LEDER: Når ordentlighed bliver en undskyldning

0
LEDER: Når ordentlighed bliver en undskyldning

Socialdemokratiet går til valg på omtanke og ordentlighed. To ord, som i sig selv burde være smukke. De dufter af ro, anstændighed og gensidig respekt. Men i Fredericia er de for længst blevet noget andet. De er blevet et værn mod kritik. Et sprog, man bruger, når man ikke længere har noget reelt at sige.

Alle elskede Bjerregaard, der skabte fremdrift for byen. Pludselig var han Lord Voldemort, og i stedet blev ordet ordentlighed brugt til at køre ham under bussen. Fordi man med dette ord, skulle gøre op med fortiden.

For bag ordene gemmer sig en virkelighed, hvor “ordentlighed” er blevet en undskyldning for magt.
En etikette, der dækker over dårligt lederskab, magtarrogance og manglende selvransagelse.

Jacob Bjerregaard satte gang i udvidelsen og ombygningen af Fredericia Idrætscenters hal 1. Faciliteterne har senere båret frugt og sikret Fredericia medaljer og plads på det sportslige Danmarkskort. Alle klappede. Der findes så mange arkivbilleder, hvor alle klappede af den senere “uordentlige borgmester”.

Det var netop ordentlighed, der blev brugt som moralsk markør under den interne afdækning efter borgmesterskandalen. Men i stedet for at rydde op, valgte man at hænge lokale erhvervsfolk ud – mennesker, der i årevis har løftet Fredericia og gjort en kæmpe indsats for byen. Den såkaldte “afdækning” blev ikke en renselse, men en udstilling.

Og med det forsvandt det sidste, der lignede tillid.

Er det ordentlighed?

Er det ordentlighed, når man bevidst udleverer sagsakter for at skade politiske modstandere?
Er det ordentlighed, når man tilbageholder dokumenter, der skader én selv?
Er det ordentlighed, når man beskytter medarbejdere, der har haft hovedansvaret for fejlslagne juridiske rådgivninger og trecifrede milliontab?
Er det ordentlighed, når byrådspolitikere sidder og griner på byrådsmøder, mens borgere forsøger at forklare, hvordan beslutninger ødelægger deres hverdag?

Fredericia har ikke fået mere omtanke. Den har fået mere dårlig ledelse.
Den har ikke fået flere resultater. Den har fået flere skandaler.

Er det ordentlighed at ringe journalister med den hensigt at få skabt et karaktermord? Er det ordentlighed stadig at blande sig i valget, når man ikke længere bor i Fredericia?

Arkivfoto: Steen Wrist bliver borgmester. Der gik ikke mange uger før smilene, blev skiftet ud med politianmeldelser imod Jacob Bjerregaard. Socialdemokratiet skulle være sikre på, at alt var ordentligt. Det var nødvendigt at undersøge alt. Det kostede senere hen Fredericias Kommunes skatteborgere millioner af kroner i advokatregninger og intern arbejdskraft.

Ordentlighed kræver handling – ikke slogans

Moralen er enkel: Ordentlighed er ikke noget, man siger. Det er noget, man gør.
Og det begynder med at stå ved sine egne fejl.

Men i Fredericia er ordentligheden blevet et markedsføringsgreb. Et nyt ord for det gamle magtsprog. En måde at sige “vi er bedre” uden at forandre noget som helst.

Internt i Socialdemokratiet blev der efter Jacob Bjerregaards afgang lagt en dyne over partiet, der nærmest lod sig hypnotiseret til at forstå, at nu skulle man gå efter ordentlighed med Steen Wrist i spidsen.

I dag er det skiftet til Christian Bro. Når andre partier mener noget, der gør ondt. Når andre partier siger noget i en debat, hvor de går imod Socialdemokratiet, så skal der ikke meget til i debatsporet eller på mødet, før den reele debat ender med at handle om “ordentlighed” og valgkampsretorik. Det er Socialdemokratiets ledelses hovedforsvar – selv ved debatten om offentlige og private veje, hvor man måtte forstå, at simple spørgsmål til sagen, var spørgsmål i et valgår, og derfor uordentlighed og retorisk et angreb mod de dygtige medarbejdere. Vås.

For når man ikke kan håndtere kritik, men i stedet håner dem, der stiller spørgsmål, så er det ikke omtanke.
Når man ikke tør udfordre forvaltningen, men hellere roser den, uanset hvor galt noget går, så er det ikke ordentlighed.
Når man gemmer besparelser til efter valget, så man kan få en rolig valgkamp, så er det ikke omtanke – det er manipulation.
Og når man trækker kommunens embedsfolk foran kameraet for at skabe belæg for sine egne beslutninger, så er det ikke ledelse – det er iscenesættelse.

Jacob Bjerregaard er den dag i dag en meget populær mand i Socialdemokratiet, bare ikke i Fredericia. Derfor går man til valg på ordentlighed. For det står Socialdemokratiet for, må man forstå. Arkivfoto.

Fredericia har fået sin egen Voldemort

Fredericia har fået sin helt egen Voldemort.
Som i Harry Potter er der et navn, man ikke må nævne: Jacob Bjerregaard.

På trods af at han i årevis var en synlig og aktiv borgmester, ønsker ingen socialdemokrat i dag at stå ved deres tidligere partifælle. Hans navn er slettet fra fortællingen, hans betydning udvisket, hans virke omskrevet.

Det er, som om partiet kollektivt har besluttet, at Bjerregaard aldrig har eksisteret.

Men sandheden er en anden: Den politik, der blev ført under Jacob Bjerregaard, blev ført sammen med de mennesker, der i dag står i spidsen for partiet.

Arkiverne er fyldt med billeder, artikler og beslutninger, hvor Christian Bro, Steen Wrist, Søren Larsen, John Nyborg og Ole Steen Hansen sad side om side med Jacob og stemte for præcis de dagsordener, de nu tager afstand fra. To af dem har dog forladt politik, men var også med i de gode Bjerregaard år og nød godt af hans popularitet.

I dag fremstilles det som ordentlighed at vende ryggen til fortiden.
Men intet er mere uordentligt end at fornægte, at man selv har været en del af det, man nu udskammer.

Man kan ikke bygge moral på hukommelsestab.

At begå fejl er menneskeligt. At indrømme dem er ordentligt.
Men at slette dem fra historien – det er magtens form for løgn.

De blå partier kan i dag sagtens tale om Jacob Bjerregaard og alt det, han satte i gang i Fredericia. Socialdemokratiet taler derimod om ordentlighed.

Den virkelige prøve

Fredericia har prøvet det før: store ord, små handlinger.
Men borgerne har fået nok af pynt og proces. De vil have politikere, der tør lede – ikke bare administrere.

Ordentlighed er ikke at smile i valgkampen og tie resten af året.
Det er at tage de svære samtaler, at åbne de lukkede døre og erkende, at man også selv har været en del af det, der gik galt.

Det skal skrives i alt dette, at de nye kandidater for Socialdemokratiet naturligvis ikke kan stå på mål for den ordentlighed, man indførte under Steen Wrists og Christian Bros ledelse.

Fredericia har brug for et nyt sprog.
Et sprog, hvor ærlighed ikke er svaghed, og hvor ansvar ikke kan outsources til forvaltningen.
Et sprog, hvor man siger, hvad man vil – ikke kun, hvad man vil undgå.

For når alt kommer til alt, er spørgsmålet enkelt:

Er det ordentlighed, når man bruger ordet som skjold for magt og glemsel?
Eller er det bare endnu et valgplakatord i en kommune, der stadig venter på forandring?

Forvaltning anbefaler fuldt forbud mod cykler og løbehjul i bybusserne

0
Forvaltning anbefaler fuldt forbud mod cykler og løbehjul i bybusserne

De gratis bybusser i Fredericia har været en stor succes, men succesen har også skabt et nyt problem. Pladsmanglen i busserne er nu så stor, at chauffører og passagerer oplever daglige konflikter om, hvem der kan få plads til barnevogn, rollator, cykel eller løbehjul.

Nu anbefaler kommunens forvaltning et fuldt forbud mod at medtage cykler og løbehjul i bybusserne.

»Der er ikke tilstrækkelig plads i busserne på mange afgange. Det fører til konflikter både mellem chauffører og passagerer samt passagerer indbyrdes. Problemet har nu et omfang, hvor Umove oplever udfordringer med arbejdsmiljøet. 3F er inddraget, og hvis udviklingen fortsætter, vurderes det sandsynligt, at Arbejdstilsynet bliver involveret,« fremgår det af sagsfremstillingen til Teknisk Udvalg.

Siden Fredericia indførte gratis bybusser, er antallet af passagerer steget markant. Kommunen vurderer, at der i dag ikke længere er plads til både passagerer, hjælpemidler og cykler i de mindre busser.

Et totalt forbud skal derfor sikre bedre forhold for både passagerer og chauffører – og give plads til dem, der har mest brug for det, som forvaltningen formulerer det.

Alternativer afvist som for dyre
To alternativer har været på bordet. Det ene er et udvidet tidsbegrænset forbud i myldretiden, som dog vurderes vanskeligt at kommunikere og håndhæve. Det andet er at indsætte flere busser i de travleste perioder, men den løsning vil ifølge forvaltningen blive alt for dyr.

Et eksempel i sagen viser, at blot én times ekstra drift morgen og eftermiddag vil koste omkring 6,1 millioner kroner om året.

Derfor konkluderer forvaltningen, at et fuldt forbud er den mest realistiske løsning:

»Et forbud vil sikre bedre plads i busserne, reducere antallet af konflikter og hurtigt forbedre miljøet i bybusserne, fordi mange af de episoder, vi ser i dag, ikke længere vil opstå. Samtidig er det en letforståelig ændring for passagererne,« lyder vurderingen.

Et forbud mod cykler og løbehjul vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunen.

Sagen skal nu behandles politisk
Teknisk Udvalg skal i de kommende uger tage stilling til, om Fredericia skal indføre et totalt forbud mod medtagning af cykler og løbehjul i de gratis bybusser.

Sagen ventes at blive fulgt tæt – både af pendlerne, erhvervslivet og de mange familier, der i dag bruger bybusserne som en del af hverdagen.

Ole Steen Hansen: »Bestyrelsesarbejde handler om ansvar – ikke bare møder og honorarer«

0
Ole Steen Hansen: »Bestyrelsesarbejde handler om ansvar – ikke bare møder og honorarer«

Ole Steen Hansen har gennem sine mange år i Fredericia Byråd vænnet sig til at have ansvar. Det gælder ikke kun i rollen som formand for Børne- og Skoleudvalget, men også i en række bestyrelser, hvor han er med til at sætte retning og rammer for nogle af byens vigtigste institutioner. Han sidder blandt andet i bestyrelserne for Fredericia Maskinmesterskole, SOSU FVH og MESSE C – tre meget forskellige steder, men med det fælles udgangspunkt, at beslutninger her rækker mange år frem.

»Det er jo ligesom at sidde i byrådet, bare med et andet fokus. Man har et ansvar for fællesskabet, men man skal også huske, at når man sidder i en bestyrelse, så repræsenterer man den institution, man er en del af. Man skal hele tiden koordinere mellem det mandat, man har, og den rolle, man spiller på vegne af kommunen,« siger han.

Arbejdet handler om meget mere end at møde op til nogle møder. Ole Steen Hansen er med til at fastlægge strategien for fremtidens uddannelsesinstitutioner og sikre, at de står stærkt i konkurrencen om elever, medarbejdere og udvikling.

»For eksempel i Maskinmesterskolens bestyrelse arbejder vi lige nu med, hvordan skolen skal se ud om fem og ti år. Det handler om at tænke langsigtet, om at skabe rammer, der kan tiltrække studerende til Fredericia, for vi er jo i hård konkurrence med Aarhus og de store byer. Det er klassisk bestyrelsesarbejde, hvor man skal lægge kursen uden at blande sig i driften,« forklarer han.

Også i MESSE C er ansvaret stort. Kommunen ejer i dag selskabet, efter at have købt det under coronakrisen, og her arbejder bestyrelsen med at lægge linjen for, hvordan Fredericias messecenter skal udvikle sig i de kommende år.

»Vi er i gang med at kigge på, hvordan MESSE C skal se ud i fremtiden. Hvad er visionen, hvordan skal vi placere os som virksomhed og som mødested for hele landet? Det er vigtigt, at vi hele tiden er foran. Man skal bare huske, at når jeg sidder i byrådssalen og der kommer sager om MESSE C, så går jeg ud ad døren. Der er klare regler for, hvad man kan og må,« siger han.

Der er mange møder at holde styr på. Maskinmesterskolens bestyrelse holder seks møder om året samt et årligt seminar, hvor strategien fastlægges. Hertil kommer arbejdet i SOSU-skolens bestyrelse, hvor man blandt andet er i fuld gang med at forberede den nye EPX-uddannelse, som skal rulles ud i 2030.

»Der ligger meget forberedelse bag. Jeg bruger også meget tid på at forberede møder, tage ud og drøfte økonomi og planlægge de næste beslutninger. Det kræver, at man hele tiden er foran,« siger Ole Steen Hansen.

Han understreger, at bestyrelsesarbejdet også handler om ledelse og om at bidrage med erfaring.

»Jeg har arbejdet med uddannelse i mange år – både i kommunen og i forsvaret, hvor jeg var vejleder for uddannelse. Det giver mig et godt fundament. Jeg kan læse regnskaber, jeg kender de økonomiske mekanismer, og jeg ved, hvordan man leder en organisation. Det er det, jeg bidrager med i de bestyrelser, jeg sidder i,« siger han.

For bestyrelsesarbejdet modtager han et honorar, som han selv beskriver som rimeligt.

»Jeg tror, det ligger på omkring 50.000 kroner i MESSE C og SOSU-skolen og omkring 12.000 i Maskinmesterskolen. Nogle bestyrelsesposter får jeg slet ikke honorar for. Men jeg synes, det er passende, og det svarer til det, de andre medlemmer får. Det er jo reglerne, og de har været uændrede i mange år,« fortæller han.

For Ole Steen Hansen handler bestyrelsesarbejdet ikke om beløbet, men om indsatsen og det ansvar, man tager på sig.

»Det vigtigste er, at man gør en forskel. Jeg ved, jeg bidrager med noget, og at jeg har erfaringen til at gøre det ordentligt. Og så ved jeg også, at de steder, jeg sidder, er glade for, at jeg er der. Det er det, der betyder noget,« siger han.

TV, høreapparater og pas stjålet ved indbrud på Fyn – politiet fandt spor i grøften

0
TV, høreapparater og pas stjålet ved indbrud på Fyn – politiet fandt spor i grøften

Et indbrud i Gislev skiller sig ud i Fyns Politis døgnrapport for mandag. På Holmevej blev en rude knust, og gerningsmanden stjal både TV, briller og høreapparater. Fjernbetjeningen til TV’et og forurettedes pas blev senere fundet smidt omkring 500 meter fra gerningsstedet.

Også i Haarby blev der begået indbrud – her på Egevej, hvor smykker er blandt det stjålne. I Ejby blev en spillekonsol stjålet fra et hus på Sognefogedløkken, og i Langeskov blev der brudt ind gennem et vindue på Lavindsgårdsvej, men uden at noget umiddelbart er blevet taget.

I Odense fortsætter hærværket mod biler. På Promenadebyen blev en bil ridset hele vejen langs dørene med en skarp genstand, og på Dronning Olgas Vej blev flere biler ridset med dybe mærker i højre side. Desuden blev trådgitteret til to depotrum ødelagt i en kælder på Vindegade.

Mandag blev også to mænd i Odense sigtet for narkobesiddelse – en 28-årig på Østre Stationsvej og en 19-årig på Kirkegårds Allé, hvor sidstnævnte blev standset i bil og fundet i besiddelse af euforiserende stoffer.

I Svendborg blev der meldt om hærværk to steder. På Møllergade blev en rude knust med en flise, og på Skolegade blev ti belysningspullerter i et stisystem sparket og trampet i stykker.

9-årig dreng ramt af lastbil i fodgængerfelt

0
9-årig dreng ramt af lastbil i fodgængerfelt

Et færdselsuheld på Tøndervej i Kolding kunne mandag middag have fået alvorlige konsekvenser, men endte heldigvis uden større personskade. Det oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.

Uheldet skete klokken 13.29, da en 9-årig dreng var på vej over fodgængerfeltet.

»En lastbil kørte igennem, selvom det ser ud til, at drengen havde grønt lys. Han blev snittet af lastbilen og væltede omkuld,« fortæller Hans Hoffensetz.

Drengen blev kørt til kontrol på skadestuen, men slap med mindre skader.

Ifølge politiet er der tale om en 38-årig lastbilchauffør fra Hobro, som stoppede umiddelbart efter, fordi han havde en fornemmelse af, at noget var galt.

»Han har formentlig overset signalet og ikke overholdt sin forpligtelse i krydset. Vi efterforsker sagen, men alt tyder på, at drengen gik over for grønt, mens chaufføren kørte over for rødt,« siger vagtchefen.

Der er ikke registreret sager fra Fredericia det seneste døgn.

David Gulløv: Det vigtigste er, at vi er reelle og tydelige i vores valg

0
David Gulløv: Det vigtigste er, at vi er reelle og tydelige i vores valg

POLITIK. Tre socialdemokratiske borgmestre på to valgperioder – to af dem er gået før tid. Det spørgsmål møder Socialdemokratiet i Fredericia nu igen i denne valgkamp, hvor AVISEN taler med alle de byrådsmedlemmer, der genopstiller.

For partiets politiske ordfører, David Gulløv, handler svaret hverken om undskyldninger eller bortforklaringer, men om at erkende, at politik også er menneskeligt.
»Det ved jeg ikke. Det er jo mennesker, der stiller op, og så er det mennesker, der forholder sig til sig selv. Man er nødt til at kigge ind i sig selv og se, hvor man står. Så mere er der jo ikke. Det er svært at sige andet til det,« siger han.

Han afviser dog ikke, at borgmesterskift kan virke forstyrrende for borgerne, men minder om, at ingen er immune over for livets omstændigheder – heller ikke politikere.
»Ellers er det vel ligegyldigt, om det er en borgmester eller et byrådsmedlem. Der kan ske noget, som gør, at man selv er nødt til at træffe nogle valg. Det kan være familiære årsager, det kan være arbejdsmæssige årsager, det kan være helbredsmæssige årsager,« siger han.

For David Gulløv er det afgørende ikke, hvor mange borgmestre et parti har haft, men hvordan de mennesker, der påtager sig ansvaret, udøver det.
»Jeg har mest af alt brug for, at de folk, der stiller op, og de folk, der kommer ind og sidder, er reelle og tydelige i måden, de gør tingene på – og i de valg, vi tager,« siger han.

Han tilføjer, at Fredericia i dag står et andet sted, end da de tidligere borgmestre trådte tilbage, og at samarbejdet i byrådet har fået et andet fokus.
»Der har været en periode med mange forandringer, og det har kostet noget på tilliden. Men jeg oplever i dag, at vi som parti og som byråd står mere samlet. Vi har fokus på at skabe resultater og på at levere stabilitet,« siger han.

David Gulløv erkender, at vælgerne har ret til at stille kritiske spørgsmål – men understreger, at politik også handler om at kunne stå ved, når man må træffe svære beslutninger.
»Jeg tror ikke, vælgerne forventer, at vi er perfekte. Men de forventer, at vi er ærlige. Og det skal vi være,« siger han.

Han ønsker et byråd, hvor tillid og samarbejde er det, der måler stabilitet – ikke antallet af borgmesterskift.
»Jeg synes, det vigtigste, vi kan gøre nu, er at vise, at vi har lært noget, og at vi har fokus på at stå sammen og arbejde for Fredericia. Stabilitet handler ikke kun om, hvem der bærer kæden, men om hvordan vi står fast som byråd og som mennesker,« siger han.

Julestue med duft af gran og æblekage hos Gardenia Blomster i Erritsø

0
Julestue med duft af gran og æblekage hos Gardenia Blomster i Erritsø

Fredag den 7. november forvandles Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø til et sandt juleunivers. Fra klokken 14 til 19 inviterer indehaver Lone Eriksen og hendes team til årets traditionelle julestue – en hyggelig eftermiddag fyldt med duft af gran, æblekage og masser af inspiration til julen.

»Julestuen er en inspirationsdag, hvor vi har forvandlet butikken, så den emmer af jul og varme. Vi serverer vores traditionelle æblekage fra Løbro Plantage, og der er smagsprøver på lækre produkter fra butikken. Folk skal komme og lade sig inspirere – og forhåbentlig også købe lidt med hjem,« fortæller Lone Eriksen med et smil.

Gardenia Blomster har arbejdet på at skabe julestemningen i ugevis, og alt er gjort klar til, at kunderne kan træde ind i en verden af lys, farver og kreative idéer til årets julepynt.

»Vi håber, at folk får en hyggelig oplevelse, og at de går herfra med nye idéer til, hvordan de kan pynte op derhjemme. Mange kommer forbi bare for at mærke stemningen, få en snak og nyde en kop æblekage – det er lige så meget hyggen som det er handlen, der betyder noget den dag,« siger hun.

Julestuen hos Gardenia Blomster har været en fast tradition siden 1992, og mange kunder spørger allerede i september, hvornår den finder sted.

»Det er blevet en rigtig tradition – både for os og for vores kunder. Folk kommer sammen som veninder, søskende eller hele familier. Nogle tager børnene med, andre gør det til en fast venindetur. Vi glæder os hvert år, for det er virkelig en dag, der samler folk og skaber glæde,« fortæller Lone Eriksen.

Selv om konkurrencen om julestuer og events er blevet større gennem årene, er Gardenias version stadig et tilløbsstykke.

»Der var engang, folk stod i kø for at komme ind, men selv om tiderne har ændret sig, kan vi stadig mærke, at folk ser frem til det. Det er en dag fyldt med hygge, traditioner og inspiration – og sådan skal det blive ved med at være,« siger Lone Eriksen.

Julestuen hos Gardenia Blomster finder sted fredag den 7. november klokken 14.00–19.00 på Gl. Landevej i Erritsø.

Peder Tind: Fredericia skal sikkert videre – med stærk folkeskole, ny teatersal og grøn vækst som drivkraft

0
Peder Tind: Fredericia skal sikkert videre – med stærk folkeskole, ny teatersal og grøn vækst som drivkraft

POLITIK. Der er under en måned til kommunalvalget den 18. november, og i Fredericia melder Venstres borgmesterkandidat Peder Tind sig klar med et samlet politisk projekt. Med overskriften »Fredericia sikkert videre« præsenterer han og partiets 19 kandidater en plan, der skal skabe stabilitet, udvikling og fornyet tillid i en kommune, der gennem flere år har været præget af uro og udskiftninger.

»Vi går til valg på, at Fredericia skal sikkert videre. De sidste syv år har vi haft tre borgmestre og fire kommunaldirektører. Det skaber usikkerhed – både for medarbejdere, erhvervsliv og borgere. Vi vil være med til at skabe ro, stabilitet og retning. Det er grundlæggende for, at Fredericia kan udfolde sit store potentiale,« siger Peder Tind.

Venstres valgprogram er bygget op omkring fem spor – fællesskab, børn og unge, miljø og vækst, velfærd og økonomi. Hvert spor repræsenterer et område, hvor partiet har fremlagt konkrete forslag til, hvordan kommunen kan udvikle sig de kommende år.

»Vi har arbejdet på det her program hele året, og det er skabt i fællesskab med alle vores kandidater. Det er et sammenhængende politisk projekt, der både rummer de store visioner og de meget konkrete mål. Jeg er rigtig stolt af det, for det giver et klart billede af, hvor Venstre vil føre Fredericia hen,« siger han.

Et af de vigtigste temaer i Venstres politik er folkeskolen. Peder Tind ser skolen som kernen i kommunens fremtid – både for børnenes trivsel og for Fredericias udvikling som bosætningskommune.

»Noget af det mest afgørende for fremtidens Fredericia er, at vi får styrket folkeskolen. Vi skal investere mere i skolerne og samtidig sænke inklusionen, så vi får mere ro og bedre læringsmiljøer. Vi skal have flere mellemformer, så børn kan blive mødt der, hvor de er,« siger han.

Han peger på, at Venstre allerede har sat retningen i de seneste budgetforhandlinger, hvor der blev afsat 11 millioner kroner til folkeskolen. »Det er et vigtigt skridt, men vi er ikke i mål. Vi vil arbejde for et klasseloft på maksimalt 24 elever, og vi vil have to-lærerordninger i de klasser, hvor der er behov. Det kræver investeringer, men det er en investering i vores børn og i vores fælles fremtid,« siger han.

For Venstre handler folkeskolen ikke kun om faglighed, men også om identitet og fællesskab. »Vi foreslår også, at vi vender tilbage til de gamle skolers navne – Skjoldsvejens Skole, Treldevejens Skole og så videre. Det handler om lokal forankring og om at skabe stolthed over den skole, man går på. Det er små ting, men de betyder noget for fællesskabet,« siger Peder Tind.

Et andet centralt tema for Venstres borgmesterkandidat er at skabe en sundere politisk kultur i byrådet og et tættere samarbejde med borgerne.

»Jeg tror, det handler om at ændre måden, vi arbejder på. I dag bliver partierne kaldt ind ét ad gangen til borgmesteren, når der skal forhandles budget. Vi vil have forhandlinger i plenum, hvor alle er med ved bordet. Det skaber en bedre proces og en sundere kultur. Vi skal væk fra den lukkede model og hen mod et mere samarbejdende byråd,« siger han.

Han foreslår også mere borgerinddragelse og en ny måde at møde hverdagen på som lokalpolitiker. »Vi vil gerne holde flere udvalgsmøder ude i kommunen – i institutioner, foreninger og virksomheder. Vi vil etablere et borgerpanel og flere lokalråd, så vi får en stærkere dialog med fredericianerne. Det handler om at komme tættere på virkeligheden og træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag,« siger han.

Tonen og kommunikationen i det politiske liv står også højt på Tinds liste. »Jeg er ærgerlig over, at vi i det forløbne år har haft en borgmester, der kun har ringet til mig to gange. Hvis vi får borgmesterposten, vil vi skabe en ledelsesstil, hvor der kommunikeres og inddrages langt mere. Det gælder både kolleger i byrådet, medarbejdere og borgere. Vi vil have et åbent lederskab, hvor man anerkender hinandens styrker og bygger bro frem for at skabe afstand,« siger han.

Når talen falder på visionerne for de næste fire år, bliver Peder Tind mere fremadskuende. Han ser Fredericia som en by med uforløst potentiale – både kulturelt, erhvervsmæssigt og miljømæssigt.

»Vi skal være børnefamiliens førstevalg. Det er en del af vores Vision 2033. Derfor er folkeskolen så afgørende, men det handler også om at skabe liv, oplevelser og kultur,« siger han og tilføjer: »Fredericia er allerede kendt som en kulturmetropol, men vi kan blive endnu stærkere. Vi skal have mere gang i midtbyen, styrke handelslivet og tiltrække store events. Og så skal vi løfte det, der for alvor sætter Fredericia på landkortet – vores teater og musikliv.«

En central del af Venstres kulturvision er planerne om et nyt teaterhus i Fredericia. »Vi skal have løst opgaven omkring et nyt teater de næste fire år. Det er en bærende del af vores identitet, og det vil skabe både omsætning, stolthed og nye muligheder for samarbejde med erhvervslivet. Musikteatret leverer på et meget højt niveau, men rammerne trænger til en ny start. Det er et projekt, der kan løfte hele byen,« siger Peder Tind.

Samtidig ser han den grønne omstilling som et af kommunens største udviklingspotentialer. »Vi har unikke forudsætninger i Fredericia. Her mødes industri, innovation og energi på tværs. Vi skal styrke Base of Energy og skabe et miljø, hvor virksomheder, uddannelser og nye teknologier kan samarbejde. Det handler både om grøn vækst, arbejdspladser og om at sikre, at Fredericia bliver en drivkraft i den danske energisektor,« siger han.

Han afslutter med et blik på helheden. »Vores vision handler om at tage Fredericia sikkert videre. Det er både et løfte og en retning. Vi skal skabe en by, der er stabil, ambitiøs og fuld af muligheder – for børn, familier og virksomheder. Det er den Fredericia, jeg tror på, og det er den, vi går til valg på.«

Danmarksdemokraterne vil rydde op på rådhuset og sætte gang i Kolding

0
Danmarksdemokraterne vil rydde op på rådhuset og sætte gang i Kolding

Lars Rosenberg Grodt-Andersen fra Danmarksdemokraterne mener, at tiden er kommet til at få styr på retningen i Kolding Kommune. Ifølge spidskandidaten har byen i alt for mange år stået stille, og nu skal der handling bag ordene.

»Vi går til valg på, at vi skal have en ny styring i Kolding. Vi skal have bedre styring og mere kontrol med økonomien. Der er brugt mange penge, men der er ikke sket nok. Vi skal have sat gang i Kolding igen,« siger Lars Rosenberg Grodt-Andersen.

Han peger på, at kommunen har alt for mange uafsluttede projekter, som aldrig er blevet ført ud i livet. »Der er lavet aftaler, der er lavet planer – men der sker bare ikke noget. Vi skal sætte os sammen og blive enige om at få sat de igangværende projekter i gang med det samme,« siger han.

For Danmarksdemokraterne handler valget i høj grad om at skabe balance mellem by og land. »Vi skal have stoppet alle de her jernmarkører mellem by og land. Kolding er mere end midtbyen. Landsbysamfundene skal tilgodeses, og der skal ikke kun bevilges millioner til projekter i centrum,« siger han.

Partiet ønsker desuden, at børn og unge får langt højere prioritet end i dag. »Der har været for mange besparelser på børn og unge. Det skal stoppe. Vi skal sikre, at der ikke spares på fremtiden,« understreger Lars Rosenberg Grodt-Andersen.

Til gengæld ser han et klart sted, hvor der kan spares – nemlig på administrationen. »Der skal spares på forvaltningen. Der er for mange, der bruger for lang tid på sagerne, og der er ikke styr nok på den del. Vi skal have prioriteret anderledes, så de penge, vi har, bliver brugt på de projekter, der betyder noget for borgerne,« siger han.

For Lars Rosenberg Grodt-Andersen er det afgørende, at Kolding får en ledelse, der både er synlig og samlende. »Vi har brug for en stærk borgmester, der kan samle kommunen og være synlig. Jeg tror, mange lige nu kun tænker på, at de skal være borgmester, men for os handler det om samarbejde og om at få Kolding på ret kurs,« siger han.

Danmarksdemokraterne vil også have fokus på konkrete forbedringer i hverdagen – blandt andet sikre skoleveje, som ifølge Lars Rosenberg Grodt-Andersen bør være en topprioritet. »Det er helt afgørende, at vores børn kan komme trygt i skole. Det er en høj prioritet for os,« siger han.

Visionen for de næste fire år er klar: Kolding skal udvikles som en hel kommune – ikke kun midtbyen. »Vi skal udvikle hele Kolding, så både by og opland får gavn af det. Der skal ske noget alle steder, ikke kun i centrum,« siger Lars Rosenberg Grodt-Andersen.

Han tror på, at det kan lade sig gøre, hvis byrådet begynder at trække i samme retning. »Jeg tror, vi kan få et godt samarbejde. Vi snakker godt med alle, og vi vil gerne være med til at skabe resultater. Men det kræver, at vi får styring på tingene – og at der bliver ledet med fast hånd,« siger han.

Værsgo-koncert i Middelfart hyldede Kim Larsen med nærvær og nostalgi

0
Værsgo-koncert i Middelfart hyldede Kim Larsen med nærvær og nostalgi

Fredag den 24. oktober blev Restaurant Marsvinet i Middelfart forvandlet til et varmt tilbageblik på dansk musikhistorie, da bandet Værsgo gav en fortællende koncert med Kim Larsens første soloalbum som omdrejningspunkt. Aftenen faldt dagen efter, at nationalsangeren ville være fyldt 80 år, og det blev en koncert fuld af minder, grin og fællessang.

»Det var en meget intim koncert. Publikum var glade, og vi havde en fest på scenen. Det hele gik bare rigtig, rigtig dejligt. Det var en god oplevelse hele vejen rundt,« fortæller Søren Lundsfryd, der både spiller guitar og synger i bandet.

Publikum fik pladen Værsgo’ fra start til slut, krydret med enkelte sange fra Starfuckers-LP’en og 5 Eiffel-EP’en. Det blev en musikalsk rejse tilbage til 1973, hvor Kim Larsen for første gang udgav et album i eget navn.

»Der kom mange hen bagefter og fortalte, at de kunne huske, da pladen udkom. Flere sagde, at de faktisk ikke havde hørt den i mange år, og at de havde glemt nogle af sangene. Det var sjovt at se, hvordan folk blev kastet direkte tilbage til dengang, de var teenagere,« fortæller Søren Lundsfryd.

Blandt koncertens mest magiske øjeblikke var nummeret De 14 astronauter, der afslutter side ét på originalpladen. »Det er et af de mere ukendte numre, men det har en helt særlig stemning. Der sad folk med lukkede øjne, og man kunne bare se på dem, at de var tilbage i tiden. Det er sådan et øjeblik, hvor man som musiker tænker – nu ramte vi lige den følelse,« siger han.

Selv om koncerten ikke blev udsolgt, påvirkede det ikke stemningen. »Der var lidt konkurrence fra andre arrangementer den aften – blandt andet Tråden og en koncert med Hansi Hinterseer – men det tog ikke noget fra oplevelsen. Vi havde det sjovt, og publikum havde det sjovt,« siger Søren Lundsfryd.

Bandet Værsgo har gennem de seneste år turneret med den fortællende koncertform, hvor musikken bliver flettet sammen med anekdoter og små historier om Kim Larsen, albummet og tiden omkring det. Men nu er det snart slut.

»Den 21. november spiller vi vores sidste Værsgo-koncert i Røjle Forsamlingshus. Det bliver sidste chance for at opleve det her koncept, som vi har holdt meget af at spille,« fortæller Søren Lundsfryd.

Og selv om bandet ikke helt vil love, at det bliver den absolut sidste gang, føles det som et punktum. »Vi er fire mand på scenen, der godt ved, at det nok bliver det sidste. Det bliver nok lidt vemodigt, men også særligt. Når vi er færdige, sætter vi os nok bare ned bagved, åbner en tjekkisk pilsner og siger: Det var det – og det var fedt.«

Bilbrand i natten efterforskes som påsat – benzindunk fundet i bilen

Bilbrand i natten efterforskes som påsat – benzindunk fundet i bilen

0
KRIMI. En bilbrand i Kolding natten til søndag bliver nu efterforsket som en bevidst påsat brand. Kort efter klokken halv tre modtog politiet en anmeldelse...