De røde vil passe os fra vugge til grav

0
De røde vil passe os fra vugge til grav

Liberal Alliances byrådskandidat Poul Rand mener, at den offentlige sektor i Danmark har taget for meget over. I et interview med AVISEN forklarer han, hvorfor han mener, at frihed og tillid skal erstatte systemstyring og kontrol.

»De røde taler meget om tryghed, men i virkeligheden handler det om kontrol. De vil passe os fra vugge til grav – livet skal leves på institutionsordning. Jeg oplever, at mange på venstrefløjen tror, at staten og kommunen ved bedst. De insisterer på, at det offentlige skal styre vores liv fra start til slut som en omsorgsfuld, men kvælende forælder,« siger Poul Rand.

For ham handler politik om at give borgerne frihed til at vælge selv – også i familielivet. »Jeg tror på mennesker. Jeg tror på, at man godt kan tænke og handle selv, uden at skulle spørge kommunen først,« siger han.

I det seneste år har han besøgt en lang række sociale og frivillige institutioner i Fredericia for at lytte og lære. Det har givet ham et klart billede af, hvordan frivillighed og lokale initiativer kan løfte velfærden – uden at kommunen behøver blande sig i alt.

Et besøg, der gjorde særligt indtryk, var hos HJEM-afdelingen i Fredericia, hvor forældre vælger at passe deres børn hjemme. »Her så jeg den positive side af det frie valg i praksis. Jeg mødte glade forældre og glade børn, der trives i trygge omgivelser med ro, nærvær, frihed og troen på egne værdier. Det var et fantastisk eksempel på, at familier faktisk godt kan selv,« siger han.

HJEM tilbyder vejledning, juridisk sparring og fællesskab til hjemmeforældre og arbejder for, at det frie valg bliver muligt for flere. Organisationen står på fire værdier, som Poul Rand fuldt ud bakker op om:
– Tilskuddet følger barnet.
– Ens tilskud og forvaltning i hele landet.
– Retten til deltidsarbejde og mulighed for anden indtægt.
– Valgfrihed for forældre – ikke tvang fra systemet.

»Det er sund fornuft, og det virker. Det er i fuld overensstemmelse med mine liberale værdier. Der er ingen grund til, at kommunen skal detailstyre, hvordan man vælger at passe sine børn,« siger han.

Ifølge Poul Rand viser beregninger, at hjemmepasning ikke er en udgift, men tværtimod en gevinst for kommunen. »Selv hvis der er lidt færre skatteindtægter, så sparer kommunen på driftsomkostninger. Det vigtigste er dog, at familierne får en livskvalitet, der ikke kan måles i penge. Så hvad er der egentlig ikke at kunne lide?« spørger han.

Han efterlyser samtidig mere gennemsigtighed i kommunens økonomi på området. »Jeg vil gerne se Fredericia Kommunes regnemodel for de 85 procent – hvordan de udregnes, og hvordan succes måles i forhold til de kommunale daginstitutioner. Hvis borgernes valg bliver begrænset af systemets regneark, så mister vi både frihed og tillid,« siger Poul Rand.

For ham er HJEM-bevægelsen et symbol på den type initiativer, der kan gøre Fredericia stærkere som by. »Det her handler ikke kun om børn og forældre. Det handler om, hvordan vi som kommune ser på frivillighed og lokalt engagement. HJEM viser, hvordan familier, fællesskaber og forældre selv kan skabe værdi – uden at kommunen skal regulere alt. Det bidrager til bosætning, til erhvervslivet og til et stærkere medborgerskab,« siger han.

Han mener, at Fredericia skal turde tænke mere frit og støtte op om de borgere, der vælger anderledes. »Vi skal bakke op om de forældre, der vælger selv. Ikke spænde dem for den kommunale plov. Frihed, ansvar og fornuft skal ikke kun være ord på en valgplakat – det skal leves,« siger Poul Rand og tilføjer med et smil:

»Jeg ærgrer mig næsten over, at tilbuddet ikke fandtes, da jeg selv havde små børn.«

FH Middelfart dropper debatter – inviterer til demokratisk valgcafé på rådhuset

0
FH Middelfart dropper debatter – inviterer til demokratisk valgcafé på rådhuset

FH Middelfart går nye veje i valgkampen. Lørdag den 1. november fra klokken 12.00 til 14.20 inviterer de til en anderledes valgcafé på Middelfart Rådhus, hvor borgerne kan møde kandidaterne til kommunalvalget på en helt ny måde.

I stedet for de klassiske paneldebatter med spidskandidater, skal fagpersoner – fra dagplejere og lærere til frivillige, seniorer og kulturfolk – fortælle om deres hverdag og udfordringer. Derefter kan borgere og politikere diskutere løsninger i mindre rundkredse ved caféborde.

»Vi ville gerne skabe noget andet end de traditionelle valgmøder, hvor partierne sidder på række og siger, hvor mange penge de vil bruge. Her handler det ikke om overbudspolitik, men om indhold. Vi vil høre de mennesker, der står midt i hverdagen og arbejder med opgaverne,« siger Søren Ørgård, formand for Vends Herreds Lærerkreds og medlem af FH Middelfart.

Han fortæller, at ideen opstod i fagbevægelsen, hvor man ønskede et mere nærværende og virkelighedsnært format. »Vi har i FH Middelfart haft mange debatter, men de ender ofte med, at alle partier vil det samme. Derfor spurgte vi os selv, hvordan vi kunne få nogle ærlige samtaler om, hvad der skal til for at lykkes. Det blev startskuddet til valgcaféen,« siger Søren Ørgård.

I stedet for at fokusere på partipolitik er det fagpersonerne, der får ordet først. »Vi har spurgt dem, der til daglig løser opgaverne i kommunen: Hvis du skulle give byrådet tre råd for at højne kvaliteten i dit arbejde, hvad skulle det så være?« forklarer han.

De mange temaer spænder vidt. »Vi har dagplejerne, som fortæller om deres udfordringer og behov. Vi har unge, der giver deres syn på fritid og uddannelse. Vi har frivillige fra foreningslivet, som fortæller, hvad der skal til for, at de kan lykkes. Derudover er der folkeskolen, ældreplejen, handicappede, turisme og kultur. Det hele hænger jo sammen i en kommune,« siger Søren Ørgård.

Formatet er enkelt, men dynamisk. Deltagerne bevæger sig mellem caféborde, hvor hvert tema præsenteres af en ordstyrer og en fagperson. »Der er fem runder på cirka 20 minutter hver. De første ti minutter er oplæg, derefter debat. Folk kan stille spørgsmål direkte eller lægge dem i en hat, som vi trækker fra. På den måde bliver det uformelt, men med fokus på indhold,« siger han.

FH Middelfart har inviteret alle partier, og responsen har været overvældende. »Alle spidskandidater har sagt ja, og mange partier kommer med hele holdet. Det glæder os, for det viser, at der er interesse for at møde borgerne på en anden måde,« siger Søren Ørgård.

For ham handler det om at skabe nysgerrighed og respekt for forskellighederne i den lokale debat. »Jeg håber, at folk får lyst til at tale politik på en ordentlig og nysgerrig måde. Det her er ikke en kamp om at vinde debatten, men et sted, hvor vi kan lytte til hinanden og forstå, hvordan tingene hænger sammen,« siger han.

Han håber, at valgcaféen kan inspirere til flere lignende initiativer fremover. »Demokratiet har bedst af, at vi taler sammen. Hvis man går herfra og tænker, at man har fået noget nyt at tænke over – eller måske bare fået lyst til at spørge en kandidat om noget bagefter – så har vi nået vores mål,« siger Søren Ørgård.

FH Middelfarts valgcafé byder på fem temarunder med debat, servering af valgflæsk og søde fiduser, og alle er velkomne. »Det bliver livligt, uformelt og helt nede på jorden – præcis sådan, som demokratiet burde være,« siger Søren Ørgård.

Dødsfald Kolding uge 41

0
Dødsfald Kolding uge 41

Bent Ove Lundberg Kristensen
1934 – 2025

Kirsten Speedtsberg Rudbeck
1941 – 2025

Hildegard Anita Westensee
1941 – 2025

Dødsfald Fredericia uge 41

0
Dødsfald Kolding uge 41

Helga D. Østergaard
1928 – 2025

Mogens Kristensen
1944 – 2025

Connie Søgaard Sørensen
1946 – 2025

Jytte Linnet
1948 – 2025

Dødsfald Middelfart Kommune uge 41

0
Dødsfald Kolding uge 41

Henning Jørgensen
1947 – 2025

Egon Børge Nedersee Andersen
1950 – 2025

Grethe Skovgaard
1941 – 2025

Christina Foldager: Kolding skal være nummer ét i Trekantområdet

0
Christina Foldager: Kolding skal være nummer ét i Trekantområdet

Christina Foldager fra Det Konservative Folkeparti går til valg i Kolding med et klart mål: Kolding skal være nummer ét i Trekantområdet. Kommunen skal være stedet, hvor folk vil bo, arbejde og besøge – et fyrtårn, der lyser hele området op.

»Kolding skal være det stærkeste udgangspunkt for erhvervsudvikling og altid et besøg værd. Det er et højt ambitionsniveau, men det skylder vi vores kommune,« siger Christina Foldager.

For hende handler valget om at tænke politik på en ny måde. Kolding skal bevæge sig væk fra de mange omveje, forsinkelser og tilbagetrukne beslutninger, der ifølge hende har bremset udviklingen i kommunen de seneste år.

»Vi skal have et mere effektivt og smidigt politisk system, der kan samarbejde og træffe beslutninger, der holder. De sidste måneder har vi set, hvordan man bruger flere ressourcer på at trække beslutninger tilbage end på at rykke frem. Det skal være slut. Vi skal turde prioritere og stå fast,« siger hun.

Midtbyen skal være Koldings fyrtårn

For Christina Foldager er Kolding midtby kommunens hjerte og største udfordring. Hun mener, at byens centrum skal være kommunens varemærke og samlingspunkt – et sted, der både tiltrækker borgere, virksomheder og besøgende.

»Vi skal have gjort noget ved udviklingen af Kolding by. Midtbyen skal være vores fælles varetegn. Den skal lyse kommunen op og skabe energi i hele området,« siger hun.

Hun foreslår, at Kolding udarbejder en samlet plan for byens udvikling – fra Marina City til Løsfeld Høj.

»Vi skal holde op med at tænke i enkeltprojekter og i stedet se på, hvordan byen hænger sammen. Vi skal turde træffe beslutninger, der er modige og bringer vores attraktive områder i spil – fra åen ved Holmsminde til inderhavnen. Hvis vi ikke tænker i sammenhæng og forbindelser, risikerer vi at ende med middelmådige byggerier, der ikke hænger sammen med resten af byen,« siger hun.

Hun vil derfor have en helhedsplan for midtbyen, hvor de store linjer bliver lagt, før byggeriet begynder. »Vi skal i helikopterperspektivet og planlægge byens udvikling på tværs. Det er de forbindelser, der binder byen sammen, der gør forskellen,« siger hun.

Flere borgere, stærkere kommune

Ifølge Christina Foldager er en af nøglerne til et stærkere Kolding at få flere til at bosætte sig i kommunen. Især unge familier skal finde Kolding attraktivt – og det kræver fokus på både skoler og erhvervsliv.

»Jeg vil hellere kigge på, hvordan vi kan gøre kagen større, end på hvor vi skal skære. Hvis vi gør Kolding attraktiv, får vi flere skatteborgere, flere arbejdspladser og flere midler at gøre godt med,« siger hun.

Hun fremhæver skoleområdet som et af de steder, hvor Kolding skal løfte sig. »Vores børn er det vigtigste, vi har. De skal trives, og vores skoler skal være Danmarks bedste. Unge familier stiller høje krav til deres børns institutioner og undervisning, og det skal vi leve op til, hvis de skal vælge Kolding,« siger hun.

Samtidig skal erhvervslivet have bedre rammer. Hun taler for, at kommunen skal have et stærkt »kundemindset«, der gør det nemt og attraktivt at drive virksomhed i Kolding.

»Hver eneste medarbejder i kommunen skal have fokus på service – både over for borgere og virksomheder. Vi skal skabe et erhvervsklima, hvor virksomhederne mærker, at Kolding vil dem,« siger hun.

Et nyt politisk samarbejde

Som ny i politik lægger Christina Foldager vægt på samarbejde, åbenhed og respekt. Hun mener, at det politiske klima i Kolding har været præget af for meget splid og for lidt handlekraft.

»Jeg lever af at hjælpe virksomheder med at implementere svære forandringer. Det handler om at skabe resultater, selv når der er modstand. Det kræver, at man respekterer andres perspektiver, men også tør stå fast, når vinden blæser. Det er den tilgang, jeg vil tage med ind i politik,« siger hun.

Hun ønsker at skabe en ny politisk kultur, hvor partierne arbejder sammen om de store linjer i stedet for at blokere for hinanden. »Jeg tror på åbne, gennemsigtige processer, hvor alle kommer til bordet. Det er sådan, man skaber løsninger, der holder,« siger hun.

Kolding som samlet kommune

Christina Foldagers vision rækker ud over bymidten. Hun ser hele kommunen som ét samlet fællesskab, hvor både by og opland skal udvikles side om side.

»Kolding er også Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld. Vi skal skabe en kommune, hvor alle føler sig som en del af helheden. Det kræver, at vi tænker sammenhængende og udvikler både by og land,« siger hun.

Hun peger på, at Kolding skal tiltrække flere besøgende og skabe et bedre image. »Jo flere besøgende, der tager herfra med en god historie, jo flere får lyst til at flytte hertil. Det er sådan, vi skaber liv, vækst og stolthed,« siger hun.

En by med liv og mod

For Christina Foldager er Koldings fremtid afhængig af, at der kommer flere boliger i midtbyen.

»Vi skal have flere til at bo i centrum. Det giver liv, handel og energi. Det er sådan, vi skaber en levende by,« siger hun.

Hun ser Kolding som en kommune med store muligheder – men også et behov for at tænke nyt. »Vi skal turde forandre. Vi skal tænke politik på en ny måde, prioritere benhårdt og stå fast, når det gælder. Så kan Kolding blive nummer ét i Trekantområdet,« siger hun.

Lad os skabe stærke rammer for børn og unge i Båring

0
Lad os skabe stærke rammer for børn og unge i Båring

Som forælder til børn i både børnehave og skole i Båring Asperup ser jeg hver dag, hvor vigtigt det er, at vi har gode rammer for børne- og ungelivet i vores lokalområde. Vi har et stærkt fællesskab, engagerede forældre og dygtige medarbejdere, men vi mangler plads og langsigtet planlægning. I dag er der for få pladser i både vuggestue og børnehave, og samtidig er der et stort ønske om at sikre en stærk overbygning på Båring Skole. 

Det hænger jo sammen: Hvis vi vil fastholde og tiltrække familier, skal vi tænke hele kæden – fra dagpleje til 9. klasse  som én samlet helhed. Kommunen ønsker at udstykke og skabe mange nye boliger i Båring Asperup. Det er positivt, men børnelivet skal tænkes med fra start. 

Vi har brug for en klar og langsigtet plan, der sikrer, at vores børn og unge kan vokse op i trygge og nære rammer – med plads til fællesskab, udvikling og trivsel hele vejen op. Som kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet vil jeg arbejde for, at vi investerer i børne- og ungelivet i Båring. Det handler ikke kun om mursten og bygninger, men om at skabe liv, tryghed og sammenhæng i hverdagen – for børn, unge og familier. 

Amalie Kallesøe Bergholdt
Forælder og kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet

Gratis busser, bedre skoler og seniorbofællesskaber skal løfte hele Kolding

0
Gratis busser, bedre skoler og seniorbofællesskaber skal løfte hele Kolding

Socialdemokratiets spidskandidat i Kolding, Birgitte Munk Grunnet, går til valg på et klart løfte om at styrke velfærden og skabe bedre rammer for erhvervslivet. Hun vil løfte skoleområdet, sikre gratis busser til børn og unge og skabe en kommune, hvor både by og opland udvikles i takt – med seniorbofællesskaber, lokale arbejdspladser og en stærkere sammenhængskraft.

»Vi skal prioritere pengene til velfærd, så de også bruges på velfærd. Det handler om børnene, de unge og vores ældre,« siger Birgitte Munk Grunnet. Hun peger på, at Kolding ligger lavt, når man sammenligner kommunens udgifter til velfærd med andre byer på samme størrelse.

For hende er det et tegn på, at kommunen skal ændre kurs. »Vi er en af de kommuner, der bruger færrest penge per skolebarn. Det skal vi have rettet op på, hvis vi vil løfte både kvaliteten og trivslen i vores skoler,« siger hun.

Gratis busser til børn og unge

En af hendes mærkesager handler om mobilitet. I dag kan ældre i Kolding køre med bus for 700 kroner om året. Det samme tilbud skal fremover gælde børn og unge.

»Vi vil gerne udbrede den ordning, så vores børn og unge får gratis transport. Det handler ikke kun om at komme fra A til B, men om at give frihed og mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter og fællesskaber,« siger hun.

Hun mener samtidig, at det skal være nemmere og tryggere at cykle i kommunen. Flere cykelstier og bedre plads til elcykler skal være en del af den grønne omstilling. »Flere får elcykler, og det betyder, at vi skal tænke i både sikkerhed og infrastruktur. Vi mangler cykelstier, og det skal vi have gjort noget ved,« siger hun.

Et Kolding i balance

Mens Kolding vokser i befolkningstal, ser Birgitte Munk Grunnet en udfordring i at sikre, at udviklingen ikke kun sker i bymidten. Hele kommunen skal løftes, og det kræver investeringer i både de mindre lokalsamfund og i Kolding by.

»Vi er en hel kommune, og vi skal sørge for, at hele Kolding udvikles. Det handler om sammenhængskraft – både mellem mennesker og mellem by og opland,« siger hun.

Hun vil skabe flere seniorbofællesskaber i lokalområderne, så ældre kan blive boende i nærheden af det liv, de kender, samtidig med at deres gamle boliger kan blive attraktive for nye familier. »Når de ældre flytter i et fællesskab i nærområdet, bliver der plads til nye tilflyttere. Det giver liv i lokalsamfundene,« siger hun.

I Kolding by vil Socialdemokratiet udvikle centrum indefra og ud. Projekterne ved Riberdyb og Holmsminde skal realiseres, og bymidten skal gøres mere levende. »Der skal bo flere mennesker i Kolding centrum, hvis vi vil skabe mere liv. Det er det, der giver handel, caféer og aktivitet,« siger hun.

Bedre rammer for erhvervslivet

Et andet fokuspunkt er erhvervsudvikling. Birgitte Munk Grunnet mener, at Kolding skal være en kommune, hvor det er nemt at drive virksomhed – og hvor dialogen med erhvervslivet er åben og konstruktiv.

»Vi skal have bedre rammer for erhvervslivet. Det skal være nemmere at være erhvervsaktør i Kolding. Det handler om alt fra byggesager til samarbejde,« siger hun.

Hun vil blandt andet styrke samarbejdet mellem kommunen og de lokale virksomheder, så erhvervslivet får en mere direkte indgang til kommunen. Samtidig mener hun, at der er brug for at se på, hvordan pengene prioriteres.

»Vi skal spare på planområdet og sikre, at vores administration er tilpasset. Det er ikke her, vi skal bruge flere midler. I stedet skal vi investere, hvor det virkelig gør en forskel – i børn, unge og ældre,« siger hun.

Dialog og samarbejde i byrådet

Det politiske klima i Kolding har de seneste år været præget af uenigheder og opslidende debatter. Birgitte Munk Grunnet mener, at vejen frem er dialog og samarbejde.

»Jeg tror på en seriøs dialog, hvor man lytter til hinanden og prøver at skabe resultater, som alle kan se sig selv i. Vi skal have en sund politisk kultur, hvor der er plads til både uenighed og samarbejde,« siger hun.

Hun ønsker et byråd, der kan samles om store linjer – uanset politisk farve. »Det er ikke et spørgsmål om at have ret. Det handler om at finde løsninger, der gavner Kolding. Det kræver, at man tør tale sammen, og at man tager hinanden seriøst,« siger hun.

Et stærkere Kolding for alle

Birgitte Munk Grunnet ser valget som en mulighed for at sætte en ny retning for Kolding Kommune – en kommune, der både har stærke velfærdsinstitutioner, gode arbejdspladser og et levende byliv.

»Jeg vil gerne være med til at skabe et Kolding, hvor det er trygt at vokse op, godt at drive virksomhed og rart at blive gammel. Det kræver, at vi tænker helhedsorienteret – og tør investere i de mennesker, der får vores kommune til at hænge sammen,« siger hun.

For Socialdemokratiet handler det kommende valg om at styrke velfærden, skabe nye muligheder for unge og ældre og sikre, at hele Kolding – fra midtbyen til de små lokalsamfund – udvikler sig i fællesskab.

Ny lovpakke skal stoppe vold og hooliganisme i dansk fodbold

0
Ny lovpakke skal stoppe vold og hooliganisme i dansk fodbold

Justitsminister Peter Hummelgaard går nu videre med planen, der skal gøre op med vold, fanuroligheder og hooliganisme i dansk fodbold. Tirsdag sendes et lovforslag i høring, som skal gøre regeringens 14-punktsplan »Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold« til virkelighed.

Lovforslaget skal give politiet nye redskaber til at holde de mest voldsparate fans væk fra stadion og samtidig gøre det tryggere for børn, familier og almindelige tilskuere at gå til fodbold.

»Det er helt centralt for mig, at vi kan holde de mest voldsparate og utryghedsskabende typer væk fra fodboldkampe. For det at gå på stadion skal være en god, tryg og festlig oplevelse for de helt almindelige og fredelige fans, som tæller rigtig mange børnefamilier,« siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Lovpakken indeholder blandt andet et forbud mod at bære eller opbevare pyroteknik i en radius af fem kilometer fra stadion – seks timer før og seks timer efter kampstart. Politiet får mulighed for at oprette visitationszoner ved højrisikokampe og kan bortvise personer med utryghedsskabende adfærd fra stadionområderne.

Samtidig foreslås det, at personer dømt for vold eller banderelateret kriminalitet automatisk udelukkes fra fodboldkampe i op til otte år – også selvom lovovertrædelsen ikke har forbindelse til fodbold. Også personer, der har begået fodboldrelateret vold i udlandet, kan fremover idømmes karantæne i Danmark.

Et nyt element i lovforslaget er muligheden for en strakskarantæne, hvor politiet straks kan forbyde en person at møde op på stadion, hvis vedkommende mistænkes for vold eller anden kriminalitet i forbindelse med en kamp. Karantænen gælder, indtil der er truffet en endelig afgørelse.

Karantæner skal fremover også kunne ses på straffeattesten, og straffen for slagsmål, maskering og grov forstyrrelse af ro og orden i forbindelse med fodboldkampe forhøjes med op til halvdelen.

Samtidig udvides karantænezonen til 5.000 meter omkring stadion. Personer med karantæne må dermed ikke deltage i fanmarcher, samlinger eller andre aktiviteter relateret til kampen – hverken før eller efter kampstart.

Regeringen mener, at lovpakken vil gøre det lettere for politiet at forebygge vold, reducere behovet for store politiindsatser og sende et klart signal til de grupper, der bevidst søger konfrontation.

Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget den 17. december og, hvis det vedtages, at træde i kraft den 1. marts 2026. Dermed markerer det den mest omfattende stramning af reglerne omkring fodboldkampe i nyere tid.

Socialdemokrat vil have håndværk fast på skemaet i folkeskolen

0
Socialdemokrat vil have håndværk fast på skemaet i folkeskolen

POLITIK. Socialdemokratiets byrådskandidat Bettina Niebuhr Jeppesen fra Fredericia mener, at tiden er inde til at styrke det praktiske håndværk i folkeskolen. Hun vil have håndværksfag fast på skemaet fra 5. klasse og mener, at det både kan skabe større trivsel og flere unge på erhvervsuddannelserne.

»Drenge og piger skal prøve alle slags håndværk. Det skal være fast på skema fra 5. til 9. klasse,« siger Bettina Niebuhr Jeppesen.

Hun peger på, at mange elever i dag oplever nederlag, fordi undervisningen i høj grad er boglig. Ifølge hende ville flere børn trives bedre, hvis de fik mulighed for at bruge hænderne.

»Der er mange elever, der ikke er bogligt stærke, og de får nederlag på nederlag. Hvis de kom ud og brugte deres hænder, kunne de få nogle sejre i stedet. Det ville skabe mere ligevægt i skolen,« siger hun.

Samtidig peger Bettina Niebuhr Jeppesen på, at Danmark står med en stigende mangel på faglært arbejdskraft, og at folkeskolen spiller en vigtig rolle i at vække unges interesse for håndværksfagene.

»Vi skal have flere erhvervsuddannede. Hvis lærerne selv alle har gået i gymnasiet, er det naturligt, at de sender eleverne den vej. Men vi har brug for at vise, at en erhvervsuddannelse også er en god og stolt vej,« siger hun.

Hun fremhæver, at initiativer som Junior Mesterlære kan være en vigtig del af løsningen. Ordningen giver elever i udskolingen mulighed for at tilbringe to dage om ugen i en virksomhed, mens de øvrige dage bruges i skolen.

»Junior Mesterlære kan give unge en chance for at opleve, hvordan det er at arbejde som for eksempel smed eller maler, mens de stadig går i skole. Det kan hjælpe dem, der ikke trives med det boglige, til at finde en vej, der passer bedre til dem,« siger Bettina Niebuhr Jeppesen, som selv har en baggrund som smed.

Hun efterlyser samtidig et klarere svar fra Fredericia Kommune på, hvor mange elever der aktuelt deltager i ordningen.

»Jeg mangler svar fra kommunen på, hvor mange elever vi egentlig har i Junior Mesterlære. Jeg ved godt, det er i opstartsfasen, men vi skal blive bedre til at samarbejde med virksomhederne og finde løsninger, der virker,« siger hun.

Bettina Niebuhr Jeppesen understreger, at hendes mærkesag ikke kun handler om uddannelse, men også om unges trivsel og fremtidige muligheder.

»Det her handler om at give unge mennesker en chance for at opdage deres styrker og få en meningsfuld vej i livet. Det er godt for den enkelte og for samfundet,« siger hun.

Bilbrand i natten efterforskes som påsat – benzindunk fundet i bilen

Bilbrand i natten efterforskes som påsat – benzindunk fundet i bilen

0
KRIMI. En bilbrand i Kolding natten til søndag bliver nu efterforsket som en bevidst påsat brand. Kort efter klokken halv tre modtog politiet en anmeldelse...