OPINION. I måneden før et folketingsvalg vil kandidaterne gøre alt for at forbedre samfundet i alle retninger, men efter valget vil de hovedsageligt sig selv og egne principper uden smålig hensyntagen til ansvaret, de blev tildelt ved valget.

Ved et demokratisk folketingsvalg afgiver hver enkelt stemmeberettiget, der stemmer, sin suverænitet til et parti eller en kandidat i god tro, men efter valget ser det ud til, at en del kandidater glemmer det ansvar, som befolkningen har tildelt dem, hvilket betyder, at alle de valgte medlemmer er forpligtede til i et samarbejde at tage vare på Danmarks interesser nationalt som internationalt. Det betyder igen, at de i fællesskab har forpligtet sig til, måske ved at give køb på egne principper, at gøre det bedst mulige for hele Danmark.

Nu ser vi desværre, at en del af de forhandlende politikere sætte sig ned med ryggen til de andre og sige: ”Nej, jeg vil ikke!” Det får tankerne til at lede hen imod det lille barn, der står i døren og stampende siger: ”Nej mor, jeg vil altså ikke!” På den måde kan vi blive i tvivl! Er det voksne mennesker, der er valgt?

Ved at læse partiprogrammer og lytte til debatter, så er forskellen egentlig ikke særlig stor på de forskellige partier. Ja, der er nogle ekstreme, men generelt er gennemsnittet af tankesummen nogenlunde ens.

Hvorfor er det så så svært at indgå i et samarbejde om dannelse af og indgå i et regeringssamarbejde, der kan tilgodese Danmark som helhed? Er det egoisme og egocentri, eller er det virkelig overbevisning om, at den enkeltes politiske holdning er absolut det eneste rigtige for Danmark?

Når de borgerlige partiet vil gøre Danmark rigere, så er spørgsmålet: Rigere på hvad? Er det penge, eller er det livskvalitet? Eller er det blot mig, der skal være rigere?

Hermed opfordres til, at politikerne viser voksen og demokratisk adfærd og forsøger i fællesskab at finde frem til en regering, der vil hele Danmark og ikke blot mennesker eller natur eller økonomi eller ??? Men de vil helheden, der viser, at demokrati er en livsform og ikke kun en Grundlov.

OPINION. Det starter egentlig meget uskyldigt. Man går på pension, melder sig ind i Ældre Sagen og tænker: Her er fællesskab, aktiviteter og en organisation, der kæmper for os ældre.

Men virkeligheden i Fredericia er for nogle en helt anden.

De nye pensionister – der mødte op til årsmødet i 2026 med forventning om visioner, retning og svar. Oplevede et arrangement, der mindede mere om dilettantteater end en seriøs medlemsorganisation. En formandsberetning om Pipi Langstrømpe uden retning. Et regnskab, hvor kritiske spørgsmål blev mødt med irritation frem for svar. Et budget, der ikke blev fremlagt. En opstilling til bestyrelse der kræver man først kommer til samtale med den nuværende bestyrelse for at findes egnet, som vogternes råd i Iran. En noget forvirret dirigent. Nye bestyrelseskandidater skulle præsentere sig, de der genopstille skulle ikke, ryster fra salen undrede sig, da de jo ikke kendte kandidaterne og endelig et opslag på storskærmen med bestyrelsens anbefaling til hvem man bør stemme på. Hvor er uvildigheden og retfærdigheden.

En stemmeoptælling, der trak ud så længe, at folk forlod salen, mens personalet ryddede lokalet. Undskyld mig – men hvis man ikke kan håndtere 87 stemmer uden at gå i stå, hvordan vil man så håndtere 10.000 medlemmers interesser? Det er ikke bare en dårlig dag på kontoret. Det er et symptom. For kritikken stopper ikke ved organiseringen. Den går dybere.

Ældre Sagen Fredericia bliver af flere oplevet som alt for passiv, når det virkelig gælder. Da kommunen skar i tøjvaskordningen for ældre, var modstanden svag. Alt for svag. I stedet for at være en tydelig vagthund fremstod organisationen som en, der nikkede med.

Det helt store svigt er: Den nye ældrelov hvor de kun kørte på robotstøvsugeren ikke den store ældre dræber, re-visitering der har kostet flere ældre dyrt i nedsat hjemmehjælp. Den største reform i årevis – med nye rettigheder og muligheder for de ældre. Her burde Ældre Sagen Fredericia være helt fremme i skoene. Informere. Forklare. Presse kommunen. Vise vej.

Spørgsmålet melder sig helt naturligt: Hvem kæmper egentlig for de ældre? Hvor var de ældres stemme i Fredericia? Når man ikke engang formår at være på forkant med så afgørende en ændring, så er det svært at tage rollen som interesseorganisation alvorligt.

Det paradoksale er, at Ældre Sagen fungerer udmærket som socialt samlingspunkt. Der er aktiviteter, fællesskab og frivillige, der gør en stor indsats. Det skal de have ros for.

Men gennemsigtigheden halter, når budgetter ikke fremlægges, i et år hvor der spares på ALT, og rettidig omhu med andre måder at tilføre midler til foreningen ikke blev udnyttet.

Når beslutninger virker forudbestemte, uden medlems inddragelse eller orientering, har nye stemmer svært ved at trænge igennem, så begynder det at ligne en lukket klub mere end en åben medlemsorganisation.

Ældre Sagen i Fredericia burde være – en organisation, der kæmper for de ældre, når det gælder. I Fredericia er den i fare for at være blevet det modsatte: bedre til at arrangere end til at forandre. Bedre til at administrere end til at udfordre. Derfor melder nogle sig ud. Ikke af modvilje mod idéen – men af skuffelse over virkeligheden.

Måske er det i virkeligheden den vigtigste pointe: Ældre Sagen Fredericia har potentialet.
Medlemmerne er der. De frivillige er der. Men det kræver mod at ændre kurs. Mere åbenhed. Mere demokrati. Mindre systemloyalitet. Langt mere vilje til at tage kampen – også når det bliver ubehageligt.

OPINION. Borgernes Parti (BP) nåede knapt at fejre et vellykket valg til Folketinget, før tre nye folkevalgte skabte overskrifter på bekostning af partiet. Af Henrik Qvortrup kaldet lykkeriddere. Store egoer og se mig – hør mig. Det tager dele af pressen som afsæt til i disrespekt at udstille og nedgøre BP.: Jeg respekterer TVSYD, men undrer mig over, hvorfor I udstiller mig med et negativt fortegn. Et eksempel:

Senest har Anna Marie Damgaard Kristensen på TVSYDs Facebook side spurgt om følgende: Er det rigtigt af et medie at bruge ordet “klovnebus” og forvride / påvirke opfattelser? Bør medier ikke være faktuelle og neutrale i deres rapportering?

Som hovedperson i artiklen undrede jeg mig også. Derfor svarede jeg Annemarie.
Hej Annemarie og I andre, der er skeptiske over for pressens dækning af politik. Pressens overskrifter skaber monstre eller helte. De fleste “seeres” brug af SoMe bruger overskriften til at danne deres mening.

Spørgsmålet er, hvor pressen vil hen, og hvem vil de påvirke. Deres ageren at nøje overvejet!. TVSYD og andre medier fodrer hadet til politikere og politikerleden og tilsidesætter alle os, der ærligt og kærligt forsøger at gøre en forskel, der kan bidrage til at forbedre livet for psykisk syge, mindske klimaets negative indvirkning på mennesker og infrastruktur, skabe retfærdighed på udlændingeområdet, sikre rent drikkevand, standse mishandling af dyr og meget mere, i stedet for at bruge milliarder på immigranter, der nasser på samfundet.

Journalister er blevet partiske og politiske. Det skygger for en ærlig, neutral skildring. Jeg stiller mig åbent og ærligt til rådighed for pressen, men jeg oplever atter og atter, at jeg ender i et baghold. Journalisten bag denne artikel inddrager altid mit brud med DF i 2017, som noget jeg skal stå til regnskab for i dag.

Hallo – knap halvdelen af alle voksne gifte danskere er blevet – eller bliver skilt.
Det er et valg som jeg respekterer, for hvad er alternativet?

Lige nu bliver Lars Boje og Borgernes Parti kogt, grillet og bestrålet i den politiske mikrobølgeovn, smidt i tørretumbleren og hængt til tørre. Men hvorfor?
Kendsgerningen er, at tre kandidater har hver især haft så travlt med at polere deres egoer, at der ikke er blevet plads til “vi” og “os”. Det er ikke Lars Boje Mathiesens eller vælgernes eller min skyld. Borgernes Parti lytter til kritik, men undres over pressens aktive hetz, vildledning og misbrug af deres rolle som meningsdannere.