Middelfart-politikere erkender svigt: Indeklimaet i skolerne er blevet glemt – nu kalder tallene på handling

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Middelfart-politikere erkender svigt: Indeklimaet i skolerne er blevet glemt – nu kalder tallene på handling

En ny undersøgelse får politikere i Middelfart til at erkende, at indeklimaet i skoler og daginstitutioner er blevet underprioriteret. På tværs af partierne er der voksende enighed om, at luftkvalitet og ventilation skal højere op på den politiske dagsorden – men ikke om, hvordan løsningen skal se ud.

8 ud af 10 forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner. Og blandt de forældre, der oplever dårlig luft, svingende temperaturer eller deciderede gener i deres børns hverdag, er frustrationen tydelig: Tre ud af fem vurderer, at indeklimaet i klasselokaler og institutioner ikke er godt nok.

Det er tal, der rammer lige ned i en problemstilling, som flere af Middelfarts spidskandidater nu indrømmer, at de ikke har haft tilstrækkeligt fokus på. For selv om børn bruger langt størstedelen af deres vågne timer i kommunale bygninger, har luftkvalitet, CO₂-niveauer og ventilation haft karakter af et sidespor i de politiske debatter. Det ændrer den nye undersøgelse nu på.

Kun ét sted i det politiske landskab hævdes det, at Middelfart er godt med. Socialdemokratiets Johannes Lundsfryd afviser ikke behovet for løbende opmærksomhed, men han mener grundlæggende, at kommunen allerede har gjort meget af det tunge arbejde.

»Vi er jo snart igennem en kæmpe stor skolerenoveringsplan. Vi har brugt omkring 400 millioner kroner, og en af de ting, der er fælles for alle skoler, er fokus på mekanisk ventilation,« siger han. Ifølge borgmesteren hænger der CO₂-målere i alle klasselokaler, og daginstitutionerne renoveres eller bygges nye med samme standard. »Jeg synes faktisk, vi har ret meget opmærksomhed på indeklima,« siger han.

Det synspunkt står han ret alene med.

Hos Venstre er spidskandidat Anders Møllegård mere forsigtig i vurderingen. Han er ikke overbevist om, at problemet har fyldt nok. »Hvis der er dårlig luft, så yder man jo ikke sit bedste. Det støver jo til, og det kan give et dårligt miljø,« siger han og peger på, at kommunens ejendomscenter i højere grad bør gennemgå systemerne. Hans konklusion er klar: Kommunerne må forpligtes til at måle og dokumentere luftkvalitet. »Der skal være en grænse, man skal overholde. På lige vilkår med alt muligt andet.«

Den linje får opbakning fra flere sider. Især fra Danmarksdemokraternes Jonas René Jensen, der er blandt de mest kritiske over for den nuværende tilgang. »Nej, det har ikke nok opmærksomhed. Vi underprioriterer det og undervurderer, hvad det betyder for de unge mennesker at have et sundt indeklima,« siger han. Han beskriver, hvordan fælles elevråd selv har rejst problemstillingen over for politikerne – og at børnene dermed gør opmærksom på noget, som de voksne ikke har prioriteret.

For ham er løsningen ikke til at tage fejl af: konkrete investeringer i ventilationsanlæg. »Du er nødt til at have anlæg, der kan få luften til at cirkulere, så den ikke står stille. Det burde vi indføre på vores skoler,« siger han.

Konservative Morten Weiss-Pedersen lægger sig på samme linje. For ham er problemet helt konkret – og helt fysisk. »Der er steder, hvor luften står helt stille og der lugter ikke rart. Og det går ud over indlæringsevnen. Lærerne har det heller ikke godt i det,« siger han. Som tidligere leder på en uddannelsesinstitution har han selv oplevet, hvordan simple tekniske løsninger kan ændre arbejdsmiljøet markant. »Vi skulle investere i luftventilatorer. Vi fandt ud af, at det kunne sænke varmen med 4-5 grader bare ved at skabe cirkulation,« fortæller han. Derfor ønsker han, at kommunerne forpligtes til at måle og dokumentere luftkvalitet – og at minimumskrav fastsættes nationalt.

På den anden side af skalaen står Dansk Folkepartis Steffen Daugaard, som mener, at problemet kan løses mere lavpraktisk. For ham er nøglen ikke nye regler, men almindelig omtanke. »Opmærksomhed og bevidsthed kan gøre rigtig meget. I gamle dage åbnede man vinduet i frikvarteret. Det har man måske glemt,« siger han. Han afviser, at kommunerne skal forpligtes til målinger eller dokumentation. »Vi skal ikke til at lave jobs og mystiske ting. Det skal bare løses. Lufter det dårligt, så luft ud.«

Fra Enhedslistens Lasse Schmücker er erkendelsen usminket og ærlig: »Jeg må indrømme, at jeg ikke har skænket det en tanke som politiker. Det er ikke noget, der har fyldt her i Middelfart.« Alligevel er han ikke i tvivl om, hvordan man bør reagere nu. »Vi skal undersøge vores skoler. Ud med målinger og se, om systemerne fungerer optimalt,« siger han, og han åbner både for lokale og nationale mål, så indsatsen ikke drukner i hverdagens drift.

Undersøgelsen fra Synergi får dermed markeret et tematisk skifte i den kommunale debat. For mens Middelfart de seneste år har diskuteret skolepolitik, specialområdet, økonomi og struktur, har noget så grundlæggende som luftkvalitet tilsyneladende levet et stille liv uden for politiske dagsordener. De nye tal understreger omfanget: Dårligt indeklima kan ifølge forskningen koste børn op mod et helt års læring over skoletiden. Et tal, som i uddannelsessektoren ville udløse omfattende reformer, hvis det handlede om undervisning – men som indtil nu ikke har skabt tilsvarende momentum, når det handler om bygningernes tekniske tilstand.

Også kampen om minimumskrav deler kandidaterne. Hvor Lundsfryd henviser til kommunens egen indsats, bakker Møllegård, Weiss-Pedersen og Jonas René Jensen op om nationale standarder, der sikrer ensartet kvalitet. Schmücker ønsker fælles mål – mens Daugaard advarer mod bureaukrati.

Men på tværs af forskellene tegner der sig én fælles konklusion: Indeklimaet har stået i skyggen alt for længe. Politikerne er i forskelligt tempo på vej ud af den skygge nu – uden nødvendigvis at være enige om, hvad der skal til, eller hvem der skal betale. Men de anerkender alle, at indeklimaet påvirker både læring, trivsel og arbejdsmiljø. Det gør spørgsmålet til et politisk valg om tempo og vilje – ikke om relevans.

I en tid, hvor kommunerne kæmper med trivsel, rekruttering og specialudgifter, kan netop forbedringer af indeklimaet vise sig at være en af de mest omkostningseffektive investeringer, der kan foretages. Ikke en spektakulær beslutning med klipning af røde snore – men en investering i noget, man hverken kan se eller høre, men som børnene mærker hver eneste dag.

Rektor stolt af elevernes politiske engagement: »De laver noget, der har betydning for den virkelige verden«

Af
Janus Bang
-
0
Rektor stolt af elevernes politiske engagement: »De laver noget, der har betydning for den virkelige verden«

På Fredericia Gymnasium summer kantinen af liv. Selvom det blot er dagen før kommunalvalget, føles det næsten, som om valget allerede er i gang. Elever strømmer ind fra alle sider, og midt i menneskemængden står rektor Jørgen Lassen med et smil, der afslører både stolthed og forventning.

For gymnasiet er pludselig blevet en central spiller i den lokale kommunalpolitik. Byens spidskandidater venter spændt – ikke på hinandens udmeldinger, men på gymnasieelevernes meningsmåling. For hvad vil fredericianere stemme, og kan deres analyse give et fingerpeg om morgendagens valgresultat?

»Nu er vi jo en masse samf-elever, der sammen med et par samfundsfagslærere skal til at lave en rundspørge og finde ud af, hvordan valget kommer til at udvikle sig. De laver simpelthen en undersøgelse af, hvem folk vil stemme på, og på den måde kommer man med en forudsigelse af, hvordan valget kommer til at gå,« forklarer Jørgen Lassen.

Stolthed og demokratisk dannelse

For rektoren er initiativet langt mere end et sjovt projekt. Det er en forlængelse af gymnasiets formål.

»Det er jeg stolt af, og jeg synes også, at det står i formålsparagraffen, at vi skal arbejde med demokratisk dannelse,« siger han. »Nu er der jo flere medier, som gerne vil høre, hvad der sker, og hvad vores elever får lavet. Det her med, at de laver noget, der rent faktisk har betydning for den virkelige verden, for den virkelige presse – det er jeg da stolt af.«

Han peger på, at den store interesse udefra i sig selv er et bevis på projektets relevans.

»Jeg er sikker på, at det engagement, som de har i det, også vil smitte af – både på det arbejde, de kommer til at lave, men også i forhold til, hvad folk synes om det, og den enorme interesse, der er. Det er, fordi det er relevant og brugbart.«

Unge engageres bedst ved at blive inddraget

Ifølge Lassen er valgrundspørgen et eksempel på, hvordan man bedst engagerer unge i politik: ved at give dem reel indflydelse og ansvar.

»Ja, der er jo forskning, der siger, at jo mere elevinddragelse, jo større faglig trivsel. Og der er der i høj grad elevinddragelse nu, hvor de skal i gang med den her undersøgelse,« siger han.

Og elevernes indsats er ikke til at kimse ad. Sidst gymnasiet lavede en tilsvarende undersøgelse ved et kommunalvalg, ramte de overraskende præcist.

»Sidste gang vi havde kommunalvalg, gættede de ét mandat… gættede, det vil jeg ikke engang sige. De kom frem til et resultat, der var ét mandat skævt i forhold til det rigtige valg. Så jeg kan da godt forstå, at der er mange, der er interesserede i, hvad de kommer frem til i dag.«

Med forventningsfulde elever omkring sig og pressens linser rettet mod gymnasiet, går Jørgen Lassen videre mod kantinens borde for at blive fotograferet – et symbolsk billede på et gymnasium, hvor demokratiet ikke kun undervises, men også leves.

Indbrud og tyverier rammer Middelfart: Beboere udsat for flere sager det seneste døgn

Af
Redaktionen
-
0
Indbrud og tyverier rammer Middelfart: Beboere udsat for flere sager det seneste døgn

Middelfart-området fylder tungt i døgnrapporten fra Fyns Politi for mandag den 17. november, hvor flere borgere i kommunen har haft ubudne gæster eller fået værdier stjålet.

På Tangmosen i Middelfart blev der klokken 12.30 anmeldt indbrud i en bolig, hvor en dør var brudt op. Der blev umiddelbart ikke stjålet noget, men politiet har registreret det som et egentligt indbrud.

I Nørre Aaby blev der anmeldt to sager. På Klyngerne kom gerningsmanden ind via en knust rude og stjal sølvtøj og medicin, og på Østergade fik en forurettet stjålet sin pung fra en taske – pungen indeholdt både kort og kontanter.

I Gelsted forsvandt en trailer med en havetraktor på fra en adresse på Gelstedvej, og politiet efterforsker nu sagen som et tyveri af køretøj og redskaber.

Uden for Middelfart blev der i Aarup anmeldt et lommetyveri på Bredgade, hvor en pung blev stjålet fra en lomme, og i Faaborg skete et mindre færdselsuheld på Rallebæksgyden, hvor én bilist kørte op bag i en anden – ingen personer kom til skade.

Døgnrapporten rummer også omfattende anmeldelser fra resten af Fyn, herunder indbrud og hærværk i Odense, Assens, Svendborg og Nordfyn, men i går var det Middelfart og opland, der var hårdest ramt af konkrete indbrud og tyverier.

Fyns Politi opfordrer borgere til at kontakte politiet på 114, hvis de har set noget mistænkeligt i områderne.

Enhedslistens Naja Frederiksen møder sexistiske kommentarer – men får samtidig mere mod på politikken

Af
Redaktionen
-
0
Enhedslistens Naja Frederiksen møder sexistiske kommentarer – men får samtidig mere mod på politikken

Da Enhedslistens unge byrådskandidat Naja Frederiksen for to uger siden optrådte i sin allerførste politiske artikel, havde hun ikke forestillet sig, hvad der ventede hende i kommentarsporet på Facebook. I stedet for debat om hendes budskaber blev hun mødt af en strøm af bemærkninger om sit udseende – især hendes piercinger.

»Jeg oplever, at folk kommenterer rigtig meget på mit udseende og på mine piercinger. Det er nok blandt andet, fordi jeg er en ung kvinde i politik, og så oplever man ofte rigtig mange hadefulde kommentarer mod unge kvinder,« siger Naja Frederiksen.

Ifølge hende havde en stor del af kritikerne slet ikke læst artiklen, men alligevel følte de sig kaldet til at skrive, at hun burde »få sig et job«. »Og jeg har to,« som hun tilføjer.

Sexismen rammer bredt – også lokalt

Selv om det var hendes første møde med offentligheden som kandidat, ramte kommentarerne hende ikke personligt. »Ingen af dem kender mig, og ingen af dem ville sige det, hvis de stod foran mig. Man kan være nok så hård på den anden side af skærmen,« siger hun.

Men episoden gav hende et klart indblik i, hvor udbredt sexisme fortsat er – også i lokalpolitik.

»Det viser jo bare, at sexisme er et aktuelt problem i politik. Ikke kun nationalt, men i hver eneste by. Jeg kender mange unge og især kvinder, der får de her hadekommentarer, bare fordi de er unge, fordi de er kvinder eller fordi de er fra en etnisk minoritet,« siger hun.

Facebooks regler – og spørgsmålet om moderation

Kommentarerne blev skrevet udelukkende på Facebook. Platformen filtrerer automatisk nogle typer kommentarer, men hvordan systemerne fungerer i praksis, ved hun ikke.

»Jeg gad ikke melde noget eller svare. Jeg tror bare, det ville gøre det værre, for så får folk en reaktion – og måske er det netop det, de gerne vil have,« siger hun.

At avisen også følger med i sine kommentarspor, ser hun som vigtigt, men hun mener ikke nødvendigvis, at problemet løses ved blot at skjule kritiske eller nedladende kommentarer.

»Hvis man gemmer dem væk, kan man jo ikke se, at det sker. Problemet er, at folk skriver det – ikke om det bliver vist frem.«

Mere mod – ikke mindre

Trods den hårde tone har oplevelsen langt fra skræmt hende væk fra politik. Tværtimod.

»Jeg tror faktisk, det har givet mig lidt mere mod til at gå til valg. Det viser bare, hvor vigtigt emnet er, og at der mangler unge i politik,« siger hun.

For Naja Frederiksen handler det nemlig om at insistere på, at demokratiet skal afspejle alle – unge som ældre, mennesker med forskellige kulturelle og sociale baggrunde.

»Vi skal have et mere divers demokrati. Så omfavner man alle i samfundet. Det er ikke kun for mig selv, jeg siger noget. Jeg gør det også for dem, der ikke kan,« siger hun.

Kandidaten vender tilbage til avisen

Selv efter stormen på Facebook tøver hun ikke med at stille op igen. Da Fredericia Dagblad 14 dage efter artiklen udkom kontaktede hende om kommentarbølgen, sagde hun ja til at deltage i et interview hos dem. Hun kontaktede dem ikke selv. Hvorfor det først skete efter 14 dage, og dagen før valget, er sandsynligvis en ren tilfældighed.

Deres vinkel var ifølge en mail, de sendte til AVISEN i dag med en deadline til klokken 15.30: »På jeres hjemmeside står der, at I ‘modererer kommentarer for personangreb, racisme, had og angreb på privatlivet’ – hvorfor har I ikke modereret kommentarsporet og fjernet de grove kommentarer under artiklen med Naja Frederiksen«? Men som Naja Frederiksen forklarede AVISEN til middag, så var kommentarerne gemt inde blandt flere andre, også positive.

Samtidig havde hun ikke selv henvendt sig til hverken Facebook eller AVISEN, men besluttede sig for at være ligeglad. Heldigvis kunne Fredericia Dagblad afsætte ressourcer og mandskab til at gennemgå AVISEN’s Facebook-side for kommentarer, så de kunne tage affære og skrive en kritisk artikel om emnet. AVISEN har bragt mange artikler om nye kandidater, der stiller op til lokalvalg, der ikke ligger bag en betalingsmur.

Det er Naja Frederiksen glad for. Hun har fået mere mod på at være politiker og ser oplevelsen som en mulighed:

»Jeg tænker, at nu får jeg muligheden for at tale om en sag, der kan komme andre til gavn. Det kan gøre unge kvinder opmærksomme på, at de ikke skal lade sig slå ud af hadkommentarer,« siger hun.

Nu er hun tilbage – denne gang for at fortælle historien om, hvordan det føles at blive mødt med sexisme som ung politisk kandidat.

AVISEN tager afstand fra modbydelige og ondskabsfulde kommentarer på Facebook. Facebooks egne regler er de gældende, og dem skal man melde sager til. Vi overvåger alle vores kommentarspor på AVISEN’s egen platform, og hvis der kommer kommentarer på Facebook, vi gøres opmærksom på eller selv finder, fjerner vi dem omgående. Vi opfordrer samtidig alle læsere til at melde de personer til Facebook, der skriver modbydeligt, samt kontakte redaktionen, så vi straks kan tage affære. Samtidig blokerer vi brugere på Facebook, der overtræder almene normer for god opførsel.

Leder: Saglige og sobre sidste ord

Af
Andreas Andreassen
-
0
Leder: Saglige og sobre sidste ord

I morgen er det vælgernes tur til at svare politikerne i Fredericia Kommune. I aftes deltog alle spidskandidaterne i den sidste store debat inden valget hos MesseC. Det blev en lang aften med mange ord fra samtlige politikere, der i løbet af dagen vil udkomme på AVISEN. Konklusionerne må vælgerne selv drage. Men det blev en meget sober og saglig debat, der viser, hvor politikerne er enige og uenige.

Duellen blev også en demonstration af, hvor usikre de kommende konstitueringsforhandlinger kan blive. Der tegner sig et meget broget billede, selvom størstedelen af partierne udenom Socialdemokratiet er enige om, at der skal være en ny politisk ledelse i Fredericia efter valget. Det blev sagt klart og tydeligt. Skarpest stod Malene Søgaard-Andersen og Cecilie Roed Schultz, der begge var så knivskarpe, målrettede og beslutsomme, at denne nye alliance kan få afgørende betydning for Fredericias fremtid, hvis Enhedslisten og SF får et godt valg.

For de sætter en klar kurs. Cecilie Roed Schultz hamrede også ind i de blå partier og borgmesterpartiet, da hun udfordrede dem på, hvor de ville spare på velfærden henne. Enhedslisten placerer sig sammen med SF som en garanti mod nedskæringer, hvis Fredericia skal regeres på deres stemmer. Borgmesteren udfordrede dem på, hvordan pengene skulle findes, samt mindede om, at det er forvaltningen, der er kommet med sparekataloger. Men det rokkede ikke en millimeter ved Schultz og Søgaard-Andersen. Deres stemmer kan dermed, hvis deres udmeldinger står ved magt, ikke bruges til besparelser på kernevelfærd. Det er en pris, både de blå partier og Socialdemokraterne bliver nødt til at forholde sig til.

Borgmesteren ærgrede sig over forløbet, der i de sidste to år har holdt Socialdemokratiet udenfor indflydelse, selvom de har haft borgmesterposten. Og han lagde op til selvransagelse, hvis han får lov til at fortsætte på posten. Alt i alt fremstod Christian Bro saglig og sober, og han ydede sin klart bedste præstation under hele valgkampen. Det var en ærlig og ydmyg borgmester, der i en sidste appel ikke var konfronterende, men spurgte ind til samtlige af de andre partiers oplevelse af Fredericia og fremtiden. Da det var hans tur til at forsvare Socialdemokratiet, kom stormen som forventet, men det lykkedes Christian Bro at fastholde en sober tone og svare for sig. Derfor kunne man nøjes med at konstatere forskellene mellem partierne. Det klædte borgmesteren utrolig godt, at han ikke lod angrebene få ham ud på et sidespor, men holdt sig til de svar, han kunne finde, der ikke var for mange følelser og negativ tone i.

Også Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti fik stormen mod sig. Men som den fighter han er, tog han selv angrebet mod blandt andet Venstres Peder Tind: Kan vi samarbejde, Peder? Det gentog han igen og igen. Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti angreb ham for at have skiftet kurs fra før forrige valg til nu. Det tog han på sig og sagde, at nu var det et andet parti, for de havde fået ansvar og lagt hånden på kogepladen.

Peder Tind fra Venstre var ualmindelig velforberedt. Der formede sig et klart billede af en behagelig, dynamisk og glad mand, der gerne ville Fredericia. Hans lokalpatriotiske stil slog alting på plads, for stoltheden over byen og de mange muligheder var den drivende kraft i hans argumentation. Samtidig var debatten med til at illustrere, at der er en bred tillid til, hvorledes en borgmester med navnet Tind ville kunne favne alle partier. Der er intet polemisk over hans ord, og de andre spidskandidater lader til at kunne lide den socialliberale tilgang. Det bliver derfor ualmindeligt spændende, hvis Venstre kan fastholde deres nuværende styrke, at se om Tind kan finde de andre partiers tillid. Den største tvist er fortsat Tommy Rachlitz Nielsen, men valgresultatet vil under alle omstændigheder ændre på fundamentet, når antallet af mandater til de enkelte partier endeligt står fast.

Der vil være vindere og tabere i morgen aften. Men som den sidste duel i valgkampen viser, er det mest spændende, hvordan forhandlingerne overhovedet vil komme i stand. For man skal sidde med kuglerammen og regne. Hvis Socialdemokratiet får absolut flertal, som i 2017, er diskussionen naturligvis slut. Men er resultatet broget til begge sider, må alle vente spændt på, hvem der kan tale med hvem.

Uanset hvad, så ønsker AVISEN held og lykke til fredericianerne. Nu gælder det, Fredericia. Vi skal leve med resultatet de næste fire år. Det er faktisk til afslutningen af dette årti. Tænk jer godt om. Fremtiden forandrer sig, ingen kender den. Tænk over, hvilken kultur der skal lede Fredericia.

Skal det være en kultur med Fredericia som hjerteblod? Eller skal det være en forvaltningsstyret kommune, hvor folk pendler hertil og bestemmer stort og småt på vores vegne?

Valget er dit.

Tak for valgkampen, kære politikere. Må den bedste mand og kvinde vinde.

Fredericia Gymnasium leverer i aften spændende måling

Af
Janus Bang
-
0
Fredericia Gymnasium leverer i aften spændende måling

Dagen før kommunalvalget den 18. november 2025 gennemfører eleverne på Fredericia gymnasium en omfattende meningsmåling, hvor de ringer til et stort antal fredericianere, for at høre, hvor folk vil sætte deres kryds. Målingen afventes med spænding af lokalpolitikerne, der ved 19-tiden i aften kan læse resultaterne her på AVISEN.

Hvordan vurderer fredericianerne den politiske situation, og hvor vil de sætte deres kryds. I dag skal eleverne på gymnasiet prøve kræfter med det politiske arbejde, hvor de selv kommer til at spille en rolle, når de mange kandidater sidder klar for at høre resultatet.

Det er et kontinuerligt problem at engagere unge i politik, men med denne indgående oplevelse af spændingen i politik, får mange en fornemmelse af, hvad der kan være på spil.

Flere spidskandidater fortæller til AVISEN, at de tager målingen fra Fredericia Gymnasium som alvor, og at byens mest kendte uddannelsesinstitution før har ramt tæt på. Derfor sidder mange også klar til at komme med kommentarer til målingen i dag, hvor det er sidste chance for at påvirke vælgerne.

Selve målingen begynder klokken 16, hvor eleverne går ud i klasselokalerne for at begynde at ringe Fredericia op. Når de mange opkald er færdige, vil eleverne og samfundslærerne bearbejde resultaterne. Herefter vil resultatet blive offentliggjort.

Fredericia, tag magten tilbage!

Af
Christina Koch Petersen
-
0
Fredericia, tag magten tilbage!

Et byråd er ikke en hyggeklub, det er en professionel bestyrelse og den øverste ledelse af en milliardforretning, med tusindvis af ansatte.

Når kommunalbestyrelsen og dermed byrådet, ikke handler konsekvent overfor svigtende resultater, massive skred i “kundetilfredsheden, og dårlig ledelse på direktionsgangen, er de ganske enkelt ikke deres funktion værdig. 

I en privat virksomhed ville en sådan bestyrelse blive skiftet ud. Dårlige resultater, er bestyrelsens ansvar, og det samme gælder i kommunen. Når byrådet vælger direktører, godkender politikker og retning, bærer de hele det politiske og ledelsesmæssige ansvar for, hvordan kommunen fungerer, både i maskinrummet og bestyrelseslokalet. At spille ofre som øverste ansvarlige i egen organisation, er en uacceptabel ansvarsforflygtigelse og et brud på det tillidsmandat, borgerne har givet dem.

Byrådet klager over de beslutninger de selv har truffet, en ledelse de selv fastholder og forlanger undersøgelse af penge de selv har brugt. De klager over strukturer, som om det var naturkræfter, de ikke har kunne påvirke, i stedet for at handle og bruge deres magt til at standse skaderne og skabe den nødvendige forandring. 

Ved utallige vælger- og debatmøder, tales der igen og igen om fokus på folkeskolen, bedre kernevelfærd, bedre trivsel, bedre styring. Men man kan ikke stå og tale om fokus og forbedringer, som man allerede har haft fire år til at gøre noget ved. Hvis det virkelig var så afgørende, hvorfor er det så ikke sket? 

Tilliden til Fredericias byrådspolitikere kan ligge et meget lille sted, hvilket burde udløse politisk selvransagelse, alarmklokker og klædelig ydmyghed. Men intet tyder på, at erkendelsen overhovedet er trængt ind. Byrådspolitikerne fortsætter ufortrødent i et afkoblet spor, som om vælgernes mistillid ingen rolle spiller.

Borgerne skriger efter forandring, og det er derfor et hån mod kommunens skatteydere, når der ifølge lokale medier, ikke er udsigter til den store ændring efter valget, hverken blandt de siddende politikere eller i den førte politik, uanset hvilken fløj eller partier, der løber med flertallet. Kommunens borgerne behandles som et slags ligegyldigt publikum, der bare skal lade sig nøje med politiske gentagelser og lunkne løfter om at “vi gør det bedre næste gang”.

Fredericia og Fredericias borgere fortjener meget mere end det. 

Så kære borgere, hvis der skal ske en forandring, skal I tage magten tilbage. Stem derfor ikke på kun på partifarve eller spidskandidater på genvalg. Stem personligt på nye kræfter lidt længere nede på listen eller stem på nye partier og deres kandidater.

I bestemmer, hvem der skal sidde i byrådet. I bestemmer, om den politiske kultur skal forandres. I bestemmer, om de næste fire år skal ligne de sidste fire

I bestemmer og I har magten. Grib den!

40-årig stoppet for narkokørsel i Fredericia – og tilfældig bilist overfaldet i Kolding

Af
Redaktionen
-
0
40-årig stoppet for narkokørsel i Fredericia – og tilfældig bilist overfaldet i Kolding

Søndag eftermiddag klokken 16.33 standsede politiet en 40-årig mand på Teglværksvej i Fredericia, hvor han viste sig at være påvirket af stoffer. Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi ved mandagens pressebriefing. Manden blev kortvarigt anholdt og sigtet for narkokørsel.

Den anden sag, som politiet fremhæver fra døgnrapporten, stammer fra Kolding, hvor en 25-årig mand klokken 16.49 anmeldte vold.

Ifølge den forurettede kom han kørende på Erik Klippingsvej, da en anden bilist pludselig bremsede hårdt op foran ham. Herefter steg bilisten ud, bad den 25-årige om at rulle vinduet ned og råbte, at han skulle “køre ordentligt”, før han slog ham i ansigtet.

Den 25-årige beskriver gerningsmanden som:
– 40-45 år,
– ca. 180 cm høj,
– mørkt hår og gråligt skæg,
– mellemøstlig af udseende,
– kørende i en mørkeblå bil.

Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen og hører gerne fra vidner, der har set episoden eller køretøjet i området.

Christian Jørgensen: »Brug nu for fanden den sunde fornuft«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Christian Jørgensen: »Brug nu for fanden den sunde fornuft«

Otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner. For Liberal Alliances Christian Jørgensen er problemet tydeligt – men løsningen er ikke flere regler. Han efterlyser sund fornuft, lokale prioriteringer og mindre bureaukrati.

Når snakken falder på luft, temperatur og trivsel i skolernes klasselokaler, er der sjældent politisk uenighed om, at problemet findes. Men for Christian Jørgensen fra Liberal Alliance er det, der mangler, ikke flere love og bekendtgørelser – det er simpel opmærksomhed.

»Jeg ville umiddelbart have troet, at det var 10 ud af 10, der ønskede, at man skulle prioritere det,« siger han med et lille grin, da han hører, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark vil have kommunerne til at forbedre indeklimaet i skoler og daginstitutioner.

Han mener, at emnet slet ikke får den brede bevågenhed, det fortjener.
»Jeg synes jo fra tid til anden, at medierne tager det op, men det er jo så typisk i forbindelse med nogle forældreklager, og det så ligesom popper op som enkeltsager. Jeg synes jo ikke rigtigt, at det er sådan noget, der har haft en bred bevågenhed i forhold til, hvor vigtigt et emne det er.«

Et ansvar, der starter lokalt

For Christian Jørgensen handler løsningen om at tage ansvar dér, hvor problemerne opstår – i kommunerne selv.
»Man kan sige, at i folks private hjem, og i kommunens ejendomme, der har ejerne jo selvfølgelig et ansvar for at have en attention på det. Og så må man jo appellere til, at i det omfang, at det er på de kommunale ejendomme – og det er jo nok det, der er lidt i fokus – hvis vi har skoler, plejehjem eller andre kommunale bygninger med dårligt indeklima, så må vi jo håbe, at medarbejdere og ledere i de pågældende steder melder ind til ejendomsafdelingen ved kommunen og gør opmærksom på udfordringerne,« siger han.

Men han tilføjer, at borgerne også spiller en vigtig rolle.
»Man må jo have et håb om, at forældre, som jo som regel er relativt oppe på stikkerne, når det gælder deres børn, råber vagt i gevær. For én ting er dårlig luft og tung stemning – det kan vi jo huske alle sammen – noget andet er, hvis det udvikler sig til skimmelsvamp eller andre alvorlige ting, der kan give helbredsskader.«

Et problem, der ikke overrasker

Ifølge en ny undersøgelse oplever tre ud af fem forældre problemer med luft og temperatur i deres børns skole. Det bekymrer Jørgensen, men det overrasker ham ikke.
»Det er nogle bekymrende tal, men det er ikke tal, der overrasker mig. En stor del af den kommunale bygningsmasse er gammelt byggeri, hvor man ikke var så fokuseret på de her problematikker. Det kan give problemer, hvis der er overisoleret eller mangler ordentlig udluftning. Det er jo ikke det hele, der er blevet vedligeholdt, som det burde, og fulgt med tiden med moderne udluftningssystemer og den slags ting. Så det er et problem,« siger han.

Han peger på paradokset i, at man taler om at løfte folkeskolens niveau, mens man ignorerer de fysiske rammer.
»Det er jo ikke nyt, at vi alle sammen hylder og skriger om, hvor meget fokus vi skal have på folkeskolen, og at vi skal have forbedret vores karaktergennemsnit, så vi kan begynde at nærme os et landsgennemsnit. Men med den anden hånd får vi at vide, at det indeklima, vi har, koster et år på læringen. Det er jo et paradoks, så vi er nødt til at se det.«

Mindre lovgivning – mere sund fornuft

Mens flere partier og organisationer foreslår nationale krav og standarder for luftkvalitet, advarer Jørgensen mod at drukne indsatsen i administration.
»Jeg ved ikke, om vi har brug for mere rigid lovgivning og administration. Jeg synes, det her bør være almindelig sund fornuft,« siger han og uddyber:
»Kommunens ejendomsafdeling bør som en del af deres årshjul lave et indeklimacheck på de kommunale ejendomme. Jeg synes ikke, vi behøver mere lovgivning og mere administration, men vi behøver noget sund fornuft og noget rettidig omhu.«

Han understreger, at et landsdækkende krav kun giver mening, hvis kommunerne får mulighed for at følge med økonomisk.
»Hvis du pålægger alle kommuner en given standard for indeklima, og nogle kommuner som for eksempel Fredericia har et vedligeholdelsesefterslæb, så vil det koste et trecifret millionbeløb at bringe alle bygninger i orden. Så er man jo nødt til samtidig at lempe kommunens anlægsloft og sige, at det her er en ekstraordinær situation. For så skal vi indeklima-optimere alle vores ejendomme, og det koster penge,« siger han.

Pas på bureaukratiet

Jørgensen frygter, at en national lovgivning kan ende med at flytte fokus væk fra selve problemet.
»Det, der bekymrer mig, når jeg får den her slags spørgsmål, er, at vi risikerer at lave en masse regler, en masse administration, og så skal der ansættes medarbejdere til at holde styr på det. Så ender vi med at bruge flere penge på bureaukrati og opfølgning, end vi rent faktisk bruger på at forbedre indeklimaet,« siger han.

Han drager en parallel til en sag om nye skolebøger.
»Der har jo lige været en ny sag, hvor man skulle bruge nogle hundrede millioner på nye skolematerialer. Og da man så går ind og undersøger efterfølgende, hvor mange penge der er brugt til at købe materiale for, så er det 47 procent af de beløb, der var sat af. Det er sådan noget, vi skal passe på med i det her samfund,« siger han.

Hans pointe er klar.
»Brug nu for fanden den sunde fornuft, og så kan en kommunal ejendomsafdeling godt finde ud af at tjekke indeklimaet og sætte ind der, hvor det er værst først. Få det prioriteret og fortæl det politiske niveau, at den er helt gal her og her, så vi kan få gjort noget ved det. Men vi har ikke brug for en masse ekstra bureaukrati og bøvl og omkostninger væltet ned over os.«

Susanne Eilersen: »Vi har forsømt vores skoler – og det kan mærkes på indeklimaet«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Susanne Eilersen: »Vi har forsømt vores skoler – og det kan mærkes på indeklimaet«

For Dansk Folkepartis Susanne Eilersen er dårligt indeklima et tydeligt tegn på mange års manglende vedligehold. Hun glæder sig over, at Fredericia endelig er i gang med en samlet renoveringsplan, men erkender samtidig: »Vi har ikke gjort nok – og vi gør det ikke hurtigt nok.«

Da den landsdækkende undersøgelse viste, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner, var det ingen overraskelse for Susanne Eilersen (DF). Hun har længe peget på, at mange af kommunens folkeskoler ganske enkelt er forældede.

»Det er jo nok ikke et område, der har fået nok opmærksomhed. Vi ved jo godt, at når skolerne er nedslidte, så følger der også problemer med indeklimaet. Vi har skoler, som ikke er tidssvarende, og derfor er jeg glad for, at vi både bygger nyt og har sat penge af til at renovere,« siger hun.

Men hun lægger heller ikke skjul på, at arbejdet skrider frem for langsomt. »Gør vi det så hurtigt nok? Nej, det gør vi nok ikke. Vi gør det så hurtigt, vi kan i forhold til den økonomi, vi har, men det går ikke stærkt nok,« siger hun.

Et efterslæb, der har stået på i årtier

Ifølge Eilersen er den nuværende situation resultatet af mange års forsømmelse. »Jeg har så mange skoler i Fredericia, som ikke er tidsvarende, som er bygget i 70’erne. Og når vi ikke renoverer mere, så nej, vi har ikke gjort nok. Alle skoler har fået lov til at stå og forfalde i rigtig mange år, uden at vi har investeret i dem,« siger hun.

Hun peger på et politisk ansvar, der går langt tilbage. »Det må vi jo kigge på – os der har siddet i byrådet og dem, der har lavet budgetterne. Vi har ikke fået prioriteret godt nok. Når vi står med sådan en stor pukkel nu, så kan vi ikke sidde og sige, at vi har gjort det godt nok.«

Indeklima som en del af kommunens kerneopgave

For Eilersen hænger trivsel, sundhed og bygningernes tilstand tæt sammen. Hun sammenligner situationen med arbejdspladser, hvor der løbende foretages vurderinger af arbejdsmiljøet.
»På alle mulige arbejdspladser har man APV’er, hvor man bliver vurderet en gang om året – og det burde man jo også have i folkeskolerne. Helt klart, det burde man,« siger hun.

Hvis den model blev indført, ville kommunerne automatisk få en forpligtelse til at følge med i indeklimaet, mener hun. »Det vil jo nok være en afløber af det, jeg siger, hvis man også har APV’er på folkeskolen. Så bliver man jo forpligtet til det,« siger hun og tilføjer: »Der har været for lidt fokus på, hvordan skoler og institutioner i det hele taget har fungeret. Det skal vi kigge mere ind i.«

Planer er gode – men tempoet skal op

Eilersen anerkender, at Fredericia nu har taget hul på en planlagt renovering af folkeskolerne, men hun efterlyser mere fart. »Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi kunne gøre det hurtigere. Men jeg er trods alt glad for, at vi er kommet i gang og har lagt en plan,« siger hun.

For hende handler det ikke kun om skolerne, men om alle kommunens bygninger. »Vi er nødt til at have klima og indeklima med i vurderingen af alle vores institutioner – også kontorfaciliteter som Rådhuset, som er bygget fra en tid, hvor det er koldt om vinteren og varmt om sommeren. Der har vi begyndt at lave klimaskærme, men der er stadig steder, hvor vi ikke er i mål,« siger hun.

Kommunal frihed – men også ansvar

Debatten om nationale minimumskrav for indeklima deler vandene. Hvor nogle ønsker fælles standarder, holder Eilersen fast i, at kommunerne skal have frihed – men også pligt til at handle.
»Jeg kan godt lide kommunalt selvstyre. Der er vi bare forskellige kommuner, og jeg er glad for, at vi har lagt en plan. Hvis der kom fælles krav, ville nogle kommuner have meget svært ved at honorere dem inden for en vis tidsramme,« siger hun.

Samtidig advarer hun mod at tro, at flere regler automatisk skaber bedre resultater. »Pengene kan kun bruges én gang. Hvis man lægger for mange krav oveni, må man spørge sig selv, hvad man så må sætte til side,« siger hun.

Renovering før nybyggeri

Når det gælder spørgsmålet om at bygge nyt eller forbedre det eksisterende, lægger Eilersen vægt på sund fornuft og klimahensyn. »Jeg synes jo heller ikke, at man bare skal bygge nyt. Der er jo også noget med de CO₂-neutrale mål, vi skal nå, og hvilket klimaaftryk det sætter at rive ned og bygge nyt. Hvis bygningerne er i ordentlig stand, kan jeg godt lide tanken om at renovere dem,« siger hun.

Men beslutningerne skal træffes konkret fra sag til sag. »Der er selvfølgelig en grænse for, hvornår det kan betale sig og ikke betale sig. Der skal vi have nogle kloge folk med på råd. Det skal være en vurdering fra gang til gang,« siger hun.

Klimabevidst og praktisk fremtid

Forbedret indeklima går hånd i hånd med energibesparelser, og det er ifølge Eilersen allerede tænkt ind i kommunens byggeprojekter. »Når man renoverer og bygger nyt, så er der jo nogle nye klimastandarder, man skal bygge efter – vinduer med flere glas og alt muligt andet. Selvfølgelig skal vi renovere smart,« siger hun.

Hun ser arbejdet som en løbende proces, der vil strække sig over mange år. »Vi har fået øjnene op for det nu, og nu er vi i gang. Jeg tænker, det bliver noget, der bliver ved – både klimaet og indeklimaet,« siger hun.

1...315316317...2.039Side 316 af 2.039
FHK lukker sæsonen i Skjern

FHK lukker sæsonen i Skjern

Andreas Andreassen - 0
Søndag eftermiddag løber Fredericia Håndboldklubs spillere ind på gulvet i Skjern Bank Arena til sæsonens sidste opgør. Klokken er 16, slutspillet er afgjort i...
Bodegahygge og korssting indtager Messe C

Bodegahygge og korssting indtager Messe C

Foto: DLG

Lei fortsætter ved roret når DLG sætter nyt hold for de...

Lokale rugbytalenter i landsholdstrøjen når Norden mødes på banen

Lokale rugbytalenter i landsholdstrøjen når Norden mødes på banen

Foto: Oskar Folmann - United Stage

Tessas budskab ramte plet da T-shirt blev revet væk på rekordtid