22 procent af en ungdomsårgang i Fredericia søger i dag mod erhvervsuddannelserne. Nu sætter Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget et nyt mål: 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i skoleåret 2026/27.

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Fredericia har torsdag formiddag godkendt et nyt sæt målsætninger for søgningen til ungdomsuddannelserne. Hovedmålet er, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Det konkrete tal er 25 procent. På nuværende tidspunkt søger 22 procent af en ungdomsårgang i Fredericia mod erhvervsuddannelserne, mens 63 procent vælger en gymnasial uddannelse. De sidste 15 procent placerer sig i kategorien »andet«, som blandt andet dækker over den forberedende grunduddannelse, FGU, og arbejde.

UU-rapport satte sagen i gang

Sagen udspringer af UU Fredericias årsrapport for skoleåret 2025/26, som udvalget fik forelagt på sit møde 9. april. Rapporten viste udviklingen i søgetal, omvalg og frafald samt status på de unge i kategorien »andet«. Udvalget bad i den forbindelse forvaltningen om at komme med forslag til mål for søgetallene.

Forvaltningen vurderer, at de nye målsætninger adresserer de centrale opmærksomhedspunkter i årsrapporten og samtidig skaber en tydelig politisk retning for uddannelsesvejledningen.

Fire mål

Ud over de 25 procent til erhvervsuddannelserne har udvalget godkendt tre yderligere målsætninger. Kategorien »andet« skal følges tæt med henblik på, at flere unge i den gruppe kommer i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. Samarbejdet med ungdomsuddannelserne om omvalg og fravalg skal styrkes og systematiseres med fokus på at fastholde unge i uddannelse. Og overgangen fra FGU til ordinær uddannelse eller job skal øges.

Målsætningerne skal ses i sammenhæng med den samlede vejledningsindsats i UU Fredericia.

National dagsorden, lokal udmøntning

Målet om at få flere unge i erhvervsuddannelse er ikke nyt i dansk uddannelsespolitik. Det har stået på dagsordenen i en årrække, både fra skiftende regeringer og fra arbejdsmarkedets parter. Hver gang en kommune sætter et lokalt mål, omsættes den nationale ambition til en målbar størrelse, som forvaltningen kan styre efter og udvalget følge op på.

I Fredericia er tre procentpoint, det skridt udvalget tager med beslutningen torsdag.

De resterende midler i Fredericia Kommunes Visionspulje for 2026 går til en forstærket to-lærerindsats i dansk og matematik i 9. klasse på de fire almene skoler. Udvalget vil følge de faglige resultater i udskolingen tæt.

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Fredericia traf torsdag formiddag beslutning om, hvad de sidste 2 mio. kr. i den såkaldte Visionspulje skal bruges til i 2026. Beslutningen sender pengene direkte ind i udskolingen.

Udvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget, at de resterende visionsmidler udmøntes til en forstærket to-lærerindsats i dansk og matematik i 9. klasse på de fire almene skoler. Hensigten er at sætte ind, hvor det tæller mest for de unge, kort før afgangsprøverne og overgangen til ungdomsuddannelse.

Udvalget skriver ind i beslutningen, at det ønsker at følge udviklingen i kvaliteten tæt, herunder de faglige resultater i udskolingen. Opfølgningen sker i forbindelse med den årlige skoleudviklingssamtale, hvor antallet af timer til to-lærerordningen opgøres.

Pulje fra Budget 2024

Visionspuljen blev oprettet med Budget 2024 og har siden sin tilblivelse haft et ret eksplicit formål: at gøre Fredericia til børnefamiliernes førstevalg. Der blev oprindeligt afsat 3 mio. kr. til formålet. Af de penge er der i 2026 brugt 1 mio. kr. på Skoleanalysen, mens de sidste 2 mio. kr. nu går til to-lærerindsatsen.

To-lærerordninger er en pædagogisk indsats, hvor to lærere er til stede i klasselokalet i udvalgte fag og timer. Litteraturen peger på, at modellen især har værdi i fag, hvor elever ofte har stor spredning i fagligt niveau, dansk og matematik typisk inkluderet. Det er også de to fag, udvalget har valgt at prioritere.

Politisk markering ind i udskolingen

Beslutningen er politisk interessant, fordi den knytter midler fra en bredt formuleret vision om at tiltrække børnefamilier sammen med en specifik kvalitetsindsats i de ældste klasser. Det er i 9. klasse, eleverne møder afgangsprøverne, og det er fra 9. klasse, søgningen til ungdomsuddannelserne måles.

Hvor andre kommuner har valgt at lægge ressourcerne i indskolingen, hvor de tidligste indsatser ofte siges at have størst effekt, vælger udvalget i Fredericia altså den modsatte ende af grundskolen. Resultaterne vil først tegne sig over de kommende skoleår.

Sagen forelægges nu Økonomi- og Erhvervsudvalget med en anbefaling om at godkende anvendelsen.

Skoleområdet i Fredericia tegner sig for et merforbrug på 9,8 mio. kr. ved første budgetopfølgning i 2026. At udvalgets samlede ramme alligevel næsten holder, skyldes et tilsvarende mindreforbrug på dagtilbud. Den afhængighed gør Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget urolig.

Tallene i den første budgetopfølgning for 2026, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget behandlede torsdag formiddag på Fredericia Rådhus, fortæller to forskellige historier afhængigt af, hvor man kigger. Den samlede afvigelse på udvalgets serviceudgifter er beskeden, 0,8 mio. kr. i merforbrug ud af et korrigeret budget på næsten en milliard kroner. Men under den nogenlunde rolige overflade ligger en betydelig skævhed mellem to af områderne.

På skoleområdet forventes et merforbrug på 9,8 mio. kr. På dagtilbudsområdet forventes et tilsvarende mindreforbrug på 9 mio. kr. Det er den udligning, der gør, at udvalget kan præsentere et samlet billede tæt på balance. Og det er præcis den udligning, udvalget ikke bryder sig om.

I beslutningsteksten skriver udvalget direkte, at det »er bekymret for skolernes økonomi og afhængighed af mindreforbrug på dagtilbud for at overholde udvalgets ramme.« Udvalget ønsker fremover at følge skolernes økonomi og gældsafvikling tæt og har bestilt en status på hvert eneste udvalgsmøde resten af året.

Kirstinebjerg og Ullerup Bæk tynger

Merforbruget på skoleområdet er ikke jævnt fordelt. De to største almene distriktsskoler står for hovedparten. På Kirstinebjergskolen forventes et merforbrug på netto 5 mio. kr., hvoraf 2,2 mio. kr. er gæld fra tidligere år. Skolen forventer balance mellem budget og forbrug fra skoleåret 2026/27, altså fra august i år, og gælden fra tidligere år forventes først nedbragt fra budgetår 2027.

På Ullerup Bæk Skolen forventes merudgifter på omkring 1,5 mio. kr. Det betyder, at gælden fra tidligere år nedbringes med mellem 0,5 og 1 mio. kr. i indeværende år. Forvaltningens vurdering er, at udviklingen fra de seneste år er ved at vende.

Frederiksodde Skole, kommunens specialskole, forventer et merforbrug på cirka 2 procent af budgettet svarende til 2,2 mio. kr. Forklaringen er, at antallet af årsværk knyttet til de forskellige målgrupper og afdelinger fra 2025 til 2026 er steget relativt mere end den forventede udvikling i elevtallet. Aktuelt er tendensen på Frederiksodde en udfladning og endda et mindre fald i antallet af helårselever i 2026 sammenlignet med 2025.

Anbragte børn fra Fredericia koster mere

Ud over driften på de enkelte skoler trækker også de mellemkommunale betalinger op. Udgiften til skolegang for Fredericia-børn, som går i skole i andre kommuner, forventes at stige med cirka 4 mio. kr. i 2026, sådan som det også har været tilfældet de seneste år. Forvaltningen peger på, at det primært handler om børn, som er anbragt i en anden kommune, og kun i mindre grad om eksempelvis frit skolevalg.

Der trækker også enkelte poster i modsat retning. På centralt placerede udgiftsområder forventes et netto mindreforbrug på cirka 1 mio. kr., og merindtægterne fra betaling for fritidstilbud lyder på cirka 1,9 mio. kr.

Dagtilbud holder rammen

Det er på dagtilbud, regnestykket falder ud. Området forventer et mindreforbrug på 9 mio. kr., svarende til 3,2 procent af det korrigerede budget. Området har modtaget en samlet tildeling på 9,71 mio. kr. fra ministeriets pulje til pædagogisk personale til børn i udsatte positioner, og en sen afklaring fra ministeriet betød, at midler oprindeligt tildelt Korskærparken først sent kunne disponeres i Engblomsten. Det har påvirket den planlagte anvendelse i perioden.

Institutionerne og dagplejens andel af mindreforbruget udgør 2,5 mio. kr. På S-pladserne forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr., svarende til 3,75 pladser. På Stendalen forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., primært fordi der aktuelt er indskrevet 20 specialbørn mod en normering på 29 pladser. Et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. vedrører indtægter og tilskud, herunder forældrebetaling, fripladstilskud, søskenderabat og mellemkommunale afregninger.

Mellemmåltidsordningen fortsætter året ud

Udvalget besluttede samtidig at finansiere mellemmåltidsordningen på dagtilbudsområdet frem til årets udgang. De tildelte 2 mio. kr. i budget 2026 har vist sig ikke at række hele året, og forvaltningen vurderer, at de sidste tre måneder kræver en yderligere udgift på 0,4 mio. kr. Den finansiering er fundet inden for udvalgets ramme. Udvalget vil få en evaluering af ordningen på et senere møde.

Anlæg: 30,4 mio. kr. forventes overført til 2027

På anlægsområdet tegner billedet sig anderledes. Af et samlet nettobudget på 74,7 mio. kr. forventes 30,4 mio. kr. overført til 2027. Forskydningerne knytter sig især til tre projekter: en tidsmæssig forskydning i anlægsbudgettet på projektet vedrørende ny skole, et forventet mindreforbrug på projektet til dagtilbudsrenovering og et forventet merforbrug på projektet ny daginstitution i MadsbyParken, der forventes afsluttet i regnskabssagen for 2026.

Samlet set lægges der med budgetopfølgningen 29,6 mio. kr. i kommunens kasse i 2026, drevet af mindreforbruget på anlæg. Forvaltningen vurderer, at budgetopfølgningen ikke giver anledning til at iværksætte en økonomisk genopretningsplan for området. Men udvalgets beslutning om at følge skolernes økonomi mødemøde-for-mødemøde resten af året viser, at der ikke længere er meget plads i rammen, hvis dagtilbudsområdets mindreforbrug skulle vise sig at falde til næste år.