KRIMI. Et forsøg på indbrud i Middelfart endte uden gevinst, da gerningsmanden ikke lykkedes med at komme ind.
Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport, hvor et forhold fra Hollændervej er registreret. Her er en rude forsøgt aflistet, men uden held. Der er ikke skaffet adgang til stedet, og der er derfor heller ikke stjålet noget.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.
Der bliver lokalt islæt på landsholdsniveau, når der lørdag spilles internationale rugbykampe i Fredericia. To spillere fra Erritsø GIF Rugby er nemlig udtaget til de danske landshold og får samtidig muligheden for at spille på hjemmebane.
Det drejer sig om Oliver Holm Axelsen, der er udtaget til U18-landsholdet, og Sebastian Thøgersen, som er med på herrelandsholdet. For begge spillere bliver det en særlig oplevelse, ikke mindst fordi kampene spilles på klubbens eget stadion i Erritsø.
I klubben vækker udtagelserne stor glæde.
»Det er en kæmpe ære og oplevelse for både Oliver og Sebastian samt deres familier og klubkammerater. Vi er enormt stolte af, at de repræsenterer både klubben og Danmark. At det sker på vores egen bane, gør det helt særligt,« siger formand Allan Pertti Frandsen.
Den 17-årige Oliver Holm Axelsen har allerede to U18-landskampe bag sig og blev sidste år kåret som årets talent i dansk rugby. Nu ser han frem til endnu en optræden i rødt og hvidt.
»Det er virkelig en ære at blive udtaget igen, nu som ’den gamle’. Jeg glæder mig til igen at repræsentere Danmark og give mit bedste for holdet,« siger han.
Sebastian Thøgersen fik sin debut på herrelandsholdet i sidste weekend i en kamp mod Sverige og er nu igen i truppen, når Danmark møder Tjekkiet.
Kampene spilles begge på Erritsø Rugbystadion. Dagen begynder med U18-opgøret mod engelske Cheshunt, inden herrelandsholdet senere på dagen tager imod Tjekkiet i Rugby Europe Trophy, som er det næstøverste niveau i europæisk rugby.
Danmark går ind til kampen mod et tjekkisk hold, der topper rækken, men med fornyet optimisme efter et point mod Sverige i sidste uge.
Landskampen bliver samtidig endnu et skridt i klubbens arbejde med at udvikle faciliteterne. Erritsø har tidligere fået dispensation til at afvikle landskampe på stadion, selv om kapaciteten endnu ikke lever op til alle krav. Derfor arbejdes der på planer om blandt andet flere siddepladser, nyt lys og forbedrede faciliteter.
Der er gratis adgang til kampene, og arrangørerne håber på stor opbakning til en dag, hvor både fremtidens og nutidens landsholdsspillere indtager banen i Fredericia.
Odense Kommune sætter nu ind med en ny og mere opsøgende indsats for socialt udsatte borgere med grønlandsk baggrund. En ny medarbejder med særlig kulturforståelse skal være med til at skabe bedre kontakt og støtte i hverdagen.
Kommunen vurderer, at mellem 75 og 125 af de omkring 750 grønlændere i Odense lever i en socialt udsat situation. Det er netop den gruppe, man nu vil blive bedre til at nå.
Den nye medarbejder, Cecilie Geisler, har siden januar arbejdet opsøgende i midtbyen, hvor hun hver dag bevæger sig rundt for at møde borgere, der har brug for hjælp.
»Tit sørger jeg også for, at borgeren kommer afsted, og jeg tager gerne med op til lægen eller med ud på sygehuset. Så kan jeg også hjælpe med at oversætte sundhedspersonalets oplysninger,« fortæller hun.
Hun er selv født og opvokset i Grønland og oplever, at sproget ofte kan være en barriere i mødet med det danske system.
»Det er ikke ualmindeligt, at en grønlandsk borger under en konsultation siger til lægen, at vedkommende forstår, hvad der bliver sagt. Men når jeg spørger borgeren på grønlandsk, så har han eller hun faktisk ikke forstået særligt meget,« siger hun.
Ifølge beskæftigelses- og socialrådmand Søren Windell handler indsatsen i høj grad om at forebygge, at problemerne vokser sig større.
»Størstedelen af de grønlændere, der kommer til Odense, falder godt til og klarer sig uden kommunens hjælp. Men nogle får det svært, når de møder det danske samfund. Dem vil vi gerne blive bedre til at tage imod,« siger han og fortsætter:
»Vi vil helst forebygge, at grønlændere bliver socialt udsatte. Men hvis det ikke lykkes, vil vi bestræbe os på at give dem den bedst mulige støtte. Det gør vi bedst ved at være opsøgende og vinde deres tillid.«
Initiativet bliver også mødt positivt hos Det Grønlandske Hus i Odense, som i forvejen arbejder tæt sammen med kommunen.
»Det er et rigtigt godt initiativ, som kan være med til at bygge bro mellem udsatte grønlændere og kommunens mange tilbud. Dem kan grønlænderne ellers have svært ved selv at opsøge,« siger direktør Annette Bogø Lyberth.
Hun peger på, at det kan være særligt svært at finde fodfæste, hvis man kommer fra små grønlandske samfund og ikke taler dansk.
»Hvis man kommer fra en lille bygd i Grønland, og ikke taler dansk, kan det få alvorlige konsekvenser, hvis man ryger ud i sociale problemer. Hvis man for eksempel ikke kan finde en bolig eller et arbejde, og man i forvejen er sårbar, kan sammenholdet på gaden være tillokkende. Derfor er det vigtigt, at man kommer de socialt udsatte grønlændere i møde dér, hvor de er,« siger hun.
Den nye indsats er en del af et bredere samarbejde mellem kommunen og den grønlandske befolkning i byen, hvor der også løbende bliver arrangeret aktiviteter og mødesteder.
Det tidligere Mølholm Privathospital i Vejle får snart nyt liv. Region Syddanmark har købt bygningen, som fremover skal bruges til sundheds- og omsorgspladser for borgere med behov for midlertidig pleje og behandling.
Købet sker som en del af den kommende sundhedsreform, hvor regionerne overtager ansvaret for denne type pladser fra kommunerne. I Vejle har regionen vurderet, at der er behov for flere pladser end dem, der følger med i overdragelsen.
Regionsrådsformand Bo Libergren ser store muligheder i den nye løsning.
»Med købet af Brummersvej 1A styrker vi de nære sundhedstilbud i Vejle. Det er en solid og permanent løsning, hvor der bliver plads til både sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje og på sigt også genoptræning. Det giver os mulighed for at skabe en række tilbud tæt på borgernes hjem, hvor de kan få behandling af høj kvalitet,« siger han.
Bygningen på Brummersvej er ifølge regionen velegnet til formålet. Som tidligere privathospital rummer den allerede faciliteter, der kan bruges til sundhedsopgaver, og med mindre tilpasninger forventes den hurtigt at kunne tages i brug.
»Det giver rigtig god mening at bruge bygningen til denne nye sundhedsopgave, hvor patienter, som ikke er klar til at komme hjem, kan få den nødvendige hjælp til at kunne komme tilbage til deres gamle liv. De fysiske rammer betyder, at vi relativt nemt og hurtigt kan tage stedet i brug og gradvist åbne for endnu flere pladser og tilbud, i takt med at dele af ejendommen bliver renoveret,« siger Joachim Hoffmann, der er formand for Sundhedsråd Lillebælt.
Planen er, at de nye pladser skal stå klar til drift fra begyndelsen af 2027. I alt skal der etableres omkring 50 pladser i Vejle Kommune, hvoraf 30 til 35 bliver placeret i bygningen på Brummersvej.
Ejendommen er købt for 28,3 millioner kroner, og der forventes yderligere udgifter på omkring 30 millioner kroner til renovering. Regionen oplyser samtidig, at man er opmærksom på trafikken i området og vil gå i dialog med naboerne i forbindelse med overtagelsen.
Bygningen rummer i dag flere fløje og et samlet etageareal på over 3.400 kvadratmeter. De ældste dele stammer fra 1902, men er løbende blevet moderniseret. Fremover skal den altså danne ramme om en ny del af det nære sundhedsvæsen i Vejle.
Et måltid mad kan være begyndelsen på nye relationer. Det er tanken bag et nyt initiativ i Kolding, hvor unge nu bliver inviteret til fællesspisning på Posthuset.
Bag arrangementet står KOMPAS-projektet, Den Blå Bistro og Kolding Kommune, som i løbet af året vil samle unge mellem 16 og 30 år til to større fællesspisninger. Målet er ikke kun at spise sammen, men også at skabe nye fællesskaber på tværs af kommunen.
Første arrangement finder sted den 22. april, mens det næste er planlagt til den 4. november. Begge er en del af den landsdækkende kampagne Danmark Spiser Sammen, der arbejder for at mindske ensomhed gennem fælles måltider.
Ifølge formanden for Socialudvalget i Kolding Kommune er behovet tydeligt.
»Alt for mange unge oplever ensomhed, og vi ved, at det har stor betydning for trivslen at være en del af et fællesskab. Med ‘Koldings unge spiser sammen’ skaber vi derfor et trygt og uformelt rum, hvor unge kan mødes og danne nye relationer. Det handler i bund og grund om at give alle unge i Kolding en mulighed for at blive en del af et fællesskab,« siger Nicolai Boelsmand Asmussen.
Ambitionen er at samle omkring 100 unge til hver fællesspisning. For at gøre det lettere at falde i snak er der tænkt i rammer, der understøtter fællesskabet. Frivillige værter, bordfællesskaber og små aktiviteter skal hjælpe deltagerne med at finde ind i samtalerne.
Aftenen begynder med hygge, spil og musik fra en lokal DJ, inden der dækkes op til fællesspisning ved langborde. Maden leveres af Den Blå Bistro og er lavet med fokus på bæredygtighed.
Der vil også være mulighed for at møde lokale foreninger, som arbejder med unge, og dermed få øje på nye fællesskaber uden for selve arrangementet.
Deltagelse kræver tilmelding, og for 30 kroner får man både mad, snacks og postevand, mens drikkevarer kan købes på stedet.
Bag initiativet står et bredt samarbejde mellem kommune, frivillige og lokale aktører, der alle har det samme mål at få flere unge til at føle sig som en del af et fællesskab i Kolding.
Planerne er ambitiøse i den danske fjernvarmesektor, hvor der de kommende år satses massivt på elektrificering. Men en ny undersøgelse peger på en væsentlig udfordring, der kan bremse udviklingen.
Ifølge Dansk Fjernvarme ønsker selskaberne at investere i mindst 1,8 gigawatt elbaseret varmeproduktion over de næste fem år. Det vil øge elektrificeringen af fjernvarmen med omkring 72 procent i forhold til i dag, hvor kapaciteten ligger på 2,5 gigawatt.
Udviklingen skal være med til at udnytte den stigende mængde strøm fra vind og sol bedre, samtidig med at fjernvarmen kan lagre energien og bidrage til at balancere elnettet.
Men netop elnettet er også det sted, hvor udfordringerne opstår.
»Hvis ikke vi har et velfungerende elnet, får vi ikke den grønne omstilling, vi alle sammen ønsker os. Det skal der komme styr på. Og det skal der komme hurtigt. Vores dugfriske undersøgelse sætter fingeren på det ømme punkt, som vi derfor nu opfordrer politikerne på Christiansborg til at bruge den nødvendige energi på,« siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.
Undersøgelsen viser, at hver fjerde fjernvarmeselskab inden for de seneste tre år har oplevet forsinkelser eller begrænsninger i elkapaciteten, når de har forsøgt at etablere varmepumper eller elkedler.
Det er ifølge branchen en udvikling, der risikerer at spænde ben for omstillingen til mere klimavenlig varme.
»Tallene taler for sig selv i forhold til, at fjernvarmeselskaberne er ambitiøse og ønsker en øget elektrificering af fjernvarmeproduktionen. Det gavner ikke kun os fjernvarmeforbrugere, men leverer også værdi i det samlede energisystem på grund af fjernvarmens fleksible produktion,« siger Kim Mortensen.
Dansk Fjernvarme peger derfor på behovet for politiske løsninger, der kan sikre en hurtigere udbygning af elnettet. Samtidig efterlyser organisationen, at myndighederne får mulighed for at prioritere nye tilslutninger ud fra, hvordan de påvirker elnettet.
Ifølge branchen er der en særlig mulighed lige nu for at få sat fart på udviklingen.
»Vi har en unik mulighed nu, hvor der er kommet fokus på udfordringerne på højeste politiske niveau og hos Energistyrelsen og Energinet til at finde en løsning, som kan løfte de mange års tidligere forsinkelser. Det kan også danne erfaring for, hvordan vi kan sikre, at elektrificeringen i vores samfund stadig fortsætter mod en CO2-neutral fremtid,« siger Kim Mortensen.
Ny forskning fra blandt andet Aarhus Universitet giver et mere detaljeret indblik i, hvordan allergiske reaktioner opstår – og peger samtidig på nye muligheder for at stoppe dem, før de udvikler sig.
Allergi rammer i dag over en milliard mennesker på verdensplan, og for nogle kan reaktionerne være livstruende. Derfor har forskere i to nye studier undersøgt mekanismerne bag allergi helt ned på molekylært niveau.
»Vi har nu et langt klarere billede af den molekylære mekanisme bag allergiske reaktioner. Det er et vigtigt fundament for at udvikle nye behandlinger,« siger professor Gregers Rom Andersen.
Kernen i forskningen er antistoffet IgE, som spiller en afgørende rolle, når kroppen reagerer på ellers harmløse stoffer som pollen, fødevarer eller insektstik. Forskerne har kortlagt, hvordan IgE opfører sig, når det binder sig til immunceller – det øjeblik, hvor allergien bliver udløst.
»Vi kan nu se, hvordan hele IgE-molekylet er organiseret, når det sidder på celleoverfladen. Det giver os en langt bedre forståelse af, hvordan allergener faktisk udløser en reaktion,« forklarer postdoc Rasmus K. Jensen.
Den nye viden viser blandt andet, at IgE har en mere fast struktur end hidtil antaget, hvilket har betydning for, hvordan allergener binder sig og sætter en reaktion i gang i kroppen.
Samtidig har forskerne arbejdet videre med at finde måder at stoppe allergien på. I et andet studie har de udviklet såkaldte nanobodies – små, skræddersyede antistoffer – som kan blokere allergiske reaktioner allerede i deres tidligste fase.
»Vi kan udvikle antistoffer, der går ind og blokerer meget præcist for den allergiske reaktion,« siger postdoc Josephine Aagaard.
I forsøg med blod fra allergipatienter lykkedes det at reducere aktiveringen af immunceller markant, og i forsøg med mus blev alvorlige reaktioner forhindret.
I dag er den mest effektive behandling af svær allergi en længerevarende immunterapi, som kan strække sig over flere år. Den nye forskning peger dog på en anden mulighed, hvor patienter i stedet kan få tilført færdigudviklede antistoffer, der midlertidigt beskytter mod allergiske reaktioner.
»Vi arbejder med en tilgang, hvor man potentielt kan give målrettet beskyttelse i de perioder, hvor risikoen er størst,« forklarer professor Edzard Spillner og tilføjer, at det i nogle tilfælde kan være nok at ramme de vigtigste allergener frem for hele immunsystemet.
Forskerne understreger dog, at der fortsat er behov for mere forskning, før metoden kan bruges bredt i behandling. Alligevel peger resultaterne på nye muligheder for mere præcis og målrettet behandling af mennesker med svær allergi.
BUSINESS. Der er ikke plads nok om fredagen. Det er egentlig problemet bag den nyhed, som Jay’s i Fredericia nu kan løfte sløret for. Baren i Gothersgade Syd har fået nøglerne til et nyt tillægslejemål, og med dem følger planer, der rækker langt ud over blot et ekstra rum.
Jan Sørensen, der står bag Jay’s, kalder sig selv en gammel fredericiadreng og vidste godt, at ting kan tage tid i byen. Men fredericianerne har taget stedet til sig fra dag ét. »Vi er virkelig blevet taget rigtig godt imod. Vi får mange positive tilbagemeldinger, både på det vi laver og det vi har lavet, og på at det faktisk er gået stærkt,« fortæller han.
Så stærkt, at der hele vinteren har været udfordringer med at få en plads om fredagen. Det er et luksusproblem, som Jan Sørensen glæder sig til at løse. »Fredagen er en meget populær dag, hvor folk også skal have en fredagsøl. Der har det været svært at få en plads, og det er selvfølgelig ærgerligt, men det er jo en positiv udfordring,« siger han.
Udvidelsen handler dog om mere end kvadratmeter. Bag de nye lokaler ligger en ambition om at tage Jay’s til næste niveau. Drømmene tæller et rigtigt køkken, mere vin og spændende flasker, flere specialøl på hanerne og hjemmebag på hylderne. Og så er der maden, som Jan Sørensen savner i det nuværende koncept. »Vi mangler lidt mad til frokost om lørdagen og til aftensmad fredag og lørdag. Det tror jeg, vi prøver at komme til at gøre med det nye tiltag her.«
De nye lokaler skal også give Jay’s et løft udadtil. Dørene får samme gammeldags stil og Frederiksberg-grønne farve som den eksisterende indgang, og de gamle vinduer bliver bragt tilbage. »Det bliver en rigtig flot facade hele vejen hen nu,« slutter Jan Sørensen med et smil i stemmen.
Mens de nye lokaler finder sin form, er der stadig god grund til at kigge forbi. Den sydlandske udeservering og terrasserne er klar til sommeren, og Jay’s lover at tage kunderne med på rejsen og dele processen løbende.
Den velkendte færge mellem Assens og Baagø har i år et rundt hjørne. Den 19. april kan Baagøfærgen fejre 50 år på ruten, og det bliver markeret med både jubilæumssejlads og en ny udstilling om færgens historie.
Færgen har gennem et halvt århundrede været forbindelsen mellem øen og fastlandet, og netop det lange liv på samme rute er noget særligt.
»Det er ret unikt, at færgen er bygget til ruten og nu 50 år efter sejler den stadig på ruten. Det er ret unikt for en færge, som sejler flere gange dagligt. 50 år på samme rute – det er en sjældenhed,« fortæller havnechef Ole Knudsen.
På selve jubilæumsdagen bliver det muligt at tage turen til priser, der sender tankerne tilbage til 1976. Her kan passagerer sejle tur-retur for 12 kroner for voksne og 6 kroner for børn, mens en cykel koster 8 kroner.
Færgen spiller fortsat en central rolle for livet på Baagø, hvor den ikke blot transporterer mennesker og varer, men også fungerer som et socialt samlingspunkt.
»Baagøfærgen betyder alt for øens beboere, både praktisk og socialt. Den bringer varer, håndværkere, dagligdags fornødenheder og gæster til øen – og for mange er færgen også et vigtigt mødested. Her udveksles nyheder, livshistorier og små glimt af hverdagsliv,« fortæller Kathrine Vestergaard Hyttel, der bor på øen på deltid.
Også i Assens bliver færgen set som en vigtig del af områdets identitet og muligheder.
»Det betyder meget for Assens By, at vi har denne unikke naturperle kun en halv times sejlads ud fra byen. Færgen og øen giver nogle særlige udflugtsmuligheder både for dem, der bor i byen og byens gæster. Og så er det helt fantastisk, at man på så kort tid kan komme ud og nyde ø-livet, hvor roen sænker sig, og tiden står stille uanset om man er en- eller flerdagsturist, eller om man har sommerhus eller fleksbolig på øen,« fortæller Inge Dahl, formand for Assens Lokalråd.
I forbindelse med jubilæet åbner også en ny udstilling om færgens historie. Her kan besøgende få indblik i både hverdagen ombord, færgens betydning for ølivet og de mere dramatiske øjeblikke fra dens tilblivelse.
Et af de mest kendte historier stammer fra transporten af færgens skrog i 1970’erne, hvor en del af skroget undervejs faldt af en blokvogn og endte tværs over vejen. Først efter hjælp fra en kran kunne transporten fortsætte mod Assens.
Færgen blev bygget i 1975 og sat i drift året efter, selv om færgelejet på Baagø endnu ikke stod færdigt. Siden er den blevet moderniseret, blandt andet med en forlængelse i 1998 for at leve op til nye krav.
Med jubilæet får både øboere og gæster nu mulighed for at opleve historien på tæt hold, samtidig med at færgen fortsat sejler som en fast del af hverdagen mellem Baagø og Assens.
En af Koldings mest kendte stier har fået et markant løft. Kærlighedsstien nedenfor Koldinghus er nemlig blevet opgraderet med nye lamper, der både skal skabe bedre lys og en mere behagelig oplevelse for dem, der færdes i området.
De gamle og slidte lysarmaturer er blevet udskiftet med 40 nye parklamper i et tidløst design. Udskiftningen er sket i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, så belysningen passer ind i de historiske omgivelser omkring blandt andet Koldinghus, Staldgården og Slotssøen.
Ifølge Kolding Kommune er der lagt vægt på både funktion og æstetik i valget af de nye lamper.
»Parklamperne giver et harmonisk og behageligt lys. Modsat de tidligere lamper peger lyset nedad. Det giver en bedre belysning af stien, og samtidig forstyrrer lyset fra lamperne ikke oplevelsen af belysningen på Koldinghus,« fortæller fagansvarlig Kim Bauenhøj Jensen.
Samtidig er der tænkt i både energiforbrug og teknologi. De nye LED-lamper bruger under halvt så meget strøm som de gamle, og inden for de kommende måneder bliver de udstyret med sensorer, der automatisk regulerer lysniveauet.
Når en fodgænger nærmer sig, bliver lyset skruet op, og når området igen er tomt, dæmpes det. Ifølge kommunen skal det både spare energi og skabe tryghed.
»Lyset bliver dæmpet, men aldrig slukket, for det skal også være trygt at færdes på stien,« understreger Kim Bauenhøj Jensen.
Den nye løsning tager også hensyn til naturen omkring stien. Mindre og mere målrettet belysning skal reducere generne for nataktive dyr, som ellers kan blive påvirket af kunstigt lys.
»Det er en kendt sag, at lysforurening påvirker insekter og andre nataktive dyr negativt. Det kompenserer vi for med lamper som disse, som automatisk dæmper mængden af lys, når der ikke er mennesker på stien i aften- og nattetimerne. Lyset indeholder også mindre blåt lys, som især virker forstyrrende for dyrenes natlige adfærd,« forklarer Kim Bauenhøj Jensen.
Kærlighedsstien har en lang historie i Kolding. Den blev anlagt i 1868 som et beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse og snor sig i dag gennem Sct. Jørgens Have langs Slotssøen fra Hospitalsgade til Fredericiagade.
Med de nye lamper er målet at gøre stien endnu mere attraktiv for både borgere og besøgende, uanset om turen foregår i dagslys eller efter mørkets frembrud.
