Linda Frølund: Vi skal være en ægte klimakommune – ikke bare kalde os det

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Linda Frølund: Vi skal være en ægte klimakommune – ikke bare kalde os det

POLITIK. Valgkampen er i fuld gang, og for Linda Frølund, spidskandidat for Alternativet i Middelfart, er det første gang, hun for alvor kaster sig ind i det lokale demokrati. Det skete nærmest ved et tilfælde, fortæller hun med et grin.

»Jeg startede jo bare som mig selv i Alternativet for et halvt år siden. Jeg blev overtalt til at stille op, og så tænkte jeg, jo – det kunne jeg da godt. Det er vigtigt, at vi bliver repræsenteret lokalt,« siger hun.

Siden da er listen vokset, og flere har sluttet sig til. »Jeg var så heldig, at der var nogen, der tog fat i mig og sagde, at de også gerne ville være med. Det betyder meget, at vi nu er flere, der kan løfte det sammen,« fortæller hun.

Valgkampen er i gang, men i et roligt tempo. For Linda Frølund handler det ikke om store kampagner, men om nærvær, samtale og små lokale møder. »Vi har lavet nogle pop-up-arrangementer nede på Emmys Kaffebar, hvor vi snakker med folk over en kop kaffe. Det er stille og roligt, ikke sådan noget med bannere og store taler. Folk smiler, hilser og går videre, og det er helt fint. Det passer egentlig meget godt til vores måde at være på,« siger hun.

Hun mærker endnu ikke, at vælgerne står i kø for at diskutere politik, men det er heller ikke det, hun havde forventet. »Vi er jo kun fire kandidater i Middelfart, så vi er lidt sårbare. Men vi gør, hvad vi kan. Jeg har enormt travlt i mit arbejde lige nu, vi planter skove i efteråret, så jeg kører rundt i Sønderjylland og på Fyn. Nogle dage er jeg nødt til at tage direkte fra arbejdet til debat, og jeg kan ikke love, at jeg ikke falder i søvn undervejs,« siger hun og ler.

Det er dog ikke travlheden, der fylder mest. Det er indholdet. Og for Linda Frølund handler det især om børn, klima og natur. »Jeg har selv oplevet, hvor vigtigt det er, at der er ordentlige normeringer og en tidlig indsats. Det er også derfor, vi er gået i valgforbund med nogle af de andre lister – for at arbejde for netop de ting. En tidlig indsats, der virker i virkeligheden, ikke kun på papiret,« siger hun.

Baggrunden som klima- og biodiversitetsaktivist fylder stadig meget. »Det er min underliggende melodi,« siger hun. »Vi hjælper jo ikke klimaet ved at kalde os en klimakommune, hvis vi samtidig fælder skov for at bygge nye huse. Det er jo dobbeltmoralsk. Vi skal være en ægte klimakommune, ikke bare en kommune, der bruger ordet som pynt.«

Hun mener, at Middelfart står over for en vigtig beslutning. Skal udviklingen ske på naturens præmisser – eller på bekostning af den. »Vi skal have flere borgere, ja, men det må ikke ske ved at ødelægge den natur, vi allerede har. Jeg tror på, at man kan udvikle byen og samtidig beskytte biodiversiteten. Det kræver bare, at vi tør sige nej nogle gange. Og at vi planlægger med omtanke,« siger hun.

De vælgere, Alternativet i Middelfart især henvender sig til, er unge mennesker og familier med små børn. »Det er primært de unge familier og dem med børn i indskolingen, vi taler til. Vi vil gerne have fokus på trivsel, både for børnene og for naturen omkring dem. Jeg har selv haft et barn med skolevægring, så jeg ved, hvor svært det kan være. Vi har alt for mange børn i kommunen, der ikke kommer i skole, eller kun gør det sporadisk. Det er noget, vi skal tage alvorligt,« siger hun.

Når hun ser på det politiske klima i Middelfart, oplever hun et behov for forandring. »Jeg synes, at det har været meget styret fra Socialdemokratiets side i den her periode. Udefra ligner det et byråd, hvor beslutningerne ofte er taget, før debatten for alvor går i gang. Det skal ændres. Vi har brug for, at flere stemmer bliver hørt, og at man bliver inviteret ind til dialog, før planerne ligger klar. Ikke bare bagefter,« siger hun.

Derfor håber hun, at det kommende byråd bliver mere mangfoldigt sammensat. »Vi kunne godt tænke os lidt luftforandring i byrådet. Et bredt sammensat byråd, hvor flere holdninger får plads. Og en borgmester, der inviterer til dialog længe før beslutningerne bliver truffet. Det er sådan, man får tillid og engagement tilbage i lokalpolitikken,« siger hun.

Hun erkender, at valgkampen bliver hård. »For mig personligt bliver det nok lidt udmattende. Jeg har et fuldtidsarbejde, en familie og en mand, der siger, jeg kører lidt for hårdt for tiden. Men det er også vigtigt, det her. Og jeg tror, mange har brug for at mærke, at der stadig findes politikere, som bare er almindelige mennesker, der kæmper for noget, de tror på,« siger hun.

For Linda Frølund handler politik ikke om at skabe konflikter, men om at skabe samarbejde. »Jeg har ikke behov for at piske stemningen op. Jeg vil hellere finde fælles løsninger. Vi kommer til at sidde sammen i byrådet, uanset hvem der vinder, så vi skal kunne samarbejde. Jeg håber bare, at vi kan gøre det med respekt – og med fokus på det, der virkelig betyder noget: klima, trivsel og fællesskab,« siger hun.

Hun holder en kort pause og tilføjer med et stille smil: »Jeg tror stadig på, at politik kan forandre noget. Også selvom man kun er fire kandidater og møder folk over en kop kaffe på Emmys Kaffebar. Det er der, forandringen begynder.«

Morten Bender Adamsen vil bringe politikken tættere på borgerne – »Vi skal tilbage til ærlighed og fællesskab«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Morten Bender Adamsen vil bringe politikken tættere på borgerne – »Vi skal tilbage til ærlighed og fællesskab«

POLITIK. Valgkampen er i gang, men for Morten Bender Adamsen, spidskandidat for den nye liste Solidarisk Ansvar, føles det endnu som om, politikken står i stampe. Han savner de reelle diskussioner, hvor det ikke handler om positioner, men om visioner.

»Altså valgkampen er jo gået i gang,« siger han med et lille grin. »Men jeg synes, det hele virker meget fragmenteret. Der sker selvfølgelig noget på Facebook – og det er jeg jo også selv en del af. Det er dér, jeg kan byde ind, for jeg har ikke et stort parti i ryggen og heller ikke en masse penge at gøre godt med. Jeg må bruge de kanaler, jeg har. Men jeg savner altså, at vi diskuterer politik.«

Han oplever, at stemningen i den lokale debat er blevet mere fastlåst end åben. »Der er sådan lidt en skyttegravsstemning. Mange holder sig tilbage, som om de ikke tør stikke næsen for langt frem. Det er ærgerligt, for det gør det svært at få gang i den ærlige samtale, vi har brug for,« siger han.

For Morten Bender Adamsen er den udvikling et symptom på et bredere problem: at kritiske stemmer ikke altid bliver taget imod med respekt. »Jeg blev for eksempel blokeret af borgmesteren på Facebook for længe siden. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan forestille mig, det handlede om skoleområdet, hvor jeg efterspurgte en reel indsats. Det har åbenbart været for meget. Men det gør det jo svært at føre en ordentlig debat, hvis man lukker folk ude, bare fordi de stiller spørgsmål,« siger han.

Han understreger, at han ikke nævner det for at skabe konflikt, men fordi det siger noget om tonen i den lokale politik. »Der er også andre, blandt andet folk fra Enhedslisten, som er blevet blokeret. Det er et mønster. Og det siger noget om, at der mangler mod til at tage en uenighed i det åbne. Det er synd, for demokratiet lever af, at vi tør være uenige,« siger han.

For Morten Bender Adamsen handler Solidarisk Ansvar netop om det – at tage fællesskabet alvorligt og insistere på samtalen, selv når den er svær. »Politik handler for mig om solidarisk ansvar. Om at stå på mål for hinanden – også for dem, der har mindst, eller som ikke råber højest. Vi skal turde tale om, hvordan vi vil leve sammen, og hvordan vi fordeler ansvaret. Det er dér, jeg synes, meget af den lokale politik er gået tabt,« siger han.

Han håber, at vælgermøderne, der snart begynder rundt omkring i kommunen, kan bringe debatten tættere på borgerne. »Jeg tror, det bliver godt, når vi kommer ud og møder folk face-to-face. Det er dér, man mærker, hvad folk virkelig går op i. På Facebook kan du råbe, men du kan ikke se hinanden i øjnene. Det gør en forskel,« siger han.

Bag navnet Solidarisk Ansvar ligger en ambition om at skabe et bredt, uafhængigt alternativ i Middelfart – et sted, hvor politik handler om menneskelige værdier frem for partipolitiske interesser. »Jeg tror, mange savner et sted at høre til, hvis de gerne vil have mere fællesskab og mindre topstyring. Vi skal have råd til velfærd, ja – men vi skal også have råd til hinanden. Det handler om, hvordan vi møder de udsatte, hvordan vi sikrer trivsel for børn og ældre, og hvordan vi behandler hinanden i lokalsamfundet,« siger han.

Han ønsker sig en valgkamp, hvor de store spørgsmål ikke drukner i Facebook-tråde og hurtige meninger. »Vi skal tale om retningen for kommunen. Ikke bare om enkeltsager, men om, hvilket samfund vi vil være. Jeg tror, mange savner en politik, der tager mennesket alvorligt igen. Og jeg håber, at Solidarisk Ansvar kan være et sted, hvor det bliver muligt,« siger han.

Han smiler lidt, da samtalen slutter. »Jeg ved godt, jeg ikke har et partiapparat bag mig. Men jeg tror på, at hvis man står fast på det, man mener, og taler ordentligt til folk, så lytter de. For jeg tror, borgerne vil have ærlighed. Ikke poleret politik, men virkelighed. Og det er det, jeg gerne vil stå for.«

Kirsten Hassing: Vi skal tale ældreområdet op – og skabe en tydelig retning for fremtiden

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Kirsten Hassing: Vi skal tale ældreområdet op – og skabe en tydelig retning for fremtiden

POLITIK. Det går den rigtige vej på Fredericias ældreområde, fortæller byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen (C). Påbuddet mod Hybyhus er ophævet, investeringerne i både demensområdet og medarbejdernes trivsel er på vej, og ifølge næstformand for Social- og Seniorudvalget, Kirsten Hassing Nielsen, er det nu tid til at tale området op i stedet for kun at fokusere på problemerne.

Hun læner sig lidt frem og siger det roligt, men med eftertryk. »Hybyhus har haft et påbud for deres medicinhåndtering, og det er nu ophævet. Det er fordi, de har arbejdet så godt med det, at de har fået styr på det. Det handler om systematik, journalføring og helt grundlæggende faglighed – og det har de vist, de kan. Derfor er det vigtigt, vi anerkender det som en positiv historie. Det er medarbejderne, der har gjort arbejdet, og det skal vi også sige højt.«

For Kirsten Hassing handler det ikke kun om at reagere, når der er problemer. Det handler også om at se fremskridt, fremgang og forandring. »Politikerne skal ikke kun på banen, når der bliver givet et påbud. Vi skal også være der, når arbejdet lykkes. Ophævelsen af påbuddet er et udtryk for, at tingene går den rigtige vej, og det skal vi fremhæve,« siger hun.

Den positive udvikling på Hybyhus falder sammen med nye investeringer på ældreområdet, som blev besluttet i det seneste budget. Her er både demensområdet, supervision og aktiviteter for beboere blevet prioriteret.

»Vi har investeret i demensområdet, og det er vigtigt, for der bliver flere og flere med demens. Det er komplekst at arbejde med, og det påvirker både borgere og pårørende. Derfor betyder det meget, at vi har sat penge af til at styrke den del,« siger hun.

Men investeringerne stopper ikke der. Kirsten Hassing Nielsen kalder det for en personlig sejr, at der nu bliver afsat midler til supervision for medarbejderne på plejehjem og i hjemmeplejen.

»Supervision har været min kæphest i mange år. Vi kender det fra socialområdet, hvor socialrådgivere får supervision, og det skal vores medarbejdere i ældreplejen også have. De står i mange svære situationer med borgere, og de skal have mulighed for at få støtte og sparring. Det styrker både deres faglighed og arbejdsmiljø,« siger hun.

Hun understreger, at supervisionen passer ind i den nye ældrelov, som stiller flere krav til dokumentation, kvalitet og samarbejde. »Når vi stiller nye krav til medarbejderne, så skal de også have redskaberne til at løfte dem. Det er sund fornuft,« siger hun.

Der er også afsat penge til at styrke hverdagen på plejehjemmene – med flere aktiviteter og liv i de fælles rum. »Det glæder mig meget, at vi nu får mulighed for at lave flere aktiviteter på plejehjemmene. Musik og sang har allerede vist sig at gøre en kæmpe forskel. Det skaber glæde, og det giver noget kvalitet i hverdagen – ikke kun for beboerne, men også for medarbejderne. De kan mærke, at deres arbejde gør en forskel,« siger hun.

Kirsten Hassing Nielsen ser investeringerne som brikker i et større billede. En retning, hvor ældreplejen både handler om værdighed, kvalitet og arbejdsglæde. »Vi skal have en tydelig retning for, hvad vi vil med ældreplejen – både for borgerne og for medarbejderne. For mig handler det om den værdige alderdom og den værdige ældrepleje, hvor den enkelte har selvbestemmelse, men hvor medarbejderne også trives. Vi skal have fokus på arbejdsmiljøet, og vi skal turde tale det op. Der er mange positive historier, men de bliver for sjældent fortalt,« siger hun.

Hun peger på ledelse som et afgørende element. »God ledelse betyder alt. Det kan vi se på sygefraværet på plejehjemmene, som er faldet markant. Det er flotte resultater. Det viser, at når vi investerer i ledelse, arbejdsmiljø og trivsel, så får vi også bedre pleje. Borgerne møder den samme medarbejder, og det skaber tryghed og kvalitet,« siger hun.

Men der er stadig udfordringer, især i hjemmeplejen, hvor arbejdet med at nedbringe sygefraværet først lige er begyndt. Alligevel mener Kirsten Hassing, at den positive udvikling er et pejlemærke for, hvor ældreområdet skal bevæge sig hen.

»Vi skal skabe en ældrepleje, hvor medarbejderne har tid til det, de er ansat til, men også tid til samtalen med borgeren. Og vi skal have ledelser, der bakker op om det. Vi skal turde investere i det, både økonomisk og politisk. Nogle gange betyder investeringer ikke flere penge, men tydeligere prioriteringer. Vi skal turde sige, hvad vi skal, og hvad vi ikke skal. Det skylder vi både medarbejderne og borgerne,« siger hun.

Hun ønsker, at fremtidens ældrepleje i Fredericia bliver bygget på tydelige forventninger og åben dialog. »Vi skal have en klar forventningsafstemning med borgerne og de pårørende. Der er ting, der bare skal fungere, og det skal ikke være et tema, om man får gjort rent eller handlet. De mest basale ting burde være selvfølgeligheder i et velfærdssamfund som vores. Vi skal bruge kræfterne på at udvikle kvaliteten og skabe mening i hverdagen,« siger hun.

Kirsten Hassing nævner også den nye undersøgelse af hjemmeplejen, som Fredericia Kommune har gennemført – den første af sin slags i over ti år. Hun kalder den et vigtigt værktøj. »Nu har vi endelig nogle data, som kan give os et realistisk billede af, hvordan det står til. Det skal vi bruge til at skabe retning – især i hjemmeplejen, hvor vi kan se, at den praktiske hjælp betyder rigtig meget for borgerne. Det skal vi tage alvorligt,« siger hun.

Samtidig peger hun på behovet for at tænke i både små og store forandringer. »Vi skal passe på, at vi ikke sætter for mange store skibe i søen. Vi skal også kunne følge op på det, vi allerede har sat i gang. Vi har mange plejehjem, der fungerer rigtig godt, og vi skal lære af de steder, hvor det lykkes. Det er dér, vi finder svarene på, hvordan vi kan gøre det bedre,« siger hun.

For Kirsten Hassing Nielsen handler det i sidste ende om noget helt basalt: At skabe en ældrepleje, der både fungerer i praksis og føles tryg i hverdagen. »Vi skal have tid, nærvær og kvalitet. Vi skal turde tale området op, og vi skal skabe en retning, der giver både borgere og medarbejdere tro på, at vi har verdens bedste ældrepleje. Det er det, vi skal stræbe efter,« slutter hun.

»Jeg vil hellere se folk i øjnene« – Danmarksdemokraternes Palle Dahl fravælger Facebook

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
»Jeg vil hellere se folk i øjnene« – Danmarksdemokraternes Palle Dahl fravælger Facebook

POLITIK. Palle Dahl lægger ikke skjul på sit valg. Han er byrådsmedlem og spidskandidat for Danmarksdemokraterne, og han er hverken på Facebook eller Instagram. Han blev valgt uden sociale medier sidste gang, og han har tænkt sig at gøre det igen. For ham er politik noget, man gør i øjenhøjde, ansigt til ansigt, med tid til et rigtigt svar og et ærligt modspørgsmål.

Han ruller tiden tilbage til dagene efter valget i 2021, hvor de nyvalgte samledes til første møde i idrætscenteret. Her blev sociale medier hyldet fra talerstolen som vejen til succes. Palle Dahl rakte hånden op og spurgte, hvad SoMe egentlig var. Han fortæller det uden omsvøb og med et glimt af tør humor. »Hun sagde SoMe. Så sagde jeg, hvad er SoMe. Hun kiggede på mig og var forundret. Det er sociale medier, sagde hun. Hvad skal vi bruge dem til. Jeg er ikke på sociale medier, og jeg kom alligevel ind.«

Udgangspunktet er enkelt. Han har ikke lyst. Han har set, hvordan tonen løber af sporet, og han ønsker ikke at være en del af det. »Jeg bliver aldrig svinet til på sociale medier, for jeg er der ikke. Tonen er grov, især på Facebook. Folk har selv valgt at være der. Hvis nogen sender mig en mail, jeg ikke vil have, kan jeg blokere den. Så er det ude af verden,« siger han.

Han har ganske vist fået hjælp til få opslag undervejs, blandt andet en sag om gyllemarkerne, men det ændrer ikke hans grundsyn. Debatten er for meget rykket over på platforme, hvor ansigter forsvinder, og profiler bliver masker. »Kommunikation skal være personlig. Hvis du synes, jeg er en dum skid, så sig det til mig. På sociale medier kan du gemme dig. Du kan svine folk til uden at stå på mål for det. Jeg vil hellere have dialogen, hvor vi kigger hinanden i øjnene,« siger han.

Indenfor lokalpolitik peger han på den konkrete samtale. Den, der opstår på torvet, i idrætten, foran skolen, ved et cafébord. »Jeg vil hellere ud blandt folk og snakke med dem i øjenhøjde. Det får jeg meget mere ud af. Hvis folk vil snakke med mig, kan de altid få fat i mig. De går ind på kommunens hjemmeside, der står jeg. Ring, send en besked, send en mail.«

Han møder også de unge i deres egne rum. Ikke digitalt, men fysisk. »Jeg kommer meget i de unges miljøer, idrætslivet for eksempel. Jeg går ned i byen, hvor de sidder og snakker. Så begynder vi at tale sammen. Pludselig er vi en lille forsamling. Jeg var ude på gymnasiet ved sidste valg, og det behøver ikke være så formelt. De unge vil gerne tale ung snak, de ældre vil noget andet. Du skal tilpasse dig, og det kan du ikke i en tekst. Det kan du ved at snakke direkte til mennesker,« siger han.

Forestillingen om, at synlighed kun findes på en skærm, køber han ikke. Palle Dahl mener, at eksponering kan skabes, selv uden profiler og opslag. Han bemærker, at andre er massivt til stede på platformene, men han ønsker ikke at følge efter. »Jeg kan sagtens blive eksponeret uden at være på sociale medier. Hvis det er det, der skal til for at blive valgt, så bliver jeg så nok ikke valgt. Det må være et valg, man træffer. For mig er det nej tak,« siger han.

Han påpeger samtidig, at sociale medier både rummer fordele og farer. Fordele, fordi alle kan tage ordet, og farer, fordi konsekvenserne kan være store og uoverskuelige. »Sociale medier er en god ting, men de kan være farlige. Du skal have paraderne op. Du må ikke bare hoppe med på vognen. Vi har mange ældre, der bliver snørret. Banken ringer ikke og beder om kort og kode. Tænk dig om,« siger han.

Bekymringen går videre end kommentarspor og hurtige delinger. Palle Dahl ser på udviklingen i kunstig intelligens med samme nøgterne skepsis. »Jeg er bange for kunstig intelligens. Der bliver snydt. De taler som din søn eller datter, og de kan manipulere numre. Det er en farlig verden. Du kan ikke snyde mig, hvis du står over for mig,« siger han.

Han har et blik for den lokale offentlighed, der ligger uden for algoritmernes logikker. Den fælles samtale i en by som Fredericia og i nabokommunerne. Læserbrevet, redaktionsmødet, historien, der samler folk, fordi den udspringer af noget genkendeligt. »Hvis alle lægger det hele ud på sociale medier, så lukker I butikken,« siger han med henvisning til de lokale medier, og nævner sager som gyllemarkedet i Herslev. »Hvis I ikke får input fra borgerne, hvad skriver I så om. Folk har ikke noget at læse. Det er ikke old school, det er at være på omgangshøjde.«

Han er ikke imod udvikling. Han fastholder blot retten til at vælge den til og fra med omtanke. Han peger på, at teknologi rykker hurtigt, og at virkeligheden fem år senere kan se helt anderledes ud. Han nævner eksempler fra arbejdet med solceller i Herslev og minder om, at fremskridt kræver følgeevne, men også dømmekraft. »Det, der skete for fem år siden, der er sket meget på fem år. Du er nødt til at følge med, men du må godt have paraden op. Man kan virkelig blive snøret, og det kan man også på sociale medier. Det er en af grundene til, at jeg siger nej,« siger han.

Han afviser, at hans linje skal være en opskrift for andre. Valget er individuelt. Men vælger man at gå all in digitalt, må man være klar på stormvejr. »Jeg vil ikke opfordre andre til at lade være. Det er en privat sag. Hvis folk vil bruge det, så skal de også forvente det, der kommer imod dem. Hvis du stikker næsen frem, risikerer du at få en rift over næsen. Det er det vilde vesten derude, har jeg hørt. Jeg har aldrig set en side fra Facebook. Aldrig,« siger han.

Det nære bliver ved med at være hans pejlemærke. Familiens hverdag, de små samtaler, det fotografi der kan tages og gemmes, så man kan finde det igen om tyve år. Her rammer han også ind i den generationskløft, der løber gennem mange hjem, hvor meddelelser og billeder forsvinder i historier og snapse. »Min datter bruger meget Snapchat. Hvorfor sender du ikke et billede. På Snapchat forsvinder det, siger de. Hvorfor ikke sende et billede, så har jeg det. Det kunne da være, vi gerne vil se det igen om tyve år,« siger han og får et kort svar om, at man jo kan gemme, hvis man vil. »Så gør det,« siger han med et smil.

Linjens konsekvens er klar. Ingen profiler. Ingen tråde. Ingen daglige opdateringer for at tilfredsstille en algoritme. I stedet en invitation til at mødes. Han vælger den lange vej og den langsomme samtale. »Hvis folk vil snakke med mig, kan de altid få fat i mig. Ring, send en mail. Jeg er til at finde,« siger han.

Det hele kan lyde stædigt. Det er det også, men det er en bevidsthed, der er prøvet af. Han var kandidat uden sociale medier. Han blev valgt uden sociale medier. Han forbliver kandidat uden sociale medier. »Jeg har klaret mig indtil nu,« siger han med den ro, der følger af at have valgt, hvad man vil bruge sin tid på.

Tilbage står en påmindelse om, hvad en lokal politisk kultur også kan være. En hånd, der rækker ud i virkeligheden. Et møde i øjenhøjde. En snak, hvor begge parter kan se hinandens smil og rynker og tøven. På en gade i byen, i hallen, på gymnasiet, ved et bord med kaffe. »Sociale medier er en god ting, men jeg vil snakke med mennesker. Det er sådan, jeg vil være politiker,« slutter Palle Dahl.

Flere indbrud på Fyn – især Odense og Faaborg-Midtfyn skiller sig ud

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Flere indbrud på Fyn – især Odense og Faaborg-Midtfyn skiller sig ud

KRIMI. Indbrudstallet på Fyn er igen stigende. Nye tal fra Danmarks Statistik og Bo trygt viser, at der i tredje kvartal af 2025 blev anmeldt 352 indbrud i private hjem på Fyn. Det er en stigning på 17 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Særligt Odense og Faaborg-Midtfyn oplever markante stigninger. I Odense blev der anmeldt 192 indbrud mod 147 sidste år – en stigning på hele 31 procent. I Faaborg-Midtfyn er antallet steget fra 36 til 45, hvilket svarer til 25 procent flere indbrud.

Andre kommuner, som Nyborg og Svendborg, viser også en tydelig opadgående tendens. I Nyborg er indbruddene mere end fordoblet, mens Svendborg har oplevet en stigning på 80 procent.

Derimod har kommuner som Middelfart, Nordfyns og Assens oplevet et fald i antallet af indbrud sammenlignet med sidste år. I Middelfart er antallet faldet fra 30 til 18, svarende til 40 procent færre indbrud.

Når man ser på året som helhed – altså de første ni måneder af 2025 – tegner der sig dog et tydeligt billede af, at udviklingen går den forkerte vej. I alt er der anmeldt 932 indbrud på Fyn mod 767 i samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 22 procent.

Flest indbrud i Odense og Faaborg-Midtfyn
Ser man på tallene i forhold til indbyggertal, ligger Odense fortsat højt med 196 indbrud pr. 100.000 indbyggere i årets første ni måneder. Faaborg-Midtfyn følger lige efter med 233 pr. 100.000, mens Nyborg ligger på 170.

Assens topper dog listen, når man ser på procentvis udvikling. Her er antallet af indbrud steget med hele 52 procent sammenlignet med 2024.

Efteråret er højsæson for indbrud
Ifølge Bo trygt, der står bag opgørelsen sammen med Danmarks Statistik, hænger stigningen tæt sammen med, at vi går ind i den mørke tid. Efteråret og vinteren er højsæson for indbrud, fordi mørket giver tyvene bedre arbejdsbetingelser.

Organisationen opfordrer derfor borgerne til at være ekstra opmærksomme i de kommende måneder.

Sådan kan du forebygge indbrud
Bo trygt anbefaler blandt andet, at man:
• Sørger for lys omkring huset – både ude og inde – når mørket falder på.
• Gør det svært for tyvene at se, om nogen er hjemme. Brug timere til lamper eller tænd lys via app.
• Samarbejd med naboerne. Aftal at holde øje med hinandens boliger, især hvis nogen er bortrejst.
• Sørg for solide låse og sikrede vinduer – og overvej at investere i alarmsystem.
• Tænk over, hvad du deler på sociale medier. Oplysninger om ferier og rejser kan give tyve vigtig information.

Bo trygt understreger, at fællesskab i nabolaget er en af de mest effektive måder at forebygge indbrud på.

Selvom tallene fra tredje kvartal ikke ligger langt over sidste års niveau, viser de, at tyvene stadig udnytter de mørke måneder til at slå til. Fynboerne opfordres derfor til at tage de nødvendige forholdsregler – inden efteråret for alvor tager fat.

Flere indbrud i Hedensted – færre i Fredericia, Kolding og resten af landsdelen

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Flere indbrud i Hedensted – færre i Fredericia, Kolding og resten af landsdelen

KRIMI. Når mørket falder tidligere på, og boligerne står tomme i efterårs- og vintermånederne, stiger risikoen for ubudne gæster. Danmarks Statistik har netop offentliggjort de nyeste tal for indbrud i private hjem i tredje kvartal af 2025, og de viser et blandet billede for kommunerne i Syd- og Sønderjylland.

Mens nogle steder oplever en markant stigning, går det den modsatte vej i andre.

I Hedensted Kommune er antallet af indbrud steget fra 15 til 52 i tredje kvartal – en stigning på hele 247 procent. Også i Horsens er der sket en tydelig stigning fra 56 til 90 anmeldelser. Til gengæld kan kommuner som Kolding, Fredericia og Haderslev glæde sig over et markant fald.

I Fredericia faldt antallet af anmeldte indbrud i tredje kvartal fra 44 til blot 19, mens Kolding gik fra 158 til 72 – et fald på over halvdelen. Haderslev oplevede et lignende fald fra 41 til 17 anmeldelser.

Samlet set viser tallene fra Danmarks Statistik, at der i tredje kvartal blev anmeldt 496 indbrud i de syd- og sønderjyske kommuner. Det er 29 procent færre end i samme periode sidste år.

Ser man på hele året frem til udgangen af september, er billedet det samme. For Fredericia betyder det, at der i årets første ni måneder er anmeldt 52 indbrud mod 90 i samme periode sidste år. Esbjerg har oplevet et fald fra 251 til 139, mens Hedensted igen skiller sig ud med en stigning fra 64 til 97.

Bag tallene står initiativet Bo trygt, som i samarbejde med Danmarks Statistik følger udviklingen i indbrud og rådgiver om forebyggelse. Organisationen peger på, at efteråret og vinteren traditionelt er højsæson for indbrud – og at simple tiltag kan gøre en stor forskel.

»Det handler om at få boligen til at se beboet ud. Tænd lys både inde og ude, sørg for at gardinerne ikke altid står åbne eller lukkede på samme måde, og aftal med naboerne at holde øje med hinandens huse,« lyder et af de gennemgående råd fra Bo trygt.

Særligt belysning spiller en rolle. De vedhæftede fotos til statistikken viser, hvordan oplyste indgange, carporte og baghaver gør det svært for tyven at gemme sig, mens vinduer eller døre brydes op.

Ifølge Bo trygt bør man desuden sikre sine vinduer og døre med solide låse og sikringsbeslag, installere sensorlamper og overveje at tilmelde sig Nabohjælp-ordningen.

Mens indbruddene generelt er faldet i store dele af landsdelen, minder tallene fra Hedensted og Horsens om, at kampen mod tyveri langt fra er vundet.

»Tallene viser, at der stadig er behov for opmærksomhed. En lokal indsats med fokus på nabohjælp, tryghedsvandringer og information til borgerne kan være med til at vende udviklingen,« lyder det fra Bo trygt.

Dermed er budskabet klart, når mørket igen lægger sig over boligkvartererne i Syd- og Sønderjylland: Lys, liv og årvågne naboer er stadig de bedste våben mod indbrud.

Velfærd uden faglighed er en illusion

Af
John Christiansen
-
0
Velfærd uden faglighed er en illusion

OPINION. Det burde ikke overraske nogen længere: Velfærdssamfundet, som vi kender det, vil blive markant anderledes. Ikke i morgen, men inden for få år. Hvorfor? Fordi mange unge vender ryggen til de uddannelser, der udgør fundamentet for vores fælles velfærd – pædagoger, sygeplejersker, lærere og socialrådgivere.

Det er ikke en teoretisk bekymring. Når uddannelsespladser står tomme nu, betyder det færre kolleger allerede om tre til fire år. Det betyder, at de ældre og de udsatte ikke får den kvalitet, de har brug for. At børn i daginstitutioner mødes af medhjælpere i stedet for uddannede pædagoger. At skoleelever alt for ofte bliver undervist af lærervikarer uden uddannelse.

Allerede i dag ansætter kommuner og regioner ikke-uddannet personale i stillinger, der kræver solid faglighed. Det er en glidebane. For hver gang vi accepterer, at ”enhver” kan klare jobbet, underminerer vi hele idéen om, at ordentlig velfærd kræver viden, uddannelse og professionalisme. Det er ikke nok med varme hænder – der skal også være kloge hoveder.

Et politisk ansvar, der kræver handling

Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt, hvorfor de unge fravælger: Arbejdsvilkårene er ikke gode nok, og lønnen er for lav. Det påvirker fagenes status blandt de unge. Det handler om vilkår – og det er politikerne, der fastsætter dem.

Dertil kommer, at én ting er at få de unge ind på studiet og igennem uddannelsen, en anden er at beholde dem – både undervejs og efterfølgende i faget. For eksempel viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at kun 48 pct. af de læreruddannede rent faktisk har job som underviser i folkeskolen. Det er spild af ressourcer – både økonomiske og menneskelige.

Når dertil lægges, at søgningen til pædagoguddannelsen er faldet med 45 procent, mens sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen har oplevet fald på henholdsvis 37 og 33 procent siden 2015, ja, så har vi et åbenlyst problem.

Derfor er det jer, der stiller op til kommunal- og regionsvalg, vi taler til: Hvordan vil I redde vores velfærdssamfund? Vil I tage ansvar for at sikre ordentlige arbejdsvilkår, fair løn og reelle muligheder for at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere?

Hver af os som organisation har anbefalinger til, hvordan vi løser udfordringen på hvert vores felt. Noget skal gøres, og vi vil gerne inddrages.

Et opråb til vælgerne

Til jer, der går i stemmeboksen: Husk, at velfærd ikke er noget, vi bare kan tage for givet. Når I sætter jeres kryds tirsdag den 18. november, har det betydning for, hvilke vilkår vores børn, unge, syge og ældre får i fremtiden.

Kan I acceptere, at vi overlader børn og unges trivsel, støtte til handicappede og udsatte borgere samt ældres pleje og patienternes sundhed til ufaglærte medarbejdere? Eller vil I kræve, at politikerne tager ansvar og sikrer fremtidens velfærd?

Vores budskab er enkelt

Vi kan ikke levere den kvalitet, borgerne fortjener, hvis vi mangler uddannede kolleger. Vi kan ikke blive ved med at kompensere for politisk svigt. Og vi kan ikke stå på mål for et velfærdssamfund, der truer med at kollapse i en ikke så fjern fremtid.

Valget er jeres – både som politikere og vælgere. Men konsekvenserne bliver alles.

Kære Morten Weiss-Pedersen

Af
Lasse  Schmücker
-
0
Kære Morten Weiss-Pedersen

Du siger, at valgkampen burde handle om “de væsentlige emner”. Det kan de fleste være enige i – men så længe der ikke bliver taget ansvar for de fejl, der er begået, er det svært at komme videre.

At kalde den tidlige SFO-sag “rettet” er dog en sandhed med modifikationer. Sagen er ikke løst – den er udskudt til 2026. Det er ikke en løsning, men en udsættelse. Borgerne fortjener ærlighed om, hvad der faktisk er sket, og hvad der ikke er.

Du siger også, at der ikke er lukkethed i Middelfart Kommune. Det lyder betryggende, men virkeligheden fortæller desværre noget andet. Flere byrådsmedlemmer har oplevet lange svar tider, mangelfulde oplysninger og en forvaltning, der ikke altid lever op til sin egen forvaltningsret. Det er ikke et spørgsmål om surhed – det er et spørgsmål om tillid.

Borgerrådgiverens rapport for 2023-24 viser sort på hvidt, at kommunen gentagne gange har tilsidesat reglerne om partshøring, dokumentation og begrundelser. Det burde bekymre alle – også de konservative.

Jeg havde håbet, du som konservativ spidskandidat ville bruge din stemme til at insistere på ordentlighed og gennemsigtighed. I stedet virker det, som om du hellere vil forsvare status quo. Det er ærgerligt, for Middelfart har brug for politikere, der tør stille spørgsmål – også til borgmesteren.

Når du afviser kritikken som “surhed”, mister du muligheden for dialog. Kritik er ikke et angreb, men et udtryk for, at borgerne stadig tror på, at noget kan blive bedre.

Middelfart fortjener et byråd, hvor man kan tale åbent om fejl, lære af dem – og komme videre i fællesskab. Det kræver mod, ikke bare pæne ord.

FHK mistede sejren i sidste sekund i dramatisk opgør mod Sävehof

Af
Andreas Andreassen
-
0
FHK mistede sejren i sidste sekund i dramatisk opgør mod Sävehof

EUROPA. Fredericia fik et point med ud af Partille arena efter en dramatisk europæisk aften, der endte 29-29 mod IK Sävehof. Det føltes alligevel som to mistede. FHK førte længe, var på +4 flere gange i anden halvleg, havde momentum, og havde chancen for at lukke kampen, inden svenskerne til sidst tiltvang sig et straffekast, hvor svenskeren kunne kandidere til en rolle på Fredericia Musicalteater. Birgir Steinn Jónsson eksekverede med syv sekunder tilbage. Jesper Houmark tog timeout. Kasper Young fik kampens sidste afslutning med tre sekunder igen. Young blev reddet, og dermed delte holdene point i det vestsvenske.

Det begyndte ellers præcis som Fredericia skulle bruge det. Sebastian Frandsen åbnede med vigtige redninger, Mads Kjeldgaard smadrede det første underhåndsskud i nettet og fulgte op med endnu en kasse, også Jonas Kruse leverede flere gode aktioner i angrebet.

FHK gik til pausen foran 14-12 efter en halvleg, hvor forsvaret stod bedre mod slutningen, foran en velspillende Sebastian Frandsen, der havde udskiftet motionscyklen fra sidste kamp mod Aalborg med gode redninger. Pelle Segertoft – tilbage efter syv uger ude – kom ind i første halvleg, spillede til tider som om han aldrig havde været væk, scorede, tog imod tæskene og gav FHK det ekstra skud fra distancen, der tvang Sävehof til at justere.

Anden halvleg blev et studie i europæisk pendulhåndbold. FHK kom ud med tryk: Kruse, Martinusen og Martin Bisgaard tegnede sig alle for vigtige scoringer. På tavlen stod der 24-20 til Fredericia, og Partille arena var stille et øjeblik. Det var kampen, som den skulle være, set med fredericianernes briller og de medrejsende fans, der sang arenaen op.

Midt i alt det lå den individuelle klasse. Mads Kjeldgaard aften var af den slags, der definerer en europæisk gruppeturnering. Han endte som kampens topscorer med 11 mål på 16 forsøg – og blev også kåret som kampens spiller efter kampen. Han bar lange sekvenser af FHK’s angreb og holdt tændingen, da det brændte på i slutfasen.

Men Sävehof er et hold, der sjældent dør. Truls Eirik Grøtta holdt dem inde i kampen med sikre afslutninger, Ísak Vedelsbøl skabte mål fra stregen, og da Arvid Norén i det svenske mål fik læst fredericianernes afslutninger, begyndte elastikken at stramme. Svenskerne skar stille og roligt i forspringet, reducerede i undertal, og med fem minutter igen var kampen igen åben. FHK var i overtal 6-mod-4, men det overtalsspil blev rodet, og Sävehof fik både tid og tro tilbage. Det kostede dyrt.

Slutminutterne var vanvittige. Fredericia var på +2, armen var oppe mod FHK. Bolden endte hos svenskerne, hvor Jónsson rammer og rammer igen. Med 59:53 på uret røg Mads Kjeldgaard ud i to minutter, og Sävehof blev tildelt det straffekast, hvor de udlignede til 29-29. Jónsson satte den fra syv meter, og FHKs sidste forsøg fra Kasper Young efter timeout – blev reddet sikkert, imens halurets sirene sang 60 minutters-hymnen.

Det er fristende at sige, at kampen glipper for FHK på små marginaler – og det gør den. Men i en europæisk hal gør små marginaler ondt. FHK fik ikke helt det udbytte af overtalssituationerne, som spillet ellers invitererede til i dag. Der sneg sig tekniske fejl ind. Et par afslutninger røg på stolpen i faser, hvor roen var påkrævet.

Og så er der linjen.

Dømt med det diplomatiske sprog, som europæiske aftener kræver: det makedonske dommerpar Ismail Metalari og Nenad Nikolovski dømte stramt i perioder og meget lempeligt i andre. Et par store angrebsfejl fra svenskerne side, blev ikke dømt, og Martinusen får en to-minutters udvisning i en sekvens, hvor Fredericia samtidig markerer for en tydelig angrebsfejl inden. Men den dømmes ikke. Sådanne kendelser bliver afgørende, selvom FHK selv skulle have lukket kampen.

Til sidst fik værterne straffe på et fald, der nok kan give en danserolle på musicalscenen i Fredericia – et smil midt i ærgrelsen – men faktum er, at kaldet står og giver 29-29. FHK må æde følelsen af en sejr, der gled ud af hænderne i de sidste sekunder, men alligevel er der et stærkt fredericiansk regnskab at tage med hjem.

Holdet tager til sin første europæiske udebaneprøve i Europa League og henter et point i Sverige, og flere spillere var klar igen. Det skal bringe optimisme tilbage i truppen.

Hvad gør man så med et 29-29? Man kalder det et point med bitter eftersmag og en indsats, der rækker. FHK viste, at holdet kan stå, når det blæser. Der er meget at bygge videre på. Mads Kjeldgaards spilhumør er positivt. Han er super farlig i alle sekvenser. Jonas Kruse rammer stor kvalitet i duelspillet flere gange. Segertofts comeback ligner et svar på et spørgsmål, FHK har tumlet med siden sensommeren. Og kollektivet er der.

Fredericia forlod Partille med en følelse af, at kampen burde have været lukket. Det er ærligt, og det er rigtigt. Men pointet er også fakta. På udebane. I Europa. Mod Sveriges mest vindende klub. I aften viste FHK, at holdet hører til i Europa. Næste opgave er at vise, at marginalerne også kan tippes, når sirenen nærmer sig og der står 60 minutter på tavlen.

FHK spiller igen søndag på hjemmebane mod Grindsted.

Politisk annonce – læs gennemsigtighedserklæring

Fremtiden spirer på taget af Social- og Sundhedsskolen i Vejle

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Fremtiden spirer på taget af Social- og Sundhedsskolen i Vejle

UDDANNELSE. På toppen af Social- og Sundhedsskolen i Vejle har noget helt nyt fået rødder. Velfærdshaven, et grønt undervisnings- og læringsmiljø, er blevet indviet som et levende symbol på, hvordan natur, uddannelse og velfærd kan flettes sammen. Haven er en del af projektet Care Outside, der arbejder for at bringe naturen ind i social- og sundhedsuddannelserne for at styrke både læring og trivsel.

Tirsdag formiddag stod elever, medarbejdere og samarbejdspartnere samlet i efterårsblæsten, mens byens borgmester, Jens Ejner Christensen, og skolens direktør, Jacob Bro, satte ord på den betydning, som både haven og tanken bag rummer.

Direktør Jacob Bro bød velkommen med stolthed i stemmen. For ham handler projektet ikke kun om en ny bygning eller et grønt tag. Det handler om en ny måde at tænke uddannelse og velfærd på.

»Hvor er det en stor glæde at byde jer velkommen i dag til åbningen af vores nye udendørs læringsrum på taget af Social- og Sundhedsskolen. Det er et lille stykke Danmarks historie, der er vokset frem her på toppen af byen. For det, vi står i i dag, er Danmarks første udendørs læringsrum bygget oven på en uddannelsesinstitution midt i en travl by,« sagde han.

Med lyden af regn på tagfladen og vinden, der trak i håret, talte han om den særlige forbindelse mellem natur og læring. En forbindelse, som for mange børn er en selvfølge, men som ofte forsvinder, når man bliver ældre.

»Vi skal have læringen ud i naturen, og vi skal have naturen ind i læringsrummet. Ingen af os ville vælge en børnehave til vores børn, hvor de ikke måtte komme udenfor. I grundskolen bakker vi også op om, at børnene skal ud. Vi har set glæden, de røde kinder og den gode træthed efter en dag i frisk luft. Det kender vi også for os selv. Når vi går en tur, arbejder i haven eller bare opholder os udenfor, så sker der noget både i kroppen og i sindet. Vi bliver lettere, roligere og mere fokuserede. Og når trivsel og glæde er på plads, så åbner vi op for at lære noget nyt,« sagde han.

Netop det er grundtanken bag Care Outside. Projektet skal vise, hvordan naturen kan blive en aktiv del af undervisningen og samtidig styrke elevernes trivsel og robusthed.

»For os virker det helt forkert, at naturen ikke også er en naturlig del af ungdomsuddannelserne. Her er naturen ofte ikke en del af hverdagen, og det vil vi gerne være med til at ændre. Det er netop det, som projektet Care Outside handler om – at flytte mennesker, undervisning og omsorg ud i naturen og bringe naturen ind i læringen,« forklarede han.

Projektet udspringer af et samarbejde med Vejle Kommune, og netop det samarbejde roste Jacob Bro som en af grundene til, at idéen kunne blive til virkelighed.

»Dialogen begyndte ved Sundhedsgården, hvor vi sammen med kommunen drøftede, hvordan vi kunne styrke borgernes muligheder for at komme mere ud, og hvordan både medarbejdere og elever kunne bruge naturen som en aktiv del af deres hverdag. Samarbejdet passer perfekt ind i kommunens strategi, hvor der allerede er fokus på at bruge natur og uderum som en del af hverdagen på plejecentre, bosteder, i hjemmeplejen og i psykiatrien. Naturen er der jo allerede – lige uden for vinduet,« sagde han.

For Jacob Bro handler haven om mere end pædagogik. Den har også et miljømæssigt aftryk. Grønne tage bidrager til biodiversitet og bæredygtighed.

»Det udendørs læringsrum er ikke kun et sted for læring. Det bidrager også til biodiversitet og miljøet. Grønne tage gør en stor forskel i en by som Vejle. De optager regnvandet, dæmper varmen, skaber levesteder for insekter og fugle og gør vores by mere modstandsdygtig og bæredygtig. Når vi står her i dag, er det ikke kun en have for eleverne, det er også et grønt åndehul for byen og et symbol på, at uddannelse, miljø og velfærd kan tænkes sammen,« sagde han.

Han rettede derefter en varm tak til de mange, der har gjort projektet muligt.

»En stor tak til A.P. Møller Fonden for at se projektet som et relevant og nytænkende bidrag, der kan styrke velfærdsuddannelserne og sektoren. Tak til Vejle Kommune for mod og innovation, til Københavns Universitet for forskning og evaluering, og til Vega Landskab for at omsætte tanker til virkelighed og skabe en have, der fungerer både æstetisk og praktisk. Tak til entreprenørerne, til vores medarbejdere og elever, der har haft modet til at tænke nyt. Vi ved, at hverdagen er travl, men alligevel har I været nysgerrige og åbne over for at tænke anderledes,« sagde han og tilføjede, at projektet fortsætter helt frem til 2028.

»Vi skal nu have flyttet undervisningen rigtigt udenfor – på regnfulde dage som i dag, på kolde februarmorgener og på lyse forårsdage i maj. Vi skal sikre, at eleverne møder naturen i deres oplæring, og at vi også giver nuværende velfærdsmedarbejdere kompetencer til at bruge naturen i plejen af borgere. Fremtiden spirer her,« sagde han.

Herefter tog borgmester Jens Ejner Christensen ordet. Han mindede om, at idéen om at tænke naturen ind i velfærd og sundhed har rødder langt tilbage i Vejle.

»For os i Vejle Kommune begyndte det her for otte-ti år siden. Dengang talte vi politisk om, at naturen nok ville få mere og mere betydning. Vi købte kommunens skov og skabte Sundhedsgården. Det var noget af det, der trak tråde herind til jer på jeres skole,« sagde han.

Borgmesteren pegede på, hvordan coronatiden gjorde behovet for naturen endnu tydeligere.

»Det, der dengang var tanker om, at naturen kunne få større betydning, har i høj grad vist sig at holde stik. Når vi måler i dag, er det faktisk naturen, som danskerne oftest forbinder med Vejle,« sagde han.

Han glædede sig over, at de grønne tanker nu vokser midt i byen.

»Nu er det ikke længere kun for dem, der bor uden for byen, men også herinde, hvor grønne lommer begynder at spire. Det skal I have tak for. Velfærdshaven er et sted, hvor vinden gerne må trække i håret, og hvor læring også er noget, man mærker i kroppen. Det er ikke bare en idé, men et bevis på, at hvis man kan placere en have heroppe, så kan man faktisk gøre meget andet også,« sagde han.

Borgmesteren kaldte haven et unikt rum og et udtryk for en ny måde at tænke læring og natur sammen på.

»Vi har skabt en have, der både kan og vil udvikle sig over tid. Den vil skabe nye rum for oplevelser og undervisning. Det bliver et sted, hvor inspiration kan finde sted for både elever og medarbejdere,« sagde han og fremhævede, hvordan det passer til skolens rolle i velfærden.

»Det er jo ikke uvæsentligt, at det netop er her hos jer, på social- og sundhedsuddannelserne, at velfærdshaven er blevet plantet. Jeres faglighed er fundamentet under vores velfærd. Jeg tror, haven kan være med til at tiltrække flere studerende. Den gør uddannelsen meningsfuld og praksisnær, og det kan give en ekstra motivation. Den lægger en ny dimension oven på en faglighed, som i forvejen er vigtig,« sagde han.

Til slut rettede borgmesteren en tak til de mange, der har bygget, tegnet og drømt haven frem.

»Tak til alle, der har rullet banen ud, bygget bro og haft modet til at tænke nyt. Det er et enestående resultat, og jeg glæder mig til at følge de erfaringer, haven vil bringe i de kommende år. Et stort tillykke,« sagde Jens Ejner Christensen.

Da talerne var slut, gik forsamlingen op ad trapperne til skolens tag. Her ventede både kaffe, kage og et kig ud over Vejle – og midt i efterårsluften stod de første planter allerede klar til at vokse.

Velfærdshaven er mere end et grønt tag. Den er et billede på en bevægelse, hvor naturen igen bliver en del af læringens rum og menneskers trivsel. På toppen af Social- og Sundhedsskolen er fremtiden begyndt at spire.

1...318319320...1.990Side 319 af 1.990
Familien overskred madbudgettet med 16.000 kroner: Nu kommer hun til Middelfart med løsningen

Familien overskred madbudgettet med 16.000 kroner: Nu kommer hun til Middelfart...

Mille Dyhrberg - 0
EVENTS. Det startede med et chok. Kristine Melgaard-Mani og hendes familie opdagede, at de havde overskredet madbudgettet med 16.000 kroner på ét år. I...
Poula Brahe fylder 95 år: Kvinden bag Selvhjælp Fredericia

Poula Brahe fylder 95 år: Kvinden bag Selvhjælp Fredericia

PREMIUM: 35 procent metan under private huse i Fredericia

PREMIUM: 35 procent metan under private huse i Fredericia

Under haverne: Eksplosionsfarlig gas og industriaffald i 15 meters dybde

Under haverne: Eksplosionsfarlig gas og industriaffald i 15 meters dybde

LEDER: Forureneren betaler. Medmindre forureneren er kommunen

LEDER: Forureneren betaler. Medmindre forureneren er kommunen