DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har i løbet af søndagen standset to bilister i Kolding, der begge kørte uden gyldigt kørekort. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.
Klokken 12.30 blev en 32-årig mand fra Kolding standset på Stålvej. Han havde ikke førerret til bilen og blev sigtet for dette.
Kort efter, klokken 12.58, standsede en anden patrulje en bil på Stejlbjergvej.
»Her viste det sig, at føreren – en 57-årig mand fra Kolding – heller ikke havde gyldigt kørekort. Han blev ligeledes sigtet,« fortæller Arno Rindal Petersen.
Begge sager behandles nu videre af politiet. Der var intet på døgnrapporten fra Fredericia.
UDDANNELSE. Hvordan gør man undervisningen mere meningsfuld og nærværende for børn og unge, så de får lyst til at lære? Det spørgsmål står centralt for Magnus te Pas, fagchef for Børn og Læring i Fredericia Kommune.
Han kalder det rejsen fra krymmel til kernefaglighed – et billede på, hvordan design, teknologi og praksisfaglighed ikke længere skal være pynt på toppen af undervisningen, men en integreret del af skolens fundament.
»Når man starter på noget nyt, så bliver det ofte betragtet som noget ekstra. Noget, man lægger ovenpå den traditionelle undervisning. Men det er jo netop det, vi gerne vil gøre op med. Vi vil have, at eleverne oplever, at det her er en del af selve fagligheden, at der kan være flere veje til løsningen – og at de allesammen tæller,« siger Magnus te Pas.
En ny måde at tænke læring på
Fredericia Kommune har de seneste to år arbejdet med at gentænke undervisningen gennem projektet Makermiljøer for alle – et samarbejde mellem kommunens skoler, lærere, pædagoger og ledelse, støttet af Villum Fonden. Projektet handler om at bringe praksisfaglighed, teknologi og design ind i undervisningen og give eleverne mulighed for at lære gennem handling.
»Allerede da vi søgte projektet for et par år siden, kunne vi se, at noget var galt. Vi mistede for mange i den traditionelle undervisning. Den var for målstyret, for teoretisk og for lidt undersøgende. Vi ønskede at skabe noget, der fik flere med – noget, hvor man bruger hænderne, sanserne og hovedet på én gang,« siger Magnus te Pas.
Han henviser til, at undersøgelser viser, at mange børn mister lysten til at lære i løbet af folkeskolen. Ifølge ham skyldes det ofte, at undervisningen ikke formår at engagere dem.
»Når elever ikke kan se meningen med det, de laver, mister de motivationen. Men når de får lov til at arbejde projektorienteret, hvor der ikke kun er ét facit, så får de lyst til at deltage. De får ejerskab. De bliver nysgerrige.«
Fredericia har allerede taget store skridt. Alle kommunens 14 skoleafdelinger, inklusiv 10. klasse, har etableret makerspaces – rum, hvor eleverne arbejder med designprocesser, teknologi og innovation.
»Det handler om at give eleverne mulighed for at eksperimentere og løse problemer på deres egen måde. Nogle lærer bedst gennem ord, andre gennem handling. Når vi åbner for flere veje til læring, så åbner vi også for flere børn,« siger Magnus te Pas.
Det er en tilgang, der stiller nye krav til lærerne.
»Opgaverne skal planlægges anderledes. De skal være så åbne, at der kan findes flere løsninger – men stadig så strukturerede, at eleverne kan se, hvor de er på vej hen. Det kræver forberedelse og mod, men det giver en helt anden energi i undervisningen.«
Projektet handler ikke kun om faglighed, men også om trivsel. I en tid, hvor flere børn og unge kæmper med mistrivsel, tror Magnus te Pas på, at en del af løsningen skal findes i selve undervisningen.
»Der er en klar sammenhæng mellem trivsel og faglig udvikling. Forskningen viser, at elever, der trives, lærer mere – og elever, der lærer mere, trives bedre. Det går hånd i hånd. Når børn føler, at de kan lykkes med noget, de kan røre ved og forstå, så vokser de,« siger han.
Det handler ifølge ham ikke om at gøre skolen mindre faglig, men om at redefinere, hvad faglighed egentlig betyder. »Vi skal ikke nedtone fagene. Tværtimod. Vi skal gøre dem mere virkelige, så eleverne oplever, hvorfor de betyder noget. Når teknologi, design og praksisfaglighed bliver en del af kernestoffet, så bliver faglighed også noget, man kan mærke.«
Et langt sejt træk
Midtvejsevalueringen af projektet Makermiljøer for alle viser positive resultater. Over 550 forløb er gennemført, og mere end 12.500 elever har deltaget i aktiviteterne. I to tredjedele af forløbene lykkes skolerne med at inddrage kolleger og udbrede designmetoder i undervisningen.
»Vi kan se, at flere lærere og pædagoger tager projektet til sig, end vi havde forventet. Det er fantastisk, for det viser, at det giver mening ude på skolerne. Men det er et langt sejt træk. Nogle springer hurtigt på, fordi de synes, det er spændende. Andre skal se det i praksis først. Det er helt naturligt. Nu handler det om at fastholde engagementet og få endnu flere med,« siger Magnus te Pas.
Han sammenligner arbejdet med et byggeprojekt. »Først støber man fundamentet. Så rejser man væggene. Det tager tid, men man skal være tålmodig, hvis huset skal stå i mange år. Sådan er det også med skolen. Vi er i gang med at bygge noget, der skal holde.«
For Magnus te Pas handler det om at skabe en skolekultur, hvor det kreative og det praktiske ikke betragtes som krymmel på kagen, men som selve dejen, der holder det hele sammen.
»Når eleverne arbejder med hænderne, når de skaber noget og ser resultatet af deres egen indsats, så bliver læring levende. Så får fagene betydning. Så bliver de ikke bare til viden, men til erfaring.«
Han ved, at forandringen ikke sker fra den ene dag til den anden.
»Vi står midt i en vigtig drøftelse. På mange skoler fylder design, teknologi og praksisfaglighed stadig kun en lille del af de 12.000 timer, et barn tilbringer i folkeskolen. Midtvejsevalueringen giver os god grund til optimisme, men den minder os også om, at vi kun lige er begyndt. Det her er et langt sejt træk, og vi skal blive ved med at insistere på, at elevernes faglige trivsel skal styrkes. Men vi er på vej. Og når eleverne selv siger, at de synes, det er fedt at arbejde kreativt og praksisfagligt, så ved jeg, at vi har fat i noget rigtigt. Det er dér, fremtidens skole begynder,« slutter han.
KULTUR. Byrådsmedlem Malene Søgaard-Andersen (SF) glæder sig over, at Fredericia Musicalteater skal være med til at udvikle den kommende storproduktion Aqua The Musical. Hun kalder det en sejr for Fredericia som kulturby – men hun havde gerne set, at forestillingen også blev opført på hjemmebane.
»Jeg synes, det er mega fedt, at vi kan få noget god omtale og positiv branding af vores by på den her måde. Det giver rigtig god energi, når vi er med i så store projekter, og det viser, at vi leverer kvalitet,« siger hun.
For Malene Søgaard-Andersen er Fredericia Musicalteater og Musicalakademiet tæt forbundet med byens identitet. »Når jeg taler med folk uden for Fredericia, så kender de godt vores musicalteater. De ved, at vi laver musicals i topklasse, og at vi uddanner de mennesker, der står på scenen. Det betyder enormt meget for det billede, andre har af Fredericia som kulturby,« siger hun.
Alligevel lægger hun ikke skjul på, at hun finder det ærgerligt, at Aqua The Musical skal have premiere i København. »Det er da mega ærgerligt. Jeg håber da virkelig, at den på et tidspunkt får lov til også at spille i Fredericia. For selvom det er vores musicalteater, der er med til at udvikle den, så er det ikke den samme branding af byen, som hvis folk kom hertil for at se den,« siger hun.
Hun peger på, at det ville have haft stor betydning for Fredericia, hvis musicalen også blev spillet lokalt. »Det handler ikke kun om omtale. Det handler også om, at der kommer mennesker til byen, som spiser på vores restauranter, overnatter på vores hoteller og bruger penge hos vores erhvervsdrivende. Det har en kæmpe effekt på byens liv,« siger hun.
Malene Søgaard-Andersen forstår dog, at der kan være praktiske årsager til beslutningen. »Den eneste grund, jeg kan forestille mig, er, at det måske ikke kan lade sig gøre scenemæssigt. Måske kræver det noget særligt teknisk, som vi ikke har mulighed for lige nu. Hvis det er tilfældet, må vi jo respektere det, men jeg synes stadig, det er ærgerligt,« siger hun.
Hun håber, at Fredericia fortsat vil få en central rolle i udviklingen af store produktioner og ser frem til de kommende år på musicalscenen.
»Vi bliver ved med at være en by, der sætter aftryk på dansk musical. Det her projekt bekræfter bare, at Fredericia stadig er landets musikalske kraftcenter – og det skal vi være stolte af,« siger Malene Søgaard-Andersen.
KULTUR. Byrådsmedlem fra Danmarksdemokraterne, Palle Dahl kendte ikke til nyheden om, at Fredericia Musicalteater skal være med i udviklingen af den kommende Aqua The Musical. Men da han hører det, tøver han ikke med at slå fast, hvor stor betydning musicalteatret har for byen.
»For Fredericia betyder det alt. Vi har jo fulgt teaterets udvikling tæt, og det er en kæmpe trækplaster for kommunen. Det kan du ikke købe for penge. Folk kommer fra nær og fjern for at besøge Fredericia på grund af musicalteatret,« siger han.
Han peger på, at Fredericia Musicalteater ikke kun har kulturel værdi, men også økonomisk betydning for kommunen. »Det har været vigtigt for byen, at teatret har fået plads på finansloven. Det giver os et stærkt fundament til at fortsætte den udvikling, og det har enorm effekt på både kultur og erhverv,« siger han.
Selvom Aqua The Musical skal spille i København, mener Palle Dahl, at Fredericia sagtens kan rumme en produktion af den kaliber. »Fredericia kan godt løfte det. Vi har set, hvordan tidligere opsætninger har været på et niveau, der kan måle sig med alt i landet. Vores musicalteater er i verdensklasse, og vi skal fortsætte med at bygge på den styrke,« siger han.
Han indrømmer dog, at han gerne vil vide mere om beslutningen om at lægge premieren i København. »Det kommer lidt bag på mig, at den ikke skal spille her. Jeg har ikke hørt noget om det. Men jeg vil da spørge ind til det næste gang, jeg taler med Thomas Bay. Det er da stort, at de skal være med til at udvikle Aqua The Musical, og så må vi jo høre, hvorfor den ikke får premiere i Fredericia,« siger Palle Dahl med et smil.
For ham er der ingen tvivl om, at Fredericia Musicalteater er en af kommunens stærkeste kulturelle drivkræfter. »Teatret skaber liv, omsætning og stolthed i byen. Det er noget, der rækker langt ud over scenen. Det betyder alt for Fredericia,« siger han.
POLITIK. For byrådsmedlem Karsten Byrgesen (Borgernes Liste) er der ingen tvivl om, hvorfor Fredericia Musicalteater skal være med i udviklingen af Aqua The Musical. Han ser det som et naturligt resultat af det fundament, byen har bygget op gennem årtier.
»Vi er måske den scene i Danmark, der er bedst til at gøre det. Vi har en kæmpe viden, vi har erfaringen, og vi har akademiet lige ved siden af. Det træder fuldstændig ind i det, vi er gode til. Det her er vores historie, beskrevet på en smuk måde i en ny opsætning,« siger han.
Han kalder det en stor gevinst for Fredericia, både kulturelt og som by. »Det er uvurderligt, hvad det betyder. Men vi er kommet hertil, fordi vi har en kultur – også en politisk kultur – der tør tage de store skridt. Der er en tro på, at vi kan, og det er derfor, det sker. Vi har en tredeling, som fungerer. Vi har akademiet, musicalteatret og borgerne, der støtter op. Det vi vil, det er det, vi får.«
Selvom Aqua The Musical får premiere i København, ser han det ikke som et tab for Fredericia. »Ting bevæger sig, og der er muligheder i det. Jeg har ingen indvendinger imod, at den bliver spillet der. Men hvem ved – måske dukker den også op i Fredericia. Det må tiden vise,« siger han.
Han understreger, at han ikke kender de konkrete detaljer bag beslutningen om, hvor musicalen får premiere, men han har fuld tillid til de folk, der står bag. »Jeg har tiltro til, at de mennesker, der er med, tager de rigtige beslutninger. De gør det for det bedste – både for produktionen og for Fredericia,« siger han.
Han er dog ikke i tvivl om, at det ville have været en stor oplevelse, hvis musicalen blev spillet i byen. »Selvfølgelig ville det kunne gøre noget godt for Fredericia. Jo mere vi kan få til at spille her, jo flere succeser vi kan skabe, jo bedre. Det er sådan, vi fortæller historien om Fredericia som kulturby. Det ville glæde mange, både her og i hele landsdelen. For når det sker her, er der mange, der får kortere vej til store oplevelser,« siger Karsten Byrgesen.
POLITIK. Nyheden om, at Fredericia Musicalteater skal være med til at udvikle Aqua The Musical, vækker glæde hos byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz (Ø), som ser det som en vigtig anerkendelse af byens kreative miljø.
»Jeg synes, det er dejligt. Det er et kæmpe skulderklap til vores musicalteater, at de skal være med til at udvikle den her forestilling, og at det er her, man finder de dygtige mennesker,« siger hun.
Selvom musicalen får premiere i København og ikke i Fredericia, er Cecilie Roed Schultz ikke skuffet.
»Alle musicals kan jo ikke spille i Fredericia, så det er fair nok, at der nogle gange er produktioner, der spilles andre steder. Jeg hæfter mig ved, at det netop er folk med tilknytning til Fredericia Musicalteater, der står bag udviklingen – og det er en anerkendelse af deres høje niveau,« siger hun.
Hun mener dog, at en premiere i Fredericia altid vil have en særlig betydning for byen.
»Det kunne betyde rigtig meget, ligesom alle de andre store musicals, der har sat Fredericia på landkortet gennem tiden. Selvfølgelig ville det have været stort, men jeg er helt sikker på, at der også kommer til at være en flot og ambitiøs produktion her i byen i 2028,« siger Cecilie Roed Schultz.
SPORT. Et ungt sydjysk rallyhold har imponeret i årets danmarksmesterskab. 19-årige Jacob Pallesen fra Egtved og hans erfarne codriver Sarah Haulrik fra Fredericia har kørt sig til en fornem andenplads i RC5-klassen efter weekendens finaleløb, Rally Stoholm.
For bare et halvt år siden tog Jacob Pallesen beslutningen om at rykke op i det danske mesterskab og investerede i en ny Renault Clio i rallytrim til RC5-klassen. Det viste sig at være et sats, der bar frugt.
I en sæson, hvor flere rutinerede kørere har kæmpet om topplaceringerne, lykkedes det duoen at sikre sig en stærk slutplacering. Og i Dansk Super Rally, der er det officielle DIF-mesterskab på tværs af alle bilklasser, endte de som nummer seks – et resultat, der langt overstiger forventningerne for et debutanthold.
»Rally Stoholm gav os nye udfordringer i form af grus og mørkekørsel, og vi havde god fart i bilen, men vi kørte sikkert for at komme i mål og blive nr. 2 i mesterskabet. Jeg har haft et virkelig godt samarbejde med Sarah i årets løb, hun er en meget erfaren codriver, som giver mig ro og tryghed på hastighedsprøverne,« siger Jacob Pallesen.
Også Sarah Haulrik glæder sig over samarbejdet og resultaterne.
»Det var et super fedt løb med udfordrende prøver. Jacob har stor dedikation og indlæringsevne, og han udnytter bilen meget fint. Vi kørte lidt taktisk, for vi skulle have vores mesterskabspoint og en hel bil med i mål,« fortæller hun.
Med sølvmedaljen i bagagen er holdet allerede i gang med at planlægge næste sæson. De to fortsætter samarbejdet i 2026, hvor ambitionerne rækker ud over de danske landeveje.
»Bilen er næsten ny, og vi kører videre i den, men vil køre mere i udlandet for at få større udfordringer og mere rutine på de store hastighedsprøver der. Men vi deltager også i Dansk Super Rally,« lover Jacob Pallesen.
Med årets resultater har Pallesen og Haulrik etableret sig som et af de mest lovende rallymandskaber i Danmark – et ungt talent og en rutineret co-driver, der tilsammen har fundet en fart og en rytme, der peger direkte mod fremtiden.
FREDERICIA. Svømmehallen summer af liv. Vandet skvulper, stemmerne blander sig i et ekko af grin, heppen og små nervøse gisp. For mange af eleverne er det første gang, de står klar til et triathlon – men her handler det ikke om at vinde. Her handler det om at være med.
Fredag blev Fredericia scenen for et nyt initiativ, hvor elever fra kommunens skoler fik mulighed for at prøve kræfter med et skole-triathlon – et samarbejde mellem Triatlon Danmark, Fredericia Triathlon Team og FIBU-projektet (Fremtidens Idræt for Børn og Unge) under DIF. Arrangementet blev skabt som et alternativ til den klassiske motionsdag, med fokus på bevægelse, fællesskab og deltagelse frem for konkurrence.
»Det er et koncept, som er tidsbaseret frem for distancebaseret. Så eleverne svømmer, cykler og løber i et bestemt tidsrum i stedet for at konkurrere på, hvem der kommer først i mål. På den måde kan alle være med, uanset niveau. Det handler om at tage konkurrenceelementet lidt ud af ligningen og gøre det til en fælles oplevelse,« fortæller Lotte Dohn Rix, der er børne- og ungeansvarlig i FIBU-projektet.
Et koncept med plads til alle
Eleverne svømmede ti minutter i Fredericia Idrætscenters svømmehal, cyklede tyve minutter rundt om MesseC og sluttede af med ti minutters fælles løb i området omkring messehallerne. Et simpelt format, der viser, at triathlon kan være for alle – også dem, der normalt ikke betragter sig selv som sportsfolk.
»Vi står i svømmehallen lige nu, og det er tydeligt, at der ikke er alle, der synes, det er let. Men de er her. De deltager, de hepper på hinanden, og det er lige præcis det, der er meningen. Man skal ikke være den bedste – man skal bare være med. Det er fællesskabet, der tæller,« siger Lotte Dohn Rix.
Fra 72 til 300 deltagere
Da planlægningen begyndte, var forventningen, at omkring 70 elever ville melde sig til. I stedet voksede interessen eksplosivt.
»Det tog fart, og pludselig stod vi med næsten 300 elever. Det er helt vildt. Jeg tror, det skyldes en blanding af vedholdenhed, nysgerrighed og god kommunikation. Mange skoler syntes, det lød spændende, og nogle flyttede lidt rundt på deres planer, så flere årgange kunne være med. Det greb bare om sig – og på den bedste måde,« siger hun med et grin.
I Fredericia Idrætscenter begyndte dagen med spænding og nervøs latter, men hurtigt forvandlede det sig til energi og glæde. »Man kunne mærke på eleverne, at de ikke helt vidste, hvad de gik ind til. Men så snart de kom i vandet og så, hvor mange de var, kom smilene. Der var en stemning af, at det her var noget særligt. De fandt sammen i det.«
En by med triathlon i blodet
Fredericia Triathlon Team spillede en central rolle i at få arrangementet på benene, og ifølge Lotte Dohn Rix var deres engagement altafgørende.
»Fredericia Triathlon Team har været fantastiske. De har stået for alt det praktiske med en professionalisme, som bare kører på rygraden. Thomas Beck skal nævnes – han har gjort en kæmpe indsats. Uden deres erfaring og lokale ildsjæl havde vi ikke kunnet gennemføre det på den måde,« siger hun.
Fredericia har gennem årtier haft et særligt forhold til triathlon. Byen var i sin tid vært for Danmarks første internationale triathlonstævner, og sporten er stadig en del af byens idræts-DNA. Men her, i børneversionen, er det ikke tempoet og tiden, der betyder noget. Det er glæden ved at bevæge sig – og stoltheden over at gennemføre.
»Jeg tror, mange af eleverne får en smag for noget, de ikke havde forventet. De får måske også en respekt for, hvor krævende triathlon egentlig er, men samtidig oplever de, at det er sjovt og overkommeligt. Det er vigtigt. Det handler om at give dem lysten til at bevæge sig – ikke presset til at præstere,« siger Lotte Dohn Rix.
Fællesskab før konkurrence
I løbet af dagen kunne man mærke, hvordan eleverne rykkede tættere sammen. De, der var hurtige, ventede på de andre. De, der var nervøse, fik en hånd på skulderen og et opmuntrende smil.
»Det fede ved det her koncept er, at vi starter og slutter sammen. Vi laver fælles start, fælles løb, fælles energi. Det skaber noget, som man ikke får i traditionelle konkurrencer. Alle er en del af det samme. Det er en helt anden form for fællesskab,« siger Lotte Dohn Rix.
Og fællesskabets kraft kunne mærkes i hver eneste omgang i svømmehallen, på hver cykelrunde og under de sidste skridt på løberuten. Da eleverne nåede målstregen – mange med røde kinder og trætte ben – blev de mødt med klapsalver og grin.
Et koncept, der vender tilbage
Succesen var ikke til at tage fejl af. Elever, lærere og arrangører var enige om én ting: det skal gentages.
»Den overvældende tilmelding og de mange positive tilbagemeldinger taler for sig selv. Skolerne har allerede spurgt, om vi gentager det næste år – og svaret er ja. Det her bliver en fast del af programmet fremover,« siger Lotte Dohn Rix.
For mange af eleverne blev dagen en øjenåbner. De opdagede, at sport ikke behøver være et spørgsmål om konkurrence, men kan være en vej til fællesskab, glæde og sammenhold. Og måske, et sted i Fredericia, sidder der nu en 14-årig med våde svømmetæer og drømmer om at tage den næste start – ikke for at vinde, men for at være med.
KULTUR. Når man træder ind på Trapholt, møder man et museum, der insisterer på at være noget mere end et sted, man går hen for at kigge. Det er et sted, man tager del i. Et sted, hvor kunsten ikke kun hænger på væggene, men leves, mærkes og skabes sammen. Nu får museet international anerkendelse for netop det arbejde.
Trapholt er blevet shortlistet til den nystiftede ICOM Award for Sustainable Development Practice in Museums, der uddeles af FNs internationale museumssammenslutning, International Council of Museums (ICOM). Prisen hædrer museer verden over, der sætter nye standarder for, hvordan kulturinstitutioner kan arbejde med bæredygtighed og social forandring.
Ud af 130 projekter fra 60 lande har juryen udvalgt 25 kandidater, og Trapholt er blandt de få, der er nomineret i kategorien People – en kategori, der hylder museer, som skaber konkrete forandringer for mennesker og fællesskaber.
Direktør Karen Grøn kalder nomineringen en stærk anerkendelse af museets mangeårige indsats for at engagere borgere gennem kunstnerisk samskabelse.
»Vi er stolte over, at Trapholt endnu en gang bliver anerkendt for vores arbejde med fællesskabte kunstprojekter – særligt i dette stærke, internationale felt blandt 130 museer fordelt over hele kloden. Vores erfaring er, at fællesskabte værker viser, hvordan kunst og museer på helt nye og inddragende måder kan åbne for vigtige samtaler på tværs af samfundet,« siger hun.
Kunst som fællesskab og forandring
Trapholt er nomineret på baggrund af sit arbejde med fællesskabte kunstværker, hvor op til tusind mennesker har været en del af skabelsesprocessen. Blandt de seneste projekter er Dataspejlet, skabt af kunstneren Astrid Skibsted i 2023.
Projektet involverede 630 deltagere fra hele Danmark – fra skoleelever og pensionister til udsatte borgere fra 34 væresteder – og satte fokus på vores digitale fodspor og privatlivets grænser. Gennem en unik kombination af teknologi, håndværk og samtale blev personlige data omdannet til et monumentalt kunstværk.
»I Dataspejlet blev deltagerne inviteret til at hente deres egne data fra Facebook og Google. Ved hjælp af en algoritme blev dataene omsat til cirkelmønstre, som igen blev brugt som skabeloner for broderier. Hver deltager fik sit eget unikke mønster, som blev broderet i farver defineret af kunstneren,« fortæller Karen Grøn.
Resultatet blev et seks meter højt værk bestående af 630 individuelle broderier og 16 vævede paneler. Et digitalt aftryk forvandlet til noget menneskeligt. Noget langsomt og håndgribeligt. Noget, der lod deltagerne tage ejerskab over en del af deres egen digitale historie.
»Kernen i Trapholts fællesskabte kunstværker er, at vi fokuserer på menneskers ressourcer frem for deres mangler. Alle kan noget. Alle har noget at give. Gennem håndværket skaber vi et rum, hvor mennesker med vidt forskellige forudsætninger kan mødes, tale sammen og opleve, at de er en del af noget større,« siger Karen Grøn.
Kunst med målbare resultater
Dataspejlet er ikke kun blevet et kunstnerisk værk – det er blevet et forskningsobjekt i sig selv. Systematiske evalueringer viser, at projektet havde markant effekt på deltagerne.
86 procent oplevede, at projektet skabte nye refleksioner om data og privatliv. 87 procent mente, at museet blev mere tilgængeligt og mangfoldigt. 88 procent følte en styrket samhørighed, og 92 procent oplevede, at deres kreative kompetencer blev styrket.
For 96 procent gav projektet en følelse af, at de som almindelige mennesker havde fået adgang til at udtrykke sig gennem kunst.
Tallene viser, at museet formår at omsætte sine værdier til virkelighed. For her handler det ikke om at tale om inklusion – men om at skabe den.
Kunst, der bygger broer
Trapholt har i en årrække arbejdet med at åbne museets rum for dem, der sjældent går på museum. Projekterne har involveret kvinder på krisecentre, borgere med psykiske udfordringer, seniorer, skoleelever og lokale håndarbejdskredse. Hver gang med udgangspunkt i det, Karen Grøn kalder »det fælles stof«.
»Når man skaber noget med hænderne, falder barriererne. Samtalerne bliver lettere. Og pludselig sidder mennesker, der aldrig ville have mødt hinanden, side om side og taler om livet, værdighed og dataetik, mens de broderer. Det er det smukke ved fællesskabte værker – de er både kunst og samtale på én gang.«
Trapholts tilgang har gjort museet til et internationalt forbillede for, hvordan kunstinstitutioner kan arbejde med social bæredygtighed. Det er ikke tilfældigt, at nomineringen kommer i kategorien People – for på Trapholt er mennesker selve udgangspunktet.
»Vi ser det som en del af vores ansvar at engagere og løfte mennesker gennem kunst. Ikke ved at pege på problemer, men ved at skabe muligheder. Det handler om at vise, hvad mennesker kan, når de får plads til at udfolde sig,« siger Karen Grøn.
Fra Kolding til verden
Selvom Trapholt har base i Kolding, er det et museum med international rækkevidde. Med sin nominerede case er museet placeret side om side med institutioner fra metropoler som London, New York og Tokyo.
Men Trapholt er stadig tro mod sine rødder. Museet er et produkt af dansk designtradition, nordisk sanselighed og en stærk tro på fællesskabets kraft.
Når vinderne af ICOM Awards offentliggøres i Dubai i november, står Trapholt på skuldrene af et projekt, der har forenet hundreder af hænder og tanker. Uanset udfaldet er nomineringen i sig selv en sejr.
»At blive shortlistet i selskab med nogle af verdens mest visionære museer viser, at vi kan noget særligt i Danmark. Det viser, at kunst og fællesskab ikke kun er noget, vi taler om – det er noget, vi gør,« siger Karen Grøn.
Et museum, der insisterer på håb
Trapholt har de seneste år markeret sig som et af de mest nyskabende museer i Norden. Med projekter som Skabt sammen, Verden for mine fødder og nu Dataspejlet har museet vist, at kunst kan være en social kraft.
Nomineringen til ICOM Awards er derfor ikke kun en hæder – men et vidnesbyrd om, at det er muligt at skabe kunst, der både rører og forandrer.
På Trapholt handler kunst ikke kun om æstetik, men om empati. Om at samle i stedet for at dele.
»Kunst kan meget mere, end vi tror. Den kan åbne mennesker. Den kan skabe forbindelser mellem os. Og den kan minde os om, at vi allesammen er en del af det samme mønster – præcis som broderierne i Dataspejlet,« siger Karen Grøn.
Om Trapholt vinder prisen i Dubai, ved ingen endnu. Men én ting er sikker: Museet fra Kolding har allerede vist verden, at kunst kan være en vej til både fællesskab og forandring.
KOLDING. Specialcenter Vonsild kan i fremtiden blive til en selvstændig specialskole. Det står klart efter, at Udvalget for Børn og Uddannelse i Kolding Kommune på deres seneste møde besluttede at igangsætte en sag, der skal danne grundlag for en politisk beslutning i byrådet.
Baggrunden er den analyse af specialundervisningsområdet, som konsulenthuset BDO lavede tidligere på året. Analysen pegede på, at Specialcenter Vonsild – ud fra elevsammensætning og behov – bør ændres fra at være et specialcenter under Vonsild Skole til at blive en selvstændig specialskole.
»Vi er blevet præsenteret for skriftlige udtalelser samt input fra et dialogmøde, hvor relevante parter deltog, og det står ret tydeligt frem, at flest ønsker skolens status ændret til specialskole. Det lytter vi naturligvis til,« siger næstformand i udvalget, Tobias Jørgensen (V), og tilføjer, at det vigtigste er børnenes trivsel og kvaliteten i deres skolegang.
I dag er Specialcenter Vonsild organisatorisk en del af Vonsild Skole, og de to institutioner deler ledelse, skolebestyrelse og personale. En eventuel ændring til specialskole vil betyde, at der fremover bliver to selvstændige skoler med hver sin ledelse og bestyrelse.
Ifølge udvalgsformand Hans Holmer (SF) kan en selvstændig status give nye muligheder. »At blive en specialskole kan have nogle fordele, bl.a. at skolen får egen ledelse og bestyrelse, som kan fokusere på målgruppen og på at skabe en specialpædagogisk retning. På negativsiden kan man fremhæve, at der skal prioriteres midler til en selvstændig ledelse, og så kan der også være synergier, der går tabt ved at skille skolerne ad, men vi har bedt forvaltningen have fokus på, at disse så vidt muligt skal bevares,« siger han.
Skoleledelsen på Vonsild Skole har i deres udtalelse ønsket at bevare den nuværende struktur. De fremhæver fordelene ved, at almen- og specialelever mødes i hverdagen, bl.a. gennem venskabsklasser, samt de økonomiske og praktiske fordele ved at dele lokaler og udearealer.
På dialogmødet deltog repræsentanter fra Handicaprådet, Lev Kolding, skolebestyrelsen, TR’er, BUPL, Kolding Lærerkreds og Skolelederforeningen. Flere af dem har efterfølgende sendt skriftlige udtalelser til udvalget. Her pegede et flertal på, at en ændring til specialskole vil give de bedste forudsætninger for børnenes trivsel og læring, fordi det vil styrke skolens specialpædagogiske profil, rekrutteringsmuligheder og faglige miljø.
Et enigt udvalg har nu bedt forvaltningen om hurtigst muligt at udarbejde et forslag til byrådet om ændring af status for Specialcenter Vonsild. Den videre proces vil inkludere en inddragende høringsrunde, hvor bl.a. forældrebestyrelsen og Handicaprådet får mulighed for at komme med input, før byrådet træffer den endelige beslutning.
Udvalget understregede samtidig vigtigheden af, at samarbejdet og synergierne mellem Vonsild Skole og Specialcenter Vonsild fortsætter, også hvis skolen fremover bliver selvstændig.
Sideløbende arbejder Kolding Kommune med en ny økonomisk tildelingsmodel for specialundervisningsområdet. Dette arbejde kører dog i et separat spor og påvirkes ikke af beslutningen om Specialcenter Vonsilds fremtidige status.
trapholt-fotograf-rene-mastrup-8-scaled.jpg)
