KRIMI. Eftersøgningen af den 70-årige Erik, der har været forsvundet siden tirsdag, intensiveres torsdag formiddag, når frivilligorganisationen Missing People også rykker ud.
Det seneste sikre livstegn stammer fra Jagtvej i Fredericia samme dag omkring klokken 16.00. Missing People har derfor indkaldt til eftersøgning i området med mødested ved Marinaen på Jesper Bangsvej 24, hvorfra søgningen begyndte torsdag klokken 11.00.
Erik beskrives som 170-175 centimeter høj, kraftig af bygning og med gråt hår. Han var iført rustrøde shorts, blå jakke og blåternet skjorte. Ifølge opslaget fra Missing People bærer han muligvis også briller. Erik har desuden demens.
Eftersøgningen ledes af indsatsleder Tanja, og alle over 18 år kan deltage. Man behøver ikke kunne afsætte hele dagen – selv en times hjælp tæller, lyder det fra organisationen.
Missing People opfordrer deltagere til at undlade at medbringe egne hunde af hensyn til andre frivillige og koncentrationen under søgningen. Organisationen anvender egne certificerede hunde, der opererer separat fra de frivillige.
Deltagere rådes til at tage praktisk tøj og solidt fodtøj på samt medbringe en lille rygsæk med vand og lidt proviant.
Har man oplysninger, der kan hjælpe med at finde Erik, beder Missing People og politiet om, at man straks tager kontakt. Politiet kan kontaktes på telefon 114, mens Missing People kan nås på 71 74 76 76.
Missing People skriver på deres officielle opslag »Der indkaldes herved til eftersøgning efter den forsvundne Erik« og understreger, at spekulationer og teorier bør deles direkte og privat med dem af hensyn til de pårørende.
En borger i Fredericia delte desuden opslaget på en lokal Facebookgruppe med ordene »Kan du deltage i dag kl. 11, må du meget gerne henvende dig til Missing People, så han kan blive fundet hurtigst muligt. Hvis du kan, så vær sød at hjælpe den kære familie. Det vil betyde alverden. Del del del.«
Borgere med oplysninger i sagen kan kontakte politiet på telefon 1-1-4 eller Missing People på 71 74 76 76.
KRIMI. En 45-årig mand fra Fredericia blev onsdag eftermiddag kortvarigt anholdt og sigtet for fornærmende tiltale mod politiet efter en ophedet episode på en perron ved Fredericia Banegård. Politiet blev tilkaldt, da manden ifølge vidner og DSB-ansatte havde optrådt verbalt aggressivt og udvist en urolig og konfronterende adfærd over for personalet på stationen.
Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd indløb anmeldelsen til politiet klokken 12.51, hvorefter en patrulje blev sendt til stedet.
»Da vi ankommer med patruljen, er han stadig ikke rolig. Han fortsætter med at være lidt aggressiv, og det ender med, at vi anholder ham,« fortæller Arno Rindahl Petersen.
Manden reagerede efterfølgende med at udtale en række nedsættende og fornærmende bemærkninger til de tilstedeværende betjente. Det var disse ytringer, der førte til en konkret sigtelse for fornærmende tiltale mod en polititjenestemand – en overtrædelse af straffelovens bestemmelser.
Den 45-årige blev ført bort fra stedet klokken 12.56 og afhørt, før han blev løsladt igen klokken 13.14. Politiet vurderede, at der ikke var grundlag for yderligere frihedsberøvelse, og at manden var egnet til at blive løsladt.
Selve episoden, der førte til politiets tilkaldelse – altså hans opførsel over for DSB-personalet og hans urolige fremtoning på banegården – har ikke ført til yderligere sigtelser. Ifølge politiet er der kun rejst sag om den fornærmende tiltale.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi leder fortsat efter 70-årige Erik, der nu har været forsvundet i over et døgn fra sin bopæl på Lumbyesvej i Fredericia. Eftersøgningen har strakt sig over både dag- og nattetimer uden resultat, og torsdag morgen oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen, at sagen fortsat er åben.
»Jeg har ikke meget andet end, at han stadig ikke er fundet,« siger Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd tidligt torsdag.
Erik blev natten til onsdag efterlyst via Sydøstjyllands Politis profil på det sociale medie X, og kort efter indledte politiet en målrettet eftersøgning i området omkring hans bopæl, hvor særligt hundepatruljer har været i fokus.
»Der er blevet søgt hele dagen og aftenen, men uden resultat. Én hund har været i gang det meste af tiden. Den blev sat ind klokken 20 og var færdig omkring klokken 4 i nat. Og her til morgen er vi i gang med at følge op igen,« forklarer Arno Rindahl Petersen.
På politiets sociale medier fremgår det, at Erik sidst blev set på Lumbyesvej. Signalementet lyder fortsat, at han er 70 år gammel, cirka 170-175 centimeter høj og kraftigt bygget. Han har kort gråt hår, bærer briller og var iført rustrøde knickers, en blåternet kortærmet skjorte samt en tynd blå dynejakke, da han sidst blev set.
Politiet opfordrer fortsat borgere i området til at være opmærksomme og tjekke deres private områder:
»Borgere, der bor i området ved Lumbyesvej, må meget gerne tjekke skure og lignende,« skriver Sydøstjyllands Politi på X.
Man kan heller ikke udelukke, at Erik befinder sig et andet sted i landet. Politiet beder derfor alle, der har set ham eller ligger inde med oplysninger, om at kontakte dem på telefon 1-1-4.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.
PLEJEHJEM. Kirsten Hassing Nielsen (C) sidder i bilen, da telefonen ringer. Lyden fra landevejen suser svagt igennem samtalen, men ordene står klart. Det handler om ældreplejen, om mennesker, der vågner om natten, og om medarbejdere, der hver eneste nat forsøger at skabe en følelse af tryghed i stilheden. Det handler om Fredericia, og det handler om tal, der gør ondt.
VIVE-rapporten har sat fokus på nattevagterne på landets plejehjem. Fredericia skiller sig ud med gennemsnitligt 23,5 borgere per nattevagt i hverdagen, og i weekenderne stiger tallet til næsten 28. Kirsten Hassing Nielsen reagerer prompte med en tone, der afslører en klar bekymring.
»Jeg synes da, det er mange borgere at have ansvar for. Det lyder af rigtig meget,« siger hun, inden stilheden igen fylder bilen for et kort øjeblik.
Man fornemmer, at tallene ikke blot er statistik for hende. De repræsenterer mennesker, der ligger vågne om natten, og ansatte, der slider sig igennem vagterne. Og netop derfor insisterer hun på, at tallene ikke må stå alene. Bag gennemsnitstallene gemmer sig nemlig en række forskellige virkeligheder ude på Fredericias plejehjem, og de kan være vidt forskellige.
»Jeg vil gerne have, at vi får fuldstændig klarhed i udvalget over, hvordan det konkret ser ud på de enkelte plejehjem i Fredericia. Det overblik har jeg ikke lige nu. Men når vi sammenligner med selvejende plejehjem, hvor jeg ved, at man kan være tre-fire medarbejdere om natten, så er der i hvert fald noget at være nysgerrig på,« siger hun eftertænksomt, mens man næsten kan mærke hendes tanker forsøge at finde vej til løsninger.
Hun understreger samtidig, at det ikke kun handler om medarbejdernes arbejdsbelastning. Hun har haft samtaler med nogle af dem, det hele drejer sig om, nemlig beboerne selv. Deres fortællinger gør indtryk på hende.
»Jeg har været i snak med nogle beboere på plejehjemmene i Fredericia, som faktisk har en oplevelse af, at bemandingen især om natten kan være udfordret. Hvis der er én borger, der skal have hjælp, så kan det tage lang tid, og så er det ikke sikkert, at man kan nå rundt til alle, eller at de måske skal vente noget længere tid,« fortæller hun med en alvor i stemmen, der afslører, at beboernes oplevelser har gjort dybt indtryk.
Hendes ord hænger lidt i luften, mens motorens svage brummen blander sig med eftertænksomheden. For Kirsten Hassing Nielsen er det klart, at bag statistikkerne ligger der en virkelighed, som fortjener både opmærksomhed og handling. Og måske er det netop dér, hendes nysgerrighed har sit afsæt. For når der findes steder, hvor bemandingen kan være tre eller fire om natten, så må Fredericia også kunne finde en vej. Det er i hvert fald det, hun gerne vil undersøge nærmere.
Og måske er det netop det, politik handler om. At være nysgerrig. At turde stille spørgsmål, især når svarene gør ondt. Kirsten Hassing Nielsen erkender åbent, at arbejdsforholdene har betydning for, om mennesker overhovedet har lyst til at arbejde i ældreplejen.
»Hvis du har ansvar for så mange beboere, samtidig med at opgaverne bliver stadig mere komplekse, så forstår jeg godt, at folk kan tvivle på, om de skal vælge det fag, eller om de kan blive ved med at holde til det. Det hænger rigtig meget sammen med at skabe en attraktiv arbejdsplads,« siger hun bestemt.
Ordene får plads til at sætte sig, og for Kirsten Hassing Nielsen handler det om noget mere grundlæggende end blot tal på et papir. Det handler om, hvordan medarbejderne oplever deres arbejdsliv, og om hvad der skal til, for at mennesker får lyst til at stå op om morgenen og tage vagten på plejehjemmet. For Kirsten er svaret klart. Det kræver, at man som medarbejder føler sig værdsat og har mulighed for at gøre sit arbejde ordentligt.
Hun fortæller også om konkrete oplevelser. Samtaler med beboere på plejehjem i Fredericia, hvor især natten opleves som udfordret. For når en beboer kalder om natten, og hjælpen er optaget, risikerer andre at vente længe.
»Jeg har talt med nogle af beboerne, og selvom det måske er enkeltstående tilfælde, så skal vi tage det alvorligt. De fortæller jo, at hvis der er én borger, der skal have hjælp, så kan det tage tid. Og så er det ikke sikkert, de andre kan få hjælp med det samme. Den oplevelse ved jeg, nogle af vores borgere har haft,« siger hun med en oprigtighed, der vidner om, at hun tager problemet alvorligt.
Det er den slags samtaler, der bliver hængende hos hende. Samtaler med mennesker, der ikke beder om det store, men blot ønsker at blive hørt og set, når mørket falder på. Det er her, Kirsten Hassing Nielsen forbinder linjerne mellem medarbejdere og beboere. For arbejdsforholdene har direkte indflydelse på kvaliteten af den pleje og omsorg, der gives.
Og måske er det netop denne alvor, der får hende til at tale om ansvar på en måde, som politikere ikke altid gør. Hun peger ikke fingre, men fastholder, at løsningen på rekrutteringsproblemerne ikke udelukkende er politisk. Ansvaret er fælles, mener hun.
»Jeg ved godt, at mange peger på os politikere og siger, at vi ikke har været gode nok til at rekruttere. Men det er et delt ansvar. Vi kan ikke trylle hænder frem som politikere. Men vi kan samarbejde bedre med for eksempel Social- og Sundhedsskolen og arbejdspladserne om at gøre jobbet mere attraktivt,« siger hun og lader ordene hænge lidt, som en invitation til fælles handling.
For Kirsten handler det om at give medarbejderne noget tilbage, som de måske har mistet undervejs i årene med stigende krav og mere bureaukrati. Hun nævner ordet afbureaukratisering med en tydelig vægt. For det, mener hun, er en af nøglerne til at løse problemerne.
»Vi skal se på, hvad det er for nogle opgaver, medarbejderne skal prioritere, og hvad vi kan tage fra dem. Hvis vi kan fjerne noget af bureaukratiet, så får de mere tid til borgerne. Det er netop det, vi kan gøre noget ved politisk. Vi kan skabe bedre rammer,« siger hun med en klar stemme, der afslører, at hun mener hvert ord.
Så bliver hun spurgt om konkrete strategier i kommunen for at gøre arbejdet i ældreplejen mere attraktivt. Her tøver Kirsten Hassing Nielsen en anelse, inden hun erkender, at der stadig er lang vej endnu.
»Vi har ikke gjort nok endnu. Der er ingen tvivl om, at vi kan gøre det bedre. Men jeg synes også, at vi er på vej i en positiv retning. Vi er ikke nået i mål, men vi arbejder i det mindste hen mod noget, der ligner en bedre virkelighed for både medarbejdere og borgere,« siger hun ærligt.
Det er ikke bare politikersnak, men en oprigtig erkendelse af, at der er ting, der kunne være gjort bedre. Men også et tegn på, at viljen er til stede til at rette op og tage ansvar.
For hende handler politik derfor ikke om at sidde stille og vente på, at tingene løser sig selv. Det handler om modet til at stille de svære spørgsmål og om viljen til at gøre noget ved svarene. Kirsten Hassing Nielsen er klar over, at Fredericia stadig har en del at lære. Af sig selv, af medarbejderne, af borgerne, men også af de kommuner, der måske allerede er lykkedes lidt bedre.
»Der er ingen tvivl om, at vi stadig har et stort arbejde foran os. Men vi er nødt til at tage fat om problemerne nu. Og hvis det kræver, at vi skal tænke anderledes, så er jeg klar til det. For i sidste ende handler det her jo ikke om os politikere. Det handler om de mennesker, der bor på vores plejehjem. Det handler om deres tryghed og deres ret til værdighed,« siger hun afsluttende.
Og mens samtalen slutter, og lyden fra bilen igen overtager rummet, sidder man tilbage med en klar fornemmelse af, at Kirsten Hassing Nielsen har sagt præcis, hvad hun mener. Ikke bare som politiker, men som et menneske, der oprigtigt ønsker en forandring.
Grønlænderne skal selv beslutte deres forsatte tilhørsforhold til Danmark. Fredericia røde pamper elite, skal blande sig uden om. Deres arrangement er symbolpolitik pakket ind i pis og papir, serveret med fællessang og sandwich.
Venstrefløjen danser politiske trommedans, imedens ældre falder, veje smuldrer, cykelstier forfalder og skoler mangler lærere – når venstrefløjen samles til fællessang og sandwich i solidaritetens navn om rigsfællesskab. Når Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet i Fredericia samles til debatmøde om Grønlands fremtid og Rigsfællesskabet, så er det ikke fordi kommunen pludselig har fået udenrigspolitiske beføjelser.
I en tid hvor Østgrønland overvejer at løsrive sig fra det øvrige Grønland, vælger venstrefløjen i Fredericia at signalere holdninger, som intet har med kommunens drift, økonomi ogvelfærd at gøre. Det handler ikke om Grønland. Det handler ikke om Fredericia.
Det handler om at pudse den politiske glorie foran de trofaste kernevælgere.
Maria Radoor – folketingskandidat – styrer slagets gang som ordstyrer. En platform til at promovere landspolitiske profiler på kommunens scene, kun 1 af deltagerne har ud fra de CV jeg kunne finde, kvalifikationer der retfærdigør de udtaler sig bare lidt, om dette landspolitiske emne. Det lugter af at give hende mere lokal synlighed – via et landspolitisk emne hun ikke er kvalificeret til.
Jeg har intet til overs for den slags symbolpolitik, der stjæler opmærksomheden fra virkeligheden – den, vi møder i ældreplejen, i skolerne, på vejene og i de lokale erhvervsforhold. Et kluntet forsøg på profilering af kandidater og partier – uden lokal substans. Regulært valg mattak fra narhvalen.
Skal Fredericia Kommune skal have holdninger til udenrigspolitik, rigsfællesskab og grønlandsk selvstændighed på kommunalbudgettet?
Grønlænderforeningen Puilasoq Kalaallit Fredericiami i Fredericia kan være meningsdanner. Men lokalpolitikere med ansvar for rigsfællesskabet og indflydelse på arktisk politik, findes ikke. Det svarer til, at Liberal Alliance i Fredericia inviterer til debat om skattelettelser i Schweiz. Det er pynt – ikke politik.
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med alt fra trafikulykker til falske identiteter og et cykeltyveri, der blev afbrudt på fersk gerning. Her er nattens vigtigste hændelser fra politiets døgnrapport.
På Lærkevej i Glamsbjerg endte en bil tirsdag aften klokken 19.26 i et buskads for enden af en villavej. Vidner så en mand løbe væk fra stedet sammen med en hund. Hvad der helt præcist skete, og hvorfor manden valgte at stikke af, efterforskes fortsat af politiet.
Tidligere på dagen, klokken 15.47, blev en 19-årig mand fra Hedensted Kommune tilbageholdt ved Østre Stationsvej i Odense C, efter at han havde opgivet falsk identitet til DSB-personalet, fordi han ikke havde en gyldig billet. Da politiet visiterede den unge mand, fandt de desuden euforiserende stoffer. Han er nu sigtet for både at give urigtige oplysninger og for narkobesiddelse.
Om formiddagen blev en indbrudstyv overrasket midt i et tyveri på Munkebjergvej i Odense M klokken 10.50. En årvågen nabo opdagede, at gerningsmanden netop havde knust et vindue og var i færd med at stjæle en Playstation. Tyven beskrives som en mand af dansk udseende iført mørkt tøj og grå hættetrøje. Han forsvandt hurtigt fra stedet på en herrecykel med en rygsæk og en pose i hånden. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.
I Svendborg melder flere borgere om problemer efter voldsomt vejr. På Sundbrovej forsvandt den forreste nummerplade på en personbil fredag den 1. august, efter kraftige regnskyl og store vandmasser på vejen. En lignende hændelse skete på Svendborgmotorvejen allerede den 22. juli, også her forsvandt en nummerplade under et kraftigt skybrud.
Og tilbage i begyndelsen af juli, nærmere bestemt den 3. juli klokken 11.00, blev en række cykler udsat for hærværk ved Hjerteparken i Svendborg. Flere cykler blev fundet med bøjede kurve, ridser og ødelagte låse. Politiet undersøger fortsat sagen.
ANALYSE. Træningskampen mod TMS Ringsted afslørede flere tydelige mangler hos Fredericia HK, der stadig har en del at arbejde med frem mod sæsonstarten. Trods glimt af gode individuelle præstationer var der grundlæggende problemer i både angreb og forsvar, som kræver stor opmærksomhed af cheftræner Gudmundur Gudmundsson.
Offensivt kæmpede Fredericia med et generelt for langsomt og forudsigeligt angrebsspil, selv da holdet forsøgte sig med 7-mod-6. Boldomgangen var tung, og for ofte blev opspillet låst fast centralt, hvilket gjorde det let for Ringsted at forsvare sig kompakt. Særligt i første halvleg resulterede det i mange fejlafleveringer og frustrerede spillere, hvor især Mads Kjeldgaard flere gange måtte se sine afslutninger reddet eller sendt forbi målet.
I defensiven viste Fredericia også tydelige mangler, særligt i midterforsvaret. Der var alt for store huller, og holdet virkede ofte tøvende i tacklingerne. Spillere som Rasmus Graffe fra Ringsted udnyttede konsekvent de defensive svagheder og gled gentagne gange let igennem. Selv da Fredericia forsøgte at justere med indskiftningen af Rolando Gonzáles centralt i forsvaret, havde man vanskeligt ved at dæmme op for Ringsteds effektive kombinationsspil. Han røg i øvrigt hurtigt på bænken igen, så det gjorde ikke en reel forskel. Fakta er, at midterforsvaret savner Lasse Balstads vildskab og styring lige nu. Men han spiller i GOG i den kommende sæson, så der er noget at se til for trænerne.
På målmandsposten ser det også svært ud for FHK, hvis ikke Sebastian Frandsen snart bliver klar og motiveret til at spille håndbold i Fredericia. Ifølge hbold.dk skal Frandsen spille for BSH i sæsonen 2026/27. Fredericia har tidligere oplevet udfordringer med spillere, der har underskrevet kontrakter med andre klubber og efterføfølgende har holdt igen af frygt for skader. Men den går ikke denne gang. Hvis ikke Frandsen hurtigt kan levere på sit topniveau, bliver FHK nødt til at hente en ekstra målmand med både erfaring og klasse – ellers ser det svært ud at blande sig i toppen af dansk håndbold.
Fredericia kan dog også tage positive aspekter med fra opgøret. Anders Kragh Martinusen kom på banen i anden halvleg og gav angrebsspillet mere fart og dynamik, hvilket resulterede i flere velspillede situationer, men også flere fejlafleveringer, fordi spillet ikke var sat op endnu. Og udefra savnede jeg en spillertype som Taboada, der kan levere, når eksempelvis Mads Kjeldgaard ikke fungerer. Bredden koster nuvel mange penge, men den sikrer også topplaceringer og løsninger, når det ser skidt ud. Frederik Mossestad og Frederik Jægerum viste gode offensive momenter, ligesom Evgeni Pevnov viste styrke ved stregen.
Men samlet set viste kampen tydeligt, at Fredericia har brug for mere tempo, større sikkerhed i afleveringerne og ikke mindst en bedre defensiv organisation. Der venter Gudmundur Gudmundsson og hans mandskab en del arbejde frem mod sæsonens betydningsfulde kampe, hvis holdet skal være konkurrencedygtigt på højeste niveau.
Når det er sagt, er træningskampene netop stedet, hvor spillere skal testes af, og hvor man gerne må løbe ind i nederlag. Selvom der var mange mennesker i hallen, er stemningen alligevel helt anderledes, når kampene virkelig gælder. På hjemmebanen i Fredericia er der normalt en intens atmosfere, og her var Ringsted sandsynligvis blevet sendt hjem med en solid øretæve. Det ændrer dog ikke på, at der fortsat venter FHK meget hårdt arbejde.
FRITID. Efter flere måneders omfattende renovering nærmer Strib Svømmehal sig en eftertragtet genåbning. Hvis alt går efter planen, slår svømmehallen dørene op fredag den 29. august, oplyser Claus Hansen, direktør for Lillebælt Sport og Kultur, som driver svømmehallen.
Svømmehallen i Strib har været lukket siden 29. april, men nu er ventetiden snart ovre for de mange lokale, der længes efter at trække i badetøjet igen. Claus Hansen, direktør for Lillebælt Sport og Kultur, fortæller, at den omfattende renovering indtil videre kører præcis som planlagt, og at der nu kun resterer de sidste detaljer, før bassinet atter kan fyldes op.
»Vi er med på tidsplanen. Vi har fået lavet langt det meste af det, man ikke umiddelbart kan se, nede i kælderen. Der er kommet nye tanke, nye rørføringer og en helt ny udligningstank,« forklarer Claus Hansen, mens han understreger, at meget af arbejdet er foregået bag kulisserne, hvor besøgende sjældent kommer.
Også selve svømmebassinet har gennemgået en synlig og mærkbar forbedring. Hvor hele bassinet tidligere var beklædt med fliser, er der nu kun fliser på de to øverste skift, mens resten er blevet forsynet med en helt ny dug.
»Det giver både et friskere udseende og en bedre oplevelse for dem, der bruger svømmehallen,« siger Claus Hansen.
Den lange lukkeperiode har skabt stor utålmodighed blandt svømmehallens faste brugere. Claus Hansen mærker tydeligt, hvordan forventningerne stiger i takt med, at genåbningen nærmer sig.
»Der er mange, som gerne ser svømmehallen i en forbedret form. De glæder sig virkelig til, at vi åbner igen, så de kan komme ud og passe deres træning og komme i vandet. Der er fuldt med, og de ønsker, at vi holder tidsplanen, fordi de savner svømmehallen,« fortæller han.
Den absolut største økonomiske investering har været etableringen af en helt ny udligningstank, som erstatter den gamle, der havde over 50 år på bagen. Udligningstanken er en vigtig del af svømmehallens drift, da den håndterer og genanvender vandet effektivt. Den nye installation skal sikre betydelige besparelser på driften og samtidig give en tydelig miljøgevinst.
»Vi skulle gerne have en energiforbedring på 40 procent, og så skulle vi gerne have mindre miljøbelastning i forhold til spildevandet, som vi nu behandler på stedet,« forklarer Claus Hansen og nævner i den forbindelse også svømmehallens nye fjernvarmeinstallation, der erstatter det tidligere gasfyr.
De gamle pumper er samtidig blevet skiftet ud med nye og langt mere energieffektive modeller, som kun bruger omkring halvdelen af den strøm, de gamle krævede.
Ved genåbningen skal gæsterne dog ikke forvente helt nye aktiviteter eller tiltag fra dag ét. Til gengæld fortsætter svømmehallen med de populære tilbud, der allerede tidligere har tiltrukket mange lokale brugere, herunder yoga, fitness i vand og sauna-arrangementer. Aktiviteter, der ifølge Claus Hansen, allerede er blevet efterspurgt blandt de faste gæster, som løbende har spurgt til dem i lukkeperioden.
»Det handler om at blive bedre til at fortælle om, at vi er der, og hvornår vi har åbent. Men jeg tror, folk kommer meget af sig selv,« siger han optimistisk.
Direktøren glæder sig især personligt til dagen, hvor han igen kan se de velkendte ansigter vende tilbage til svømmehallen. For ham er det et klart mål, at alle kan mærke, at ventetiden har været besværet værd.
»Jeg glæder mig selvfølgelig til at være der på dagen og se folk komme tilbage i svømmehallen. Jeg synes faktisk, at både mine medarbejdere og leverandørerne har gjort det fantastisk. Så jeg håber virkelig, at tidsplanen holder,« siger Claus Hansen med et smil.
MIDDELFART. Når man træder ind ad døren, møder man først den svage duft af hav. Den slags duft, der er frisk og salt, og som instinktivt får én til at tænke på sommerdage ved stranden og lyden af mågerne over havnen. Men det, der måske for alvor fanger blikket, er det blå gulv under fødderne. Et gulv, der skal minde dig om havet og bølgerne, og måske endda om en fiskekutter, der netop er kommet hjem med dagens fangst.
Det er netop den stemning, som Mads Emil Møller Hansen ønsker at skabe, når han åbner dørene til sin egen butik på Faaborgvej i Dalum. Han er kun 21 år, men allerede godt på vej til at blive et velkendt ansigt i fiskehandlernes verden. Som søn af Erik Møller Hansen – manden bag Møllers Fiskehus og den prisvindende Restaurant Båringskov Gl. Badehotel – bærer han både familiens arv og traditioner videre, men på sin helt egen måde.
Når man lytter til ham fortælle om planerne for den nye butik, fornemmer man tydeligt, hvordan han balancerer mellem respekt for fortiden og drømmen om selv at sætte sit præg på fremtiden. Mads Emil taler i en tone, der både afslører ydmyghed og ambitioner, og selvom han beskriver butikken som »en kopi af butikken ude fra Båring«, er det tydeligt, at han ønsker at give folk i Odense en helt særlig oplevelse.
»Vi vil have fokus på takeaway, på de gode råvarer og på, at vi laver tingene selv. Det bliver vores varemærke, også inde i Odense,« siger han med den slags ro, som man kun har, hvis man hviler i sine beslutninger.
»Der kommer lidt mere sortiment ind i Odense af nogle forskellige varer, men ellers bliver det meget en kopi af det, vi allerede gør. Vi holder fast i det, vi kan og er gode til,« tilføjer han, næsten som en påmindelse om, at det, der allerede findes i Båring, er godt nok til at tage med sig til Odense.
Historien om valget af netop Faaborgvej er en fortælling, der bedst beskrives som tilfældighedernes spil. Mads Emil og hans far var egentlig på vej til en håndboldkamp i Svendborg, men da rygterne om den gamle slagterbutik på Faaborgvej nåede dem, måtte de slå vejen forbi. De kiggede ind gennem vinduerne, ringede straks til ejendomsmægleren og fik så at vide, at den allerede var solgt.
»Men måske kunne vi leje den i stedet,« forklarer Mads Emil med et skævt smil, der røber, at han godt selv kan se charmen ved tilfældigheden. »Vi kontaktede så ham, der havde købt den, og fik lov til at leje den. Så Faaborgvej blev det.«
Han holder en kort pause og tilføjer så med en let hovedrysten:
»Egentlig kunne det lige så godt have været midt inde i Odense, men nogle gange er det tilfældighederne, der afgør det. Og måske er det i virkeligheden sådan, at det skal være.«
Når dørene åbner, og kunderne træder ind, skal oplevelsen være noget særligt. Noget man husker. Noget der ikke bare handler om at købe fisk, men om at opleve, sanse og blive begejstret.
»Vi går efter wow-effekten. Når folk træder ind, skal de tænke: ’Wow, det her havde vi ikke forventet’. Og jeg synes allerede, vi er godt på vej,« siger Mads Emil med en overbevisning, der næsten får én til at forestille sig scenen på åbningsdagen. Det er tydeligt, at han allerede har gået turen gennem butikken i sit hoved mange gange – set sig selv tage imod kunderne og fornemmet forventningens glæde hos dem, der træder ind første gang.
Og selvom han kun er 21 år, virker han nærmest vant til det ansvar, der ligger i at skulle skabe den slags oplevelser. Han har nemlig prøvet at stå med ansvaret før. Allerede som 17-årig stod han med nøglerne til Restaurant Båringskov en hel sommersæson, da gymnasiet ikke længere føltes som hans rette plads. Men det blev også et møde med virkeligheden. Den slags virkelighed, hvor relationen mellem far og søn bliver sat på en prøve, og hvor samarbejdet ikke altid forløber uden gnidninger.
»Det var ikke altid nemt. Det var første gang, jeg virkelig skulle stå på egne ben, og samtidig var min far stadig tæt på. Det blev lidt for tæt, kan man sige. Efter sæsonen valgte jeg at tage til Nordjylland nogle måneder for lige at få lidt afstand,« fortæller han med en lethed i stemmen, der viser, at den tid nu er blevet en vigtig brik i fortællingen om ham selv. Han lærte, hvor vigtigt det var at finde sin egen vej, også selvom det førte ham tilbage til familiens traditioner.
Men denne gang er anderledes. Denne gang står han ikke længere i skyggen af sin far, men ved siden af ham – med sin helt egen butik, sine egne ansatte og beslutninger, der alene er hans ansvar.
»Nu er det virkelig min butik. Det bliver mit ansvar at ansætte folk og sørge for, at tingene fungerer. Men jeg er heldig, at jeg stadig har min far at spørge til råds. Det betyder meget,« forklarer Mads Emil med et lille, anerkendende nik. Han ved godt, at det ikke er alle unge på hans alder, der får sådan en chance. Og det er også derfor, han ser opgaven med en blanding af ydmyghed og stolthed.
Det at vokse op i en familie, hvor samtalen ved middagsbordet altid handler om arbejde, fisk og familiens virksomhed, sætter sine spor. For Mads Emil har det givet ham en forståelse af, hvad hårdt arbejde er, men også hvor vigtigt det er at følge sit eget kompas.
»Min far har faktisk altid rådet mig til at vælge en anden vej, men jeg kunne bare mærke, at det trak i mig. Noget ved det liv, jeg har set min far og bedstefar leve, fik mig til at vælge netop det her. Det var ikke en bevidst plan, men måske en uundgåelighed,« siger han eftertænksomt.
Og netop historien og fortællingen om råvarerne, og hvordan de bliver til et måltid, spiller en særlig rolle i måden, Mads Emil tænker butik på. Han ønsker ikke blot at servere fisk, men at invitere kunderne med ind i en fortælling om kvalitet, oprindelse og lokal stolthed. Dyrene på gården Troldhøjgaard, som hans far driver, og som lander i butikken og på restauranten, er et vigtigt kapitel i den fortælling.
»Jeg synes, det er vigtigt, at kunderne ved, hvor deres mad kommer fra. At det ikke bare er anonymt kød eller fisk, men noget, der er nøje udvalgt og behandlet med respekt. Det giver mening på et andet niveau,« forklarer Mads Emil med en alvor, der afslører, at han mener hvert et ord.
»Vi prøver at støtte lokalt. Om det så er jordbær fra Båring, kartofler fra en lokal gård eller rasp fra Brenderup. Det handler om mere end mad. Det handler også om at skabe arbejdspladser, styrke lokalsamfundet og give kunderne en oplevelse, der er værd at huske.«
Når han kigger ud i fremtiden, ser han store muligheder. Faaborgvej er nemlig kun begyndelsen på en rejse, der forhåbentlig fører ham endnu videre. Men han er samtidig klar over, at ambitionerne også indebærer en risiko.
»Når man er en familie med store ambitioner, kan det være svært at lade arbejdet blive på arbejdet. Nogle gange bliver aftensmaden hurtigt et forretningsmøde. Men det er vigtigt at huske at adskille tingene. Det prøver vi at være opmærksomme på,« fortæller han med en mild erkendelse af, at det måske aldrig bliver helt let.
Men han tvivler ikke på, hvad hans butik skal være kendt for.
»God mad, kvalitet og noget helt specielt. Det skal være dét, man tænker på, når man hører om vores butik.«
Og mens han siger ordene, mærker man tydeligt, at der ligger både historie, stolthed og en solid portion fremtid bag. Det blå gulv på Faaborgvej er måske kun starten på rejsen, men det er en rejse, der allerede nu dufter af saltvand, lokalt engagement og et ungt menneskes ukuelige vilje til at skabe noget, som kunderne husker.
BUSINESS. DLG Group med hovedsæde i Fredericia får ny Group CFO fra 1. november. Det bliver Morten Riber Pryds, der overtager posten efter Christina Nielsen. Hun har valgt at træde tilbage for at få mere tid tættere på sin familie og sit hjem på Sjælland.
Morten Riber Pryds kommer til DLG med en økonomisk baggrund fra Arla Foods, hvor han har haft flere centrale lederstillinger siden 2011. Senest har han været Head of Performance Management hos det store mejeri, hvor han har arbejdet tæt sammen med virksomhedens øverste ledelse om langsigtede økonomiske mål, investeringer og transformationer.
Adm. direktør i DLG Group, Peter Giørtz-Carlsen, glæder sig over, at Morten Riber Pryds bliver en del af koncernens topledelse.
»Jeg er meget glad for at kunne byde Morten Riber Pryds velkommen som vores nye CFO. Han er yderst fagligt dygtig og en kompetent leder, som både har stor erfaring med at drive transformation, men også forstår, hvordan man opbygger en stærk økonomifunktion og en god kultur. Derudover har han en dyb forståelse for andelsstrukturen og ved, hvad der driver værdi for vores ejere. Det gør ham til en værdifuld tilføjelse til mit ledelsesteam og et godt match til den rejse, vi har foran os i DLG Group. Jeg glæder mig til at byde ham velkommen,« siger Peter Giørtz-Carlsen.
Morten Riber Pryds ser selv frem til sin nye rolle i koncernen, som har hovedkontor på Ballesvej i Fredericia. Han fremhæver især det momentum, DLG oplever lige nu, som en af grundene til, at han tager springet fra Arla Foods til DLG.
»Der er virkelig momentum omkring den rejse, DLG Group er på lige nu. At blive en del af en virksomhed, der gennemgår en så markant transformation, og at have mulighed for at være med til at forme dens fremtidige retning, er en sjælden og spændende udfordring, som jeg finder meget motiverende. Kombineret med DLG’s stærke kultur og andelsejerskab føles det som det perfekte match. Jeg ser frem til at samarbejde med Peter, mine nye kolleger og ejerne om at flytte forretningen fremad og skabe værdi for ejerne,« siger Morten Riber Pryds.
Morten Riber Pryds, Group CFO, DLG Group
Christina Nielsen forlader officielt posten som CFO medio september. Hun har været ansat i DLG i mere end ni år, hvor hun siden 2021 har haft ansvaret for økonomifunktionen som Group CFO. Peter Giørtz-Carlsen takker hende for hendes store indsats, især hendes rolle i forbindelse med lanceringen af transformationsprogrammet ReGen.
»Jeg vil gerne takke Christina for det store bidrag til DLG gennem årene og især for den støtte, hun har ydet i løbet af mit første halve år. Hendes arbejdsmoral, dybe kendskab til DLG og den værdifulde sparring, hun har givet mig, har været en stor støtte i min onboarding, og jeg vil også gerne takke Christina for hendes bidrag til den vellykkede lancering af ReGen. Jeg respekterer og forstår fuldt ud hendes beslutning om at påtage sig en ny rolle, der gør hende i stand til at være tættere på sin familie i hverdagen, og jeg ønsker hende alt det bedste i hendes nye job,« siger Peter Giørtz-Carlsen.
