POLITIK. Socialdemokratiets byrådskandidat Bettina Niebuhr Jeppesen fra Fredericia mener, at tiden er inde til at styrke det praktiske håndværk i folkeskolen. Hun vil have håndværksfag fast på skemaet fra 5. klasse og mener, at det både kan skabe større trivsel og flere unge på erhvervsuddannelserne.
»Drenge og piger skal prøve alle slags håndværk. Det skal være fast på skema fra 5. til 9. klasse,« siger Bettina Niebuhr Jeppesen.
Hun peger på, at mange elever i dag oplever nederlag, fordi undervisningen i høj grad er boglig. Ifølge hende ville flere børn trives bedre, hvis de fik mulighed for at bruge hænderne.
»Der er mange elever, der ikke er bogligt stærke, og de får nederlag på nederlag. Hvis de kom ud og brugte deres hænder, kunne de få nogle sejre i stedet. Det ville skabe mere ligevægt i skolen,« siger hun.
Samtidig peger Bettina Niebuhr Jeppesen på, at Danmark står med en stigende mangel på faglært arbejdskraft, og at folkeskolen spiller en vigtig rolle i at vække unges interesse for håndværksfagene.
»Vi skal have flere erhvervsuddannede. Hvis lærerne selv alle har gået i gymnasiet, er det naturligt, at de sender eleverne den vej. Men vi har brug for at vise, at en erhvervsuddannelse også er en god og stolt vej,« siger hun.
Hun fremhæver, at initiativer som Junior Mesterlære kan være en vigtig del af løsningen. Ordningen giver elever i udskolingen mulighed for at tilbringe to dage om ugen i en virksomhed, mens de øvrige dage bruges i skolen.
»Junior Mesterlære kan give unge en chance for at opleve, hvordan det er at arbejde som for eksempel smed eller maler, mens de stadig går i skole. Det kan hjælpe dem, der ikke trives med det boglige, til at finde en vej, der passer bedre til dem,« siger Bettina Niebuhr Jeppesen, som selv har en baggrund som smed.
Hun efterlyser samtidig et klarere svar fra Fredericia Kommune på, hvor mange elever der aktuelt deltager i ordningen.
»Jeg mangler svar fra kommunen på, hvor mange elever vi egentlig har i Junior Mesterlære. Jeg ved godt, det er i opstartsfasen, men vi skal blive bedre til at samarbejde med virksomhederne og finde løsninger, der virker,« siger hun.
Bettina Niebuhr Jeppesen understreger, at hendes mærkesag ikke kun handler om uddannelse, men også om unges trivsel og fremtidige muligheder.
»Det her handler om at give unge mennesker en chance for at opdage deres styrker og få en meningsfuld vej i livet. Det er godt for den enkelte og for samfundet,« siger hun.
DØGNRAPPORT. Fyns Politi har i døgnrapporten for mandag den 27. oktober registreret et bredt udsnit af sager fra hele Fyn – med blandt andet spirituskørsel, indbrud og hærværk.
En kvinde fik fredag stjålet sin pung, mens hun handlede i Aarup. Ifølge anmeldelsen havde hun betalt i Netto og var gået videre til Rema 1000, hvor hun opdagede, at tasken og pungen var væk. Pungen indeholdt betalingskort og diverse personlige kort. Kortene var blevet misbrugt, men er nu spærret.
Fredag klokken 08.24 blev en 41-årig mand standset på Bodebjergvej i Glamsbjerg. Han havde ført varebil, selvom han var påvirket af alkohol, og var kørt i grøften. En alkometertest på stedet viste en promille over det tilladte.
Samme dag klokken 20.41 modtog politiet endnu en anmeldelse fra Glamsbjerg. En bil med smadret front blev set køre ind ved OK-tanken i Algade, og vidner mistænkte, at føreren var påvirket. Føreren forlod stedet, og kort efter blev et lyssignal i nærheden påkørt. En skærm fra bilen blev fundet på stedet.
Politiet har registreret flere indbrud i området. På Poul Mose Parken i Glamsbjerg blev der brudt ind gennem et vindue, og der er stjålet smykker. I Haarby blev der ligeledes begået indbrud på Jonsgaardsvej, hvor smykker er blandt det stjålne.
I Odense blev en 40-årig mand fra Nyborg Kommune lørdag sigtet på Kløvermosevej for at føre et el-løbehjul, mens han var påvirket af alkohol. Han kørte uden hjelm, på den forkerte side af vejen og uden lys.
Derudover har politiet registreret flere sager om hærværk i byen, hvor biler er blevet ridset på begge sider – blandt andet på Dronning Olgas Vej, Nørrevoldgade og Borgervænget.
Der er også anmeldt flere indbrud i boliger. På Slagkrogen i Odense SØ blev et vindue knust, og der blev stjålet smykker, sølvtøj og kontanter. På Chr. Sonnes Vej i Odense M blev to personer overrasket i et igangværende indbrud. De flygtede i en sølvgrå Citroën C1. Begge beskrives som mænd med sort hår, delvist maskeret og iført træningstøj.
Fredag blev en 42-årig mand fra Nyborg Kommune sigtet for at køre påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer. Han blev standset på Odensevej i Ørbæk.
I Ryslinge blev en 33-årig mand standset på Kløvmosevej og testet positiv for euforiserende stoffer, mens en 49-årig mand fra Faaborg blev sigtet for det samme på Markedspladsen.
I Morud blev der begået indbrud på Plantagevænget, hvor et stuevindue var brækket op. Der blev stjålet smykker og kontanter. I Søndersø blev der anmeldt et lignende indbrud på Havrevænget, og på Møllertoften blev der forsøgt indbrud, men sikringsbeslag forhindrede gerningsmanden i at komme ind.
Lørdag formiddag klokken 12.08 blev en pose stjålet fra en borger i Søndersø, mens vedkommende var ude at handle. Posen indeholdt pung og personlige ejendele.
Fyns Politi efterforsker fortsat flere af sagerne og opfordrer borgere, der har oplysninger, til at kontakte politiet på telefon 114.
Du tænker måske ikke over det i din hverdag eller når du suser over Storebælt, men midt i ligger Sprogø. Det kan føles som det var i fortiden, at unge piger blev sendt til Sprogø. Dengang var det en ø, hvor man ikke lige kunne tage fra, som i dag.
Odd Fellow søsterloge nr. 87 Irene i Fredericia har d. 13. november kl. 18.30 I Lyng Kirke arrangeret et foredrag med Sarah Smed. Hun har i mange år interesseret sig for disse skæbner, der blev anbragt på Sprogø. Hvorfor blev de kaldt piger, når de fleste var voksne kvinder.
Kom og få svar på hvorfor samfundet anså kvinderne at være farlige, der gemmer sig mange en tragisk historie bag.
Og ikke mindst, hvad kan vi bruge disse historier til i dag.
Pigerne fra Sprogø beskriver hvordan der i 1923-1961 blev anbragt ca. 500 kvinder på Sprogø. Det var en velfærdsgerning, i staten og samtidens øjne. Det er en historie om isolation, afrettelse og ud renselse.
Det der ifølge datidens forhold skulle være en moderne anstalt. Sagen om kvinderne på Sprogø er stadig omdrejningspunkt for flere forskere heriblandt Sarah Smed, for kvinder, var set med nutidens øjne et mere end et skrækkeligt sted, hvor ydmygelserne stod i kø.
Fortjener kvinderne fra Sprogø også erstatning, i lighed med andre grupper. Ikke alle kvinder har det godt, derfor går overskuddet for aftenens arrangement til Støtteforeningen for Kvindernes Krisecenter.
Praktisk info
Sarah Smed er museumsleder for Danmarks Forsorgsmuseum og stod i spidsen for den historiske udredning af særforsorgen fra 1933-1980, som førte til regeringens officielle undskyldning i 2023 til bl.a. de tidligere anbragte på Sprogø. Sammen med Stine Grønbæk Jensen er hun forfatter til bogen Pigerne fra Sprogø, der blev udgivet i februar 2024.
Til foredraget vil der være bogsalg med mulighed for signering.
Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank vil smelte sammen – og skabe en ny, stor spiller på det danske bankmarked under navnet AL Sydbank.
De tre banker meddeler, at de vil fusionere for at stå stærkere i en tid, hvor øget regulering, konkurrence og digitalisering presser sektoren. Ifølge parterne skal fusionen danne en mere robust og konkurrencedygtig bank med et solidt lokalt fundament og landets mest omfattende filialnetværk.
Den nye bank vil samle Sydbanks erhvervsstyrke, Arbejdernes Landsbanks privatkundeprofil og Vestjysk Banks regionale forankring i Jylland. Sammen vil de danne et finansielt kraftcenter med fokus på både private, erhverv og Private Banking.
»Ved at gå sammen opnår vi en langsigtet position på det danske bankmarked og værner dermed om vores selvstændighed og den langsigtede værdiskabelse, hvilket er en afgørende del af Sydbanks strategi,« udtaler Sydbanks bestyrelsesformand, Ellen Trane Nørby.
Hun tilføjer, at AL Sydbank skal bygge videre på det fælles værdigrundlag fra de tre banker – ordentlighed, nærvær og ansvarlighed – og samtidig udnytte synergier på tværs af organisationerne.
»AL Sydbanks fundament bygger på de styrker, vi hver især bringer med os. Når vi forener dem, bliver vi mere konkurrencedygtige og får mulighed for at skabe mere værdi for vores kunder,« siger Ellen Trane Nørby.
For kunderne betyder fusionen ifølge bankerne ingen ændringer i den nærmeste fremtid. Produkter, priser og services fortsætter uændret, indtil fusionen er endelig, og kunderne skal derfor ikke foretage sig noget.
Baggrunden for sammenslutningen er ønsket om at skabe en bank, der kan matche både de store nationale aktører og de internationale spillere, som i stigende grad vinder indpas i Danmark. Parterne peger på, at de sammen kan opnå stordriftsfordele, bedre kapitalforvaltning og en mere effektiv drift.
Med fusionen får AL Sydbank over en million kunder, næsten 4.000 ansatte og et af landets mest omfattende filialnetværk. Samtidig forventes fusionen at skabe betydelige økonomiske synergier på både omkostninger og kapitaloptimering.
»Vi ønsker at definere fremtidens danske banksektor. Sammen bliver vi mere robuste, mere konkurrencedygtige og bedre rustet til at skabe værdi – både for kunder, medarbejdere og lokalsamfund,« lyder det i en fælles udmelding fra bankerne.
Fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank forventes at være gennemført inden for få måneder. De tre banker vil løbende orientere kunder og samarbejdspartnere, efterhånden som processen skrider frem.
Med sammenslutningen tager banksektoren et markant skridt mod en ny struktur, hvor AL Sydbank kan blive en af landets største og mest toneangivende banker – med rødder i både folkelige og erhvervsmæssige værdier.
Sydøstjyllands Politi har haft en travl weekend i Kolding med blandt andet et overfald ved skaterbanen i Klostergade, et indbrud i et fritidshus og en beruset gæst, der skabte uro på en bar i midtbyen. Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.
Lørdag blev politiet tilkaldt til skaterbanen i Klostergade, hvor to 12-årige drenge blev udsat for vold.
»To forurettede er på stedet sammen med deres forældre. En anden dreng – den mistænkte – var også til stede sammen med sin far. Den mistænkte kastede en stol, som ramte den ene dreng på venstre overkrop, og slog den anden med knytnæve, så han fik et rødt mærke under øjet,« fortæller Arno Rindal Petersen.
Politiet kender endnu ikke mistænktes alder, men efterforsker sagen videre.
»Vi har en idé om, hvem der kunne være gerningsmanden, men vi skal nu afhøre de forurettede og se, om der er andre vidner. Hvis mistænkte viser sig at være under den kriminelle lavalder, går sagen videre til de sociale myndigheder,« siger vicepolitiinspektøren.
Indbrud i fritidshus i Sjølund
Mellem lørdag klokken 12.00 og søndag klokken 17.00 blev der begået indbrud i et fritidshus på Strandvejen i Dronninghoved ved Sjølund.
Et vindue på terrassen var brudt op, og gerningsmanden har været rundt i huset og i køkkenet. Der er stjålet syv spisestole og flere vattæpper til en samlet værdi af cirka 33.000 kroner.
Beruset mand tissede på DJ-pult i Kolding
Søndag nat klokken 02.48 blev politiet tilkaldt til baren Mørks Kælder i Jernbanegade, hvor en 57-årig mand fra Lunderskov mente, at DJ-pulten lignede et pissoir – og handlede derefter.
Han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven for at have tisset på pulten samt for overtrædelse af retsplejeloven, da han nægtede at oplyse navn og CPR-nummer til politiet.
Dansk Industri har sat tal på, hvor klar de unge i Danmark er til fremtidens arbejdsmarked, og det tegner et tydeligt billede af forskelle mellem kommunerne i Trekantområdet. Kolding og Vejle ligger i den bedste ende på både faglighed og beskæftigelse, mens Fredericia og Middelfart har mere at kæmpe med – særligt når det gælder uddannelse, fritidsjob og transport.
Ifølge DI’s analyse er der brug for et markant løft i både folkeskolens faglige niveau og samarbejdet mellem skoler og lokale virksomheder, hvis Danmark skal have de hænder, der skal drive væksten fremover. Organisationens udspil, Fremtidens arbejdslyst, peger på ti konkrete anbefalinger, og tallene viser, hvor meget der skal til for at løfte de unge i de fire kommuner.
Faglighed: Fredericia ligger under landsgennemsnittet
Når eleverne i 9. klasse til sommer går til afgangsprøve, forventes eleverne i Fredericia i gennemsnit at få 5,7 i matematik og 4,5 i dansk. Det er under landsgennemsnittet og væsentligt lavere end Kolding og Vejle, der begge ligger omkring 7 i matematik og 5 i dansk. Middelfart ligger midt imellem med 6,2 og 4,6.
DI anbefaler, at kommunerne prioriterer et markant løft af kernefagene, herunder at halvdelen af landets matematiklærere efteruddannes inden 2029. I Fredericia skal elevernes gennemsnit stige med et helt karakterpoint for at nå DI’s mål, mens Kolding og Vejle skal fastholde og forfine et allerede højt niveau.
Forskellene kan også få betydning for, hvor mange unge, der senere vælger en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Forståelsen for både tal og sprog er ifølge DI fundamentet for, at de unge kan navigere i et arbejdsmarked, hvor kravene til viden og kompetencer stiger år for år.
Unge uden job og uddannelse: Fredericia igen under pres
Når det gælder unge mellem 15 og 29 år, der hverken er i job eller uddannelse, ligger Fredericia også højt – 7,5 procent, hvilket svarer til næsten hver 13. unge. Til sammenligning ligger Kolding på 5,9 procent, Middelfart på 6,6 procent og Vejle på 6,5 procent.
DI vurderer, at der i de kommende år skal skabes lokale partnerskaber mellem kommuner og virksomheder for at få flere unge i gang. Målet er, at andelen af unge uden job og uddannelse skal ned under fem procent i hele landet inden 2029.
Fredericia skal derfor reducere andelen med næsten to procentpoint for at komme på niveau med målsætningen. Middelfart og Vejle skal også løftes, men fra et lavere udgangspunkt.
Fritidsjob: Små forskelle – men stadig for få unge i arbejde
Et fritidsjob giver unge erfaring, ansvar og indblik i arbejdslivet. Alligevel viser DI’s tal, at kun omkring en tredjedel af de unge i de fire kommuner har et job ved siden af skolen. Kolding og Middelfart ligger bedst med 38 procent, Fredericia følger tæt efter med 37, mens Vejle ligger på 36.
DI’s mål er, at mindst 40 procent af alle unge skal have et fritidsjob i 2029. Det kræver, at kommunerne arbejder mere målrettet med at skabe samarbejder mellem skoler og lokale virksomheder.
En af DI’s anbefalinger er, at ungdomsskolerne skal tilbyde praktiske forløb under navnet “gå-til-håndværk”, hvor unge kan prøve kræfter med håndværksfag som svejsning, mekanik eller programmering. I dag er det kun Middelfart og Kolding, der tilbyder sådanne forløb, mens Fredericia og Vejle slet ikke har nogen.
Sabbatår: Middelfart i den tunge ende
Et andet problem, som DI fremhæver, er den voksende gruppe studenter, der bliver hængende i sabbatår. I Middelfart tager hele 51 procent tre sabbatår eller mere, mens tallet i Fredericia er 41 procent. Kolding og Vejle ligger på henholdsvis 45 og 48 procent.
DI anbefaler, at kommunerne tilbyder alle ufaglærte studenter årlig vejledning, så de ikke mister grebet om uddannelse og arbejdsmarked. Kommunerne skal følge de unge tættere og samarbejde med virksomheder om job- og praktikforløb.
Transport: Middelfart hårdest ramt af nedskæringer
Transporten spiller en stor rolle i DI’s analyse. Hvis unge skal kunne tage en uddannelse, få et fritidsjob eller deltage i foreningslivet, skal de kunne komme rundt i kommunen. Men de seneste 14 år er busdriften reduceret i alle fire byer – mest i Middelfart, hvor antallet af køreplantimer er faldet med over 22 procent siden 2010.
Kolding, Vejle og Fredericia ligger også i minus med mellem ni og ti procent. Det står i kontrast til DI’s mål om, at flere unge skal bruge cykel og kollektiv transport. I byer med store oplande, som Middelfart og Kolding, er det ifølge DI afgørende for, om de unge kan tage et job eller deltage i erhvervspraktik.
Lokal handling og fælles ansvar
DI’s udspil, Fremtidens arbejdslyst, peger på, at kommunerne i Trekantområdet har særlige forudsætninger for at vise vejen. Området rummer nogle af landets stærkeste erhvervsklynger inden for industri, logistik og grøn teknologi, men samtidig tydelige forskelle i de unges muligheder.
Fredericia har et stærkt erhvervsliv, men udfordringer på uddannelsesområdet og blandt de unge uden job. Middelfart kæmper med transport og sabbatår. Kolding og Vejle ligger foran på faglighed og samarbejde, men har også en stigende andel af unge, der udsætter uddannelsen.
DI opfordrer kommunerne til at bruge samarbejdet med lokale virksomheder som løftestang. Organisationen foreslår, at hver kommune får en erhvervsplaymaker, der kan skabe faste forbindelser mellem skoler, erhverv og ungdomsuddannelser.
Samtidig opfordres kommunerne til at se på tværs af kommunegrænser. Trekantområdet rummer en arbejdsstyrke, der bevæger sig på tværs af byerne, og en fælles strategi for uddannelse, praktik og transport kunne ifølge DI styrke hele regionens sammenhængskraft.
Tallene fra DI’s udspil viser tydeligt, at forskellene i de unges muligheder er store – også mellem nabokommuner. Hvis målene skal nås, kræver det ikke bare ord, men en reel investering i folkeskolen, transporten og de unges vej ind på arbejdsmarkedet.
Organisationens erhvervs- og medlemsdirektør, Emil Fannikke Kiær, kalder det en fælles opgave for kommunerne og erhvervslivet. Han peger på, at Danmark står til at mangle over 100.000 personer i den erhvervsaktive alder inden for ti år.
Hvis vi vil undgå, at fremtidens virksomheder mangler hænder, skal vi starte med at skabe bedre muligheder for de unge, siger han.
Trekantområdet har ifølge DI alle forudsætninger for at vise vejen. Men det kræver, at kommunerne gør det, som mange unge efterlyser: mindre snak, flere muligheder – og handling, der kan mærkes i hverdagen.
Færre unge, færre elever og på sigt færre hænder. Danmark står over for en demografisk udfordring, der allerede mærkes i kommuner som Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle. Faldende ungdomsårgange betyder tomme stole i klasselokalerne og risiko for et arbejdsmarked, der mangler arbejdskraft.
Derfor lancerer Dansk Industri nu et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til landets kommunalpolitikere. Målet er at styrke folkeskolen, bringe de unge tættere på erhvervslivet og skabe en mere direkte vej fra skole til arbejde.
Erhvervs- og medlemsdirektør i DI, Emil Fannikke Kiær, kalder det et nødvendigt wakeup-call til kommunerne. Han siger, at det aldrig har været vigtigere, at børn og unge trives og lærer. Hvis vi vil give vores unge de bedste forudsætninger for et godt arbejdsliv, kræver det, at vi investerer langt mere i deres faglighed allerede i folkeskolen. Det kræver et langt større fokus på at få de unge i erhvervspraktik og ud i fritidsjob, som vi ved gavner deres trivsel, ansvarsfølelse og udvikling.
Tre temaer: Faglighed, samarbejde og virkelighed
Udspillet – kaldet Fremtidens arbejdslyst – bygger på tre hovedspor: at styrke fagligheden i skolen, at knytte skoler og virksomheder tættere sammen og at skabe bedre muligheder for unge i fritiden og i transporten.
DI peger på, at danske elever klarer sig dårligere i matematik og læsning end tidligere. For at vende udviklingen foreslår organisationen, at halvdelen af alle matematiklærere efteruddannes inden 2029, og at faget teknologiforståelse gøres obligatorisk på alle folkeskoler. Teknologi og digital dannelse skal ifølge DI være en naturlig del af skolens hverdag, så eleverne bliver klar til et arbejdsmarked i forandring.
Kommuner med potentiale
Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle nævnes som eksempler på kommuner med stærke erhvervsklynger og et oplagt potentiale for tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder. I alle fire byer spiller industri, transport og teknologi allerede en væsentlig rolle, og derfor mener DI, at de kan blive forbilleder for, hvordan man udvikler en lokal model for samspillet mellem skole og erhverv.
DI foreslår, at hver kommune udpeger en såkaldt erhvervsplaymaker, som skal fungere som bindeled mellem skoler, ungdomsuddannelser og virksomheder. I dag har kun få kommuner en sådan funktion, og mange elever kommer aldrig ud og oplever arbejdsmarkedet i praksis.
Alle elever i 7., 8. eller 9. klasse bør ifølge DI i erhvervspraktik mindst én gang i skoleforløbet, og praktikken skal give indblik i det brede arbejdsmarked – ikke kun gymnasievejen. Praktikken skal, som det står i udspillet, ikke være en uge på mor eller fars arbejdsplads, men åbne elevernes øjne for det lokale erhvervsliv.
Et ansvar for de unge uden job og uddannelse
Samtidig ønsker DI, at kommunerne tager et større ansvar for de unge, der står uden job eller uddannelse. Over 65.000 unge mellem 15 og 29 år er i dag uden for både arbejdsmarked og uddannelsessystem. DI foreslår, at kommuner og virksomheder sammen skaber partnerskaber, hvor unge får mulighed for praktik, løntilskudsjob og uddannelsesforløb.
Målet er, at mindst 25 procent af de unge uden job og uddannelse skal i gang inden 2029. Det skal ske gennem lokale samarbejder, hvor erhvervsliv og kommune løfter opgaven i fællesskab.
Fritidsjob og praktiske fag
Udspillet lægger også vægt på at styrke unges muligheder for at få fritidsjob. I dag har kun omkring en tredjedel af danske unge et fritidsjob, hvilket er langt færre end tidligere generationer. Fritidsjob er ikke kun en indgang til arbejdsmarkedet, men også et vigtigt skridt i de unges personlige udvikling, mener DI.
Derfor foreslår organisationen, at kommunerne arbejder målrettet med at skabe fritidsjob i samarbejde med lokale virksomheder og butikker. Samtidig skal ungdomsskolerne tilbyde “gå-til-håndværk” – et nyt praktisk fritidstilbud, hvor unge kan prøve kræfter med svejsning, programmering, mekanik eller tømrerarbejde.
Ikke alle skal være akademikere, skriver DI. Der skal være lige så stor værdi i at kunne skabe noget med hænderne som med hovedet.
Fra sabbatår til nye muligheder
En anden udfordring er, at alt for mange studenter ender i lange sabbatår. Over 40 procent tager tre år eller mere, før de begynder på en videregående uddannelse, og mange vender aldrig tilbage. Derfor foreslår DI, at alle ufaglærte studenter får tilbud om årlig vejledning, så de får hjælp til at finde en retning og undgår at falde ud af systemet.
Transporten binder det sammen
DI’s sidste forslag handler om mobilitet. For at unge kan tage en uddannelse, finde et job eller deltage i fritidsaktiviteter, skal de kunne komme rundt i kommunen. Organisationen anbefaler, at kommunerne udbygger cykelstier, styrker den kollektive trafik og forbedrer transporten i landdistrikterne.
Målet er, at unges brug af cykel og kollektiv transport skal stige med 50 procent inden 2030. DI fremhæver især kommuner som Kolding og Middelfart, hvor der er store afstande mellem by og opland, og hvor bedre transport kan gøre en mærkbar forskel for de unges hverdag.
En fælles opgave
Udspillet Fremtidens arbejdslyst er en del af DI’s nationale strategi for at modvirke den stigende mangel på arbejdskraft. Om ti år forventes Danmark at have omkring 100.000 færre personer i den erhvervsaktive alder. Derfor skal de unge klædes på – både fagligt og mentalt – til at træde ind på arbejdsmarkedet.
Det her handler ikke kun om erhvervslivets behov, siger Emil Fannikke Kiær. Det handler om at sikre, at alle unge i Danmark får chancen for et meningsfuldt liv med læring, ansvar og arbejdsglæde.
For at sprede budskabet tager DI ud på landevejen. I løbet af de næste 14 dage kører organisationens kommunalvalgsbus rundt i hele landet. 850 byrådskandidater har meldt sig til at deltage i turen, hvor de besøger 68 lokale virksomheder og drøfter, hvordan kommuner og erhvervsliv sammen kan styrke unges vej til arbejde.
Kommunerne i Trekantområdet har allerede et tæt samarbejde med erhvervslivet, men DI håber, at Fremtidens arbejdslyst kan være med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan skoler, virksomheder og lokalsamfund sammen kan skabe rammer, der giver de unge lyst til at blive og arbejde i området.
Fredericia Håndboldklub fik søndag aften sat et punktum, som både publikum og spillere havde ventet på. En 37-31-sejr over Grindsted GIF bragte endelig smilene tilbage i Middelfart Sparekasse Arena – og gav holdet en fornemmelse af, at retningen nu peger den rigtige vej. Kasper Young og Sander Heieren stod begge klar til at tale om sejren efter kampen, og de var enige i én ting: Det var forløsende.
»Det er lang tid siden, vi har vundet, så det var virkelig skønt. En god sejr, synes jeg,« sagde Kasper Young, der sammen med resten af holdet måtte kæmpe for at finde rytmen i første halvleg.
Grindsted spillede deres karakteristiske syv-mod-seks-spil, og Fredericia havde svært ved at dæmme op for det. I perioder blev der givet for meget plads tæt på målet, men justeringerne i pausen gjorde forskellen.
»Vi kæmpede noget i første halvleg med at få den rigtige højde i forsvaret, fordi de kom for tæt på og fik lov at lave deres finurlige spil. De er gode til syv-mod-seks, det gør de hele tiden. Så det skulle vi lige justere i pausen, og da vi fik gjort det, der viste det sig også, at vi var det bedre hold,« forklarede Young.
Efter pausen begyndte kampen at ligne det Fredericia-hold, man kender. Energien steg, rytmen kom tilbage, og det kollektive pres fungerede.
»Vi kom ind i et godt flow og havde en god rytme. Vi stod for hinanden i de situationer, vi blev sat i, og så spillede vi egentlig solidt hele kampen igennem,« sagde fløjspilleren, inden han med et grin tilføjede:
»Og så lavede Sander jo fem mål – det gjorde det jo lidt nemmere.«
Sander Heieren, der både leverede redninger og fem mål på lange kast i tomt mål, stod også med et smil bagefter.
»Vi starter lidt rodet, og de får spillet deres spil og finder hullerne i forsvaret. Men så får vi den energi i anden halvleg, som gør, at vi får bevæget os bedre og forstyrret dem mere. Så bliver det lettere at lukke kampen,« sagde den norske keeper, der havde en aften, hvor alt syntes at lykkes.
Om sine fem scoringer sagde han med et glimt i øjet:
»Jeg har jo kigget på Kjeldgaard – han scorer altid mange mål – så jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve det her også.«
Publikum tog det med begejstring, og Heierens præstation blev mødt med jubel, hver gang bolden forlod hans hænder og fandt nettet i den anden ende.
Men bag det gode humør gemte sig også en vigtig erkendelse. Fredericia har været hårdt ramt af skader, og søndagens sejr var den første i lang tid, hvor Jesper Houmark havde næsten alle sine profiler til rådighed.
»Det er rart, at vi havde noget at skifte med. Det har vi ikke haft i de sidste fire-fem uger. Vi har trukket nogle hårde veksler på folk, der har været småskadede,« sagde Kasper Young og fortsatte:
»I dag fik vi brugt hele holdet, og alle bød ind. Det er sådan, vi gerne vil spille – mange skal bidrage, og mange skal hjælpe hinanden.«
Også Sander Heieren ser sejren som begyndelsen på noget større.
»Nu får vi landsholdspausen, og den skal bruges på at få de sidste spillere helt klar og få nogle gode træninger. Vi skal restituere, men også bruge tiden på at bygge videre på det, vi viste i dag,« sagde han.
For begge spillere handler det nu om at bruge sejren som afsæt.
»Det her var vigtigt. Ikke bare for pointene, men for følelsen. Vi har manglet at mærke, at vi kan lukke kampene. Det gjorde vi i dag, og det skal vi tage med videre,« sagde Young.
Fredericia spiller næste gang den 5. november, hvor Sønderjyske Herrehåndbold venter på udebane. En kamp, der kan bekræfte, at FHK ikke blot vandt én aften i Fredericia – men at holdet for alvor er på vej tilbage.
Da DGI’s Landsstævne blev afholdt i Vejle tidligere på året, kunne deltagerne køre gratis med bus under hele arrangementet. Det var en praktisk løsning, og satte nogle ting i perspektiv.
Det fik mig til at tænke: Hvad hvis vi gjorde det samme i Middelfart Kommune?
Jeg bad ChatGPT om at lave et overslag over, hvad det ville koste at gøre alle lokale busruter gratis for borgerne. Svaret var overraskende lavt. Omkring fire millioner kroner om året. Selvfølgelig er det ikke en 100% præcis beregning, men det giver et realistisk billede. For under en halv procent af kommunens samlede budget kunne vi sikre, at alle borgere – unge, ældre og familier – frit kunne benytte busserne i hverdagen.
Forestil dig, hvad det ville betyde.
At børn og unge frit kunne tage bussen til fritidsaktiviteter, venner og uddannelse, uden at skulle bede forældrene om kørsel eller penge til klippekort.
At ældre kunne besøge venner, tage til aktiviteter og handle uden at være afhængige af bilen.
At pendlere, familier og studerende kunne vælge bussen oftere, fordi det både var nemt, billigt og fornuftigt for klimaet.
Det her handler ikke kun om transport. Det handler om frihed og muligheder i hverdagen, og om at binde kommunen bedre sammen. For skal Middelfart udvikle sig, må vi tænke helhedsorienteret: bedre infrastruktur, stærkere fællesskab og flere veje til deltagelse.
Mange kommuner taler om den grønne omstilling, men her er en konkret måde at handle på. Gratis lokalbusser kan reducere CO₂-udledning, skabe mere trafik til det lokale handelsliv og styrke mobiliteten for de borgere, der har mindst. Det er en løsning, hvor både klimaet og hele kommunen vinder.
Jeg ved godt, at fire millioner kroner er mange penge. Men sat i perspektiv svarer det til mindre end, hvad vi bruger på blot en håndfuld større anlægsprojekter om året. Hvis vi kan finde plads til asfalt og anlæg, burde vi også kunne finde midler til noget, der letter livet for alle.
Det er i hvert fald noget, jeg som kommende byrådsmedlem vil kæmpe for.
Vi skal investere i et Middelfart, så alle har lige adgang til transport – uanset indkomst, alder eller postnummer.
Politikerne i Fredericia Byråd skal tage magten tilbage. Og de skal starte med at finde 200 millioner kroner i forvaltningen. Rapporten »Fredericia i fremtiden«...
