-1.1 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Marsvinet serverer efterår og forår fra øverste hylde

0
Marsvinet serverer efterår og forår fra øverste hylde

EVENT. Nede ved Middelfarts marina, hvor Lillebælt altid har noget på hjerte, og hvor vinden fra syd kan dufte af både tang og havgus, ligger Restaurant Marsvinet som et varmt lys i skumringen. Her går gæsterne ind med forventning i blikket og ud med musik i ørerne. Der er en særlig rytme i huset, et samspil mellem tallerkenernes sagte klirren, vinglassene der mødes, og den første tone fra scenen, der får samtalerne til at falde lidt til ro.

Bent Frandsen, medindehaver og musikansvarlig, læner sig frem over bordet, som en mand der ved, han sidder på en hemmelighed, han ikke helt kan vente med at dele. Programmet for efterår 2025 og forår 2026 er på plads, og det er et, der ikke bare er sat sammen – det er håndplukket. »Jeg ved ikke, om det er en rød tråd, men vi har valgt fra den øverste skuffe. Simpelthen alt, hvad vi kan få, som vi mener rammer« siger han, og lægger vægt på ordet rammer, som om musikken hernede skal kunne mærkes lige så meget som den skal kunne høres.

Erann DD’s varme soul-stemme åbner sæsonen, og inden efteråret er forbi, har Karsten Skovgaard Trio, Lune Carlsen, Johnny Madsen Jam og TV2 Jam alle stået på scenen med udsigt til mørket over bæltet. Der er også plads til dansefester, når The Scooters eller ABBA Girls sender gæsterne hjem med trætte fødder og smil, der hænger ved.

Men selvom programmet på papiret ligner et overflødighedshorn af kendte navne, er det ikke en selvfølge, at de kommer til Middelfart. »Jeg bruger meget tid på at finde ud af, hvem der er ude, og hvem der er villige til at spille på et forholdsvis lille spillested. Vi er jo ikke så store, men vi kan tilbyde noget, som selv store sale ikke altid kan – den helt tætte kontakt mellem publikum og kunstner« siger Bent.

Netop intimiteten er blevet Marsvinets særkende. Når en guitarist kan række hånden ud til publikum og en sanger kan se, hvem der synger med på tredje række, så bliver koncerten ikke bare en oplevelse – den bliver en aften, man tager med hjem som en lille historie. »Du finder ikke en scene i nærheden, hvor du kan komme så tæt på artisterne som hos os« siger Bent, og smiler ved tanken om de mange gengangere, der år efter år køber billet til nye navne, men møder de samme venner i salen.

Nogle bookinger er dog sejere træk end andre. »Circle of Friends har vi jagtet længe, og nu lykkes det endelig at få dem på programmet sidst på året. Det er noget af en sejr« fortæller han. Og selvom Marsvinet ofte byder på det velkendte, er der altid nye lag at opdage. »Vi er nødt til at have kendte navne på plakaten. Amatørbands spiller vi gerne udenfor og gratis, men inde skal der være et navn, der trækker«.

Midt i snakken lader Bent en lille nyhed slippe ud. I februar rykker Marsvinet for første gang ud af sine egne vægge og ind i Lillebæltshallen. »Vi laver to store koncerter samme dag. Det bliver med Big Fat Snake – eller det, der er tilbage – og med Bella. Det har vi ikke annonceret endnu, men det bliver stort« siger han og lader blikket glide mod vandet, som om det allerede spiller for ham i tankerne.

For ham er det vigtigt, at programmet ikke bare er en kalender over koncerter, men en slags fortælling i sig selv – en strøm af aftener, hvor mad, musik og atmosfære smelter sammen. »Drømmen er at kunne fortsætte med at tiltrække de kunstnere, vi har i dag. Vi er jo afhængige af, at de også vil spille her«.

Han har allerede ført tankerne langt ind i fremtiden. På ønskelisten for efteråret 2026 står Anne Dorte Michelsen, den tjekkiske Mike Kinte med sine Beatles-fortolkninger, og et Simon & Garfunkel-projekt, der lover intime harmonier og fællessang.

På Marsvinet ved man, at de bedste aftener ikke bare består af gode navne, men af det øjeblik, hvor en sanger holder en tone lidt længere end forventet, hvor glassene er halvtomme, og hvor hele rummet trækker vejret i takt med musikken. Det er derfor, gæsterne kommer tilbage – og det er derfor, Bent Frandsen med ro i stemmen kan sige, at 2025 og 2026 bliver år, man vil huske ved Middelfarts havn.

Hele programmet for efterår 2025 og forår 2026 kan ses her, hvor der også er mulighed for at købe billetter: www.billetsalg.dk/marsvinet

Tre landsbyer klar til PostNord Danmark Rundt: »Man skal bare komme ud og mærke stemningen«

0
Tre landsbyer klar til PostNord Danmark Rundt: »Man skal bare komme ud og mærke stemningen«

EVENTS. Fredag vil stilheden i tre små lokalsamfund blive afbrudt af et sus af kulfiberhjul, farvestrålende trøjer og det korte glimt af noget, der hører til blandt de største sportsbegivenheder i landet.

Det er den slags dage, hvor man måske stopper op midt i havearbejdet, hvor hunden gøer lidt mere end normalt, og hvor børnene bliver hevet med ud til vejkanten for at se et glimt af feltet. Et øjebliks intensitet, der varer få minutter, men som kan give små minder, der bliver hængende længe.

Fjerde etape af PostNord Danmark Rundt tager sin vej fra Svendborg til Vejle. Undervejs krydser rytterne Den Gamle Lillebæltsbro, fortsætter ind gennem Snoghøjs veje, videre mod Taulov og til sidst Herslev, inden ruten går mod målstregen i Vejle. Selvom Fredericia ikke officielt er på kortet som værtsby, får de tre lokalsamfund alligevel et kortvarigt, men bemærkelsesværdigt besøg, der efterlader billeder på landsdækkende tv, og et aftryk, som kan mærkes lokalt.

For Iben Bonne Jensen, bosætningskonsulent i Business Fredericia, er det en chance for at vise en side af kommunen, som sjældent får de store overskrifter.

»Helt grundlæggende betyder det, at vi får et nyt fokus på kommunen og på en del af alt det kulturliv, vi har her, og det synes jeg er dejligt,« siger hun.

Hun ser ikke kun et cykelløb, men også en mulighed for at vise livet og fællesskabet i de små samfund.

»Det her viser bredden i det rige kulturliv, vi har her, både i landsbyerne og i hele kommunen. Vi er kendt for at have ting i gang 365 dage om året. Derfor synes jeg, det er enormt vigtigt, at der også kommer et cykelløb til byen og ud i landsbyerne.«

I Herslev er der ikke planlagt et officielt program. Alligevel har borgerne fundet deres egen måde at markere dagen på. Formanden for Herslev Sogns Borgerforening, Anders Bendsen, fortæller, at man vil samle sig ved den Gamle Skole.

»Vi bliver en gruppe, der samles ovre ved den Gamle Skole i Herslev og hepper og vifter med flag,« siger han.

Han ved godt, at tidspunktet kan spille ind, mange er på arbejde eller henter børn, når feltet ruller forbi, men glæden ved eksponeringen er der stadig.

»Der er jo forskellig smag i sport, og det ser ud til, at badminton, håndbold, fodbold og yoga har bedre tag i befolkningen herude end cykelsport. Alligevel er vi godt tilfredse med, at Herslev bliver eksponeret gennem tv-dækningen.«

Han kalder det også en mulighed for at minde folk om, at Herslev er vant til cykelløb og ikke mindst, at landskabet er værd at vise frem.

»Vi er vant til cykelløb herude, blandt andet fra Fredericia Cykelklub, og det fortæller os jo også, at området herude i al beskedenhed er smukt og værd at køre rundt i. Det er jo kun en fordel, hvis flere får øjnene op for dette, når PostNord Løbet kører gennem Herslev.«

I Taulov er stemningen den samme – en blanding af forventning og praktiske overvejelser. Næstformand i Taulov Fællesråd, Thorbjørn Vang Søndergaard, ved, at et stort arrangement som dette også griber ind i hverdagen for dem, der bor langs ruten. Alligevel ser han mulighederne:

»Vi glæder os, og det kan give mulighed for, at folk står ude ved vejen og flager,« siger han med et smil.

For publikum er der ingen grund til at blive hjemme, lyder det fra Iben Bonne Jensen, der opfordrer alle til at gribe chancen for at opleve en begivenhed i verdensklasse helt tæt på.

»Alle, der har lyst, skal tage derud og heppe. Jeg vil især anbefale, at man støtter op om det, selvom det måske ikke er et sted, man plejer at tage til. Det er en chance for at opleve stemningen i landsbyerne på en særlig dag, og det bliver en stor oplevelse, uanset hvad.«

Vejdirektoratet oplyser, at ruten typisk spærres 20-25 minutter før feltet kommer forbi, og at vejene er lukket i cirka 40 minutter. For Snoghøj, Taulov og Herslev betyder det midlertidige afspærringer, mens rytterne passerer, og at Den Gamle Lillebæltsbro lukkes for al biltrafik i perioden.

For Iben Bonne Jensen handler det i sidste ende om, hvad folk tager med hjem fra dagen.

»Jeg håber, at de ser, hvor smukt der er i og omkring Fredericia. Det er vigtigt at få frem, og det er noget, vi lægger stor vægt på,« slutter hun.

Sommeren i Café Apotekerhaven bød på flere gæster og ro i den grønne oase

0
Sommeren i Café Apotekerhaven bød på flere gæster og ro i den grønne oase

BUSINESS. Café Apotekerhaven i Middelfart har endnu en gang haft en sommer, der kan måles i både glade gæster og stille stunder under trækronerne. Ejer Jette Juul Jørgensen smiler, når hun ser tilbage på de seneste måneder. Hun beskriver det som en sæson, der har været en smule bedre end sidste år, selvom også 2024 var et godt år for den lille café, der ligger gemt væk bag gågadens liv og lyd.

»Der har været mange turister, måske endda lidt flere end sidste år. Vi har haft besøg af både spaniere, franskmænd og folk, vi ikke har set her før. Jeg tænker, det er fordi, der er så varmt sydpå, at de trænger til at komme lidt nordpå,« siger hun med et glimt i øjet.

Selvom caféen ikke ligger direkte ud til gaden, har den formået at trække gæster til. Et skilt i gågaden, lidt aktivitet på Instagram og Facebook samt et ry for at være en fredelig oase gør, at mange finder vej ind gennem porten til den brostensbelagte gård og videre ned i haven.

»Vi lever lidt vores eget liv herinde, vi ser ikke så meget af trafikken på gaden. Folk kommer bevidst herind for at finde ro,« fortæller Jette.

Haven har i år været et særligt trækplaster. Den er nu permanent åbnet op, så gæsterne kan bevæge sig helt ned i den bagerste del. Der er små søer, vandløb og blomstrende bede, som giver en stemning, der får mange til at blive hængende lidt længere, end de måske havde planlagt.

»Vi kan mærke, at haven trækker. Folk går nærmest direkte ned i den. De siger, det er sådan lidt meditativt, og at det føles som en lille oase midt i byen. Det er jo lige præcis det, vi gerne vil give dem,« siger Jette.

Sommeren har ikke budt på store udfordringer. Der har været enkelte tidspunkter, hvor et pludseligt rykind har skabt ventetid, men det tager de fleste med et smil.

»Vi siger det til folk, når der kan gå et kvarter eller en halv time. De fleste svarer, at de ikke har travlt. De er her jo netop for at nyde det,« fortæller hun.

Gæsterne er en blanding af lokale stamkunder, som kommer året rundt, og tilbagevendende turister, der husker stedet fra tidligere besøg. Nogle bruger caféen som et fast stop på vej mod vestkysten, andre kommer bare for at få en rolig frokost.

Midt i fortællingen om en god sommer sender Jette også et nik til byens generelle erhvervsliv.

»Jeg synes, det ser positivt ud i Middelfart. Der er ikke mange tomme butikker eller lokaler til leje, som man kan opleve i andre byer. Det betyder noget for bylivet,« siger hun.

Når hun kigger frem mod sensommeren, forventer hun, at tempoet falder lidt. Erfaringen fra tidligere år viser, at august stadig kan være god, men at efteråret bringer en mere stille rytme.

»Det glider stille og roligt ud, fordi ferien slutter, og folks fokus flytter sig. Men vi gør, som vi plejer, for det virker,« siger hun.

For Jette er nøglen til caféens succes netop at holde fast i det, der fungerer. Hun ønsker ikke at lave om på stedets grundlæggende sjæl.

»Folk kommer for at finde ro, ikke for at blive underholdt. Det er det, vi kan, og det vil vi blive ved med,« siger hun.

Så mens sensommeren folder sig ud over Middelfarts gader, står Café Apotekerhaven klar med kaffe, frokost og den særlige ro, som man kun finder, når man træder ind gennem porten og ud i den grønne have, hvor vandet risler og byen føles langt væk.

FHK slog SønderjyskE i tempofyldt træningskamp

0
FHK slog SønderjyskE i tempofyldt træningskamp

SPORT. Der var knap tid til at trække vejret mellem duellerne, da Fredericia Håndboldklub og SønderjyskE tørnede sammen i Middelfart Sparekasse Arena. Tempoet var højere, afleveringerne skarpere, og begge mandskaber spillede som om pointene allerede talte.

Fra første fløjt stod det klart, at FHK ville mere fremad. Martin Bisgaard, Mads Kjeldgaard, Evgeni Pevnov, Pelle Segertoft og William Andersson Moberg åbnede i forsvaret, og allerede i kampens første minutter var der bedre lukket af centralt end i weekenden. SønderjyskE fandt dog et hul og åbnede scoringen, men Palmar fik hurtigt udlignet.

Sander Heieren startede dér, hvor han slap mod Drammen, igen med redninger på stribe, to gange fra straffelinjen og endda et mål på tomt bur, da han iskoldt sendte bolden afsted fra eget felt. Forsvaret var mere aggressivt end sidst, men i perioder også for aggressivt, hvilket gav flere straffekast til SønderjyskE, der fik pyntet på stillingen. Omvendt tvang FHK’s pres i den anden ende gæsterne til at tage en tidlig timeout, efter at Moberg havde stjålet bolden og Bisgaard scoret på kontra.

Kasper Young var imens skarpheden selv fra syv meter og fra fløjen. Ti gange endte bolden i nettet fra hans hånd, og flere gange lød det klassiske “Kaaasper…” fra kommentatoren, som publikum fulgte op med et rungende “YOUNG!” i kor. Palmar fandt ham med en elegant studsbold, Kjeldgaard sendte ham afsted med en fræk aflevering over hovedet, og Young svigtede ikke. FHK gik til pause foran efter en halvleg, hvor der blev løbet mere, afsluttet hurtigere og dækket hårdere end i de foregående træningskampe. Segertoft satte et lidt heldigt, men yderst effektivt punktum inden pausen, da hans afslutning langsomt trillede ind langs jorden. I øvrigt leverede han også flere solide momenter i forsvaret denne gang.

Efter pausen fortsatte FHK med at jagte højt tempo. Martinussen bidrog med flere mål, Gonzáles sendte en perle op i krydset, og unge Malthe Hejsel viste mod med et flot gennembrud. SønderjyskE hang på hele vejen og reducerede flere gange til blot et enkelt mål, men hver gang havde FHK et svar. Kampen blev spillet med masser af tænding og nerve, med hårde dueller, armkroge, skub i ryggen og til tider heftig utilfredshed på tribunerne, når dommerens kendelser gik gæsternes vej. Samtidig var der også momenter af klasse: Pevnovs arbejde på stregen, Heierens klasseredninger, Youngs sikkerhed og Kjeldgaards løbeskud, der fik publikum op af sæderne.

I kampens sidste minut reducerede SønderjyskE til 35-34, men Kjeldgaard ville ikke lade det være sidste ord. Med få sekunder tilbage hamrede han bolden i mål til 36-34, og FHK kunne notere endnu en sejr i opstarten. Det var stadig en træningskamp, men signalerne var tydelige. Tempoet var højere, relationerne skarpere, og flere spillere trådte i karakter. Der var stadig perioder med for mange huller i forsvaret og afslutninger, der glippede, men også klare tegn på, at FHK bevæger sig i den rigtige retning frem mod sæsonstart.

Fra fliser til familiefirma – ny retning for lokal erhvervsmand

0
Fra fliser til familiefirma – ny retning for lokal erhvervsmand

BUSINESS. Christian Pryds Rasmussen har solgt fliser til hele landet fra butikken i Middelfart. Nu lukker han døren til den fysiske butik, men fortsætter med at hjælpe kunder og holder mulighederne åbne for en ny ejer.

Efter 16 år bag disken i Centrum Fliser har Christian Pryds Rasmussen truffet en af de tungeste beslutninger i sin karriere. Den fysiske butik i Middelfart lukker, men forretningens CVR-nummer består, og telefonen vil stadig blive taget, når kunder ringer. For Christian er det afslutningen på et langt kapitel, men også begyndelsen på et nyt.

»Jeg havde det da også, for at sige det mildt, røvvalentligt i går, da jeg sad og skrev opslaget og lagde det ud. Det var på ingen måde rart« siger han uden omsvøb. Beslutningen har været længe undervejs, faktisk begyndte processen allerede sidste år. Den handler om tid, prioritering og familie. For den travlhed, der har præget hverdagen, har ikke kun været i flisebutikken. Christian er også en del af et familiefirma med mere end 70 år på bagen, og her er tempoet så højt, at det nu kræver hans fulde tilstedeværelse.

Han understreger, at lukningen ikke er et brud med kunderne. »Vi lukker den fysiske butik, men vi lukker ikke vores CVR-nummer. Jeg vil stadig kunne servicere folk, tage mig af reklamationer og hjælpe, hvis nogen har brug for det. Det er ikke sådan, at jeg stikker halen mellem benene eller forsvinder fra det hele« siger han.

For Christian er det afgørende, at nedlukningen sker med ordentlighed. Han ønsker at kunne gå gennem byen med rank ryg. »Jeg vil have lov til at hilse på folk og ikke have nogen, der kaster æbleskrog efter mig. Vi har kørt en reel og ærlig butik i mange år, og vi har holdt, hvad vi lovede. Vi har leveret til tiden og altid haft en åben dialog med kunderne« fortæller han.

Rejsen med Centrum Fliser har været præget af både store projekter og små, personlige sejre. Fra badeværelser på seks kvadratmeter til nybyggerier på 400, og fra lokale opgaver til leverancer til både Bornholm og Nordjylland. »Det har været utroligt spændende at få lov at hjælpe folk med at realisere deres drømme. Det gælder både de store entrepriser og de private kunder, der har lagt deres projekt i vores hænder« siger han.

Et af de projekter, han fremhæver med stolthed, er Kabelbyen i Middelfart, som han og teamet har arbejdet på i halvandet år, inden ordren kom på plads. »At vi lige på falderebet får lov at være en del af det, betyder meget« siger han.

Kundernes reaktion på nyheden har været blandet. Nogle er blevet overraskede, mens andre havde fornemmet, at det var den vej, vinden blæste. De fleste er ærgerlige. »Det betyder, at folk har været glade for at komme her. Mange har jo også bare kigget forbi til en kop kaffe, uden at de nødvendigvis skulle købe noget. Det er noget af det, jeg kommer til at savne mest – at sige hej til de lokale håndværkere, høre hvad de laver og være en del af det fællesskab« fortæller Christian.

Inden lejemålet udløber, skal lageret tømmes. Her venter både enkeltkasser til småreparationer og større partier til hele byggeprojekter. Og selv efter den fysiske lukning vil Christian kunne skaffe og bestille varer hjem, hvis nogen står og mangler.

Når døren lukkes for sidste gang, er det ikke enden på arbejdslivet, men starten på en ny retning. Christian skal nu indgå på fuld tid i familiefirmaet, hvor han på sigt håber at kunne stå med ansvaret sammen med sin hustru. »Det er noget helt andet end fliser, så det bliver en ny og spændende hverdag« siger han.

Samtidig står butikken til salg for den, der drømmer om at fortsætte forretningen. »Det er en velfungerende butik med kunder fra dag ét. Man skal ikke låne en hulens masse penge for at komme i gang, og jeg står klar til at hjælpe – om det så er en lørdagsvagt eller en fredag eftermiddag. Jeg vil gerne give stafetten videre« siger han.

For en mand, der har levet og åndet for sin butik i næsten to årtier, er det svært at give slip. Men beslutningen er truffet, og Christian møder den med både vemod og optimisme. »Vi skylder kunderne en kæmpe tak for deres opbakning gennem årene. Uden dem havde vi ikke eksisteret. Det er den støtte og det fællesskab, jeg kommer til at savne mest« siger han.

Broarbejde på Østjyske Motorvej ved Taulov giver ændret trafik de næste to weekender

0
Broarbejde på Østjyske Motorvej ved Taulov giver ændret trafik de næste to weekender

TRAFIK. Vejdirektoratet går fredag i gang med at reparere en dilatationsfuge og udføre belægningsarbejde på Elbodalbroen på Østjyske Motorvej E45 ved Taulov. For at genere trafikanterne mindst muligt bliver arbejdet udført som weekendarbejde de kommende to weekender – fra den 15. til 17. august og igen fra den 22. til 24. august.

»Reparation af fuger bliver udført på en brohalvdel ad gangen og kræver, at man samler trafikken på den anden brohalvdel, hvor der vil være ét spor farbart i hver retning. Hastigheden bliver reduceret til 80 km/t forbi arbejdsstedet,« oplyser Vejdirektoratet.

Belægningsarbejdet bliver udført umiddelbart efter reparationen, mens trafikken fortsat er flyttet over i den modsatte side af motorvejen.

Arbejdet begynder fredag den 15. august klokken 17.30 og forventes afsluttet mandag den 18. august klokken 05.00. De samme tidsrum gælder for den efterfølgende weekend.

»Arbejdet er planlagt på denne måde for at sikre, at den værste myldretidstrafik er overstået, inden vores entreprenør går i gang, og for at genere trafikanterne mindst muligt,« lyder det fra Vejdirektoratet.

Arbejdet er vejrfølsomt, og der er derfor en risiko for, at det ikke kan færdiggøres inden for den planlagte tid.

»Vores entreprenør vil dog gøre alt for at åbne op for normal trafikafvikling mandag morgen. Den sidste weekend i august er reserveret til udførelse af eventuelle mangler,« oplyser Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet henviser til deres trafikkort, hvor man kan holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene, restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Rekordsommer på Trapholt – 65 procent flere gæster end sidste år

0
Rekordsommer på Trapholt – 65 procent flere gæster end sidste år

KULTUR. Trapholt i Kolding kan se tilbage på en sommerferie, der har givet det højeste besøgstal nogensinde. I skolernes sommerferie oplevede museet en stigning på hele 65 procent i antallet af gæster sammenlignet med sidste år. Dermed er også den tidligere rekord fra 2022 slået – i år kom der 41 procent flere gæster end dengang.

Museet har i løbet af sommeren også tiltrukket mange internationale gæster. Især besøgende fra Tyskland, Holland og Frankrig har været markant repræsenteret blandt sommerens publikum.

Museumsdirektør Karen Grøn peger på en kombination af gode udstillinger og Koldings voksende ry som kulturby som forklaring på succesen.

»Vi har denne sommer præsenteret et bredt og aktuelt udstillingsprogram med Michael Kvium, Mie Olise Kjærgaard, Kristine Mandsberg og den store særudstilling FEEL ME, og samtidig oplever vi, at Kolding i stigende grad tiltrækker kulturinteresserede gæster, der også besøger byens andre attraktioner som Koldinghus,« siger hun.

Ifølge Karen Grøn bekræfter rekordsommeren, at museet er i vækst, og at det understreger behovet for den planlagte udbygning.

»De mange gæster bekræfter, at Trapholt er et museum i vækst, og vi glæder os til at kunne tilbyde endnu bedre rammer i fremtiden,« understreger hun.

Trapholt lukker midlertidigt ved årsskiftet, når en stor ombygning og transformation går i gang. Museet forventer at være lukket i 14 måneder, inden de nye, udvidede faciliteter står klar til publikum i foråret 2027.

Blandt sommerens udstillinger har særligt værker i FEEL ME-udstillingen været populære blandt gæsterne, herunder Daniel Wurtzels værk Air Fountain, Sali Mullers Happiness is as brittle as Glass og Liz Wests An Additive Mix.

Familieafdelingen – Socialdemokratiets Titanic

0
Familieafdelingen – Socialdemokratiets Titanic

Fredericia fortjener rettidig omhu, ikke en blind tro på, at skibet er usynkeligt. Jeg vil sætter en ny kurs:

• Skil budgetterne ad – stop med at plyndre andre områder

• Ud med rygklapperne – ind med faglige eksperter

• Økonomiopfølgning hver måned – ikke først efter isbjerget

• Forebyggelse fremfor dyre tvangsanbringelser

Vi har brug for en liberal ledelse, der tør træffe de nødvendige, upopulære beslutninger, frem for at lade et dysfunktionelt system tømme kommunens kasse. Først når ansvaret er placeret, og strukturen er genoprettet, kan Fredericia skifte kurs og undgå det økonomiske isbjerg. “S styrer – vi synker.” Hvor er de andre blå partier i dette økonomiske morads? De flyver under radaren med dårlige undskyldninger. Som Socialdemokratiet får de aldrig erstattet deres selvtilfredse tillid med rettidig omhu. 

A’s kurs er klar: Merforbrug dækkes ved at tømme skoler, ældrepleje og fritidsliv – indtil alle områder er under vand.

Viceborgmester Vibe Dyhrbergs “store tillid” til en ledelse, der har skabt et 24 millioner kroner stort merforbrug og nu vil have mere, er IKKE betryggende. Det er rygklapper-mentalitet, der minder om at rose orkestret for deres musik, mens Titanic synker. Denne holdning, hvor man insisterer på, at “økonomien ikke kan styres som et regneark,” er et eklatant bevis på manglende ledelse og ansvarsfølelse. Imens betaler skoler, ældrepleje og fritidsliv regningen. Det er en kortsigtet strategi, det er både uintelligent og uansvarlig.

Det er Socialdemokradisk Titanic-styre i en nøddeskal: De forsikrer, at alt er under kontrol, mens skibet tager vand ind, flytter de rundt på dækstolene. Var der et krav om duelighedsbevis til byrådet – som der er til søs – ville de fleste i det nuværende byråd sikkert dumpe, med et brag.

De fordømte forældre bag Fredericias Skyggebørn

0
De fordømte forældre bag Fredericias Skyggebørn

Der er ingen tvivl om, at vi som samfund har et ansvar for at hjælpe de børn, der står i de mest sårbare situationer. Det gælder både børn fra familier med store økonomiske og sociale udfordringer og børn, der oplever vold, misbrug eller alvorligt omsorgssvigt.

Men hvad betyder det egentlig at være en familie med sociale og økonomiske problemer? Hvem bestemmer, hvad social udsathed indebærer? Og måske vigtigst af alt: Hvor går grænsen mellem at vise omsorg og at stigmatisere – især når fordomme, der er forankret i samfundets magtstrukturer, kan spille ind?

Fordomme opstår tit på baggrund af uvidenhed og kan føre til uheldige reaktioner over for dem, der bliver ramt. Derfor har vi et fælles ansvar for at bekæmpe de fordomme, der ligger i samfundets strukturer. Som Per Schultz Jørgensen siger: “Fordomme tjener ofte til at fastholde et etableret magtsystem, dels i samfundet generelt, dels i uddannelsesmæssige og politiske sammenhænge.”

Historien viser os, hvor alvorlige konsekvenser samfundsstrukturelle fordomme kan få. Et skræmmende eksempel er det politiske program om racehygiejne, som i mange år var en del af dansk social- og sundhedspolitik i 1900-tallet. Målet var at ”luge ud” i bestemte befolkningsgrupper, som fx personer med fysiske handicaps, psykiske lidelser, kriminelle, alkoholikere og især udviklingshæmmede. Det førte blandt andet til tvangssterilisationer og -anbringelser, som blev set som en måde at beskytte samfundet på.

I 2022 gav social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil en officiel undskyldning til tidligere anbragte i åndssvageforsorgen for de overgreb og svigt, de blev udsat for – herunder pigerne på Sprogø. Men spørgsmålet er, om vi som samfund egentlig har lært af fortiden? Kan de tvangsanbringelser af børn og unge, vi ser i dag, være en moderne parallel til datidens racehygiejne?

I bogen “Socialfagligt arbejde med anbringelser”, som bruges på socialrådgiveruddannelsen, beskrives det, hvordan sociale risikofaktorer og ophobning af problemer i en familie kan påvirke børn og unge negativt. Jo flere risikofaktorer, der er til stede, jo større vurderes risikoen for familien at være. Nogle af de faktorer, der nævnes, er fx hvis mindst én af forældrene:

• er eneforsørger

• ikke har uddannelse ud over folkeskolen

• har svag tilknytning til arbejdsmarkedet (fx kontanthjælp, førtidspension, fleksjob)

• har et misbrug (fx alkohol eller stoffer)

• har psykiske lidelser (fx ADHD, bipolar lidelse, socialangst)

• er tidligere dømt for kriminalitet

• selv har været anbragt som barn

Det er virkelig vigtigt, at vi passer på med at stigmatisere – især de fagfolk, der arbejder med familierne, har et stort ansvar for at undgå fordomme. For det skal understreges: Ingen af de nævnte risikofaktorer betyder automatisk, at en forælder ikke kan være en god, omsorgsfuld og kærlig forælder.

Alligevel ser det ud til, at familieafdelingen i Fredericia ofte antager, at forældre med disse risikofaktorer mangler evnen til at tage sig ordentligt af deres børn, hvis børnene mistrives. Men mistrivsel kan dække over mange ting – som angst, depression, stress eller ensomhed – og det er ikke nødvendigvis forældrenes skyld. Alligevel opstår der ofte forestillinger om vold, misbrug eller konflikter i hjemmet, som påvirker sagsbehandlernes beslutningen om en anbringelse.

Så spørgsmålet er: Hvordan kan vi som samfund håndtere social udsathed på en måde, der bygger på respekt, viden og en helhedsorienteret tilgang, hvor vi støtter børn og unge i deres egne hjem, og hjælper familierne – uden at gentage fortidens fejlmed lemfældige tvangsanbringelser?

Mette Marie de Place

Kandidat til kommunalvalget 

for Dansk Folkeparti i Fredericia

Mand tildelt slag i ansigtet af ukendt gerningsmand i Kolding

0
Mand tildelt slag i ansigtet af ukendt gerningsmand i Kolding

KRIMI. Onsdag formiddag lidt over ti blev en 21-årig mand fra Kolding udsat for et umotiveret overfald på Haderslevvej ved Sydbanegade. Ifølge Sydøstjyllands Politi blev han tildelt flere slag i ansigtet af en mand, som endnu ikke er identificeret.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at episoden virker helt umotiveret.

»En forurettet bliver umotiveret tildelt to til tre slag i ansigtet af en på nuværende tidspunkt ukendt gerningsmand,« siger han.

Patruljen var hurtigt fremme og fik afhørt den forurettede på stedet. Politiet arbejder nu på at finde frem til gerningsmanden og håber, at overvågning fra området kan hjælpe i efterforskningen.

»Vi vil gennemgå overvågningen, så der har vi stadig en efterforskning i gang, men vi har endnu ikke identiteten på gerningsmanden,« siger Arno Rindahl Petersen.

Gerningsmanden beskrives som af almindelig bygning, cirka 175 centimeter høj, iført sort dunjakke og sort hue.

Den 21-årige slap ifølge politiet med mindre skader.

»Han er ikke kommet til skade, ud over måske lidt ømhed, men ellers ikke noget,« oplyser vicepolitiinspektøren.

For nu er efterforskningen i gang, og gerningsmanden stadig på fri fod.

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding. Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...