Det er ikke bare tal og statistik, der har rystet byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste. Efter at have fulgt AVISENs tema om Fredericia Kommunes familieafdeling sidder han tilbage med en tung følelse – og en fornemmelse af, at noget er grundlæggende galt i kommunens håndtering af sager om børn og familier.
– Jeg er jo kendt for at være en hård hund, men det her gjorde faktisk et kæmpestort indtryk på mig. Jeg sad med en klump i halsen og en lille tåre i øjenkrogen, da jeg så og hørte de forældre, der står fuldstændig magtesløse. Systemet har lagt sig tungt over dem og frataget dem enhver ret til at være forældre, siger han.
”Vi ligger altid i bunden”
Hvert år udgiver Ankestyrelsen det såkaldte Social- og Danmarkskort, der viser, hvordan kommunerne klarer sig på socialområdet – herunder hvor ofte deres afgørelser bliver omgjort på grund af fejl.
For Fredericia er billedet det samme år efter år: Kommunen ligger i bunden.
– Alle ved, at det her er galt. Alle ved, at vi træffer forkerte og åndfærdige beslutninger. Men alligevel fortsætter det. Der er ingen reelle initiativer til forandring, hverken fra den politiske eller den faglige ledelse, siger Byrgesen.
Han nægter ofte at stemme for at tage disse rapporter til efterretning.
– Jeg vil ikke tage en rapport til efterretning, der fortæller, hvor dårlig kommunen er, uden at vi samtidig får konkrete handlingspunkter for, hvordan vi løser problemerne. Men der sker ingenting.
Børnene bliver ikke hørt
Et af de mest alvorlige kritikpunkter i Byrgesens øjne er, at børn ikke bliver inddraget nok i beslutninger, der handler om deres liv.
– Vi har indført princippet om barnets tag, og børn skal have lov at sige deres mening. Når et barn siger, at det har det bedst hos far og mor, skal det veje tungt. Men i mange sager er børnene ikke engang udredt, før man fjerner dem, siger han.
Han peger på, at der er eksempler, hvor forældrene får hele skylden for problemerne, mens barnet i virkeligheden har en udiagnosticeret udfordring.
– Det skriger til himlen. Man lægger skylden på forældrene, der måske kæmper for at holde sammen på familien, og man gør dem til de skyldige. Det er både uretfærdigt og ødelæggende.
Et økonomisk pres – og et menneskeligt
De mange anbringelser koster dyrt for Fredericia Kommune. Ifølge Byrgesen er der tale om enorme ekstraudgifter på det sociale område, ikke mindst når børn bliver anbragt langt væk fra hjemmet.
– Spørgsmålet er, om der bliver grebet for hårdt og for hurtigt ind – ofte på et ikke-eksisterende grundlag. Det er dyrt for økonomien, men endnu værre for de børn og forældre, det går ud over, siger han.
Han understreger, at det ikke kun handler om kroner og øre.
– Jeg synes, det er synd for forældrene. Det er synd for børnene. Det rammer også skoler, venner, hele netværket. Når man fjerner et barn uden tilstrækkelig grund, ødelægger man noget, der ikke kan genskabes.
“Det her er et system uden vilje til forandring”
For Byrgesen er problemet ikke blot enkelte fejl. Han mener, at der er tale om et system, der er gået i stykker – og som ikke viser vilje til at rette op.
– Havde det været et fodboldhold, ville alle investorer have trukket sig for længst. Men her fortsætter man år efter år uden at ændre noget. Man gør tingene på samme måde i dag, som man gjorde i går, og får det samme dårlige resultat i morgen, siger han.
Han bruger et billede fra naturen:
– Havde det været et æbletræ, ville man have skåret de dårlige grene og frugter væk. Men her lader man det hele stå, selvom man ved, det er dårligt.
Det politiske ansvar
Byrgesen placerer ansvaret for problemerne hos både den politiske og faglige ledelse i Fredericia Kommune.
– Når man er valgt ind i byrådet, har man et fælles ansvar for hele byen. Det ansvar bliver svigtet, når man ikke lytter til familierne, ikke sørger for ordentlig udredning og ikke handler på kritik, siger han.
Han mener også, at socialrådgivere og sagsbehandlere mangler reelle muligheder for at råbe op, hvis de oplever fejl.
– Har de en whistleblower-ordning? Lytter deres chefer til dem? Jeg tvivler. Det er et system, der er dårligt hele vejen igennem.
Vil fortsætte kampen
På byrådsmødet den 25. juni brugte Karsten Byrgesen sin taletid på at gennemgå borgervejlederens rapport punkt for punkt. Det var ikke første gang, han rejste kritikken – og han lover, det heller ikke bliver den sidste.
– Jeg har sagt det igen og igen: Vi kan ikke blive ved med at acceptere rapporter, der viser, hvor dårligt vi klarer os, uden at gøre noget. Der er behov for forandring – og det haster, siger han.
Han håber, at flere vil lytte og presse på for forandringer.
– Mange familier i Fredericia har haft en sag i familieafdelingen. Jeg håber, de kan se, at der er nogen, der kæmper for at ændre systemet.
