, før hun rundede af.

Et klart signal fra venstrefløjen

Cecilie Roed Schultz’ tale var mere end blot en fejring af et budget. Den var et politisk signal: Enhedslisten ser sig selv som det ansvarlige alternativ i Fredericia – med vilje til både at investere og til at føre en økonomisk argumentation, der rækker ud over partiets traditionelle fløjspolitik.

Og når hun en dag siger »hvis jeg får lov at sidde for bordenden«, er det næppe tilfældigt. Talen lød som begyndelsen på et større projekt – et, der rækker ud over budgettet for 2026.

Palle Dahl: «Det er den pris, vi må betale»

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Palle Dahl: «Det er den pris, vi må betale»

POLITIK. Lukningen af Danmarks Port har skabt debat og frustration i Fredericia. Flere aktører, herunder Fredericia Shopping, Grundejerforeningen og lokale erhvervsdrivende, har kritiseret, at de ikke blev inddraget, før beslutningen blev truffet. Medlemmer af Teknisk Udvalg har nu reageret på sagen, og byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne, Palle Dahl, erkender, at processen kunne have været bedre – men han fastholder, at lukningen var nødvendig og uundgåelig.

«Det handler meget om at få det gjort, fordi Danmarks Port var i så dårlig stand. Så der blev truffet en beslutning om, at det skulle gøres nu her, inden julehandlen gik i gang, fordi det skal være færdigt i november,» siger Palle Dahl.

Han fortæller, at udvalget fik at vide, at det var det bedste tidspunkt for arbejdet. «Forvaltningen har informeret os om, at det var nu, det skulle ske. Det var det bedste tidspunkt, så vi generer mindst muligt. Selvfølgelig kan det give udfordringer, men det skulle gøres.»

Da han bliver spurgt, om der blev lavet en konsekvensvurdering af, hvad lukningen ville betyde for byen og erhvervslivet, svarer han: «Ja, det har forvaltningen gjort. Vi er blevet informeret om, at det var det bedste tidspunkt, og at det skulle gøres nu. Men man kan jo ikke 100 procent sige, hvor stor konsekvens det vil få for erhvervslivet.»

Han tilføjer, at udvalget har truffet beslutningen på baggrund af de faglige oplysninger, de har fået. «Vi går stærkt ud fra, at det, vi fik forelagt i Teknisk Udvalg, var det faglige grundlag. Vi fik at vide, at det her var det bedste tidspunkt, så vi generer mindst muligt.»

Palle Dahl anerkender dog, at beslutningen skaber et pres. «Ja, det kan godt give lidt udfordringer. Så får vi da godt nok et cirkus. Så får vi et cirkus foræret, som kommer til at stå i alverdens medier. Og det er jo så der, hvor vi har vores hængeparti – hvad gør vi med det?»

På spørgsmålet om, hvorvidt Teknisk Udvalg har bedt forvaltningen om at undersøge alternative løsninger, svarer han: «Ja, det har vi snakket om, men det kunne ikke lade sig gøre. Vi spurgte, om man kunne nøjes med at have trafikken halvvejs igennem, men det kunne ikke lade sig gøre.»

Forklaringen er ifølge Dahl den måde, Danmarks Port er konstrueret på. «Den måde, den er bygget op på, betyder, at man skulle have jernbuerne pillet ud henover, og så er det unødvendigt at spærre hele muligheden af på én gang. Det kunne ikke lade sig gøre på andre måder.»

Han afviser også, at natarbejde eller midlertidige adgangsveje kunne have været en løsning. «Det var ikke muligt. Vi spurgte ind til det på sidste møde i Teknisk Udvalg – om man kunne lave en hængestillads eller noget. Det kunne ikke lade sig gøre på grund af konstruktionen i broen.»

Da snakken falder på de erhvervsdrivende, der melder om omsætningsfald på op til 20 procent, siger Palle Dahl: «Det er trist, hvis det passer, men er det reelt 20 procent? Det er svært at sige. Hvis vi antager, at der er kommet et fald, så er det selvfølgelig ærgerligt, men vi skulle jo have lukket Danmarks Port uanset hvad.»

Han fortsætter: «Det er en konsekvens, der følger med. Det er den pris, vi må betale. Danmarks Port er bevaringsværdig, og den skal vedligeholdes og renoveres. Vi kan ikke komme udenom det. Og det har altid konsekvenser, når man laver noget på en af byens indfaldsveje.»

På spørgsmålet om, hvorvidt erhvervslivet bare må bære over med det, svarer han: «Vi kan ikke gøre noget ved det. Vi kan ikke lade være med at lave den, for så kan vi ikke køre igennem, og vi kan heller ikke færdes rundt, når tilstanden er så dårlig. Hvad skulle man ellers gøre?»

Når han ser tilbage på forløbet, erkender han, at kommunikationen kunne have været bedre. «Jeg ville gerne have haft lidt mere belysning på, hvorfor vi var nødt til at spærre hele området af på én gang. Det kunne vi godt have gjort bedre fra forvaltningens side.»

Om kommunikationen med de erhvervsdrivende siger han: «Det er den samme information, som borgerne har fået. Vi har en situation, hvor Danmarks Port er gået i forfald, og det skal udbedres. Jeg går ud fra, at Teknisk Forvaltning har underrettet erhvervslivet om, at vi var nødt til at lukke. Jeg er sikker på, at de har meddelt, at det ville ske i en given periode, fordi vi ikke kunne gøre det på andre måder.»

For Palle Dahl handler sagen om at få arbejdet færdigt så hurtigt som muligt. «Det skulle gøres nu. Porten var i så ringe stand, at det var farligt at færdes igennem. Derfor måtte vi tage beslutningen og lukke. De sagde, at arbejdet ville tage omkring to måneder, og det håber jeg, holder. Det er en konsekvens, men det er også en nødvendighed.»

Kenny Bruun Olsen: «Det er en sur pligt – men det skulle gøres nu»

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Kenny Bruun Olsen: «Det er en sur pligt – men det skulle gøres nu»

POLITIK. Lukningen af Danmarks Port har skabt voldsomme reaktioner i Fredericia. Fredericia Shopping, Grundejerforeningen og flere lokale erhvervsdrivende mener, at kommunen handlede uden at inddrage dem. Butikker taler om omsætningsfald på op til 20 procent – men Venstres byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg, Kenny Bruun Olsen, fastholder, at arbejdet var akut og ikke kunne vente.

Kunne det vente? Kunne man have talt mere med de erhvervsdrivende inden? De spørgsmål kender Kenny Bruun Olsen godt. Han fortæller, at man har debatteret det hele meget grundigt.

«Ja, og det havde vi faktisk også oppe til diskussion,» siger han og henviser til, at selve lukningen kom hurtigt. «Ikke at de ikke skulle inddrages, men det kom så pludseligt, som det gjorde. Der var flere ting, der spillede ind. For det første skulle arbejdet ske inden frosten kom. For det andet var der folk, der kunne nu. Og for det tredje var Danmarks Port så usikker, at hvis en bil kørte ind i midtsøjlen, ville den formentlig brase sammen. Så når alle de ting pludselig falder sammen, så skal man bare gøre det nu.»

Han erkender, at han selv er frustreret over manglende planlægning. «Jeg er også irriteret over, at vi ikke kunne få en bedre plan for det her. Ja, det er jeg. Men når vi står med en trussel om, at en bil kan køre ind i en pille, og den så vil bryde sammen, så har vi et kæmpe problem.»

Når spørgsmålet falder på dialogen med de erhvervsdrivende, svarer han: «Det er selvfølgelig vigtigt med dialog, men det, der er vigtigst, er, at der ikke sker en ulykke. Jeg vidste aldrig, at Danmarks Port stod så slemt til, som den gjorde. Om det er, fordi nogen ikke har fortalt os det, ved jeg ikke. Men jeg er træt af, at dialogen med forvaltningen er for dårlig. Det skal laves om. Der skal ligge en plan, og vi skal være detaljerede inden, så vi er klar, når sådan noget går i gang.»

På spørgsmålet om, der er udarbejdet en konsekvensvurdering af, hvad lukningen betyder for handel, trafik og byliv, svarer han: «Nej, det tror jeg ikke, der er. Men alle ved, at det er irriterende, og alle ved, at det er noget, man helst vil undgå.»

Da han bliver spurgt, om man så kan sige, at beslutningen er truffet på et fagligt grundlag, siger han: «Det faglige grundlag er, at hvis vi ikke gør det, kan Danmarks Port risikere at styrte sammen, hvis en bil rammer pillen. Det overgår alt. Sikkerheden må komme først.»

Om der er blevet set på alternative løsninger som natarbejde eller etaper, svarer han: «Nej, det har man ikke gjort. Hvis entreprenøren siger, at jeg kan på det her tidspunkt og ikke på andre, så kan det godt være, man skulle have gået videre og spurgt, om de kunne arbejde om natten eller noget andet. Det har man ikke gjort. Og jeg er helt med på, at det kunne være rart, hvis vi havde penge nok til at sige, at I arbejder kun om natten. Men så er der et andet problem: der bor folk rundt omkring, og det støjer også. Det er næsten pest eller kolera.»

Han erkender, at hensynet til de erhvervsdrivende ikke har været det førende. «Ja, men hensynet bliver overrulet af sikkerheden. Det er sådan, jeg ser det.»

Om muligheden for andre løsninger siger han: «Så skulle vi have taget en ny budrunde, og det når vi ikke, inden det bliver vinter. Det er ikke bare sådan lige at gøre. Folk tror, det er nemt, men det er det ikke. Det, der kunne være nemt, var, hvis man havde lavet en hurtigere og bedre analyse af Danmarks Ports tilstand. Men lige pludselig finder vi ud af, at det er skidt, og så skal der ske en masse nu. Vi må ikke ende med et nedstyrt eller et dødsfald. Det ville være helt forfærdeligt.»

Da emnet falder på butikkerne, der mister op til 20 procent af omsætningen, svarer Kenny Bruun Olsen med bekymring: «Det er jeg meget ked af. Virkelig. Vi er her for at skabe gode rammer, og her må jeg sige, at vi skulle have været mere på forkant. Det vil jeg gerne medgive. Men det er sådan noget, vi kun kan blive bedre til. Jeg synes også, at vi på et tidspunkt talte om, at der skulle være en plan på kommunens hjemmeside, så folk kunne se, hvad der skulle ske. Jeg har ikke set den plan, og det har du heller ikke, vel? Så den må vi også få på plads.»

Da spørgsmålet kommer direkte: Skal de erhvervsdrivende bare æde den? svarer han uden tøven: «På nuværende tidspunkt kan vi ikke gøre andet. Det kan man ikke. Når der er fare for nedstyrtning, kan man ikke begynde at tale om omsætning. Det kan man ikke. Det er umuligt.»

Han har selv ikke set den tekniske dokumentation for nedstyrtningsfaren. «Jeg tror, den findes, for ellers havde vi nok ikke fået det at vide. Jeg har ikke set det personligt, men jeg har fået at vide, at hvis ikke vi gør noget nu, kan den ikke holde til påkørsel. Så vil den bare bryde sammen.»

Når han ser tilbage på forløbet, er der ting, han gerne ville have gjort anderledes. «En meget mere detaljeret plan for, hvornår sådan noget skal ske. Man har jo lavet små huller for at se på konstruktionen og metallet. Hvis rosten tager fat i armeringen, så går det galt. De huller blev lavet for lang tid siden, og der burde man have sagt: Her er planen, ellers risikerer vi nedstyrtning. Vi fik bare at vide, at den så skidt ud. Men hvad er skidt? Er det fare 1, 2, 3 eller 4? Det har vi aldrig fået at vide i detaljer, og det bør vi.»

Han mener, at sådanne projekter skal varsles meget tidligere. «Det skal varsles. Men uanset om det var varslet eller ikke, ville det have gjort ondt. Hvis det kunne holde så lang tid, ville vi sikkert også have haft en omsætningsnedgang der. Der vil altid være et fald, når sådanne ting skal laves. Det er bare den sure pligt, som det nu engang er.»

Læs også

John Nyborg (S): Erhvervslivet må æde omsætningsfaldet

Borgmester: Tredje Lillebæltsforbindelse skal sikre Danmarks sammenhængskraft

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Borgmester: Tredje Lillebæltsforbindelse skal sikre Danmarks sammenhængskraft

POLITIK. Debatten om en tredje forbindelse over Lillebælt er ikke længere et regionalt anliggende. Det er blevet et spørgsmål om Danmarks sammenhængskraft, om arbejdspladser, klima og om landets evne til at følge med tiden.

For borgmester i Middelfart og næstformand i Trekantområdet Danmark, Johannes Lundsfryd Jensen, handler det ikke kun om beton og asfalt, men om at bygge et Danmark, der hænger sammen.

»Trafikken over Lillebælt vokser år for år, og hvis ikke vi gør noget, så sander forbindelsen til. Det vil betyde lange køer og forsinkelser, der rammer både borgere og virksomheder,« siger han.

Allerede i dag passerer omkring 80.000 køretøjer den nye Lillebæltsbro i døgnet, og medregnes den gamle bro fra 1935 nærmer tallet sig 92.000. Prognoser viser, at presset vil stige markant frem mod 2040.

»Hvis vi ikke handler, vil Lillebælt sande til i trafik. Det betyder ventetider, forsinkelser og unødvendig CO₂-udledning. Når trafikken står stille, koster det både tid, penge og miljø. En tredje forbindelse vil skabe bedre fremkommelighed og mindre tomgangskørsel. Det er sund fornuft og grøn ansvarlighed på samme tid,« siger han.

Han peger på, at diskussionen alt for længe har handlet om kroner og kilometer. For ham handler den om mennesker. Om dem, der hver dag pendler mellem landsdelene for at passe arbejde eller uddannelse, og om de virksomheder, der er afhængige af, at transporten flyder frit.

»Det her handler ikke om komfort. Det handler om konkurrenceevne. Når forsinkelser bliver hverdag, rammer det væksten. Det går ud over vores arbejdspladser og vores klima,« siger Lundsfryd.

For nogle år siden blev sårbarheden tydelig. En lastbil brød i brand midt på den nye bro.

»Brændmændene fortalte mig, at hvis den lastbil var kørt bare 30 meter længere, kunne den have beskadiget bærekablerne. Så havde vi stået med en bro, der måtte tages ud af drift i måneder. Det scenarie tør jeg slet ikke tænke på. Vi taler ikke bare om Middelfart eller Trekantområdet, men om hele Danmark, der ville blive ramt,« siger han.

Han beskriver Lillebæltsbroerne som en livsnerve. Et punkt, hvor trafik, handel og arbejdsmarked mødes. Hvis forbindelsen bryder sammen, bryder rytmen i landet sammen.

Derfor er en tredje bro ikke blot en regional investering. Det er, som han kalder det, en forsikring for Danmark.

»Det handler om robusthed. Om at sikre, at Danmark ikke går i stå, hvis der sker noget uforudset. Vi kan ikke bare sætte en færge ind og håbe på det bedste,« siger han.

I Trekantområdet Danmark har kommunerne for længst samlet kræfterne. Sammen med erhvervslivet arbejder Lillebæltskomitéen for at få projektet realiseret.

»Komitéens opgave er at samle kommuner og virksomheder. Det her handler ikke kun om offentlig infrastruktur. Virksomhederne har en kæmpe interesse i, at deres varer kan komme frem, og at medarbejderne kan komme på arbejde. Når forbindelserne bliver bedre, styrker det hele Danmarks produktivitet,« siger Johannes Lundsfryd.

Han nævner transport- og logistikbranchen som en naturlig aktør, men også industrien, detailhandlen og uddannelsessektoren. For når transporten glider, flytter det mere end bare varer – det flytter mennesker.

Den nye forbindelse skal ifølge Lundsfryd ikke kun rumme biler og lastvogne. Den skal tænkes som en del af fremtidens grønne transport.

»Vi peger på en løsning, der løber parallelt med den nuværende bro, og den skal kunne rumme både vej og jernbane. Vi skal ikke bygge fortidens motorvej, men fremtidens transportforbindelse,« siger han.

Han ser det som et projekt, der forbinder de klassiske danske dyder om fremsyn og samarbejde med den moderne grønne dagsorden.

»En moderne forbindelse kan integrere grøn teknologi, både til elbiler og tog. Det er ikke modsætninger, det er forudsætninger for hinanden,« siger han.

Selvom arbejdet med analyser og forberedelser ligger i Trekantområdet, er beslutningen i sidste ende Folketingets.

»Vi kan ikke beslutte det selv. Det er et statsligt projekt. Men vi kan sørge for, at beslutningstagerne har de rigtige oplysninger og et solidt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Vores opgave er at gøre det tydeligt, at en tredje forbindelse ikke bare er ønskværdig, men nødvendig,« siger Johannes Lundsfryd.

Han understreger, at projektet allerede er en del af den strategiske analyse, som Transportministeriet arbejder på. Her bliver flere mulige linjeføringer vurderet, men borgmesteren ser kun én realistisk løsning.

»Den forbindelse, vi foreslår, skal løbe parallelt med den nuværende bro. Det vil give mindst indgreb i naturen og den bedste sammenhæng til det eksisterende vej- og jernbanenet,« siger han.

Når han taler om fremtiden, trækker han linjer tilbage til de store danske projekter, der har defineret nationen.

»Da man byggede Storebæltsbroen, sagde mange, at den var for dyr. Det samme hørte vi om Femern-forbindelsen. I dag er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at det var de rigtige beslutninger. Sådan vil det også være med Lillebælt. Det er en investering i fremtiden,« siger han.

Hos Trekantområdet Danmark deler direktør Marianne Lundholt analysen. Hun beskriver arbejdet i Lillebæltskomitéen som en koordineret indsats for at samle hele regionen.

»Det handler om meget mere end beton og asfalt. Det handler om mobilitet, vækst og sammenhængskraft. Allerede i dag er trafikken tæt på kapacitetsgrænsen, og presset vil kun vokse. Hvis vi ikke handler, risikerer vi at skade både erhvervslivets konkurrenceevne og borgernes hverdag,« siger hun.

For hende handler det også om at skabe et Danmark, der hænger sammen på tværs af landsdele.

»Når vi sikrer gode forbindelser, styrker vi ikke bare transporten, men også arbejdsmarkedet, boligmarkedet og den regionale udvikling. En ny forbindelse vil være et symbol på et land, der tænker fremad,« siger hun.

For Johannes Lundsfryd handler alt i sidste ende om helhed. Når han ser ud over Lillebælt fra rådhuset i Middelfart, ser han ikke blot to broer. Han ser to kapitler i Danmarks historie og et tredje, der venter på at blive skrevet.

»Vi har altid bygget broer i Danmark. Det er sådan, vi binder landet sammen. Den tredje Lillebæltsforbindelse er det næste naturlige skridt. Ikke bare for os i Trekantområdet, men for hele Danmark,« siger han.

Han holder en kort pause, før han fortsætter.

»Vi har en forpligtelse til at tænke længere end til næste valg. En ny forbindelse vil stå i generationer. Det er beslutninger som denne, der definerer et land. Det handler ikke kun om at bygge en bro over vandet. Det handler om at bygge broer mellem mennesker, landsdele og fremtidens Danmark.«

1...366367368...2.013Side 367 af 2.013
Kolding Kommune giver 110.000 kr. til Røde Kors fest på Godset

Kolding Kommune giver 110.000 kr. til Røde Kors fest på Godset

Thea Dyhrberg - 0
EVENTS. Dansk Røde Kors fejrer i 2026 sin 150-års fødselsdag med fem regionale arrangementer rundt i landet. Den 29. august går det løs på...
82 millioner kroner skal holde havet ude af Binderup, Grønninghoved og Bjert

82 millioner kroner skal holde havet ude af Binderup, Grønninghoved og...

Læs anbefalinger fra erhvervstoppen her

Læs anbefalinger fra erhvervstoppen her

Vold og trusler på livet ved Skovparken: Mand sigtet i to sager

Vold og trusler på livet ved Skovparken: Mand sigtet i to...

Håndplukkede erhvervstop: Civilsamfundet skal træde til

Håndplukkede erhvervstop: Civilsamfundet skal træde til