18.3 C
Copenhagen
torsdag 18. juni 2026

Gelato Di Natura bliver ny erhvervspartner i Fredericia midtby

0
Gelato Di Natura bliver ny erhvervspartner i Fredericia midtby

Experience Fredericia har indgået et nyt samarbejde med isstedet og spisestedet Gelato Di Natura, der ligger centralt i Fredericia. Partnerskabet føjer endnu et restaurationssted til netværket og skal give byens virksomheder flere muligheder for at holde personalemøder og firmaarrangementer i byens midte.

Bag Gelato Di Natura står ejerparret Heidi og Winni, der driver stedet med fokus på is, kager og mad af høj kvalitet. Stedet bygger på den italienske dessertkultur, hvor den håndlavede gelato udgør kernen i konceptet. Ud over isen tilbyder Gelato Di Natura også brunch, frisklavede sandwich, tapas og lettere servering, så stedet fungerer som mødested hele dagen.

Allerede nu har medlemskabet båret frugt, idet den første kunde i form af en større virksomhed i byen er kommet til gennem samarbejdet.

Ejerne lægger vægt på, at omgivelser og kvalitet går hånd i hånd, og at der skal være tid til at sætte tempoet ned og nyde selskabet.

»Vi er meget begejstrede for samarbejdet med Experience Fredericia, da vi ser en stor synergi mellem vores restaurant og erhvervslivet. Vi ønsker at skabe de perfekte rammer for forretningsmøder og firmaarrangementer, hvor både smagsoplevelsen og omgivelserne spiller en central rolle,« siger Heidi og Winni, ejere af Gelato Di Natura.

Også hos Experience Fredericia ser man frem til samarbejdet.

»Gelato Di Natura er en stærk tilføjelse til vores netværk af restauranter, og vi ser frem til at kunne tilbyde virksomheder en eksklusiv mulighed for at afholde møder og arrangementer i disse unikke omgivelser. Kvaliteten og passionen, som Heidi og Winni lægger i deres arbejde, er præcis den standard, vi ønsker at præsentere for vores samarbejdspartnere,« udtaler Chris Hermansen, salgs- og tiltrækningschef i Experience Fredericia.

Med partnerskabet ønsker de to parter at styrke forbindelsen mellem erhvervsturismen og de kulinariske oplevelser i byen og samtidig gøre det lettere for virksomheder at finde rammerne til deres arrangementer i Fredericia midtby.