UDDANNELSE. En ny national undersøgelse viser at 62 procent af landets lærere oplever at eleverne er blevet fagligt svagere. Formand for Fredericia Lærerkreds Per Breckling genkender billedet — og peger på en lokal virkelighed, der afspejler de nationale tal.
»Når jeg kigger på antallet af elever der dumper i dansk eller matematik i niende klasse, ligger vi ret højt — også for højt. Og derfor tænker jeg, at de her tal er rimelig dækkende, ikke bare på landsplan, men også i forhold til Fredericia,« siger han.
Undersøgelsen, der er lavet af Danmarks Lærerforening i samarbejde med DR, viser at næsten syv ud af ti lærere dagligt eller ugentligt er nødt til at tilpasse undervisningen til et lavere fagligt niveau end de selv mener de burde. Per Breckling ser en direkte årsag i de rammer, lærerne arbejder under. »Forberedelsestiden til undervisningen og efterbehandlingen af den går fra den tid, der burde gå til at danne relationer med eleverne, og eleverne får et ringere udbytte af undervisningen, end de kunne have fået,« siger han.
En spiral der går den forkerte vej
Breckling beskriver en mekanisme, der langsomt trækker niveauet nedad. Når der er mange elever med særlige behov i en klasse, og læreren ikke har tid til at nå rundt om alle, sænkes niveauet gradvist — ikke fordi læreren vil det, men fordi rammerne ikke levner andet. »Langsomt sænker du niveauet, når du ikke kan nå rundt til alle. Min forberedelsestid bliver skåret væk, fordi jeg skal til et utal af møder. Så bliver min undervisning ikke så god, som den kunne være. Jeg kan ikke differentiere den så godt, som jeg ellers kunne. Derfor er vi i en spiral, der går den forkerte vej,« siger han.
Det rammer ikke kun de fagligt svage elever. De dygtige elever mister også noget, fordi læreren ikke har tid til at udfordre dem tilstrækkeligt. »Alle elever har en nærmeste udviklingszone. Det har en faglig dygtig elev også. Men man skal presse dem lige lidt, give dem opgaver der passer præcis til det, og det lykkes vi ikke altid med, fordi der ikke er tid til at nå rundt om alle eleverne,« fortæller Per Breckling.
Konsekvensen er at lærerne mister lysten til at blive. Breckling beskriver det som en faglig frustration der over tid driver folk ud af folkeskolen. »Når jeg har 4.b i matematik, så omtaler jeg jo 4.b som mine elever. Når jeg ikke føler, at jeg kan nå de sidste elever, fordi der er 26 i klassen eller fordi der er seks børn med udfordringer, så lykkes jeg ikke som lærer. Så begynder man at se sig om efter noget andet arbejde, fordi rammerne ikke forbedres,« siger han og beskriver en udvikling, der ikke vender: »De bliver tværtimod værre og værre. Jeg har ikke mulighed for at lykkes med det, jeg gerne vil — nemlig at være lærer for alle eleverne.«
Investeringer og besparelser går hånd i hånd
Byrådet i Fredericia har ifølge Breckling gjort noget rigtigt med budget 2026. Tolærerordninger og lavere klassekvotienter er gode tiltag. Men investeringerne modsvares af besparelser andre steder. »De laver tolærerordninger og lavere klassekvotienter. Det er gode ting, der peger fremad. Men samtidig sparer de på en central pulje med betydning for visitationen af specialelever, og der er en halv procents besparelse generelt over hele kommunen. På den måde løber skolerne alligevel ind i underskud,« forklarer han.
Han kalder det en salamimetode, hvor de skjulte besparelser er svære at få øje på. Sparer man en halv procent hvert år, skal der betydelige investeringer til bare for at gå i nul, og det er ikke noget hverken borgere eller lærere nødvendigvis har øje for.
Ansvaret ligger ikke kun hos kommunen, understreger Breckling. Det er et fælles ansvar på alle niveauer, og folkeskolen er blevet prioriteret væk i mange år, både lokalt og nationalt. En undersøgelse han har set viser at folkeskolen mangler ti milliarder om året i forhold til den almindelige velfærdsudvikling. »Vi sakker bagud økonomisk, og når vi gør det år efter år, er det det her, vi oplever, når lærerne råber op og eleverne ikke præsterer,« siger han.
Om fem år ser han lys
På trods af den mørke diagnose er Per Breckling ikke uden optimisme. Han peger på at der politisk, både lokalt og nationalt, er en bred vilje til at investere i folkeskolen op til det kommende folketingsvalg. »Om fem år tror jeg, vi ser de første tegn på fremgang. Byrådet har besluttet sig for at investere på nogle gode områder, og der er en bred enighed på Christiansborg om at folkeskolen skal have milliarder,« siger han.
Han er ikke blind for at valgkampsløfter ikke altid holder. Men denne gang ser han noget andet i den politiske stemning. »Man skal altid tage valgkampsløfter som valgkampsløfter. Men der er en enighed nu, som jeg ikke har set før. Og det giver mig håb,« slutter lærerkredsformanden.
