På sporet af tvivlsomme beslutninger – anno 2025

16 november, 2025

De fleste svære beslutninger, vi som mennesker og ledere træffer, er tvivlsomme beslutninger. Der vil altid være en vis usikkerhed i vores valg, som vi først bagefter eller måske aldrig får afklaret, om de valg var rigtige og/eller de bedste. For vi kunne altid have gjort noget andet. Også selv om vi – dengang valget og beslutningen skulle træffes – ikke så andre udveje. Dette gælder også, når vi står i stemmeboksen på tirsdag d. 18. november 2025 til det kommunale- og regionale valg. Derfor er det betydningsfuldt, at vi, som mennesker og specielt som ledere, opøver evnen og finder vores personlige strategi for at træffe disse tvivlsomme beslutninger og konkret evner at realisere dem og ikke mindst korrigerer dem, når vi bliver klogere.

Hvad er er en tvivlsom beslutning?

Inden vi gør det, gør vi klogt i at definere begrebet ”en tvivlsom beslutning”. For vores strategi, for at træffe tvivlsomme beslutninger, vil afhænge af den definition, som vi beslutter os for. Jeg har tidligere skrevet en artikel ”om at beslutte sig”, hvor jeg bl.a. skrev lidt om beslutningers karakter:

Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste. Ubevidste beslutninger som styres af vores underbevidsthed og som bliver en del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange menneskers vegne.

De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi i forskellige situationer siger, at vi ikke havde noget valg, passer det ikke, for vi kunne beslutte ikke at gøre nået. På den anden side træffer vi dagligt uendelig mange ubevidste beslutninger. Det skal vi være glade for. Blandt andet fordi styringen af vores krop fysiologisk er særdeles kompleks, og det foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i og styre, om end vi også i nogen grad bevidst kan påvirke denne styring.

Den bedst mulige beslutningstagning kræver derfor vores evne, og ikke mindst lederens evne, til at kunne fremskaffe det bedst mulige beslutningsgrundlag. Behovet for dette informationsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og branche. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, mens andre kræver noget mindre. Men ét tilstrækkeligt beslutningsgrundlag skal under alle omstændigheder etableres.

Ud over et valg på et givet grundlag, så består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor længe der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført (implementeret), og dels på hvor længe beslutningen fastholdes.

Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og ikke ser beslutningen reelt gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en holdbar og egentlig beslutning.

Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi ikke om en beslutning, men kun om en hensigt af begrænset værdi.

En beslutning er derfor at træffe et valg ud fra det bedst mulige grundlag og føre beslutningen ud i livet enten alene eller sammen med andre. Efterfølgende at fastholde beslutningen, så længe den giver mening for det liv, vi ønsker at leve. Det gælder for mennesker, for ledere, virksomheder, organisationer og samfund.

En beslutning vil derfor altid, i en eller anden grad, kunne betragtes som tvivlsom. Og når vi holder fast i den definition, og vi ikke er i tvivl om den, så tegner der sig en mulig strategi for at kunne lede efter tvivlsomme beslutninger. Vi kan i den sammenhæng også tale om begrebet: Tvivlens nådegave.

Strategien for tvivlsomme beslutninger

Beslutninger er derfor, i min optik, altid relative og socialt konstruerede, og de er bedst forklarlige gennem et socialkonstruktivistisk tankesæt. Tager vi det udgangspunkt, så giver det grobund for en holdbar strategi for at træffe og håndtere tvivlsomme beslutninger og udnytte tvivlens nådegave.

Det er en styrke at være i tvivl, når tvivlen kædes sammen troen, håbet, viljen, roen og evnen til at træffe beslutninger og reelt skabe forandringer, som jeg skriver om i bogen ”Majoren fra Sarajevo”. Den dag en leder ikke er i tvivl og ikke til stadighed leder efter de bedst mulige beslutninger i situationen, så er der grund til bekymring. HAWKEYE er altid på spil, som Stig Brammer og jeg skriver i bogen ”Den Fremragende Mellemleder”.

Evnen til at modtage rettidig feedback fra dig selv, dine medarbejdere og din omverden i øvrigt, og evnen til at tage fejl, håndtere dem og komme videre er også dele af strategien.

Strategien for tvivlsomme beslutninger handler om, at lederen som udgangspunkt stiller de helt centrale spørgsmål til sig selv, sit lederteam og sine medarbejdere, ja måske ud i hele sit netværk. Det afgørende er, at lederen finder de mest præcise og tilstrækkeligt dybdeborende svar på spørgsmålene, så tvivlen omdannes til en konstruktiv og kreativ medspiller, som aldrig forsvinder helt fra lederens mindset. Tvivlen ”parkeres” i en bevidst risikovurdering, der ofte med fordel kan kommunikeres ud til den berørte omverden.

Nogen af de helt centrale spørgsmål kan være: Hvorfor er den beslutning, som du er ved at træffe, vigtig for dig/jer? Hvad giver den beslutning dig/jer? Hvordan ved du, at beslutningen er den rigtige for dig/jer?

Hvordan vil din beslutning blive modtaget i din/jeres omverden? Hvordan vil beslutningen påvirke din/jeres omverden? Og hvordan og hvornår ved du, at beslutning er gennemført og reelt implementeret og ført ud i livet? ….. Ja, flere spørgsmål kunne sagtens tilføjes. I denne forbindelse faldt jeg over Klaus Bakdals meget tankevækkende og inspirerende artikel ”Tvivlens nådegave”, som du finder på: https://bakdal.dk/onewebmedia/Tvivlens_na%CC%8Adegave.pdf

HUSK at stemme på tirsdag den 18. november 2025, hvis du bliver i tvivl, så husk også på, at du kan gøre det om om 4 år. Rigtig God valgdag.

Se også:https://ddig.dk/kunsten-at-lede-efter-sandheden/

Enhedslisten vil gøre indeklima til borgmesterkrav – »Det går ud over trivselen, når luften er dårlig«

Julie Christine Skøtt Christensen

16 november, 2025

Enhedslisten vil gøre indeklima til borgmesterkrav – »Det går ud over trivselen, når luften er dårlig«

Alt for mange danske børn tilbringer deres skoledag i klasselokaler med tung luft, svingende temperaturer og larmende ventilation. En ny landsdækkende undersøgelse viser, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne tager problemet alvorligt. For Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten er tallene et klart signal om, at indeklimaet i skoler og daginstitutioner er blevet et overset velfærdsproblem, der kræver handling nu.

Der er noget stille og næsten usynligt over det, men konsekvenserne kan være alt andet end det. Hver dag sidder tusindvis af børn i danske klasselokaler, hvor luften er så tung, at hovedpinen melder sig allerede inden frokost. Lokaler, hvor varmen står stille, og hvor vinduerne enten ikke kan åbnes – eller slet ikke lukker tæt.

En ny landsdækkende undersøgelse peger på, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark mener, at kommunerne bør prioritere et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner. Tre ud af fem forældre fortæller, at deres børn dagligt oplever problemer med dårlig luft og høje temperaturer. Forskningen viser, at konsekvenserne kan være alvorlige. Børn, der opholder sig i dårligt ventilerede lokaler, lærer simpelthen mindre – op mod et helt års læring kan gå tabt over skoletiden.

For Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem og kandidat for Enhedslisten, er tallene ikke bare bekymrende. De bekræfter noget, hun har kæmpet med at få opmærksomhed om i årevis.

»Vi stillede allerede for flere år siden et forslag i byrådet om, at vi skulle begynde at måle indeklimaet i skolerne. Enhedslisten var de eneste, der stemte for. Jeg forstår det simpelthen ikke. Vi ved, at børn får hovedpine, bliver trætte og mister koncentrationen, og vi ved, at det påvirker deres trivsel. Alligevel gør vi alt for lidt,« siger hun.

En bygningsmasse fra en anden tid

Når man ser på Fredericia Kommunes skoler, er problemerne ifølge Cecilie Roed Schultz nemme at få øje på. Mange af bygningerne er gamle, og ventilationen halter.

»Vi har en bygningsmasse, der virkelig trænger til renovering. Nogle steder er det så slemt, at eleverne sidder i mørklagte lokaler hele dagen for at undgå varmen fra solen. Min egen datter har fortalt om klasser, hvor det var så varmt, at de nærmest ikke kunne holde ud at være der. Det er hverken sundt eller ordentligt,« fortæller hun.

Problemet handler ifølge hende ikke kun om komfort, men om lighed og ansvar.
»Der er regler for, hvor dårligt et arbejdsmiljø lærere og pædagoger må opholde sig i. Men børnene har ingen rettigheder. De er ikke omfattet af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at læreren kan forlade et lokale, hvis det er for varmt, men børnene skal blive siddende. Det er absurd. Selvfølgelig skal børn have samme ret til ordentlige omgivelser som voksne,« siger hun.

Når luft bliver et politisk spørgsmål

For Enhedslisten er indeklima ikke længere et teknisk spørgsmål for ingeniører, men et politisk spørgsmål om prioritering. Partiet har gjort det til et af sine 25 krav til en kommende borgmester.

»Vi har lagt en liste på bordet med 25 konkrete punkter, som skal være vores pejlemærker i den kommende valgperiode. Et godt indeklima i skoler og daginstitutioner er et af dem. Det skal være en del af den politiske kontrakt. Hvis vi peger på en borgmester, skal det være en, der tager det her alvorligt,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hun ønsker, at alle kommunens skoler skal gennemgås systematisk, så der udarbejdes en plan for, hvordan hver enkelt matrikel bliver bragt op på et tidssvarende niveau.
»Det skal ikke bare være kosmetiske forbedringer. Vi skal lave gennemgribende renoveringer, hvor vi både tænker moderne læringsmiljøer og godt indeklima. Det skal være et helhedsløft, ikke en lappeløsning,« siger hun.

Målinger, minimumskrav og dokumentation

Kun omkring hver tredje kommune i Danmark måler systematisk på luftkvaliteten i deres skoler. Det er alt for lidt, mener Enhedslisten.

»Hvis vi ikke måler, så ved vi heller ikke, hvor slemt det står til. Vi kan ikke styre det, vi ikke måler på. Derfor skal der være et krav om, at kommunerne dokumenterer luftkvalitet og temperatur i alle skoler og institutioner. Det skal være lige så naturligt som at måle trivsel,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hun støtter samtidig forslaget fra SYNERGI og TEKNIQ om at indføre nationale minimumskrav for indeklimaet.
»Det burde være en selvfølge, at børn ikke skal opholde sig i lokaler med dårlig luft. Det er en helt basal rettighed. Det her handler om sundhed, ikke luksus. Kommunerne skal ikke selv kunne vælge, om de vil tage det alvorligt. Det skal være et krav,« siger hun.

Renovering som grøn investering

I Fredericia Kommune er flere projekter allerede i gang. Skolerne på Havepladsvej og Indre Ringvej bygges helt nye, mens arbejdet på Skjoldborgvej nærmer sig sin afslutning. Men ifølge Cecilie Roed Schultz er det kun begyndelsen.

»De næste mange projekter bliver renoveringer frem for nybyggeri. Og det er vigtigt, at de bliver gjort ordentligt. Når vi renoverer, kan vi samtidig reducere energiforbruget, og det betyder lavere driftsudgifter. Det er både en gevinst for miljøet og for skolernes økonomi. Derfor bør besparelserne på energien blive på skolerne, så de selv mærker fordelene,« siger hun.

Hun peger på, at investeringer i indeklima i virkeligheden også er grøn politik.
»Når man forbedrer ventilation og isolering, sparer man energi og skaber sundere bygninger. Det er både velfærd og klimahandling på én gang. Og det er noget, der kan mærkes i hverdagen,« siger hun.

Et spørgsmål om ansvar og vilje

For Cecilie Roed Schultz er det afgørende, at indeklima ikke ender som endnu et punkt på en liste, der bliver glemt, når budgettet skal lægges.
»Vi kan ikke tale om børns trivsel og læring, hvis de hver dag skal kæmpe med hovedpine og dårlig luft. Det er et spørgsmål om ansvar. Kommunen har et ansvar, ikke børnene. Det her skal prioriteres på linje med alt andet i kernevelfærden,« siger hun.

Hun håber, at vælgerne også ser det sådan, når de går til stemmeurnerne.
»Undersøgelsen viser, at forældrene har fået nok. De ved godt, hvad det betyder, når deres børn kommer hjem med ondt i hovedet og siger, at de ikke kan koncentrere sig. Det her handler om børns hverdag. Og det er nu, vi skal tage det alvorligt,« siger hun.

Et øjebliks stilhed opstår, før hun tilføjer:
»Børn skal ikke trække vejret i dårlig luft. De skal trække vejret i trygge rammer. Det er det mindste, vi skylder dem.«

Venstre på gaden i Fredericia: Libergren og Jensen kæmper for opmærksomheden om regionsvalget

Janus Bang

16 november, 2025

Venstre på gaden i Fredericia: Libergren og Jensen kæmper for opmærksomheden om regionsvalget

Valgkampen lakker mod enden, og på gågaden i Fredericia forsøger Venstre at sikre sig de sidste vigtige samtaler, før borgerne sætter deres kryds til kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november 2025. Både regionsrådspolitiker Bo Libergren og byrådsmedlem Pernelle Jensen er taget ud for at møde vælgerne – og minde dem om, at regionsvalget er mindst lige så vigtigt som kommunalvalget.

Libergren: Mødet med borgerne giver et realistisk billede af sundhedsvæsenet

For Bo Libergren har valgkampen stået på længe – meget længere end de uger, hvor valgplakaterne har hængt i lygtepælene. »Vi arbejder jo al den tid, vi har, på at sikre det bedst mulige resultat,« siger han og indrømmer, at et langt forløb kan mærkes. Men optimismen holder.

Selv på en kølig novemberdag giver gadesamtalerne ham et klart indblik i, hvad der fylder hos borgerne. »Man får et indtryk af, hvad herre og fru Fredericia efterspørger,« siger han. Ofte handler snakken om sundhed – og overraskende tit er det positive oplevelser, folk deler.

»De personlige sygdomshistorier slutter mange gange med: Gud, det hele fungerede bare. Det er rart, og det viser, at der faktisk er meget, der fungerer godt i sundhedsvæsenet,« fortæller Libergren. Alligevel oplever han et paradoks: Selvom sundhed ligger i top tre over danskernes vigtigste temaer, trækker regionsrådsvalget næsten ingen opmærksomhed.

»Regionerne håndterer jo sygdoms- og sundhedsvæsenet. Vi er der fra fødsel og til slutning. Alligevel er der for lidt fokus på valget,« siger han og peger på, at Region Syddanmark har nogle af landets mest tilfredse borgere – blandt andet på grund af stabile budgetter og undgåede sparerunder gennem en årrække.

Jensen: Regionen påvirker alles hverdag – men fylder for lidt

På trappen foran rådhuset står Pernelle Jensen, formand for Unge- og Uddannelsesudvalget. Hun har netop delt en kampagnevideo, hvor hendes egne børn medvirker – et bevidst valg for at vise, hvor »nært« regionens arbejde er.

»Det handler om vores allesammens sundhed,« siger hun. »Regionen er både din praktiserende læge, sygehusene, sundhedshuset, speciallægerne, psykiatrien. Det berører alles hverdag.«

Hun ærgrer sig over, hvor lidt valgkampen om regionen fylder i offentligheden. »Det drukner i borgmestersnak. Der er jo næsten ingen debatter om regionsrådsvalget, og det er en skam. For man tager stilling til rigtig mange ting, når man stemmer til regionen – og det er mindst lige så vigtigt som kommunalvalget.«

Flere nære sundhedstilbud i Fredericia

De seneste fire år har Pernelle Jensen arbejdet for at styrke nærheden i sundhedstilbuddene, så borgerne ikke skal rejse langt for små eller tilbagevendende behandlinger.

»Jeg vil gerne have et daghospital på sundhedshuset,« siger hun. Allerede nu er der kommet både øjenlæge, praktiserende læge og fysioterapeut til byen – tilbud, der tidligere var præget af lange ventetider.

Men ambitionerne rækker videre: Blodprøvetagning for børn, flere speciallæger og mulighed for kontrolbesøg lokalt, som man kender det fra Middelfart. »Det ville være rigtig godt med flere nære sundhedstilbud,« understreger hun.

Sidste runde før valget

Mens kulden bider, fortsætter Venstres folk med at dele håndtryk, flyers og små samtaler ud. For både Liebergren og Jensen handler slutspurten om at minde borgerne om noget enkelt men afgørende:

At regionsvalget – selv om det fylder mindre i debatten – har stor betydning for fredericianernes hverdag.

Flere indbrud i Fredericia: Politiet efterlyser vidner

Patrick Viborg

16 november, 2025

Sydøstjyllands Politi efterforsker flere indbrud samt en brand i løbet af lørdag og natten til søndag. Det oplyser vagtchef Andreas Juul på søndagens tidlige pressebriefing.

Den første sag handler om et indbrud på Åparken i Uldum.

»Det er sket kl. 05.07. Her har man stjålet et pengeskab,« siger Andreas Juul og opfordrer naboer til at henvende sig, hvis de har bemærket noget mistænkeligt.

Derudover har politiet registreret to indbrud i Fredericia.

»Det første er sket på Jernbanegade imellem kl. 01.00 og 01.46. Her er man klatret op på en altan, hvorefter man er brudt ind i lejligheden,« siger han.

Det andet indbrud fandt sted på Friggsvej.

»Det er sket mellem den 14.11. kl. 12.00 og den 15.11. kl. 23.00. Her må naboer også gerne være opmærksomme, hvis de har set noget mistænkeligt i tidsrummet,« fortsætter vagtchefen.

Politiet blev desuden kaldt ud til en brand i Vejen Kommune.

»Så har jeg taget en brand med. Det er sket på Vonge Skovvej i Vonge kl. 21.29. Det er en gårdbrand. Der er ikke hverken dyr eller personer, der har været i fare i forbindelse med det, og der er heller ikke mistanke om, at der er begået et strafbart forhold derude,« siger Andreas Juul.

Politiet hører gerne fra borgere, der har oplysninger i sagerne, på telefon 114.

Susanne Eilersen: »Vi skal møde borgerne med respekt og værdighed«

Erik Schwensen

16 november, 2025

Fredericia AVISEN havde onsdag d. 05. november 2025 besøg af Dansk Folkepartis Borgmesterkandidat i Fredericia, Susanne Eilersen. Det blev til en længere samtale om personen bag politikeren, den politiske status for hende og Dansk Folkeparti netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtigste temaer fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et fyldigt resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Hun kalder sig selv »en moden dame«, der glæder sig til sit tredje barnebarn, men som stadig har gejst, erfaring og vilje til at kæmpe for Fredericia. Som borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti, Susanne Eilersen, går ind i valgkampen med et klart budskab: borgeren skal igen i centrum.

»Jeg kærer mig om dem, der måske har nogle sværere vilkår end jeg selv sidder i i dag. Jeg kommer fra en arbejderfamilie og ved, hvordan det er at vende hver en femøre. Det tager man med sig i livet – også i politik,« fortæller hun.

Fra arbejderfamilie til Christiansborg
Opvæksten i en arbejderfamilie har præget hendes syn på både liv og politik.

»Jeg boede alene med min far, da min mor døde, da jeg var fem år. Dengang var der ingen hjælp at hente for en enlig far. Vi måtte vende hver femøre. Når benzinen steg i 80’erne, kunne det være svært at få økonomien til at hænge sammen. Det har lært mig at kæmpe og forstå dem, der har det svært,« fortæller hun.
Susanne Eilersen blev uddannet i detailhandel, senere økonomiassistent og arbejdede blandt andet 12 år på Trinity i Fredericia. »Det var en fantastisk arbejdsplads, hvor man behandlede medarbejderne ordentligt. Jeg har altid haft det sådan, at jeg gerne vil gøre en forskel der, hvor jeg er,« siger hun.

Fra sofa-kommentator til folkevalgt
Vejen ind i politik begyndte, som hun siger, med en »mild påmindelse« fra sin mand.

»Han syntes, jeg havde siddet og skældt ud for længe foran fjernsynet. Jeg var utilfreds med, hvordan EU tog selvbestemmelsen fra Danmark. Jeg er nationalkonservativ, og jeg vil gerne have, at vi selv må bestemme, hvordan vi lever i Danmark,« siger hun og tilføjer:

»Da Pia Kjærsgaard kom frem, var der noget, der klikkede. Hun kom fra små kår, og jeg kunne se mig selv i hende. Hun blev et forbillede for mig, og derfor gik jeg ind i politik for 27 år siden.«

Værdighed, retfærdighed og troværdighed
Susanne Eilersen beskriver sig selv som et menneske, der sætter værdighed og retfærdighed højt – værdier, hun også mener, bør kendetegne kommunen.

»Jeg tror meget på, at man kan være troværdig. Hvis jeg lover noget, så vil jeg også gøre alt, jeg kan for at holde det. Man skal kunne se sig selv i spejlet og ikke komme med højt flyvende ønsker, som man godt ved, man ikke kan indfri,« siger hun.

Med 16 år i byrådet, erfaring fra Folketinget og en lang karriere i erhvervslivet føler Eilersen sig klar til at tage næste skridt. »Når man går ind i politik, så rækker man også ud og gerne vil tage ansvaret. Jeg synes, jeg kan bidrage med noget,« siger hun og tilføjer, at hun er klar til at påtage sig borgmesterposten, hvis vælgerne og byrådet peger på hende.

En DF’er i hjertet
Dansk Folkeparti har været igennem en turbulent tid, men Eilersen mærker fremgang og optimisme.

»Jeg har været med på hele rejsen. For fire år siden stod vi på nippet til at ryge under spærregrænsen. Jeg sagde dengang, at jeg er DF’er i hjertet – og hvis det viste sig, at vi ikke kunne bære mere, så måtte jeg dø med støvlerne på. Men vi har fået fat igen,« siger hun og peger på partiets nuværende formand, Morten Messerschmidt, som en samlende kraft.

En ny måde at lave politik på
Eilersen fremhæver, at byrådet i Fredericia i denne valgperiode har fundet en ny, mere samarbejdende måde at lave politik på.

»Vi har nu i to budgetter lavet aftaler på en helt anden måde, end vi nogensinde har gjort før. Tidligere forhandlede Socialdemokratiet enkeltvis med partierne. Nu sidder vi alle sammen ved bordet. Det giver en helt anden dynamik og en positiv måde at arbejde på,« siger hun.

Den model håber hun, at byrådet vil videreføre efter valget: »Vi skal fortsætte med at arbejde på den måde de næste fire år. Det kommer Fredericia til gavn.«

Billede 1 af Susanne Eilersen under Tv-interview d. 05. november 2025

Mærkesager: Velfærd, borgerinddragelse og levende by
I valgkampen er det velfærden, der står øverst på Dansk Folkepartis dagsorden.

»Vi sætter personer før systemer. Kommunen skal igen være en servicevirksomhed, hvor borgerne bliver mødt med respekt og værdighed. Det må ikke føles som systemet mod borgeren,« siger Eilersen.

Hun peger også på erhvervsliv og byliv som afgørende for fremtidens Fredericia:
»For at man ønsker at bosætte sig i en kommune, skal basis være i orden – skole, daginstitutioner osv. Men vi skal også have en levende by med caféer, restauranter og et aktivt handelsliv. Og vi skal turde række mere ud til erhvervslivet og samarbejde om opgaver. Det giver bedre resultater.«

Midtbyen og borgernes stemme
Udviklingen af midtbyen er et emne, der fortsat deler vandene. Her er Eilersen klar i sin tilgang:

»Vi skal have mere borgerinddragelse. Vi skal ikke komme med færdige projekter, som borgerne så kan tale ind i. Vi skal modellere projekterne sammen med borgerne,« siger hun og tilføjer, at byen ikke bør lukkes af for biler.

»Jeg tror ikke på, at en detailhandel kan overleve, hvis man ikke kan tage sin bil med ind og handle. Vi skal starte med et blankt stykke papir og spørge borgerne, hvad de synes, er en god idé.«

Folkeskole og fællesskab
Eilersen er åben for at ændre den nuværende distriktsmodel i folkeskolen, som hun selv var med til at indføre.

»Der er bare nogle ting, der ikke virker. Vi skal turde gå tilbage og sige, at vi må kigge på noget andet. Ledelseslaget er blevet for tungt, og der er for mange lag, før man kan komme igennem. Det skal vi have gjort op med,« siger hun.

Ændringerne skal dog ske i tæt dialog med elever, forældre og lærere:
»Jeg er meget lydhør. Vi skal lave ændringer, hvor der ikke ligger besparelser i. Det er meget vigtigt for Dansk Folkeparti.«

En borgmester for fællesskabet
Hvis vælgerne giver hende mandatet, lover Eilersen en ledelsesstil, der samler.

»Jeg vil gerne have, at Fredericia bliver en politisk ledet kommune igen. Vi skal turde tage ledelsen og det politiske ansvar. Samtidig skal man som borgmester være inddragende og få alle med. Alle skal føle sig set, hørt og respekteret,« siger hun. Og inden hun rejser sig, sender hun en klar, demokratisk opfordring ud til alle vælgere forud for valgdagen:
»Det allervigtigste er, at vi går ud og stemmer den 18. november. Uanset hvor man sætter sit kryds, så er det vigtigt, at stemmeprocenten bliver så høj som muligt. Det understøtter demokratiet – også i Fredericia.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview m. Susanne Eilersen d. 05. november 2025 om sig selv og KV25

Kirsten Hassing Nielsen: Det er alt for dyrt at være ældre på plejehjem

Julie Christine Skøtt Christensen

15 november, 2025

Kirsten Hassing Nielsen: Det er alt for dyrt at være ældre på plejehjem

Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C), kalder huslejeniveauet på plejehjem urimeligt højt og peger på lovgivningen som hovedårsagen.

»Det gør det ikke,« siger Kirsten Hassing Nielsen, da hun bliver spurgt, om det giver mening, at ældre borgere betaler markant mere i husleje, når de flytter i plejebolig, selvom boligen bliver mindre. »Det er alt for dyrt at være ældre på et plejehjem i dag.«

Hun peger på, at problemet især rammer pensionister med almindelig folkepension.

»Mange af dem har jo bare en ganske almindelig folkepension. Så ved jeg godt, at de får boligsikring, men selvom den kan være høj, så er det stadig meget dyrt. Det er noget, man burde kigge på.«

Lovgivningen presser de ældre

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen ligger en stor del af forklaringen i, hvordan lovgivningen er skruet sammen.

»Meget af det skyldes faktisk lovgivningen. De fleste plejehjem er oprettet på en måde, så beboerne også betaler til fælles servicearealer. Man har altså rigtig mange udgifter – ikke kun til sin egen bolig, men også til den fælles drift,« siger hun.

Et konkret eksempel, som hun fremhæver, er kravet om, at der skal etableres et lille køkken i hver plejebolig, hvis beboerne skal kunne få boligsikring.

»Det er fuldstændig gak. For at få boligsikring skal der være et lille køkken i hver plejebolig. Det giver ingen mening, når man ved, at mange af beboerne slet ikke kan lave mad selv,« siger hun og nævner plejehjemmet Otello som eksempel:

»Der bor mange demente, som ikke er i stand til selv at lave mad. Alligevel skal der etableres et tekøkken i hver bolig for at få boligsikringen. Det er hul i hovedet.«

Hun kalder det et eksempel på lovgivning, der ikke hænger sammen.

»Det er en skatteregel og en boligregel, der ikke taler sammen. Og det er noget af det, vi som konservative rigtig gerne vil have kigget på,« siger hun.

Dobbelt husleje og økonomisk pres

Som næstformand i udvalget og med erfaring fra sit civile arbejde i Retshjælpen møder Kirsten Hassing Nielsen jævnligt ældre borgere, der kæmper med økonomien, når den ene ægtefælle flytter på plejehjem.

»Jeg møder faktisk en del ældre, der er meget fortvivlede. Når en ægtefælle bliver skrevet op til en plejebolig, har de i en periode dobbelt husleje. Det er rigtig svært at gøre noget ved politisk. Men det betyder, at mange pensionister, også ægtepar, får meget svært ved at få økonomien til at hænge sammen,« siger hun.

Hun har set eksempler, hvor ældre betaler op mod 15.000 kroner om måneden for en plejebolig.

»Det tror jeg desværre ikke er en enlig svale – også selvom man trækker boligsikringen fra. Det er ikke lutter lavkage at være ældre på et plejehjem i forhold til økonomien,« siger hun.

Fællesarealer er i princippet fair – men prisen er for høj

På spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at beboere betaler for fællesarealer gennem huslejen, svarer hun:

»Grundlæggende synes jeg faktisk, ja, det er det. For det svarer jo til, at du bor i et almindeligt lejefællesskab. Du nyder godt af nogle fælles arealer, og på plejehjem som Otello foregår der mange aktiviteter i fællesrummene. Så det er i orden, at man betaler til dem – men man skal selvfølgelig også have noget for pengene.«

Hun understreger dog, at det samlede udgiftsniveau er blevet urimeligt.

»Samlet set er udgiften til en plejebolig bare høj. Og den er også for høj. Meget af det er lovgivningsmæssigt, og jeg har ikke set endnu, hvordan vi lokalt kan håndtere det. Men det er noget, jeg vil spørge forvaltningen ind til,« siger hun.

Vil se på ændringer

Kirsten Hassing Nielsen ønsker, at kommunen rejser sagen videre politisk.

»Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at man fik kigget på det – hvordan man kunne ændre reglerne eller lette byrden for de ældre. For som ægtepar står man jo i forvejen i en svær situation, når den ene skal på plejehjem. Det er ikke rimeligt, at vi stiller folk i den situation,« siger hun.

Hun tilføjer, at pensionister ikke har mulighed for at tjene ekstra for at kompensere for prisstigningerne.

»Pensionister har jo ikke udsigt til at komme til at tjene mere, som du og jeg kan. De har den økonomi, de nu har. Og jeg synes, det er en høj udgift – især når man tænker på, at man typisk kun flytter på plejehjem, fordi man er dårlig,« siger hun.

»Det burde ikke være så dyrt at blive gammel«

Selv om hun tvivler på, at Fredericia Kommune kan ændre reglerne alene, mener Kirsten Hassing Nielsen, at debatten skal tages både lokalt og nationalt.

»Jeg tror desværre, det meste er lovgivningsbundet. Men vi kan i det mindste gøre vores del og presse på for, at nogen ser på reglerne. Det burde ganske enkelt ikke være så dyrt at blive gammel,« siger hun.

Karsten Byrgesen: Kommunen skal tage større ansvar for ældres husleje

Julie Christine Skøtt Christensen

15 november, 2025

Karsten Byrgesen: Kommunen skal tage større ansvar for ældres husleje

Ældre i Fredericia oplever markante huslejestigninger, når de flytter i plejebolig. Kommunen må tage en større del af ansvaret, mener Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste.

»Man kan jo ikke sammenligne det,« siger Karsten Byrgesen, da han bliver spurgt, om det giver mening, at ældre borgere skal betale flere tusinde kroner mere i husleje, når de flytter fra egen bolig til en mindre plejebolig.

»Jeg går ud fra, at den måde, kommunale plejehjem køres på, det skal jo ikke være en overskudsforretning. Det dækker jo rent faktisk bare omkostningerne,« siger han.

Ifølge Byrgesen kan det derfor virke dyrt, når ældre flytter fra et gammelt hjem med lav husleje til en moderne plejebolig med højere standard – men han understreger, at det ikke må føre til økonomisk ruin for borgerne.

Kommunen må tage sin del af regningen

For Byrgesen er det afgørende, at Fredericia Kommune tager et større ansvar for driftsudgifterne på plejehjemmene.

»Der vil være et behov for at kigge på en deling, så kommunen også tager deres ansvar. Jeg synes, kommunen skal tage en meget stor del af ansvaret for det – altså de faste driftsudgifter, vi har til kommunen, således at det gøres billigst muligt for ældre at være der,« siger han.

Han peger på, at mange ældre allerede kæmper med en stram økonomi.

»Ældre døjer i forvejen med, at de har en meget lille pension. Og hvis de ikke er formuende, så er der ikke noget tilbage,« siger han.

Byrgesen mener, at kommunen bør investere flere midler i at gøre livet økonomisk tåleligt for de ældre:

»Det er vigtigt, at kommunen tager så stort et ansvar som muligt ved at stoppe flest mulige midler i det, således at det gøres billigst muligt at blive gammel i Fredericia. Det er dyrt nok i forvejen,« siger han.

»Det er skamfuldt«

Når borgere står tilbage med få hundrede kroner til sig selv sidst på måneden, kalder Byrgesen det både urimeligt og uværdigt.

»Hvis man ikke har et valg, så er det jo forfærdeligt. For så kan den ældre jo ikke vælge fra og sige: ’Jeg vil ikke have det der, for det er for dyrt’. Hvis man ikke kan vælge det fra, så sidder man bare der i armod og har ikke noget tilbage,« siger han.

Han tilføjer, at problemet ikke kun rammer ældre medborgere, men også yngre, der på grund af sygdom eller handicap er afhængige af plejehjem.

»Det er skamfuldt over for både ældre medborgere og andre, som er nødt til at leve på plejehjem resten af deres liv. Det kan være helt forfærdeligt, at man skal have sådan en elendig økonomi, bare fordi man er gammel eller syg,« siger han.

Pensionen er for lav

Byrgesen mener, at den grundlæggende årsag til problemet er, at pensionen ganske enkelt ikke står mål med leveomkostningerne.

»Ældre skal jo i virkeligheden betale, ligesom alle andre, for den ydelse, de får. Problemet er, at den grundydelse, man giver de ældre i form af folkepension, som er deres eneste indtægt, den er helt enkelt for lav,« siger han.

Han understreger, at plejehjemmene ikke skal skabe profit, men dække udgifter.

»Plejehjemmene er jo ikke enheder, der skal tjene og skabe profit. De skal egentlig bare have butikken til at løbe rundt. Så enten skal den ældre betale – eller også er det kommunen, der betaler. Jeg ser gerne, at kommunen betaler op til den grænse, man overhovedet kan betale,« siger han.

Han peger på, at det især rammer dem, der kun har folkepension at leve for.

»Det, de ældre har tilbage, er jo produktet af, at de får så lidt i pension, at det ikke kan hænge sammen for rigtig mange. Og det er synd. Det er skamfuldt, når mennesker ikke har andet indtægt end det og ikke har noget at bevare med,« siger han.

»Det handler om værdighed«

Byrgesen ser den økonomiske kamp som et spørgsmål om værdighed og respekt for de mennesker, der har bygget samfundet op.

»Vi skal væk fra al den tvang og al den kontrol, der præger systemet. Mennesker, der er udsatte, skal have større selvstændighed,« siger han.

Han mener, at økonomisk tryghed er en forudsætning for at bevare værdigheden.

»En måde at give ældre selvstændighed på er at hjælpe dem til at få en bedre økonomi, så de også kan synes, det er værdigt – så de kan give barnebarnet en fødselsdagsgave eller købe lidt tøj, i stedet for at gå rundt og ligne nogen, der har givet op. Det er ikke værdigt,« siger Karsten Byrgesen.

Louis Lindholm: Det er ikke rimeligt, at ældre skal blive fattige af at bo på plejehjem

Julie Christine Skøtt Christensen

15 november, 2025

Louis Lindholm: Det er ikke rimeligt, at ældre skal blive fattige af at bo på plejehjem

Venstres Louis Lindholm mener, at huslejen på kommunale plejehjem skal gennemgås. De ældre skal kunne betale for et trygt hjem – uden at ende i økonomisk armod.

Når ældre flytter fra deres egen bolig til en plejebolig, bliver boligen ofte mindre – men huslejen større. Det er en udvikling, som også undrer Louis Lindholm (V), der sidder i Senior- og Socialudvalget i Fredericia.

»Ja, de oplever, at det bliver dyrere, selvom det bliver mindre. Det giver umiddelbart ikke mening,« siger han.

Han peger dog på, at huslejen altid afhænger af, hvad man flytter fra – og til.

»Jeg ved ikke lige konkret, hvordan man stiller det regnestykke op, fordi hvis jeg sælger mit hus og flytter på plejehjem, så kan det godt være, det bliver dyrere for mig at bo der, fordi jeg har solgt et hus ned. Det er ikke simpelt. Man kan ikke bare generalisere det. Det kræver, at man ser på den enkelte, hvad man kommer fra, og hvor man flytter hen,« siger han.

Betaler for fællesarealer

En del af forklaringen på de høje huslejer er, at beboerne betaler for fællesarealer – gangarealer, opholdsrum og fælles spisestuer – som en del af deres leje.

»Det er rigtigt, det skal man jo,« siger Lindholm, men han stiller spørgsmålstegn ved, om det bør være sådan.

»Man kan godt sige, at det ikke er rimeligt. Men det er jo den måde, man har lagt huslejen med kvadratmeterne ud. Man skal jo betale for boligen – altså for plejehjemmet – og så er det spørgsmålet, hvem der skal betale for arealet. Er det kommunen? Det kunne det godt være,« siger han.

Han påpeger, at modellen ligner den, man kender fra almindelige lejeboliger.

»Det gør man jo også i en boligforening. Du betaler også for trapperopgangen. Men jeg er enig i, at det er noget, man godt kunne kigge på,« siger Lindholm.

Svært at forklare de ældre

Når ældre borgere flytter i plejebolig og oplever, at huslejen stiger med flere tusinde kroner, er det ifølge Lindholm svært at give et forståeligt svar.

»Jeg kan jo ikke lige svare på, hvordan man forklarer dem det,« siger han. »Men det, der ligger i huslejen, er jo, at man betaler en del af fællesarealet – gangarealet, hvor man sidder og spiser og sådan noget.«

Han mener, at det bør undersøges, om der findes en anden model for, hvordan huslejen beregnes.

»Det vil kræve, at man kan lave en anden huslejeafregning. Og så skal man finde ud af, hvem der så skal betale for fællesarealet. Det kunne jo være, at det kan opføres under boligstøtte eller lignende,« siger han.

»Det er ikke rimeligt«

For Louis Lindholm er der dog ingen tvivl om én ting: Det er ikke rimeligt, at ældre borgere ender med næsten ingen penge, når huslejen og faste udgifter er betalt.

»Det synes jeg ikke er rimeligt,« siger han.

Han understreger, at økonomien skal give plads til et værdigt liv.

»Huslejen skal jo ikke være større, end at man også kan have et ordentligt liv. Man skal jo have mulighed for at leve – ikke bare overleve,« siger han.

Selv om han ikke kender de præcise beløb for huslejer i Fredericia, mener Lindholm, at kommunen bør tage sagen op.

»Jeg tror, det vil kræve, at man får gransket godt i det og ser, hvordan det hænger sammen. Det skal vi have kigget på,« siger han.

Ikke fattige af at blive gamle

Louis Lindholm understreger, at debatten handler om værdighed og respekt for de mennesker, der gennem et langt liv har bidraget til samfundet.

»Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man skal sidde på et plejehjem og være fattig, fordi man skal bruge pengene på husleje. Det er ikke sådan, det skal være,« siger han.

Han erkender, at reglerne for huslejeberegning er komplekse, men han ønsker, at Fredericia skal være en kommune, hvor de ældre ikke ender i økonomisk pres.

»Huslejen skal være til at betale – og man skal have noget tilbage, så man kan have et ordentligt liv. Det er det vigtigste,« siger Louis Lindholm.

Cecilie Roed Schultz: Folkepensionen skal følge prisudviklingen

Julie Christine Skøtt Christensen

15 november, 2025

Cecilie Roed Schultz: Folkepensionen skal følge prisudviklingen

Huslejen på plejehjem presser ældres økonomi, fordi overførselsindkomsterne ikke følger prisstigningerne. Det er det grundlæggende problem, siger Cecilie Roed Schultz (Ø).

Når ældre borgere flytter fra egen bolig til en plejebolig, oplever mange, at huslejen stiger markant, selvom boligen bliver mindre. For Cecilie Roed Schultz (Ø) er det ikke alene et spørgsmål om kvadratmeter, men om økonomisk retfærdighed.

»Det ville vi jo ikke gøre, hvis det alene var en bolig. Men det er jo fordi, at der følger en hel masse med boligen, kan man sige,« siger hun.

Ifølge Schultz er problemet langt mere strukturelt end lokalt.

»Helt overordnet set har vi nogle overførselsudgifter, som ikke er fulgt med prisstigningerne og prisudviklingen generelt. Derfor fylder en husleje rigtig meget i for eksempel en folkepension. Og det synes jeg er et helt overordnet problem,« siger hun.

Et system, der ikke hænger sammen

Huslejen på plejehjem dækker både selve boligen og fællesarealerne, hvor beboerne spiser, opholder sig og deltager i aktiviteter. Det er en konstruktion, som er fastlagt i lovgivningen – ikke i Fredericia Kommune.

»Det er jo sådan, lovgivningen er skruet sammen,« siger Schultz.

Hun understreger, at der ikke er noget quick fix på kommunalt niveau, men at den økonomiske ulighed for ældre er en følge af, at pensionen ikke følger inflationen.

»Jeg så gerne, at det var billigere, men jeg så allerhelst, at folkepensionen blev sat op, så den fulgte med udviklingen og inflationen. Det tror jeg ville løse mange af de problemer, som mange ældre står i – ikke kun dem på plejehjem,« siger hun.

Fællesskabet må ikke skæres væk

Mens flere partier foreslår at begrænse betalingen for fællesarealer for at sænke huslejen, advarer Cecilie Roed Schultz mod at lade løsningen gå ud over beboernes sociale liv.

»Det er meget svært at løse kommunalt,« siger hun. »Der er en lovgivning om, hvordan det her skal beregnes. Man kunne lave plejehjem med meget mindre fællesareal, men det tror jeg heller ikke er godt. Jeg tror på, at fællesskabet også kan noget.«

Hun understreger, at fællesarealerne ikke bare er ekstra kvadratmeter – men fundamentet for livskvalitet.

»Hvis man bare sad i sin egen lille lejlighed uden mulighed for aktiviteter, så tror jeg ikke, det ville være et seniorliv med særlig høj livskvalitet,« siger hun.

Et samfundsproblem, ikke et Fredericia-problem

Cecilie Roed Schultz mener, at problemet skal løses gennem national politik – ikke lokale lappeløsninger.

»Det kommer an på, hvor man kommer fra,« siger hun om de ældre, der oplever voldsomme huslejestigninger. »Hvis man har været heldig at bo i en god og billig lejlighed, så er det klart, at man undrer sig over, at man får noget, der er dyrere – uden at det nødvendigvis er bedre.«

Hun ser en tendens til, at ældre på plejehjem rammes hårdere af inflationen end resten af befolkningen, fordi deres indtægter står stille.

»Det er jo netop dem, jeg taler om i forhold til, at man bør kigge på overførslerne generelt. For de følger ikke vores prisudvikling. Vi har set det igennem over ti år: De her indtægter bliver udhulet,« siger hun.

»Pengene er ikke det samme værd, som de var engang. Men udgifterne – de følger prisudviklingen og inflationen, det kan man trygt stole på. Derfor bliver huslejen en større og større del af de ældres udbetaling,« siger Schultz.

Folkepensionen skal hænge sammen med virkeligheden

Ifølge Schultz er den langsigtede løsning ikke at ændre på plejehjemmenes budgetter – men at ændre det samfundsøkonomiske grundlag for de ældres liv.

»Folkepensionen skal følge inflationen. Det er det mest rimelige, for så sikrer vi, at mennesker, der har arbejdet et langt liv, ikke ender i fattigdom, fordi systemet ikke følger med,« siger hun.

Hun understreger, at problemet ikke handler om enkeltsager, men om et mønster:

»Det handler om værdighed og tryghed. Når en ældre borger ikke kan få pengene til at række, fordi pensionen udhules, så har vi et samfundsproblem,« siger Cecilie Roed Schultz.

1...258259260...1.984 Side 259 af 1.984

DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

Hvad er er en tvivlsom beslutning?

Strategien for tvivlsomme beslutninger

En bygningsmasse fra en anden tid

Når luft bliver et politisk spørgsmål

Målinger, minimumskrav og dokumentation

Renovering som grøn investering

Et spørgsmål om ansvar og vilje

Libergren: Mødet med borgerne giver et realistisk billede af sundhedsvæsenet

Jensen: Regionen påvirker alles hverdag – men fylder for lidt

Flere nære sundhedstilbud i Fredericia

Sidste runde før valget

Lovgivningen presser de ældre

Dobbelt husleje og økonomisk pres

Fællesarealer er i princippet fair – men prisen er for høj

Vil se på ændringer

»Det burde ikke være så dyrt at blive gammel«

Kommunen må tage sin del af regningen

»Det er skamfuldt«

Pensionen er for lav

»Det handler om værdighed«

Betaler for fællesarealer

Svært at forklare de ældre

»Det er ikke rimeligt«

Ikke fattige af at blive gamle

Et system, der ikke hænger sammen

Fællesskabet må ikke skæres væk

Et samfundsproblem, ikke et Fredericia-problem

Folkepensionen skal hænge sammen med virkeligheden