Bilist overholdt ikke vigepligt: To biler ramt i uheld

0
Bilist overholdt ikke vigepligt: To biler ramt i uheld

KRIMI. Sydøstjyllands Politi fik fredag klokken 11.07 en anmeldelse om et færdselsuheld på Lurendalsvej ved Vamdrup.

Ifølge politiet er der tale om et uheld med betydelig materiel skade, men uden personskade.

Uheldet skete, da den ene part ifølge politiet ikke overholdt sin ubetingede vigepligt og påkørte en anden bilist.

De involverede parter er en 51-årig kvinde og en 31-årig kvinde.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om uheldet.

Indbrud i forretning på Vejlevej: Tyv slap væk med kontanter

0
Indbrud i forretning på Vejlevej: Tyv slap væk med kontanter

KRIMI. En forretning på Vejlevej i Kolding har haft indbrud.

Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen fredag klokken 09.14. Ifølge vagtchef Søren Lisberg er indbruddet sket i tidsrummet fra torsdag klokken 17.30 til fredag morgen klokken 08.15.

Gerningspersonen har brudt en dør op for at komme ind i forretningen.

Fra stedet er der stjålet et kontantbeløb. Det er ikke oplyst, hvor stort beløbet er.

Politiet undersøger nu sagen nærmere.

Supermarked i Fredericia får ny hovedejer i stort opkøb

0
Supermarked i Fredericia får ny hovedejer i stort opkøb

BUSINESS. ABC Lavpris får ny hovedejer. Dagrofa, en af landets største fødevarevirksomheder, har indgået aftale om at overtage aktiemajoriteten i lavpriskæden, der driver seksten butikker i Jylland og på Fyn. En af dem ligger på Venusvej i Fredericia.

Opkøbet omfatter hele kæden med dens omkring 1.000 medarbejdere og en omsætning på cirka 1,4 milliarder kroner i 2025. For Dagrofa er det et skridt ind i lavprissupermarkedssegmentet, og ambitionen rækker videre end de nuværende butikker. Koncernen vil ifølge sin egen strategi udvikle ABC Lavpris fra en regional kæde til en landsdækkende.

For kunder og ansatte i Fredericia skal hverdagen dog fortsætte som hidtil. ABC Lavpris beholder sit navn, sin ledelse og sin lokale forankring, oplyser parterne. Butikken på Venusvej åbnede i marts 2022 på den grund, hvor det gamle Vestcenter tidligere lå, og beskæftiger omkring tres ansatte.

Dagrofa køber aktiemajoriteten i ABC Lavpris. Aftalen er underskrevet af Dagrofas koncernchef Tomas Pietrangeli samt Torben Tobiasen (t.v) og Henning Tobiasen (t.h)

Kæden blev grundlagt i 1981 og har hovedsæde og centrallager i Tarm. Den ejes i dag af to grene af familien Tobiasen, som ifølge aftalen geninvesterer i selskabet og fortsætter som medejere efter handlen. »ABC Lavpris er en veldrevet kæde med et stærkt brand, loyale kunder og dygtige købmænd,« siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa. Han beskriver opkøbet som en vej ind i lavprissegmentet og som en del af koncernens vækststrategi, der senest også omfattede opkøbet af Aarstiderne i 2025.

Medejer Henning Tobiasen lægger vægt på, at kæden bevarer sin karakter under det nye ejerskab. »Vi fortsætter som i dag, og kunderne vil fortsat møde den samme lokale forankring, de samme medarbejdere og de samme stærke værdier i butikkerne,« siger han.

Dagrofa driver i forvejen kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb samt en af landets største foodservice-forretninger. Handlen er betinget af de sædvanlige myndighedsgodkendelser, herunder en godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Parterne oplyser ikke de økonomiske vilkår.

FC Fredericia forlænger med William Madsen frem til 2030

0
FC Fredericia forlænger med William Madsen frem til 2030

SPORT. FC Fredericia har sikret sig en af holdets unge profiler i lang tid fremover. Klubben har forlænget aftalen med midtbanespilleren William Madsen, der nu har kontrakt frem til sommeren 2030.

Den 24-årige midtbanespiller kom til Fredericia fra HB Køge i sommeren 2024 og har siden vokset sig ind i en fast rolle på holdet. For klubben handler forlængelsen om at holde fast i en spiller, der er i udvikling, og at bygge videre på det, der er skabt omkring holdet. »William er en spiller, vi er meget glade for at have i klubben. Han har taget store skridt, siden han kom hertil, og han passer rigtig godt ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på,« siger Stig Pedersen. »Han arbejder hårdt, tager ansvar og er fortsat i en rivende udvikling. Derudover er han en fantastisk ambassadør for klubben. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu har lavet en lang aftale med ham.«

For Madsen selv har vejen fra den første dag i klubben været nem at forlænge. »Jeg har været rigtig glad for at være i klubben fra første dag. Jeg føler, at jeg har udviklet mig meget her, og jeg trives både på holdet, i klubben og med den måde, vi arbejder på hver dag,« siger han. »Fansene har fået en stor plads i mit hjerte, og jeg glæder mig til endnu flere år sammen med dem. Derfor føles det helt rigtigt at forlænge og fortsætte rejsen i FC Fredericia.«

Med aftalen fortsætter William Madsen i klubben gennem den kommende tid i 1. division, hvor Fredericia efter nedrykningen fra Superligaen skal bygge et nyt kapitel op.

Sommertøjet efter bogen: Hør, farver og en strik til de kølige aftener

Sommertøjet efter bogen: Hør, farver og en strik til de kølige aftener

BUSINESS. Hvad hopper manden i, når sommeren melder sig i Fredericia? AVISEN tog forbi S.M. Andersen i Gothersgade og bad indehaver Ole Mortensen give sit bud på sæsonens garderobe, fra de varmeste dage til de køligere af slagsen.

Og når solen bager, er der ét materiale, der går igen. »Når det er sol og sommer, så er det jo badeshorts. Prøv lige at se farverne,« siger han og trækker et par frem. »Og så er det jo altid hør, kortærmet eller langærmet. En hørskjorte er bare lækker at have på, når det er varmt.«

Skal man til fest, peger han mod noget lysere. Et sandfarvet jakkesæt er blandt sommerens nye, og han sætter en lyserød skjorte til, for dem der tør stikke lidt ud. »Sandfarvet, fandeme flot. Og så lige sådan en skjorte til, hvis man er lidt modig,« siger Ole Mortensen og holder den lyserøde skjorte op mod jakken. »Det er det nye.«

Men en dansk juli er ikke til at stole på, og det ved man i en butik, der har klædt byens mænd på i mere end hundrede år. Efter en weekend med syvogtredive grader er det i dag noget køligere, og netop dér kommer sikkerheden i baghånden ind. »Det kan jo blive lidt koldere, også her i juli. Derfor har vi nogle striktrøjer, man lige kan tage på,« siger han og fremhæver en model i ren bomuld fra Wood Wood, der kan trækkes over et par grå bukser. »Den kan man altså bare tage på og køre med.«

Samtidig minder Ole Mortensen om de særlige åbningstider under 5.-6. julidagene, hvor butikken holder aftenåbent søndag fra klokken 17 til 22, og hvor der venter gode tilbud i gaden.

Se hele Ole Mortensens gennemgang af sommertøjet i videoen nedenunder.

Verdensklassekeeper skifter til Fredericia Håndboldklub

0
Verdensklassekeeper skifter til Fredericia Håndboldklub

SPORT. Fredericia Håndboldklub har hentet en af Europas mest rutinerede målmænd. Den norske landsholdskeeper Torbjørn Bergerud skifter med øjeblikkelig virkning til FHK og har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2029.

Den 31-årige nordmand kommer med et cv, de færreste danske klubber kan prale af at have i målet. Gennem en årrække har han præsteret på det højeste internationale niveau, med ophold i GOG, SG Flensburg-Handewitt, Kolstad og senest polske Wisła Płock, og han har i mange år været fast mand på det norske landshold.

For Bergerud er skiftet en tilbagevenden til en liga, han kender og holder af. »Jeg glæder mig rigtig meget til at vende tilbage til dansk håndbold og til en af Europas stærkeste ligaer. Danmark er et land og en liga, som passer mig rigtig godt,« siger han. Det var samtalerne med klubben, der overbeviste ham. »FHK præsenterede et projekt, som jeg fandt både spændende og ambitiøst. Efter mine samtaler med klubben kunne jeg mærke, hvor meget alle brænder for projektet, og det gjorde beslutningen nem. Jeg tror på, at vi kan skabe noget stort sammen,« siger Torbjørn Bergerud.

Han har prøvet Fredericia før, blot fra den anden banehalvdel, som modstander i Middelfart Sparekasse Arena, og han lægger ikke skjul på, at stemningen har gjort indtryk. »Jeg ved, hvilken fantastisk opbakning holdet får. Nu glæder jeg mig til at opleve stemningen med HK Ultras og alle FHK’s fans i ryggen,« siger han.

Tilgangen føjer sig ind i en større bevægelse i klubben. Efter flere sæsoner med medaljekampe i Herreligaen og deltagelse i både EHF Champions League og EHF European League fortsætter Fredericia arbejdet med at hente spillere fra den internationale top. Bergerud er den anden store profil på kort tid, klubben har tidligere offentliggjort, at Niclas Kirkeløkke slutter sig til truppen fra sommeren 2027.

For formand Bent Jensen er underskriften et bevis på, hvor klubben er nået hen. »Når en spiller med Torbjørn Bergeruds internationale meritter vælger Fredericia Håndboldklub, er det et stærkt bevis på, at vores strategi virker. I dag bliver vi betragtet som en attraktiv destination for internationale topspillere,« siger han og peger frem mod ambitionen om at etablere klubben som en fast del af toppen i dansk håndbold, med europæisk håndbold som en naturlig del af hverdagen.

Også direktør Thomas Renneberg-Larsen fremhæver, hvad keeperen bringer med sig ud over redningerne. »Vi får en målmand, der kan gøre en forskel fra første dag. Han kommer med international rutine, kompromisløs professionalisme og en stærk vindermentalitet, som vil løfte både holdet og hverdagen omkring truppen. Vi er meget stolte over, at Torbjørn har valgt Fredericia Håndboldklub,« siger han.

Bergerud kommer til at bære nummer 30, når Fredericia indleder den nye sæson.

To bilister stoppet uden førerret: 43-årig havde også 6 gram amfetamin

0
Bilist overholdt ikke vigepligt: To biler ramt i uheld

KRIMI. Sydøstjyllands Politi havde torsdag aften og natten til fredag to sager i Kolding-området, hvor bilister blev sigtet for at køre uden førerret.

Den første sag skete fredag klokken 00.40 på Vejlevej, hvor en patrulje standsede en personbil og kontrollerede føreren.

Ifølge politiet viste det sig, at manden ikke havde førerret, da hans førerret var administrativt inddraget. Derudover blev han vurderet påvirket af euforiserende stoffer, og politiet fandt 6,0 gram amfetamin.

For de forhold blev en 43-årig mand fra Vejle sigtet.

Den anden sag skete torsdag klokken 19.05 på Hovedvejen i Almind, hvor politiet standsede et køretøj og kontrollerede føreren.

Her viste det sig, at føreren var frakendt førerretten. En 25-årig mand med ukendt adresse blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Tyv skar hul i varebil: Værktøj for 15.000 kroner stjålet

0
Tyv skar hul i varebil: Værktøj for 15.000 kroner stjålet

KRIMI. En varebil på Gildesager i Christiansfeld har haft indbrud, efter at en gerningsperson skar hul i siden af bilen.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Tyveriet blev anmeldt torsdag klokken 06.31 og er formentlig sket i tidsrummet fra onsdag aften og frem til torsdag morgen.

Ifølge politiet har gerningspersonen skåret hul i siden af varebilen, så det var muligt at stikke en arm ind og åbne bilen via det indvendige håndtag.

Fra varebilen er der stjålet en borehammer, en radio, en lygte, en bajonetsav, en stiksav, to boremaskiner, en slagnøgle og fire batterier.

Den samlede værdi af det stjålne værktøj er opgjort til omkring 15.000 kroner.

Indbrud i villa: Tyv kom ind gennem åben hoveddør

0
Indbrud i villa: Tyv kom ind gennem åben hoveddør

KRIMI. En villa i Stagebjergparken i Almind har haft indbrud.

Indbruddet er sket i tidsrummet fra fredag den 26. juni klokken 13.00 til mandag den 29. juni klokken 07.30, men blev først anmeldt torsdag.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet er der stjålet en bærbar computer fra huset. Der er ikke oplyst nogen værdi på den stjålne computer.

Gerningspersonen er formentlig kommet ind gennem hoveddøren, som stod åben på grund af varmen.

Sagen kommer efter en periode med høje temperaturer, hvor politiet flere gange har opfordret borgere til at tænke sig om med åbne døre og vinduer.

Politiet fandt kokain hos flere personer efter standsning på Fynsgade

0
Politiet fandt kokain hos flere personer efter standsning på Fynsgade

KRIMI. En standsning på Fynsgade i Fredericia endte torsdag aften med flere sigtelser for euforiserende stoffer.

Sydøstjyllands Politi standsede bilen klokken 21.49. Ifølge Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi blev føreren vurderet påvirket af euforiserende stoffer.

Ved kontrollen blev føreren desuden fundet i besiddelse af 14,12 gram kokain.

»Føreren er påvirket af euforiserende stoffer. Derudover bliver føreren fundet i besiddelse af 14,12 gram kokain til eget forbrug,« siger Arno Rindahl Petersen.

Føreren er en 28-årig mand fra Vejle Kommune. Han blev sigtet for både kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og besiddelse af kokain.

I bilen var der også passagerer. Den ene passager blev fundet i besiddelse af 2,44 gram kokain. Det drejer sig om en 31-årig mand fra Fredericia Kommune, som også blev sigtet.

Politiet traf desuden endnu en person i forbindelse med sagen. Han blev fundet i besiddelse af 0,1 gram kokain og 1,25 gram kokain, som ifølge politiet lå i to forskellige poser.

Den sigtede i den del af sagen er en 39-årig mand fra Fredericia Kommune.

Politiet vurderer foreløbig, at de 14,12 gram kokain hos føreren var til eget forbrug.

Ifølge Arno Rindahl Petersen kunne føreren fremvise korrespondance på en telefon, som viste, at han netop havde købt stoffet.

Torsdag aften bød også på to øvrige narkosager i Fredericia, hvor politiet fandt henholdsvis skunk på Holstensvej og en mindre mængde amfetamin på Indre Ringvej.

Trods politiske løfter om afbureaukratisering er statsadministrationen vokset med over 7.000 fuldtidsstillinger

Trods politiske løfter om afbureaukratisering er statsadministrationen vokset med over 7.000...

0
Antallet af statslige ledere og administrative medarbejdere er steget med 7.029 fuldtidsstillinger, siden SVM-regeringen tiltrådte, viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS. Udviklingen går...