Ny forskning peger på løsning, der kan forbedre smågrises velfærd under transport

Af

-

19 marts, 2026

Ny forskning fra Aarhus Universitet giver vigtig indsigt i, hvordan smågrise reagerer under transport – og peger på en konkret faktor, der kan forbedre dyrevelfærden.

Studiet viser, at smågrise bliver markant mere aggressive, når de blandes med ukendte grise under transport. Det kan føre til øget stress og flere skrammer.

»Vi kan se en klar effekt af sammenblanding, hvor niveauet af aggression er tydeligt forhøjet,« siger professor Mette S. Herskin fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet.

Forsøget er gennemført som et såkaldt modelforsøg, hvor forholdene har efterlignet en 24 timers transport. Grisene opholdt sig i opstaldning med begrænset plads, uden foder og med adgang til vand via drikkenipler – svarende til forholdene i transportbiler.

Her blev nogle grise holdt i deres kendte grupper, mens andre blev blandet med grise fra forskellige stier. Resultaterne viser en tydelig forskel.

De sammenblandede grise udviste langt mere aggressiv adfærd, særligt i dagtimerne, hvor aktiviteten generelt var højere.

Ifølge forskerne skyldes det, at grisene forsøger at etablere en ny social rangorden, når de møder ukendte individer.

»Selvom grise i den her størrelse ikke skader hinanden alvorligt, når de slås, så er det øgede niveau af aggression en stressfaktor for dem, især under pladsforhold som en sti i en besætning eller i et rum i et køretøj, hvor dyrene ikke har stor mulighed for at undgå aggressionen,« siger Mette S. Herskin.

Sammenblanding sker ikke kun under transport, men også i stalde. Alligevel har fokus hidtil primært været på andre grupper af grise.

Med de nye resultater peger forskerne på, at netop sammenblanding under transport kan være en væsentlig årsag til de skrammer og den belastning, man ser hos smågrise.

»Det vil derfor være en velfærdsmæssig fordel at begrænse sammenblanding så meget som muligt,« siger Mette S. Herskin.

Hun understreger samtidig, at der stadig mangler viden om den samlede belastning ved lange transporter, hvor grise i praksis ofte blandes flere gange undervejs.

Forskningsprojektet er gennemført som en del af Aarhus Universitets myndighedsrådgivning og er bestilt af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Fødevarepriser fylder hos vælgerne – især i Syddanmark

Af

Mille Dyhrberg

-

19 marts, 2026

0

Fødevarepriser fylder hos vælgerne – især i Syddanmark

Fødevarepriser er blevet et af de vigtigste emner for vælgerne op til folketingsvalget, selv om det kun i begrænset omfang fylder i den politiske debat.

Det viser en ny analyse fra Coop, hvor 19 procent af vælgerne peger på fødevarepriser som et af de tre vigtigste temaer i valgkampen. Dermed ligger emnet over blandt andet skolepolitik og pensionsalder og på niveau med klima og energi.

Ifølge administrerende direktør i Coop amba, Annette Jorn, fylder emnet tydeligt hos danskerne.

»Fødevarepriserne er et meget stort emne for danskerne. Det er også, hvad jeg hører fra Coops medlemmer. Det undrer mig egentlig, at det kun er få partier, der taler meget om prisen på mad her i valgkampen. Måske hænger det sammen med, at det ikke er alle, der mærker det lige hårdt i hverdagen? At det er et større emne i Syddanmark end i Hovedstaden?« siger hun.

Tallene peger netop på markante regionale forskelle. I Syddanmark angiver 24 procent af vælgerne fødevarepriser som et af de vigtigste emner, mens det i Hovedstaden gælder 17 procent.

Sundhedsvæsenet topper listen over vælgernes vigtigste emner med 27 procent, efterfulgt af udlændinge og integration med 24 procent.

Selv om priserne på enkelte varer er faldet fra tidligere høje niveauer, oplever mange stadig, at madbudgettet er under pres.

»Selv om vi i dagligvarehandlen har benhård konkurrence og f.eks. sænker prisen på smør og fløde, så snart mælkeprisen falder, så er det stadig et problem for mange, når jeg taler med Coops medlemmer. Folkepensionisten får altså ikke flere penge i madbudgettet, når prisen pludselig stiger på smør,« siger Annette Jorn.

Analysen viser også, at fødevarepriser fylder særligt meget hos enlige forsørgere. Her angiver 27 procent, at det er et vigtigt politisk tema, mens det gælder 16 procent blandt par med børn.

Hos Coop peger man på, at der er behov for politiske løsninger, hvis presset på husholdningerne skal lettes.

»Jeg synes, vi i Coop har gjort alt, hvad vi kan. Vi klarer os godt i pristjek og har lige indført fem pct. i medlemsbonus på frisk frugt og grønt. Men der er brug for politisk hjælp, også udover en engangsydelse som fødevarechecken. Som et af de eneste lande i EU har vi fuld moms på fødevarer, og vi har lige fået en emballageafgift oven i,« siger Annette Jorn.

Ifølge analysen bakker et stort flertal af danskerne op om lavere moms på madvarer, særligt frugt og grønt, hvor 86 procent ønsker en nedsættelse.

Dieselprisen skyder i vejret og rammer rekordniveau

Af

Mille Dyhrberg

-

19 marts, 2026

0

Dieselprisen har nået det højeste niveau nogensinde i Danmark, og det kan mærkes hos landets bilister.

Torsdag steg prisen alene med 50 øre pr. liter, og dermed ligger standerprisen nu på 17,29 kroner. Samlet set er prisen steget med mere end fire kroner pr. liter på godt 20 dage.

Ifølge FDM skyldes udviklingen blandt andet uro i Mellemøsten, som påvirker verdensmarkedet for olie og diesel.

»I Danmark har dieselbilejerne aldrig tanket til så høj en pris. Det skyldes, at en stor del af verdensmarkedet, ikke mindst i Europa, er afhængig af diesel, som grundet krigen i og omkring Iran ikke kan komme frem. Samtidig betyder sanktionerne mod Rusland, at olieprodukter herfra ikke er en mulighed. Alt efter hvordan situationen i Mellemøsten udvikler sig, risikerer vi at se markant højere priser på diesel og benzin. Situationen er på ingen måde drevet over,« siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru.

For en dieselbilist, der kører 20.000 kilometer om året, svarer prisstigningen til en ekstra udgift på omkring 4.400 kroner årligt, hvis niveauet holder.

Også benzinpriserne er steget, om end i mindre grad. Her er prisen siden slutningen af februar steget med omkring to kroner pr. liter.

De stigende priser kan ifølge FDM blive et politisk spørgsmål, hvis de bider sig fast.

»Der er ingen tvivl om, at de høje brændstofpriser presser mange bilejere. Bider de høje priser sig fast, bliver det derfor en opgave for en kommende regering at se på, om man kan kompensere de ramte bilejere,« siger Ilyas Dogru.

I dag ligger afgiften på benzin på 6,70 kroner pr. liter inklusive moms, mens den på diesel er 5,30 kroner.

FDM peger samtidig på, at bilister selv kan forsøge at begrænse udgifterne ved blandt andet at tanke på ubemandede stationer, sænke hastigheden og overveje, om alle køreture er nødvendige.

Psykiatrifonden advarer i debat om sundhedsforsikringer – fokus må ikke skride

Af

Mille Dyhrberg

-

19 marts, 2026

0

Psykiatrifonden advarer i debat om sundhedsforsikringer – fokus må ikke skride

Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien er blevet så lange, at der er brug for både akutte løsninger og langsigtede investeringer. Det fastslår Psykiatrifonden i forbindelse med den aktuelle debat om sundhedsforsikringer i psykiatrien.

Ifølge fonden risikerer debatten at fjerne fokus fra det grundlæggende problem.

»Men vi bliver nødt til at løfte debatten op på et højere plan. Vi må ikke glemme det langsigtede mål om at genopbygge psykiatrien, selvom situationen kalder på handling nu og her,« siger direktør Marianne Skjold.

Nye tal fra Sundhedsdatabanken viser, at ventetiden på udredning i børne- og ungdomspsykiatrien nu er oppe på 165 dage. Samtidig bliver kun 19 procent udredt inden for den lovpligtige frist på 30 dage.

For at afhjælpe presset peger Psykiatrifonden på en række konkrete tiltag. Blandt andet bør der indføres hurtigere indledende samtaler for børn og familier, ligesom dele af kapaciteten i voksenpsykiatrien midlertidigt kan bruges til de ældste unge. Derudover foreslår fonden, at pensionerede speciallæger i en periode vender tilbage for at bidrage.

»Der findes både erfaring og kapacitet, som vi kan bruge bedre. I en presset situation skal vi turde bringe flere midlertidige løsninger i spil samtidig med,« siger Marianne Skjold.

Samtidig advarer hun mod at fokusere for meget på nye systemer og løsninger, hvis det går ud over de tilbud, der allerede eksisterer.

»Det vigtigste lige nu er, at vi husker at styrke de tilbud, vi allerede har og som vi ved virker. Vi skal passe på, at vi ikke bliver forblændet af nye indgange og nye systemer, som kan skabe flere overgange og flere ventelister. Det kan i sidste ende gå ud over både kvaliteten og hjælpen til børnene,« siger hun.

Psykiatrifonden peger på, at et bredt politisk flertal allerede har aftalt et historisk løft af psykiatrien, men at det vil tage tid, før effekten kan mærkes.

»De store investeringer er nødvendige. Men de løser ikke problemerne fra den ene dag til den anden. Derfor må vi gøre alt, hvad vi kan, for de børn og unge, der venter på hjælp lige nu,« siger Marianne Skjold.

Ifølge hende kræver situationen, at psykiatrien i en periode håndteres på to spor.

»Vi skal både bygge den fremtidige psykiatri og samtidig løse de akutte problemer, der står lige foran os. Det kræver politiske beslutninger nu – men også en vilje til at holde fast i den langsigtede genopbygning,« siger hun.

Cykling fylder næsten intet i valgkampen – det vækker kritik

Af

Mille Dyhrberg

-

19 marts, 2026

0

Cykling spiller stort set ingen rolle i den aktuelle valgkamp, og det undrer og bekymrer Cyklistforbundet.

Ifølge forbundet er emnet ikke bare fraværende i den politiske debat, men også i de kandidattests, som mange vælgere bruger op til valget.

»Vi taler om en transportform, som både er helt afgørende for, at vores byer ikke sander til i trængsel, og for at vi har en god folkesundhed. At den er helt fraværende i valgkampen, undrer mig dybt, og det er virkelig ærgerligt. Når man fx tager en kandidattest, er der slet ikke nogen spørgsmål om cykling. Det er da underligt i cykellandet Danmark,« siger Cyklistforbundets forperson Jens Peter Hansen.

Han peger samtidig på, at cykling også spiller en vigtig rolle for folkesundheden i en tid, hvor sundhedsvæsenet er under pres.

»Det danske sundhedsvæsen er en af vores stærkeste velfærdsinstitutioner. Men det er også under et pres, som kun vil vokse i de kommende årtier. En stor del af befolkningen bevæger sig for lidt i dagligdagen, hvilket øger risikoen for en lang række sygdomme. Vi ved, at daglig cykling er en af de bedste og nemmeste måder at forebygge livsstilssygdomme på, så det er utroligt, at der ikke er flere politikere, der taler om det i valgkampen, især fordi det faktisk er det emne, som, målinger viser, at vælgerne går mest op i,« siger han.

Tal fra det Nationale Videnscenter for Cykelfremme viser ifølge Cyklistforbundet, at cykling kan reducere risikoen for tidlig død med 28 procent. Samtidig fremhæves det, at hver cyklet kilometer giver en samfundsøkonomisk gevinst.

Cyklistforbundet mener derfor, at Danmark halter efter lande som Holland, når det gælder investeringer i cykling.

»Det er jo så overbevisende tal, at vi selvfølgelig skal investere meget mere i cykling, end vi gør. Et land som Holland bruger jo meget mere end os pr. indbygger. Det gør de blandt andet, fordi de ved, at de får pengene flerfold tilbage i sparede sundhedsudgifter,« siger Jens Peter Hansen.

Ifølge forbundet rummer cykling også potentiale i forhold til klima, social ulighed og børns trivsel.

»Hvis flere cykler, reducerer vi CO₂-udledninger og hjælper kommunerne og staten med at nå klimamål. Og cykling er en billig og tilgængelig transportform for alle samfundslag, så den bekæmper også social ulighed. Flere og flere børn er desuden inaktive og cykler desværre ikke. Så hvis vi investerer i at få flere børn til at cykle, bliver de både sundere og får en kæmpe frihed til at transportere sig selv. Endelig kan vi også trække mere cykelturisme til Danmark, hvis vi gør noget for det,« siger han.

Cyklistforbundet har i den forbindelse fremlagt en række konkrete forslag, som de opfordrer politikerne til at tage med i valgkampen. Blandt andet peger de på ændringer i skattesystemet, bedre cykelinfrastruktur, nye regler i færdselsloven og en styrket indsats mod cykeltyveri.

»Der er masser af ting, vi kan gøre, men det kræver, at vi begynder at sætte det på dagsordenen. Så vi opfordrer kandidaterne til at tage nogle af forslagene til sig,« siger Jens Peter Hansen.

Unge bakker op om sprøjteforbud og lavere pensionsalder – men er splittede om skat

Af

Mille Dyhrberg

-

19 marts, 2026

0

Unge bakker op om sprøjteforbud og lavere pensionsalder – men er splittede om skat

En ny analyse fra Dansk Ungdoms Fællesråd tegner et nuanceret billede af unges holdninger til nogle af de mest centrale emner i valgkampen frem mod folketingsvalget i 2026.

Analysen viser, at der på flere områder er tydelig opbakning blandt unge, mens holdningerne på især økonomiske spørgsmål er mere delte.

Blandt de mest markante resultater er, at et flertal af de adspurgte unge ønsker en lavere pensionsalder for personer, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet. Samtidig støtter et stort flertal et forbud mod sprøjtegift i nærheden af drikkevandsboringer.

Omvendt er der ikke samme enighed, når det gælder økonomiske spørgsmål som formueskat og skat på arbejde. Her er de unge vælgere splittede.

Analysen viser også, at omtrent hver anden ung ser positivt på atomkraft i Danmark på længere sigt.

Ifølge forperson for DUF, Anneline Larsen, er det vigtigt, at unges stemmer bliver hørt i den politiske debat.

»Unge forholder sig i høj grad til de store politiske spørgsmål, der præger valgkampen. Jeg håber, at politikerne forholder sig til tallene og tager unges holdninger alvorligt. Det er vores generationer, der skal leve længst med konsekvenserne af de beslutninger, der bliver truffet i dag,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at analysen gør op med forestillingen om, at unge er en ensartet gruppe.

»Unge puttes alt for ofte i samme kasse, hvor man får det til at lyde som om, at ungdommen er ens eller mener det samme. Vores analyse viser, at der er store variationer i, hvordan unge ser på centrale politiske spørgsmål, og det er vigtigt, at det afspejles i den politiske debat,« siger Anneline Larsen.

Undersøgelsen er gennemført af Voxmeter for DUF blandt 1.000 unge i alderen 18 til 29 år i perioden fra 6. til 16. marts 2026. Data er vægtet, så resultaterne er repræsentative for danske unge i aldersgruppen.

Din stemme er vigtig

Af

Inger Nielsen

-

19 marts, 2026

0

OPINION. Din stemme er vigtig for Fredericia, især hvis byen skal have et folketingsmedlem.

Du kan sikre din stemme ved at stemme på Maria Radoor fra Socialdemokratiet (A).

Maria Radoor A er ikke skyggekandidat, hun går helhjertet ind for opgaven med at sikre Fredericia et folketingsmedlem.

Fredericia har gennem årene haft kandidater fra forskellige partier. Kendetegnene er ofte at de ikke har boet i byen eller har boet, men valgt et i anden kreds. Uanset hvad, har de alle på hver deres måde arbejdet for byen.

Lokal eller ikke lokal for, hvornår er man lokal. Er det fordi man bor. Ja hvad ved jeg, men man skál passe på med at bruge ordet ”lokal”.

Jeg vil personligt hellere have en kandidat, der vil arbejde helhjertet for Fredericia og det vil Maria Radoor.

Hvem er Maria Radoor så. Og hvad vil hun.
Hun er en yngre kvinde og mor till to piger, så der er ikke noget at sige til at en af hendes mærkesager er:
 At sikre en god start for alle børn
 At sikre en god folkeskole, med bedre rammer for det enkelte barn

Det er blevet dyrt at være dansker og alle råber op momsfritagelser, men her bør du huske på at verdens fødevarepriser fastsættes ikke af en regering eller folketing, Her vil Maria Radoor:
 Sikre en løsning på fødevarepriser, men indtil det sker så er der en fødevarecheck på vej.

Naturligvis går Maria Radoor ind for:
 At sikre dig ret drikkevand
Ovenstående er naturligvis kun et uddrag er Maria Radoors mærkesager.

Oplever du at blive hørt. Maria Radoor vil gerne høre din stemme med respekt og bringe dine synspunkter videre til Christiansborg, men der forudsætter at du stemmer personligt på Maria Radoor A.

Det kunne være dejligt og indbringende at få en stemme på Christiansborg.

Stem personligt på Maria Radoor liste A, så er du med til at bringe Fredericia på den nok så berømte landkort

PS du kan møde Maria Radoor i byen.

Tegnet FV26 – Folketingsvalg 2026 – er en alvorlig sag

Af

Jens Jørn Pedersen

-

19 marts, 2026

0

OPINION. Tegnet FV26 – Folketingsvalg 2026 – er en alvorlig sag

Bliver vores demokrati taget alvorligt nok?

Er vi godt på vej til at forfladige vores dyrebare folkestyre?

Vi betaler i fællesskab millioner til diverse medier, for at de skal styrke folkestyret, ja medierne er et væsentligt grundlag for, at folkestyret kan fungere.

Som den forhenværende engelske premierminister Winston Churchill sagde, så er demokrati ikke perfekt, men det er det mindst ringe af alle styreformer!

Store dele af den danske presse og de danske medier forfladiger og forsimpler valgprocessen. Det skyldes blandt andet, at det bliver kaldt en kamp og let sammenlignet med en fodboldkamp, hvilket er uforståeligt, da det drejer sig om at finde frem til kapable mennesker besiddende indsigt og overblik, så de er i stand til i Folketingets fællesskab at udforme en vision for Danmarks fremtid, hvor mennesker og natur går hånd i hånd for at sikre de bedst mulige forhold for både mennesker og natur.

Problemstillingen er således meget mere dybgående og fundamental end benzinpriser og el-biler, der kun er små delelementer ud af helheden. Det er latterligt, når MAGA-Morten og Lars Løkke giver gratis energi til nogle borgere. Liberal Alliances Ales Vanopslagh er ligeså latterlig, når han taler om skattelettelser og fjernelse af afgifter. De fleste af disse valgfloskler har ikke bund i virkeligheden, der er funderet i et ansvarligt fællesskab, som vi sammen betaler til, således at flest mulige mennesker kan have et godt liv uanset niveau og arbejde på trods af vores forskellighed, hvor det er vigtigt at pointere, at den ene ikke eksisterer uden den anden. Vi er forskellige, men vi bidrager alle til fællesskabet efter bedste evne, hvor nogen har en IQ på 160 uden at gøre noget, og andre har en IQ på 85, men knokler dagen lang og hele livet uden at knyste og skaber masser af både menneskelige og materielle værdier.

Hvem bidrager til værdierne og hvilke værdier? Er de vigtige værdier et godt liv eller tonsvis af penge? Der er et gammelt ordsprog, der siger: ”Penge bringer ingen lykke, men de hjælper dog et stykke!” Ja, hvis vi ingen penge har, så er det svært. Penge er en gensidig konventionel betalingsform, men i bund og grund er penge en abstraktion, der er blevet endnu mere abstrakt på grund af vores elektroniske hverdag. Nu er det kun 0-ller og 1-taller i et elektronisk system, der ofte er afhængig af udenlandske magter, hvilket, vi nu på det seneste har set, er ekstremt farligt. Vi skal i stedet samle os og arbejde på uafhængighed med gode relationer.

De egentlige værdier er vores nære liv og harmoniske omgivelser uden frygt for morgendagen. Derfor opfordres til, at valgt kommer til at dreje sig om de grundlæggende elementer i tilværelsen og ikke al det overfladiske materielle glimmer, således at vi kan arbejde med de grundlæggende årsager til mistrivsel og psykiske vanskeligheder og ikke de overfladiske behandlinger af symptomer.

Vælg efter politikernes retning og helhed og ikke efter gratis benzin, fødevarecheck eller max 14 børn i klassen. Der skal i stedet være en fornuftig energipolitik, en gennemtænkt velfærdsfordeling uden fødevarecheck og en skolestruktur, der tilgodeser børns trivsel, liv og fremtidsmuligheder.

Et folketingsvalg er ikke en basar med billige tilbud, men det er en fornuftig og holdbar fremtidsplanlægning!

Indbrud, narkokørsel og hærværk præger døgnrapporten på Fyn

Af

Mille Dyhrberg

-

19 marts, 2026

0

Indbrud, narkokørsel og hærværk præger døgnrapporten på Fyn

KRIMI. Flere sager om indbrud, narkokørsel og hærværk fylder i den seneste døgnrapport fra Fyn, hvor både private boliger, virksomheder og trafikanter har været ramt.

I Vissenbjerg blev et kældervindue på Tommerupvej knust med en ukendt genstand tidligt om morgenen. Der er tale om hærværk, og gerningsmanden er ikke fundet.

Senere på dagen skete der et færdselsuheld på Tvingsbjerggyden i Assens, hvor to personbiler kørte frontalt sammen på en bakketop. Den ene bilist kom for langt over i den modsatte vejbane, da solen blændede. Ingen personer kom til skade, og begge parter kunne forlade stedet.

Der har også været flere sager om kørsel under påvirkning. I Haarby blev en 38-årig mand sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer, mens en 32-årig mand i Ringe blev sigtet for samme forhold. I Langeskov blev en 24-årig mand sigtet for at køre knallert i spirituspåvirket tilstand.

Indbrud fylder også i flere byer. I Faaborg er der anmeldt to indbrud, hvor der blandt andet er stjålet kontanter, smykker og et ur fra en bolig på Reventlowsvej. På Lindebjergvej er der skaffet adgang via en opbrudt garageport, men der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

Også i Kerteminde og Nyborg har der været indbrud. På Strandvejen i Kerteminde er der stjålet smykker efter adgang gennem en knust rude, og på Østervoldgade i Nyborg er der stjålet ure efter opbrud af et vindue.

I Munkebo har tre ukendte gerningsmænd skaffet sig adgang til en aflåst gård ved at kravle over et hegn. Herfra stjal de omkring en kubikmeter flamingoaffald, hvorefter de bevægede sig videre mod boldbanerne ved Munkebo Skole.

I Odense er der registreret flere tyverier. På Nørregade blev en jakke stjålet fra en stol, mens der på Søhustoften er stjålet seks grå herregårdssten fra et område ved en carport og garage. På Niels Bohrs Allé forsøgte en medarbejder at stoppe en tyv, men blev skubbet og faldt i forbindelse med episoden.

Senere på aftenen udviste en 32-årig mand truende og højtråbende adfærd på Østergade i Odense, hvor han ikke ville forlade stedet og blandede sig i politiets arbejde. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Der er desuden anmeldt et tilfælde, hvor en nummerplade er tabt fra en varevogn, samt et tyveri i Svendborg, hvor en stubfræser er stjålet i forbindelse med brugstyveri af en trailer.

Politiet har ikke offentliggjort yderligere oplysninger om gerningsmænd i flere af sagerne.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi.

Flere stemmer gik tabt ved folketingsvalget

Af

Mille Dyhrberg

-

19 marts, 2026

0

Flere stemmer gik tabt ved folketingsvalget

POLITIK. Der blev afgivet flere ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2022 end ved valget i 2019. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I alt blev 58.871 stemmer erklæret ugyldige ved det seneste valg. Det er mere end 20.000 flere end ved valget tre år tidligere og svarer til en stigning på 56 procent. Samlet set udgjorde de ugyldige stemmer 1,6 procent af de omkring 3,6 millioner afgivne stemmer.

Ifølge Danmarks Statistik er det især blanke stemmesedler, der driver udviklingen. 79 procent af de ugyldige stemmer i 2022 var blanke, hvilket svarer til 46.272 stemmer.

»Der var en del flere ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2022 end i tidligere år. Der var dog stadig kun tale om en lille brøkdel af stemmerne, så langt de fleste af vælgernes stemmesedler talte med i udregningen af mandater,« siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik.

Der er flere måder, en stemme kan blive ugyldig på. Det kan for eksempel være, hvis der sættes kryds ved flere partier, hvis der tegnes på stemmesedlen, eller hvis det ikke er muligt at afgøre, hvem vælgeren har stemt på.

Ser man bort fra de blanke stemmer, var tegninger på stemmesedlen en af de mest udbredte fejl i stemmeboksen. Næsten 2.000 vælgere havde tegnet på deres stemmeseddel. Andre fejl var blandt andet krydser ved flere partier eller brug af andre markeringer end det krævede kryds.

Også blandt brevstemmer blev der registreret flere fejl. Her var den hyppigste årsag, at der ikke var sammenhæng mellem partibogstav, partinavn og kandidat. Over 1.000 brevstemmer blev ugyldige af den grund.

Geografisk var der også forskel på, hvor mange stemmer der blev kendt ugyldige. I både Odense, Glostrup og Haderslev var 2,2 procent af stemmerne ugyldige, hvilket er blandt de højeste andele i landet. I den anden ende lå Hørsholm med 0,9 procent ugyldige stemmer, efterfulgt af Gentofte med 1,0 procent.

DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

Ny forskning peger på løsning, der kan forbedre smågrises velfærd under transport

Fødevarepriser fylder hos vælgerne – især i Syddanmark

Dieselprisen skyder i vejret og rammer rekordniveau

Psykiatrifonden advarer i debat om sundhedsforsikringer – fokus må ikke skride

Cykling fylder næsten intet i valgkampen – det vækker kritik

Unge bakker op om sprøjteforbud og lavere pensionsalder – men er splittede om skat

Din stemme er vigtig

Tegnet FV26 – Folketingsvalg 2026 – er en alvorlig sag

Indbrud, narkokørsel og hærværk præger døgnrapporten på Fyn

Flere stemmer gik tabt ved folketingsvalget

Hansen efter nederlag: Spillerne gjorde alt for at få point

Vejle gjorde det igen: Point reddet i overtiden

Politiske partiers funktion i det danske demokrati

Forsikringsselskab ser tegn på stor stormregning efter Dave

Genbrug hitter i Kolding og sparer miljøet for millioner af kilo...