NATUR. Endnu engang fraråder Kolding Kommune badning ved Rebæk Strand. Det sker, efter at nye målinger har vist for høje værdier af E. colibakterier i badevandet.
Det er langt fra første gang, stranden er ramt. Faktisk har Rebæk gentagne gange måttet hejse det røde flag i løbet af sommeren, og tendensen vækker bekymring, da der tilsyneladende ikke er én entydig forklaring.
Ifølge Kolding Kommune bliver badevandet testet løbende hen over sommerhalvåret. For to uger siden viste prøverne også for høje værdier af både E. colibakterier og enterokokker. Dengang efter en periode med kraftig og langvarig regn, som kan føre til overløb fra kloaksystem og renseanlæg.
Miljømedarbejder Christina Larsen fra kommunen fortæller, at det denne gang er lidt mere uklart, hvad der er årsagen.
»Mandag aften regnede det omkring 10 mm her i Kolding, men jeg vil hverken betegne det som kraftig eller langvarig regn, så vi er lidt usikre på, hvad der er årsag til de forhøjede værdier af E. colibakterier. Vi tager naturligvis kontakt til BlueKolding for at høre, om der kan have været overløb fra deres anlæg. Men der kan også være andre årsager. Hvis der i strid med reglerne er blevet tømt en spildevandstank fra en båd, vil det også kunne forårsage for høje værdier af tarmbakterier, og det samme gælder, hvis afføring fra dyr bliver ført ud i vandet af regnen,« siger hun.
E. colibakterier er tarmbakterier, som stammer fra mennesker og dyr og typisk findes i spildevand. Hvis man sluger forurenet badevand, kan man blive syg med symptomer som kvalme, mavepine og diarré.
Nye prøver af badevandet ved Rebæk Strand er nu bestilt og tages fredag den 8. august. Resultaterne ventes klar senest mandag. Indtil da frarådes al badning ved stranden, og de røde advarselsskilte bliver stående.
Når vandkvaliteten igen er i orden, vil Kolding Kommune informere via sin hjemmeside og Facebook-side. Derudover kan badegæster følge status i appen Badevand eller på www.badevand.dk, hvor et grønt flag indikerer god badevandskvalitet.
Mens Rebæk Strand midlertidigt frarådes, viser prøverne fra kommunens øvrige strande gode værdier. Kommunen opfordrer derfor strandgæster til at benytte de andre badestrande, som kan findes på platformen OplevKolding.
KOMMUNALT. Selvom trafikken igen glider mellem Sjællandsgade og Prangervej, er den nye byport i Fredericia stadig ikke færdig. Nu har Fredericia Kommune varslet dagbod over for entreprenøren.
I et skriftligt svar til Fredericia AVISEN oplyser programleder i Vej og Park, Lasse Hasle Nørgaard, at kommunen har taget et videre skridt til at håndtere forsinkelsen.
»Vi har over for entreprenøren varslet dagbod fra den 1/7. Vi er i dialog med entreprenøren om en række aftalesedler som kan have betydningen for, hvornår fra dagsboden faktisk træder i kraft, da de kan påvirke afleveringsfristen.«
Boden lyder på 128.000 kroner pr. påbegyndt uge med forsinkelse. Beløbet opkræves dog ikke løbende i øjeblikket, da entreprenøren fortsat har et større tilgodehavende hos kommunen.
»Pt. er entreprenørens tilgodehavende ved kommunen større end dagsboden, derfor fakturerer vi ikke løbende bodsbetaling pr. uge, da vi stadig kan tilbageholde betaling.«
Byporten, som skal forbinde Fredericia bymidte via Sjællandsgade, skulle oprindeligt have stået helt færdig inden 6. juli. Senere blev en officiel indvielse og navngivning planlagt til midten af august, men også den tidsplan er sprunget. Der er i øjeblikket ikke sat nogen ny dato for, hvornår projektet bliver afsluttet.
KOLDING. Kolding Kommune har sat beredskab ind efter at være blevet underrettet af Sydøstjyllands Politi om en alvorlig sag vedrørende planlægning af et skoleskyderi. Kommunaldirektør Merete Dissing forsikrer, at alle elever trygt kan møde op til skole efter sommerferien, men anerkender samtidig den bekymring, som sagen kan vække.
Sydøstjyllands Politi har anholdt tre mindreårige elever fra Alminde-Viuf Fællesskole i kommunen i forbindelse med planlægningen af et skoleskyderi. En af de anholdte, en 15-årig, er sigtet for forsøg på manddrab og er blevet varetægtsfængslet. De to øvrige, begge under den kriminelle lavalder, blev løsladt efter afhøring, men de sociale myndigheder er involveret og følger op på sagen.
»Det er en meget ulykkelig situation, som vi ser på med stor alvor,« siger kommunaldirektør Merete Dissing.
Hun understreger, at børne- og uddannelsesforvaltningen har reageret hurtigt og har etableret beredskab for at håndtere situationen.
»Vi er i god kontakt med politiet, der har understreget over for os, at der ikke er noget i efterforskningen, der tyder på, at nogen er i fare,« fortæller hun.
Den 15-årige blev fremstillet i grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre, og der er nedlagt navneforbud i sagen. Politiet har i en pressemeddelelse oplyst, at skoleskyderiet angiveligt skulle have haft privatskolen Sct. Michaels Skole i Kolding som mål, ligesom to konkrete personer blev nævnt. Politiet er i løbende dialog med de forurettede og deres forældre.
Merete Dissing forklarer, at hverken hun eller skolens ledelse har adgang til sagens detaljer på grund af grundlovsforhøret.
»Når der er dobbeltlukkede døre, betyder det, at hverken jeg eller skolens ledelse kender sagen i detaljer. Men vi forstår naturligvis den bekymring, det kan rejse både hos forældre, elever og medarbejdere, når de hører om, at nogen har været i gang med at planlægge et skoleskyderi,« siger hun.
Kommunen har sat alt ind på at støtte ledelsen på Alminde-Viuf Fællesskole med at skabe tryghed for elever, forældre og personale i dagene omkring skolestart.
»Derfor sætter vi også alt ind på at hjælpe ledelsen med at skabe tryghed for elever, forældre og personale på Alminde-Viuf Fællesskole og samarbejder også med privatskolen Sct. Michaels Skole her i dagene omkring skolestart, så alle kan føle sig trygge,« understreger hun.
Kommunaldirektøren har ikke yderligere oplysninger og henviser til Sydøstjyllands Politi for mere information.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om planlægning af et skoleskyderi, hvor en 15-årig er sigtet for forsøg på manddrab. Fredag den 1. august modtog politiet en anmeldelse, der nævnte Sct. Michaels Skole i Kolding samt to navngivne personer som »fremtidige mål«.
På baggrund af anmeldelsen anholdt politiet samme dag tre mindreårige personer. Allerede dagen efter, lørdag den 2. august, blev den 15-årige fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger.
De to andre anholdte er begge under den kriminelle lavalder. De blev løsladt efter afhøring, og de sociale myndigheder er blevet underrettet. Politiet har ikke oplyst nærmere om deres rolle i sagen.
Sydøstjyllands Politi understreger, at sagen behandles med stor alvor. Vicepolitiinspektør Torben Simonsen fortæller, at politiet har reageret hurtigt og er i tæt dialog med alle involverede parter.
»Politiet er i gang med at efterforske sagen, som vi ser på med stor alvor. Politiet har været i dialog med både de mistænkte og deres forældre, de forurettede og deres forældre, ligesom Sct. Michaels Skole, Kolding Kommune og de sociale myndigheder er blevet underrettet,« siger han.
Trods sagens alvor understreger politiet, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der tyder på en aktuel og konkret fare mod skolen eller de involverede personer.
»Jeg vil gerne understrege, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget i efterforskningen, der tyder på, at der er en aktuel og konkret fare mod hverken den pågældende skole eller konkrete personer,« siger Torben Simonsen.
Grundlovsforhøret med den 15-årige blev afholdt for dobbeltlukkede døre, og efterforskningen er stadig i en tidlig fase. Derfor kan politiet ikke dele yderligere oplysninger med offentligheden på nuværende tidspunkt.
Der er nedlagt navneforbud i sagen, og politiet vil kunne oplyse mere, når efterforskningen skrider frem.
TRAFIK. Efter et halvt år med spærringer og omkørsler i og omkring Taulov kan trafikanterne nu se frem til mere normale forhold. Fredag den 8. august åbner den sidste rampe i det nye tilslutningsanlæg 61, den frakørselsrampe, der fører trafikken fra Kolding og ned i rundkørslen. Dermed er alle fire ramper i anlægget igen åbne.
»Det har ikke været nemt at være trafikant i området siden årsskiftet, og vi har trukket veksler på tålmodigheden med de mange spærringer, som ombygningen har krævet. Nu er vi kommet så langt, at vi kan åbne for frakørselsrampen fra Kolding, og dermed er alle fire ramper åbne,« lyder det fra Ditte Bøgh Asaa, som har haft ansvar for projektet.
Selv om de største trafikændringer nu er ovre, er projektet endnu ikke helt færdigt. Broen over motorvejen ved Skærbækvej vil fortsat være spærret frem til november 2025. Det betyder, at der stadig vil være mindre omkørsler afhængigt af retningen mod Skærbæk eller Fredericia.
Fra fredag den 8. august er alle fire ramper i tilslutningsanlæg 61 ved Taulov åbne. Skærbækvej over motorvejen forbliver dog spærret frem til november 2025. Grafik: Vejdirektoratet.
Indtil åbningen af hele anlægget er der travlhed med de sidste opgaver. Det gælder blandt andet anlæg af cykelsti og teknisk arbejde på broen.
»Frem til åbningen har vi travlt med at etablere cykelsti og omisolere broen. Og så er der finisharbejder såsom såning af græs og urteblandinger og øvrige biodiversitetstiltag. En vigtig opgave i den kommende tid er at etablere heller, så vi visuelt leder trafikanterne igennem det nye anlæg og leder dem i den rigtige retning,« fortæller Ditte Bøgh Asaa.
Senere vil der også blive lagt nyt slidlag i de kommunale kryds ved Dronningens Kvarter og Europavej. Det arbejde vil medføre kortvarige spærringer, men tidspunktet er endnu ikke meldt ud.
Når alt står færdigt, vil tilslutningsanlægget være ombygget til et såkaldt dynamisk ruderanlæg, som er en løsning, hvor venstresvingende bilister ikke skal holde tilbage for modkørende, men ledes gennem krydset på en måde, der minder om højresving.
Anlægget ved Taulov bliver det andet af sin slags i Danmark og det første, der samtidig er udstyret med cykelsti. Hele projektet forventes afsluttet i november 2025.
KRIMI. Eftersøgningen af den 70-årige Erik, der har været forsvundet siden tirsdag, intensiveres torsdag formiddag, når frivilligorganisationen Missing People også rykker ud.
Det seneste sikre livstegn stammer fra Jagtvej i Fredericia samme dag omkring klokken 16.00. Missing People har derfor indkaldt til eftersøgning i området med mødested ved Marinaen på Jesper Bangsvej 24, hvorfra søgningen begyndte torsdag klokken 11.00.
Erik beskrives som 170-175 centimeter høj, kraftig af bygning og med gråt hår. Han var iført rustrøde shorts, blå jakke og blåternet skjorte. Ifølge opslaget fra Missing People bærer han muligvis også briller. Erik har desuden demens.
Eftersøgningen ledes af indsatsleder Tanja, og alle over 18 år kan deltage. Man behøver ikke kunne afsætte hele dagen – selv en times hjælp tæller, lyder det fra organisationen.
Missing People opfordrer deltagere til at undlade at medbringe egne hunde af hensyn til andre frivillige og koncentrationen under søgningen. Organisationen anvender egne certificerede hunde, der opererer separat fra de frivillige.
Deltagere rådes til at tage praktisk tøj og solidt fodtøj på samt medbringe en lille rygsæk med vand og lidt proviant.
Har man oplysninger, der kan hjælpe med at finde Erik, beder Missing People og politiet om, at man straks tager kontakt. Politiet kan kontaktes på telefon 114, mens Missing People kan nås på 71 74 76 76.
Missing People skriver på deres officielle opslag »Der indkaldes herved til eftersøgning efter den forsvundne Erik« og understreger, at spekulationer og teorier bør deles direkte og privat med dem af hensyn til de pårørende.
En borger i Fredericia delte desuden opslaget på en lokal Facebookgruppe med ordene »Kan du deltage i dag kl. 11, må du meget gerne henvende dig til Missing People, så han kan blive fundet hurtigst muligt. Hvis du kan, så vær sød at hjælpe den kære familie. Det vil betyde alverden. Del del del.«
Borgere med oplysninger i sagen kan kontakte politiet på telefon 1-1-4 eller Missing People på 71 74 76 76.
KRIMI. En 45-årig mand fra Fredericia blev onsdag eftermiddag kortvarigt anholdt og sigtet for fornærmende tiltale mod politiet efter en ophedet episode på en perron ved Fredericia Banegård. Politiet blev tilkaldt, da manden ifølge vidner og DSB-ansatte havde optrådt verbalt aggressivt og udvist en urolig og konfronterende adfærd over for personalet på stationen.
Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd indløb anmeldelsen til politiet klokken 12.51, hvorefter en patrulje blev sendt til stedet.
»Da vi ankommer med patruljen, er han stadig ikke rolig. Han fortsætter med at være lidt aggressiv, og det ender med, at vi anholder ham,« fortæller Arno Rindahl Petersen.
Manden reagerede efterfølgende med at udtale en række nedsættende og fornærmende bemærkninger til de tilstedeværende betjente. Det var disse ytringer, der førte til en konkret sigtelse for fornærmende tiltale mod en polititjenestemand – en overtrædelse af straffelovens bestemmelser.
Den 45-årige blev ført bort fra stedet klokken 12.56 og afhørt, før han blev løsladt igen klokken 13.14. Politiet vurderede, at der ikke var grundlag for yderligere frihedsberøvelse, og at manden var egnet til at blive løsladt.
Selve episoden, der førte til politiets tilkaldelse – altså hans opførsel over for DSB-personalet og hans urolige fremtoning på banegården – har ikke ført til yderligere sigtelser. Ifølge politiet er der kun rejst sag om den fornærmende tiltale.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi leder fortsat efter 70-årige Erik, der nu har været forsvundet i over et døgn fra sin bopæl på Lumbyesvej i Fredericia. Eftersøgningen har strakt sig over både dag- og nattetimer uden resultat, og torsdag morgen oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen, at sagen fortsat er åben.
»Jeg har ikke meget andet end, at han stadig ikke er fundet,« siger Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd tidligt torsdag.
Erik blev natten til onsdag efterlyst via Sydøstjyllands Politis profil på det sociale medie X, og kort efter indledte politiet en målrettet eftersøgning i området omkring hans bopæl, hvor særligt hundepatruljer har været i fokus.
»Der er blevet søgt hele dagen og aftenen, men uden resultat. Én hund har været i gang det meste af tiden. Den blev sat ind klokken 20 og var færdig omkring klokken 4 i nat. Og her til morgen er vi i gang med at følge op igen,« forklarer Arno Rindahl Petersen.
På politiets sociale medier fremgår det, at Erik sidst blev set på Lumbyesvej. Signalementet lyder fortsat, at han er 70 år gammel, cirka 170-175 centimeter høj og kraftigt bygget. Han har kort gråt hår, bærer briller og var iført rustrøde knickers, en blåternet kortærmet skjorte samt en tynd blå dynejakke, da han sidst blev set.
Politiet opfordrer fortsat borgere i området til at være opmærksomme og tjekke deres private områder:
»Borgere, der bor i området ved Lumbyesvej, må meget gerne tjekke skure og lignende,« skriver Sydøstjyllands Politi på X.
Man kan heller ikke udelukke, at Erik befinder sig et andet sted i landet. Politiet beder derfor alle, der har set ham eller ligger inde med oplysninger, om at kontakte dem på telefon 1-1-4.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.
PLEJEHJEM. Kirsten Hassing Nielsen (C) sidder i bilen, da telefonen ringer. Lyden fra landevejen suser svagt igennem samtalen, men ordene står klart. Det handler om ældreplejen, om mennesker, der vågner om natten, og om medarbejdere, der hver eneste nat forsøger at skabe en følelse af tryghed i stilheden. Det handler om Fredericia, og det handler om tal, der gør ondt.
VIVE-rapporten har sat fokus på nattevagterne på landets plejehjem. Fredericia skiller sig ud med gennemsnitligt 23,5 borgere per nattevagt i hverdagen, og i weekenderne stiger tallet til næsten 28. Kirsten Hassing Nielsen reagerer prompte med en tone, der afslører en klar bekymring.
»Jeg synes da, det er mange borgere at have ansvar for. Det lyder af rigtig meget,« siger hun, inden stilheden igen fylder bilen for et kort øjeblik.
Man fornemmer, at tallene ikke blot er statistik for hende. De repræsenterer mennesker, der ligger vågne om natten, og ansatte, der slider sig igennem vagterne. Og netop derfor insisterer hun på, at tallene ikke må stå alene. Bag gennemsnitstallene gemmer sig nemlig en række forskellige virkeligheder ude på Fredericias plejehjem, og de kan være vidt forskellige.
»Jeg vil gerne have, at vi får fuldstændig klarhed i udvalget over, hvordan det konkret ser ud på de enkelte plejehjem i Fredericia. Det overblik har jeg ikke lige nu. Men når vi sammenligner med selvejende plejehjem, hvor jeg ved, at man kan være tre-fire medarbejdere om natten, så er der i hvert fald noget at være nysgerrig på,« siger hun eftertænksomt, mens man næsten kan mærke hendes tanker forsøge at finde vej til løsninger.
Hun understreger samtidig, at det ikke kun handler om medarbejdernes arbejdsbelastning. Hun har haft samtaler med nogle af dem, det hele drejer sig om, nemlig beboerne selv. Deres fortællinger gør indtryk på hende.
»Jeg har været i snak med nogle beboere på plejehjemmene i Fredericia, som faktisk har en oplevelse af, at bemandingen især om natten kan være udfordret. Hvis der er én borger, der skal have hjælp, så kan det tage lang tid, og så er det ikke sikkert, at man kan nå rundt til alle, eller at de måske skal vente noget længere tid,« fortæller hun med en alvor i stemmen, der afslører, at beboernes oplevelser har gjort dybt indtryk.
Hendes ord hænger lidt i luften, mens motorens svage brummen blander sig med eftertænksomheden. For Kirsten Hassing Nielsen er det klart, at bag statistikkerne ligger der en virkelighed, som fortjener både opmærksomhed og handling. Og måske er det netop dér, hendes nysgerrighed har sit afsæt. For når der findes steder, hvor bemandingen kan være tre eller fire om natten, så må Fredericia også kunne finde en vej. Det er i hvert fald det, hun gerne vil undersøge nærmere.
Og måske er det netop det, politik handler om. At være nysgerrig. At turde stille spørgsmål, især når svarene gør ondt. Kirsten Hassing Nielsen erkender åbent, at arbejdsforholdene har betydning for, om mennesker overhovedet har lyst til at arbejde i ældreplejen.
»Hvis du har ansvar for så mange beboere, samtidig med at opgaverne bliver stadig mere komplekse, så forstår jeg godt, at folk kan tvivle på, om de skal vælge det fag, eller om de kan blive ved med at holde til det. Det hænger rigtig meget sammen med at skabe en attraktiv arbejdsplads,« siger hun bestemt.
Ordene får plads til at sætte sig, og for Kirsten Hassing Nielsen handler det om noget mere grundlæggende end blot tal på et papir. Det handler om, hvordan medarbejderne oplever deres arbejdsliv, og om hvad der skal til, for at mennesker får lyst til at stå op om morgenen og tage vagten på plejehjemmet. For Kirsten er svaret klart. Det kræver, at man som medarbejder føler sig værdsat og har mulighed for at gøre sit arbejde ordentligt.
Hun fortæller også om konkrete oplevelser. Samtaler med beboere på plejehjem i Fredericia, hvor især natten opleves som udfordret. For når en beboer kalder om natten, og hjælpen er optaget, risikerer andre at vente længe.
»Jeg har talt med nogle af beboerne, og selvom det måske er enkeltstående tilfælde, så skal vi tage det alvorligt. De fortæller jo, at hvis der er én borger, der skal have hjælp, så kan det tage tid. Og så er det ikke sikkert, de andre kan få hjælp med det samme. Den oplevelse ved jeg, nogle af vores borgere har haft,« siger hun med en oprigtighed, der vidner om, at hun tager problemet alvorligt.
Det er den slags samtaler, der bliver hængende hos hende. Samtaler med mennesker, der ikke beder om det store, men blot ønsker at blive hørt og set, når mørket falder på. Det er her, Kirsten Hassing Nielsen forbinder linjerne mellem medarbejdere og beboere. For arbejdsforholdene har direkte indflydelse på kvaliteten af den pleje og omsorg, der gives.
Og måske er det netop denne alvor, der får hende til at tale om ansvar på en måde, som politikere ikke altid gør. Hun peger ikke fingre, men fastholder, at løsningen på rekrutteringsproblemerne ikke udelukkende er politisk. Ansvaret er fælles, mener hun.
»Jeg ved godt, at mange peger på os politikere og siger, at vi ikke har været gode nok til at rekruttere. Men det er et delt ansvar. Vi kan ikke trylle hænder frem som politikere. Men vi kan samarbejde bedre med for eksempel Social- og Sundhedsskolen og arbejdspladserne om at gøre jobbet mere attraktivt,« siger hun og lader ordene hænge lidt, som en invitation til fælles handling.
For Kirsten handler det om at give medarbejderne noget tilbage, som de måske har mistet undervejs i årene med stigende krav og mere bureaukrati. Hun nævner ordet afbureaukratisering med en tydelig vægt. For det, mener hun, er en af nøglerne til at løse problemerne.
»Vi skal se på, hvad det er for nogle opgaver, medarbejderne skal prioritere, og hvad vi kan tage fra dem. Hvis vi kan fjerne noget af bureaukratiet, så får de mere tid til borgerne. Det er netop det, vi kan gøre noget ved politisk. Vi kan skabe bedre rammer,« siger hun med en klar stemme, der afslører, at hun mener hvert ord.
Så bliver hun spurgt om konkrete strategier i kommunen for at gøre arbejdet i ældreplejen mere attraktivt. Her tøver Kirsten Hassing Nielsen en anelse, inden hun erkender, at der stadig er lang vej endnu.
»Vi har ikke gjort nok endnu. Der er ingen tvivl om, at vi kan gøre det bedre. Men jeg synes også, at vi er på vej i en positiv retning. Vi er ikke nået i mål, men vi arbejder i det mindste hen mod noget, der ligner en bedre virkelighed for både medarbejdere og borgere,« siger hun ærligt.
Det er ikke bare politikersnak, men en oprigtig erkendelse af, at der er ting, der kunne være gjort bedre. Men også et tegn på, at viljen er til stede til at rette op og tage ansvar.
For hende handler politik derfor ikke om at sidde stille og vente på, at tingene løser sig selv. Det handler om modet til at stille de svære spørgsmål og om viljen til at gøre noget ved svarene. Kirsten Hassing Nielsen er klar over, at Fredericia stadig har en del at lære. Af sig selv, af medarbejderne, af borgerne, men også af de kommuner, der måske allerede er lykkedes lidt bedre.
»Der er ingen tvivl om, at vi stadig har et stort arbejde foran os. Men vi er nødt til at tage fat om problemerne nu. Og hvis det kræver, at vi skal tænke anderledes, så er jeg klar til det. For i sidste ende handler det her jo ikke om os politikere. Det handler om de mennesker, der bor på vores plejehjem. Det handler om deres tryghed og deres ret til værdighed,« siger hun afsluttende.
Og mens samtalen slutter, og lyden fra bilen igen overtager rummet, sidder man tilbage med en klar fornemmelse af, at Kirsten Hassing Nielsen har sagt præcis, hvad hun mener. Ikke bare som politiker, men som et menneske, der oprigtigt ønsker en forandring.
Grønlænderne skal selv beslutte deres forsatte tilhørsforhold til Danmark. Fredericia røde pamper elite, skal blande sig uden om. Deres arrangement er symbolpolitik pakket ind i pis og papir, serveret med fællessang og sandwich.
Venstrefløjen danser politiske trommedans, imedens ældre falder, veje smuldrer, cykelstier forfalder og skoler mangler lærere – når venstrefløjen samles til fællessang og sandwich i solidaritetens navn om rigsfællesskab. Når Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet i Fredericia samles til debatmøde om Grønlands fremtid og Rigsfællesskabet, så er det ikke fordi kommunen pludselig har fået udenrigspolitiske beføjelser.
I en tid hvor Østgrønland overvejer at løsrive sig fra det øvrige Grønland, vælger venstrefløjen i Fredericia at signalere holdninger, som intet har med kommunens drift, økonomi ogvelfærd at gøre. Det handler ikke om Grønland. Det handler ikke om Fredericia.
Det handler om at pudse den politiske glorie foran de trofaste kernevælgere.
Maria Radoor – folketingskandidat – styrer slagets gang som ordstyrer. En platform til at promovere landspolitiske profiler på kommunens scene, kun 1 af deltagerne har ud fra de CV jeg kunne finde, kvalifikationer der retfærdigør de udtaler sig bare lidt, om dette landspolitiske emne. Det lugter af at give hende mere lokal synlighed – via et landspolitisk emne hun ikke er kvalificeret til.
Jeg har intet til overs for den slags symbolpolitik, der stjæler opmærksomheden fra virkeligheden – den, vi møder i ældreplejen, i skolerne, på vejene og i de lokale erhvervsforhold. Et kluntet forsøg på profilering af kandidater og partier – uden lokal substans. Regulært valg mattak fra narhvalen.
Skal Fredericia Kommune skal have holdninger til udenrigspolitik, rigsfællesskab og grønlandsk selvstændighed på kommunalbudgettet?
Grønlænderforeningen Puilasoq Kalaallit Fredericiami i Fredericia kan være meningsdanner. Men lokalpolitikere med ansvar for rigsfællesskabet og indflydelse på arktisk politik, findes ikke. Det svarer til, at Liberal Alliance i Fredericia inviterer til debat om skattelettelser i Schweiz. Det er pynt – ikke politik.
Over halvanden million kroner i fondsmidler til turismeudvikling i Fredericia skal nu finde nye projekter at lande i. Det står klart, efter flere af...
