KRIMI. Byggepladser og lagerhaller i Koldingområdet har været mål for en stribe tyverier, hvor gerningspersonerne i flere tilfælde har skåret containere op, formentlig med vinkelsliber.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Den første sag er fra Ambolten i Koldings sydlige industrikvarter, hvor tyveriet er sket i tidsrummet fra tirsdag den 30. juni klokken 15.00 til tirsdag aften klokken 20.45. Her brød gerningspersonerne en nøgleboks op og kunne derefter låse sig ind ad portene, ligesom en dør til en lagerhal blev tvunget op med koben. Fra lagerhallen blev der stjålet blandt andet en ATV med sneplov og saltspreder, en pladevibrator, et elektrisk pælebor, en sneslynge og en trailer. Der er ikke opgjort en samlet værdi.
På en byggeplads på Vejlevej ved frakørslen mod Bramdrupdam blev en container skåret op i tidsrummet fra mandag klokken 17.00 til tirsdag klokken 04.30. Her blev der stjålet en jordloppe til en værdi af cirka 17.000 kroner og en rotationslaser til en værdi af cirka 30.000 kroner.
Ved Trianglen blev endnu en container skåret op. Tyveriet blev opdaget tirsdag klokken 06.00, og også her blev der også stjålet en jordloppe samt diverse elværktøj, heriblandt vinkelslibere og boremaskiner. Der er ikke opgjort en samlet værdi.
Den sidste sag er fra rundkørslen ved Højvangen, hvor en container ligeledes blev skåret op mellem mandag klokken 17.00 og tirsdag klokken 06.00. Her stjal gerningspersonerne blandt andet en jordloppe, en generator, en rotationslaser, en fjernbetjening til en rørlaser og diverse elværktøj.
KRIMI. Et skænderi på Snapchat endte tirsdag eftermiddag med trusler på livet, en politiransagning og en sigtelse, da to mænd mødtes på Ullerupdalvej i Fredericia.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
De to mænd havde forinden været uvenner på Snapchat, og klokken 16.00 mødtes de på Ullerupdalvej. Her følte den 29-årige forurettede sig ifølge anmeldelsen truet på livet, da den anden mand kom imod ham med en genstand i hånden, som han opfattede som en machete.
Da politiet nåede frem, var kun den forurettede på stedet. Han havde dog taget fotos af den anden mand, og på dem kunne en af politiets patruljer genkende personen.
Politiet opsøgte derefter manden, en 25-årig fra Fredericia, og foretog en ransagning efter den mulige machete. Den blev ikke fundet, men det blev til gengæld en klump hash på 6,2 gram, to styks tramadol og en mindre mængde kontanter.
Den 25-årige er sigtet i sagen og var kortvarigt anholdt, inden han blev løsladt igen.
KRIMI. En 44-årig mand fra Fredericia Kommune er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, efter at en brand tirsdag aften udviklede sig voldsomt på Lundagervej i Erritsø.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.
Branden opstod tirsdag omkring klokken 19.39, da manden var i gang med at brænde ukrudt af med en ukrudtsbrænder. Det blev dog ikke kun ukrudtet, der gik op i flammer. Ilden fik fat i et skur bag en carport, og vinden, der tirsdag aften var brandfolkenes modspiller, bar flammerne videre til selve huset, hvor taget flere steder gik i brand.
Da flammerne var slukket, stod skuret og carporten ikke til at redde. Begge udbrændte totalt, mens huset slap med skaderne på taget, lyder det. Ingen kom til skade ved branden.
Branden udviklede så kraftig røg, at politiet i en periode spærrede en del af Kystvejen og opfordrede beboere i området til at gå indenfor og lukke døre og vinduer. Klokken 20.23 meldte politiet branden under kontrol.
KRIMI. En brand i Erritsø udviklede tirsdag aften så kraftig røg, at politiet spærrede en del af Kystvejen og opfordrede beboere til at gå indenfor og lukke døre og vinduer.
Sydøstjyllands Politi meldte klokken 19.58 ud, at man var til stede ved branden, og at røgudviklingen var voldsom. Vidner beskriver over for AVISEN, at der var tale om en stor brand.
Klokken 20.09 spærrede politiet Kystvejen fra krydset ved Strandagervænget og Lundagervej til krydset ved Kystvejen og Lunddalvej, og alle blev opfordret til at holde sig fra området.
Godt et kvarter senere, klokken 20.23, kunne politiet melde branden under kontrol, og Kystvejen blev igen åbnet.
Der arbejdes fortsat på stedet, og politiet beder trafikanter om at vise hensyn.
FÆSTNINGSDAGENE. Man har givetvis strejfet ham et sted i løbet af de to dage. Et velkendt ansigt mellem faner og uniformer, en mand, der hilste og nikkede og standsede op, hvor han kom frem. Melvin Kakooza har været med hele vejen som årets æresgæst. Har man kigget godt efter, kunne man skimte ham til marcherne og talerne, til fakkeltoget og til processionen, og rundt i byen midt i alt det, dagene ellers rummer.
Og et enkelt sted kunne man se manden bag smilet holde det tilbage. Processionen den 6. juli falder i to dele, først en stille sørgemarch til Krigergraven for de faldne, så en sejrsmarch, hvor musikken skifter og fanerne løftes. Under den første del måtte selv Melvin Kakooza lægge smilet. Det er ellers dét, byen kender ham på, det store, åbne grin, der sjældent er langt væk. Så da toget vendte og blev til sejrsmarch, så det næsten ud, som om der gik en lettelse gennem manden. Smilet fandt hjem igen, og han gik videre med det på, nikkede og vinkede til dem, han kom forbi, som om han på en eller anden måde havde en tråd til hver enkelt. Det var, viste det sig, ikke tilfældigt. Det blev et af de bærende billeder i hans egen tale aftenen forinden.
Hvert år samler fakkeltoget byen, når det bevæger sig gennem gaderne til Bülows Plads. I år ventede Melvin Kakooza for enden som æresgæst.
For aftenen inden var det ham, de fleste var kommet for. Fakkeltoget samler byen hvert år, det gør det i sig selv. Alligevel var der noget i klapsalverne, da han trådte frem på balkonen på Meldahls Rådhus, en varme, en genkendelse, som røbede, at en god del af de fremmødte var kommet for at høre netop Melvin.
Han havde tænkt længe over, hvad han ville sige, og besluttet, at den bedste måde at takke byen på var at skrive den et brev. »Hvordan holder man egentlig en tale for det sted, der har været med til at forme en? Et sted, man både har forladt og alligevel aldrig rigtig er rejst fra. Sådan har jeg det med dig, Fredericia. Du har været der med mig hele vejen,« sagde han ud i aftenen.
Så foldede han byen ud, sådan som man husker et barndomslandskab, sted for sted. Børnehaven her. Skolen her. Fodbolden her. Den første halfest, den første kæreste, det første rigtige arbejde, som viste sig at være i Chokoland over for Fætter BR. »Det meste af det menneske, jeg er i dag, begyndte faktisk lige her. På godt og ondt.«
Han fortalte om efterskolen i Kolding, der føltes som at forlade reden, og om hvordan han alligevel vendte hjem hver weekend for at spille fodbold. Om stoltheden ved at trække FC Fredericia-trøjen over hovedet som ung, og om drømmen om førsteholdet, der aldrig helt indfriede sig. Vejen ind i klubben gik en anden rute, den lange. I dag sidder han der som medejer og bestyrelsesmedlem. »Det er muligvis den langsomste vej til førsteholdet i klubbens historie,« bemærkede han. Der løb en lav latter gennem mængden. Folk stod tæt i den kolde sommeraften, hvor blæsten holdt varmen på afstand, nogle endnu med en fakkel i hånden, og lo med. Han lod pointen stå et øjeblik, før han vendte den til noget større. At livet sjældent bliver, som man forestillede sig, men at man kan nå steder, man ikke havde turdet drømme om, hvis man bliver ved og husker, hvor man kommer fra.
En usædvanligt alvorlig Melvin Kakooza går med i processionen ved siden af borgmester Peder Tind. Under sørgemarchen måtte selv byens muntre æresgæst lægge smilet.
Det var også den nærhed, man kunne se på ham i gaderne i de her dage, manden der hilste på alt og alle, som fyldte en stor del af brevet. For i Fredericia er man sjældent mange led fra hinanden, sagde han. Man kender nogen, der kender nogen. Man har gået i skole med hinandens søskende og sparket bold med hinandens fætter. »Nogle gange ved folk noget om dig, før du selv ved det. Det er også Fredericia,« sagde han, og der blev nikket og grinet genkendende rundt om, for det vidste de jo godt, alle sammen. »Men bagved ligger der noget, jeg synes er vigtigt. Vi kender hinanden. Vi føler et ansvar for hinanden. For når man er fra Fredericia, så er man en del af flokken.«
Men et sted at høre til er ikke det samme som et sted uden fejl, og det gjorde han et nummer ud af ikke at pynte på. En by holder man ikke af, fordi den er perfekt. »Man holder af det, fordi man kender både styrkerne og sprækkerne. Har vi problemer? Ja, også problemer af alvorlig karakter. Men vi skal ikke være bange for at tale om dem.«
Derfra var der ikke langt til pointen om, hvad et fællesskab i grunden er. Det betyder ikke, at man altid er enig, sagde han. Det betyder, at man bliver stående, også når det er svært. »Vi er stærkest, når vi er sammen. Sådan blev byen bygget. Sådan har byen klaret sværere tider. Og sådan skal vi bygge fremtiden sammen,« sagde Melvin Kakooza. Og det var svært at høre de ord netop denne aften uden at tænke på, hvad de to dage handlede om. På soldaterne, der for 177 år siden stod sammen bag de volde, byen nu fejrede på.
Til sidst løftede han blikket fra sit eget liv og gjorde brevet til et løfte. Om at de, der kommer herfra, skal huske at give noget tilbage. Om den næste generation, der lige nu løber rundt i skolegården og i gaderne og drømmer om, hvad de en dag kan blive. »De skal vide, at man godt kan rejse fra Fredericia, men at Fredericia altid rejser med en,« påpegede han.
Og så lukkede han sit brev, mens byen stod stille og lyttede. »Tak for barndommen, tak for minderne, tak for menneskene, tak for sammenholdet. Og tak, fordi du altid vil være et sted, jeg kan kalde hjem.«
UDDANNELSE. Syddansk Universitet oplever fremgang i søgningen til bacheloruddannelserne, og især den nye campus i Vejle, der åbner 1. september, trækker mange ansøgere. Samlet har SDU modtaget godt 22.000 ansøgninger i kvote 1, en stigning på 8 procent i forhold til sidste år.
Den 5. juli havde universitetet modtaget 22.184 ansøgninger til bacheloruddannelserne i kvote 1, og også antallet af ansøgere, der har valgt en SDU-uddannelse som førsteprioritet, er steget. Fem ud af seks fakulteter går frem, og kun Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet oplever tilbagegang.
En stor del af fremgangen knytter sig til de nye tilbud i Vejle. SDU åbner 1. september campussen SDU Vejle, hvor der er stor interesse for at læse avanceret it, kunstig intelligens og computer science. I alt er der sendt 1.786 ansøgninger mod SDU Campus Vejle, hvoraf 398 er førsteprioritetsansøgninger. Det er også de nye uddannelser i Vejle, der ligger bag en markant stigning på Det Naturvidenskabelige Fakultet, som har 49 procent flere førsteprioritetsansøgninger end sidste år.
Også SDU Business School, der i 2025 blev etableret som et selvstændigt fakultet, går frem med en stigning på 15 procent i antallet af ansøgninger. »Det er med stor glæde, at vi kan konstatere den markante interesse for vores nye campus i Vejle og SDU Business School. I en tid med mindre ungdomsårgange og hård konkurrence om de studerende er det meget positivt, at flere vælger SDU,« siger Stinne Hørup Hansen, vicedirektør for uddannelse.
Universitetet oplever desuden øget interesse fra udlandet, hvor antallet af ansøgninger fra europæiske lande er steget med næsten 40 procent sammenlignet med sidste år, mens ansøgninger fra lande uden for Europa falder.
De kommende uger arbejder SDU på at tilbyde pladserne til de bedst kvalificerede ansøgere. Optagelsesbrevene sendes ud den 28. juli, og senest den 3. august skal ansøgerne bekræfte, om de tager imod pladsen.
NATUR. Der er stadig plads til to foreninger, som har lyst til at bruge en efterårsdag på at give naturen i Middelfart Kommune en hånd. Ordningen Ren Natur mangler nemlig folk til to af årets ruter, og til gengæld for en tur med affaldssæk langs vejen venter der både frisk luft, fællesskab og et pænt beløb til foreningskassen.
Det er rute 4 ad Strandvejen og rute 13 ad Jyllandsvej og Strib Landevej, der endnu står uden en forening. Opgaven går ud på at samle affald på en fastlagt strækning en enkelt gang i løbet af efteråret, og foreningen vælger selv dagen. Rute 4 er seks kilometer lang, mens rute 13 er 4,6 kilometer, og begge kan sagtens klares af voksne og større børn. Man skal bare være mindst otte om at løfte opgaven, så der også bliver tid til at snakke undervejs.
Som tak for indsatsen modtager foreningen 2.400 kroner til kassen, og kommunen sørger for at hente det indsamlede affald bagefter. Det er med andre ord en overskuelig måde at gøre en forskel for den natur, man selv færdes i, og få en god fælles oplevelse ud af det.
Ren Natur er en landsdækkende ordning, hvor foreninger over hele landet samler affald mod et beløb til kassen, og Middelfart Kommune har godkendt de lokale ruter. Vil man være med, kan foreningen tilmelde sig via Ren Naturs hjemmeside frem til 1. september.
Det er aldrig sjovt, når flyet bliver aflyst. Men for en række danske passagerer bliver frustrationen kun større, når de efterfølgende skal jagte deres penge. Flere oplever nemlig at blive sendt frem og tilbage mellem flyselskaber og bookingportaler og må i nogle tilfælde betale høje gebyrer for at få den refusion, de har krav på.
Det oplyser Forbruger Europa, som ser et stigende antal sager på området.
»Forbruger Europa ser flere sager, hvor danske passagerer oplever, at flyselskabet henviser dem til bookingportalen, når flyet bliver aflyst. Bookingportalen håndterer herefter refusionen efter egne procedurer og vilkår, og i nogle tilfælde bliver der trukket ret høje gebyrer for at passagererne kan få deres penge tilbage,« siger Lars Arent, direktør i Forbruger Europa.
»Det må aldrig være forbrugeren, der betaler prisen for, at ansvaret bliver skubbet rundt mellem flyselskaber og bookingportaler. Hvis et fly bliver aflyst, skal passageren hurtigt og uden ekstra omkostninger kunne få sine penge tilbage.«
Når en flybillet er købt gennem en bookingportal, er det ikke altid tydeligt for passageren, hvem der har ansvaret for refusionen, hvis flyselskabet aflyser flyvningen. Blandt de sager, som Forbruger Europa har behandlet, er eksempler, hvor danske passagerer har fået mange hundrede kroner mindre tilbage, end de betalte for deres flybilletter. I én sag blev en familie på fire opkrævet mere end 3.000 kroner i gebyrer for at få refunderet en flyrejse, som flyselskabet selv havde aflyst.
»Flyselskabet kan ikke bare henvise passageren til en bookingportal. Det er flyselskabet, der har ansvaret for, at passageren får den fulde billetpris tilbage. Og det må aldrig føre til, at forbrugerne mister penge eller opgiver at gøre deres rettigheder gældende,« siger Lars Arent.
Reglerne på området er ellers klare. Når et flyselskab aflyser en flyvning, og passageren vælger at få pengene tilbage i stedet for at blive ombooket, er det ifølge EU-regler flyselskabets ansvar, at billettens pris bliver refunderet. Passageren må ikke stilles dårligere eller miste en del af refusionen, fordi billetten er købt gennem en mellemmand. Kun hvis passageren udtrykkeligt har accepteret at få refusion gennem en billetformidler, kan flyselskabet i nogle tilfælde undgå dette ansvar.
Bookingportaler må desuden kun opkræve et gebyr for at hjælpe med en refusion, hvis passageren selv har bedt portalen om hjælp, på forhånd er blevet klart og tydeligt oplyst om gebyret og har accepteret at betale det.
Bliver et fly aflyst af flyselskabet, har passageren ret til at vælge mellem tilbagebetaling af den fulde billetpris, ombooking til den tidligst mulige afgang – også selv om det er med et andet flyselskab – eller ombooking til en senere afgang efter eget ønske.
»Det skal være enkelt for passagererne at få de penge, de har krav på. En aflyst flyrejse er frustrerende nok i sig selv. Derfor bør passagererne ikke samtidig opleve usikkerhed om, hvem der har ansvaret, eller risikere at miste penge undervejs,« siger Lars Arent.
Fiskernes Forsikring er flyttet ind i sit nye hovedkvarter på Stensgårdvej i Middelfart, hvorfra selskabet fremover servicerer både erhvervs- og privatkunder. Flytningen til en mere central placering i landet skal bringe selskabet endnu tættere på kunderne og styrke positionen som en af Danmarks førende maritime forsikringsspecialister.
Samtidig med indflytningen sætter selskabet ekstra fokus på private lystbåde gennem brandet Dansk Fartøjsforsikring. I modsætning til de mere traditionelle forsikringsselskaber, som favner bredt, bygger Dansk Fartøjsforsikring på mere end et århundredes specialisering inden for maritim forsikring, hvor erfaringerne fra fiskeriet er omsat til løsninger, der tager højde for de behov og udfordringer, private bådejere møder på vandet.
Administrerende direktør Kent Forsum Sørensen ser lanceringen som et naturligt næste skridt i virksomhedens udvikling.
»Vi skal have opbygget en god og sund forretning inden for lystbåde. Det skal ske samtidig med, at vi fastholder og videreudvikler vores position på fiskefartøjer. Vi har over 130 års erfaring fra det maritime med stor ekspertise, viden og ikke mindst kompetente medarbejdere. Den erfaring giver os et stærkt udgangspunkt for at tilbyde private bådejere en forsikring, hvor rådgivningen bygger på reel maritim indsigt,« siger han.
Direktøren understreger samtidig, at væksten ikke ændrer på virksomhedens identitet.
»Vi har stærke rødder i fiskeriet, som altid vil have en plads hos os. Fiskeriet er en del af vores DNA og vil fortsat være et kerneområde for Fiskernes Forsikring,« lyder det fra Kent Forsum Sørensen.
Den nye lystbådsforsikring er udviklet med fokus på fleksibilitet og henvender sig til lystbåde med en værdi på op til 2,5 millioner kroner og en tophastighed på op til 40 knob. Hvor mange forsikringsløsninger på markedet i dag er bygget op, så kunden skal passe ind i kassen, har Dansk Fartøjsforsikring gjort op med den tilgang. Forsikringen kan skræddersyes med udvidede dækninger for blandt andet løsøre, mast og rig samt sejl, ligesom ulykkesforsikringen kan tilpasses det antal personer, der kan være på den enkelte båd. Kunden kan desuden selv vælge selvrisiko.
Selskabet belønner samtidig bådejere, der investerer i sikkerhed og kompetencer. Der kan opnås rabat ved elektronisk tyverisikring, og indehavere af speedbådscertifikat, duelighedsbevis eller skippereksamen kan ligeledes få præmierabat.
Selvom hovedkvarteret nu ligger i Middelfart, fastholder Fiskernes Forsikring sin lokale forankring med kontorer i Hirtshals, Gilleleje og Thyborøn.
Fiskernes Forsikring har siden 1889 specialiseret sig i forsikring i det maritime miljø. Som et gensidigt forsikringsselskab adskiller det sig ved, at det er kunderne, der ejer selskabet, hvilket betyder, at fokus er på langsigtede kunderelationer, høj faglighed og stærke forsikringsløsninger frem for kortsigtet profit.
KULTUR. Længe før den første tone lyder fra teltet på Gammel Havn, er Michal Nielsen og hans folk allerede i gang. De stiller højttalere op, hænger lys, trækker kabler. Alt det, ingen lægger mærke til, når det virker, og alt det, alle ville mærke med det samme, hvis det ikke gjorde.
Michal Nielsen står bag Lydbureauet, som står for lyd og lys til kunstnerne på Middelfart Jazzfestival. Selvom rutinen sidder efter mange år, er der stadig plads til at prøve noget af. I år er der kommet et nyt indfald til, et hyggeligt stemningslys i selve teltet. »Vi står for al lyd og lys til kunstnerne. Det handler både om højttalere, scenelys og i år også lys inde i teltet, som skal skabe en hyggelig stemning. Det er et nyt tiltag, vi prøver af, og det håber jeg bliver rigtig godt,« fortæller han.
Opgaven skifter fra kunstner til kunstner. Nogle har deres egne teknikere med, som kender bandet og ved præcis, hvad der skal til. Andre møder op uden, og så er det Lydbureauet, der afvikler lyden for dem oppe på scenen. »I år har vi nogle kunstnere med, som selv har teknikere med. I de tilfælde er vores opgave at bistå og hjælpe, så de føler sig godt tilpas,« siger han.
Og netop dét, at folk på scenen har det godt, er hele omdrejningspunktet. Spørger man Michal Nielsen om det vigtigste ved arbejdet, er han ikke i tvivl. »Vores vigtigste opgave er, at dem på scenen er glade og trygge. Det er dér, vi har vores største fokus.«
Lydbureauet har efterhånden mange år på bagen ved festivalen. Michael Nielsen tæller efter og lander på en sjette eller syvende gang, med en enkelt pause undervejs, dengang festivalen prøvede en anden løsning og hurtigt fandt ud af, at den gamle var bedre. »Så kom vi tilbage igen,« siger han og lyder glad ved tanken. For det er ikke bare et stykke arbejde. Det er noget, han vender tilbage til med glæde, år efter år. »Det føles som en stor familie. Der er gensynsglæde hele vejen rundt. Jeg får næsten gåsehud, når jeg siger det, for det er faktisk sådan, det er,« fortæller han.
Bag Lydbureauet er der efterhånden også et lille hold. Michal Nielsen driver det med sin tidligere kollega Henning, der stadig er med på deltid, og en nyere kollega, Robert, som kom til sidste år efter mange års samarbejde.
Nu venter så endnu en festival, og forventningen fejler ikke noget. »Vi glæder os alle sammen. Det er en stor fornøjelse at komme der,« slutter han.
