7.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

En fakkel, der blev tændt i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
En fakkel, der blev tændt i Fredericia

KULTUR. Søndag var ikke blot en mærkedag i Fredericia. Det var en dag, hvor en hel branche kunne se tilbage på et kvart århundrede, der har forandret landskabet for musical i Danmark. Musicalakademiet fyldte 25 år, og fejringen blev en anledning til både stolthed og refleksion.

For Bjørg Gamst, uddannelseschef og selv tidligere dimittend fra akademiet, var det en særlig dag. Hun taler med varme i stemmen, når hun beskriver, hvordan skolen siden år 2000 har sat et aftryk, der rækker langt ud over bygrænsen. »Det var en stor dag i søndags. Meget større, end man kunne forvente på 25 år. Ikke kun for skolen, men for hele den danske musicalbranche. Jeg har selv gået på skolen og dimitteret i 2011, og den branche, jeg kom ud i dengang, er en helt anden, end den vi ser i dag. Og det har Musicalakademiet en kæmpe aktie i,« siger hun.

Hun husker, hvordan mulighederne dengang var begrænsede. »Da jeg dimitterede, var der måske tre auditions, og der spillede fem produktioner i hele landet på et år. I dag kan jeg ikke engang tælle, hvor mange musicals der spiller. Vi er i en helt anden verden. Dengang var det de samme ti klassikere i rotation – Sound of Music, Grease, jazzede standarder. De spiller stadig, men nu er repertoiret langt bredere,« siger hun.

Det billede af en branche i rivende udvikling er for Gamst tæt forbundet med én skelsættende begivenhed. Nemlig det øjeblik, hvor Fredericia Kommune i samarbejde med Helge Reinhardt besluttede at oprette et privat akademi. »At få overtalt et byråd til at lægge en musicaluddannelse i Fredericia var i sig selv helt vildt. Uffe Steiner, der var borgmester dengang, fortalte i søndags, hvordan de nærmest ikke forstod, hvad det gik ud på. Og så skete der det, at akademiet allerede efter det første år blev SU-godkendt. Det er aldrig sket for nogen anden uddannelse i Danmark,« siger hun.

Det unikke ved Fredericia

I dag er Musicalakademiet en del af Den Danske Scenekunstskole, og dermed under samme paraply som andre kunstneriske uddannelser. Men forskellen er tydelig, påpeger Gamst. »Vi er den eneste skole, der arbejder lige så meget med musik som med drama. Vi har tre hovedfag, hvor andre har ét. Det gør os unikke. På nogle måder ligger vi tættere på konservatoriet, men vi har samtidig hele skuespil- og danselementet med. Det giver en særlig kombination,« forklarer hun.

Denne kombination betyder også, at uddannelsen stiller store krav til de studerende. Der er ingen standardpakke, ingen ensretning. »Vi vil ikke sende otte ens studerende ud hvert år. Vi arbejder på individplan og forstærker, hvem de er som kunstnere. Vi vil have dem til at tage udgangspunkt i deres egen personlighed. Du kan ikke spille et andet menneske, hvis du ikke kender dig selv, dine styrker og dine svagheder. Derfor er uddannelsen hård. Den kræver, at du arbejder med dig selv på et meget dybt plan,« siger hun.

En by, der har forandret sig

At skolen ligger side om side med Fredericia Musicalteater, har haft uvurderlig betydning. For de studerende betyder det, at de ikke blot kan drømme om en branche, men se den udfolde sig på nært hold. »Da jeg selv gik her, var teatret ikke det, det er i dag. Dengang spillede de måske én forestilling, og så var det det. I dag kan de studerende hele tiden gå ned og se forestillinger, opleve hvordan genren udvikler sig og mærke den puls, der driver det hele. Det er mere vigtigt, end man tror,« siger Gamst.

Samarbejdet mellem skole og teater beskriver hun som et partnerskab, der nærmest er symbiotisk. »Vi er uundværlige for hinanden, også når vi ikke samarbejder direkte. De kan ikke undvære os, og vi kan ikke undvære dem. Vi er hinandens forudsætning,« siger hun.

Fremtidens udfordringer

Der er dog også udfordringer. Musicalbranchen er vokset, men samtidig er konkurrencen om opmærksomheden hårdere end nogensinde. »Jeg kan godt frygte, at shortcut til berømmelse er blevet nemmere. At man kan springe ind via influencer-kulturen eller kendis-casting. Musical kræver benhårdt arbejde, og nogle ville blive langt bedre, hvis de tog en uddannelse. Men det er selvfølgelig et vilkår, vi må leve med,« siger hun.

For at imødekomme udviklingen arbejder skolen på nye tiltag. Blandt de største planer er oprettelsen af en kandidatuddannelse i musical og skuespil. »Vi har allerede bacheloren, men vi håber på at kunne optage til en kandidat i 2027. Det vil være endnu et skridt fremad, hvor vi kan bygge oven på og give de studerende endnu stærkere værktøjer,« siger Gamst.

En skole, der sætter mærker

Når hun ser tilbage på jubilæumsdagen, er det ikke kun branchens udvikling, der fylder hende med stolthed. Det er også de personlige spor, skolen sætter i dem, der går her. »Jeg tror, alle kunne mærke i søndags, at man er en familie. Også dem, der ikke længere arbejder i musicalbranchen, havde taget turen hertil. Fordi skolen har sat så stort et aftryk på dem som mennesker, at det er noget, man bruger resten af livet. Det er noget særligt,« siger hun.

Hun leder efter de rette ord og ender med at beskrive det som et brændemærke. »Det lyder måske forkert, men det er et stort mærke, skolen sætter. Uddannelsen fylder meget, fordi den er så krævende. Og fordi du hele tiden arbejder med dig selv, bliver det en del af, hvem du er. Derfor er det noget, man tager med sig for altid,« siger hun.

Og måske er det netop her, kernen ligger. At Musicalakademiet i Fredericia ikke blot har professionaliseret en branche, men også har skabt en kultur, hvor passion, hårdt arbejde og fællesskab har formet mennesker for livet. En fakkel, der blev tændt i år 2000, og som stadig brænder med uformindsket styrke.

Bredt budgetforlig i Kolding skal bane vej for vækst, velfærd og nye byrum

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Bredt budgetforlig i Kolding skal bane vej for vækst, velfærd og nye byrum

POLITIK. Der var brede smil på rådhuset, da næsten hele byrådet i Kolding fandt sammen om årets budgetforlig. Borgmester Knud Erik Langhoff fra De Konservative lægger ikke skjul på, at han ser en særlig styrke i den brede enighed.

»Når vi står over for så store beslutninger, som rækker langt ind i fremtiden, så betyder det virkelig meget, at vi kan samle så mange partier bag en fælles linje. Det giver stabilitet og ro omkring de prioriteringer, vi har valgt,« siger borgmesteren.

Forliget rummer både økonomiske prioriteringer, der skal styrke kommunens erhvervsliv og gøre Kolding mere attraktiv for virksomheder, og investeringer i velfærd, børn, unge og ældre. Samtidig er der sat penge af til en historisk områdefornyelse af bymidten.

Et opgør med dækningsafgiften

Det mest markante element i aftalen er beslutningen om at begynde udfasningen af dækningsafgiften. Skatten, som virksomheder betaler på deres ejendomme, har i årevis været et stridspunkt mellem erhvervsliv og politikere.

»Dækningsafgiften er en skat, som virksomheder skal betale, inden de overhovedet har tjent en krone. Vi er den eneste kommune i Jylland, der stadig har den, og det placerer os i en meget dårlig konkurrencesituation, når virksomheder skal vælge, hvor de vil etablere sig,« forklarer Knud Erik Langhoff.

For borgmesteren handler det ikke kun om at tilgodese erhvervslivet, men om at sikre fremtidige arbejdspladser og skatteindtægter. »Vi skal kunne tiltrække virksomheder og skabe flere arbejdspladser. Det er helt afgørende, hvis vi skal have økonomien til at bære den voksende ældrebefolkning i de kommende år,« siger han.

Han afviser, at skattelettelsen sker på bekostning af velfærden. Kommunen følger den økonomiske ramme, der årligt udstikkes af KL, og den er ifølge borgmesteren fuldt finansieret. »Vi har penge nok til at udfylde den ramme, vi må bruge på service. Derudover har vi afsat ekstra midler til nedsættelse af dækningsafgiften, så der bliver ikke skåret i velfærden,« fastslår han.

Velfærd med nye løft

Netop velfærdsområdet har fået flere løft i budgettet. Der er indført fuld demografiregulering på seniorområdet, så udgifterne følger antallet af ældre.

»Det betyder, at der ikke skal spares på ældreområdet, selvom antallet af borgere vokser. Det giver udvalget ro og friere rammer,« siger Knud Erik Langhoff.

Også børn og unge er prioriteret. Kommunen har fundet plads til både flere ressourcer på specialskolerne, et særligt løft til ordblindeindsatsen og flere midler til daginstitutionerne.

»Vi har indset, at der er langt flere ordblinde, end man tidligere har regnet med. Får de den rette indsats, kan de få et helt andet og lettere liv. Derfor har vi afsat midler til en styrket indsats,« siger borgmesteren.

Derudover er der fundet finansiering til at forbedre normeringerne i daginstitutionerne. Kommunen ligger lige nu på minimumsniveauet, men det skal ændres. »Vi vil gerne sikre, at der er en buffer, så vi ikke hele tiden ligger på kanten. Flere pædagoger betyder bedre vilkår for både børn og personale,« siger han.

Kultur og byfornyelse i centrum

En anden central del af aftalen er områdefornyelsen i Kolding midtby. I alt 13 områder skal over en årrække have et løft. Første skridt bliver Akseltorv og Nicolai Kirkeplads.

»Vi går ind og opdaterer de områder, så de bliver klargjort til fremtidens behov. Midtbyen skal være et levende samlingspunkt, og vi har nu afsat midlerne,« siger borgmesteren.

En hjørnesten i den kulturelle satsning er Staldgården, der skal udvikles til et kraftcenter. Baggrunden er, at Koldinghus’ museumsgenstande er flyttet, og kommunen ønsker at skabe en ny ramme for dem. »Det er vigtigt, at koldingenserne kan opleve deres egen historie og ikke kun kongernes samling. Derfor skal Staldgården være med til at binde det hele sammen med Koldinghus, Slotssøen og en kommende slotsbankehave,« fortæller borgmesteren.

Sport, frivillighed og fællesskab

Budgettet rummer også midler til parasport og til udvikling af Kolding Stadion.

»Parasporten er vigtig, fordi den favner en gruppe borgere, der har brug for særlige rammer. Det samme gælder indsatsen Mening og Mestring, som hjælper unge mennesker med udfordringer til at finde fodfæste i hverdagen. Det er helt afgørende, at vi prioriterer de grupper,« siger Knud Erik Langhoff.

Kolding Stadion skal opgraderes, og det sker både for at styrke den professionelle fodbold og det store frivillige engagement omkring klubberne. »Fodbold i Kolding er ikke kun professionelt. Det er også et kæmpe frivilligt arbejde, som vi gerne vil understøtte. Stadion er en vigtig del af byens identitet,« siger han.

Et aftryk for fremtiden

Når borgmesteren skal pege på de største aftryk fra årets budgetforlig, falder valget på to områder.

»Jeg tror, at det er udfasningen af dækningsafgiften og områdefornyelsen af Kolding midtby, der vil få størst betydning. Det er de beslutninger, der virkelig rykker Kolding fremad. Men jeg er også rigtig glad for, at vi har kunnet løfte velfærden,« siger Knud Erik Langhoff.

Han lægger vægt på, at forliget giver Kolding mulighed for både at styrke velfærden og skabe rammer for vækst og byudvikling. »Det er et budget, der favner bredt, og som samler næsten hele byrådet. Det giver en god retning for Kolding i de kommende år,« siger han.

»Fra debut til drivkraft – nyt hotel i Middelfart bliver katalysator for byudvikling«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
»Fra debut til drivkraft – nyt hotel i Middelfart bliver katalysator for byudvikling«

POLITIK. Hotel Melfarhus har på få måneder sat sit tydelige aftryk på Middelfart Marina. Da hotellet slog dørene op den 3. juni i år, var det med ambitionen om at bringe et moderne, digitalt og grønt fokuseret hotelkoncept til byen. Placeringen ved Lillebælt giver en naturlig forbindelse til turismen, men projektet adskiller sig ved sit klare fokus på teknologi og bæredygtighed. Bag satsningen står en ejerkreds uden forudgående erfaring fra hotelbranchen, hvilket på forhånd kunne have rejst spørgsmål om risikoen i et konkurrencepræget marked. Erfaringerne fra de første måneder viser imidlertid, at kombinationen af et stærkt koncept og en ny måde at tænke gæsteoplevelsen på har givet et solidt fodfæste.

Forretnings- og udviklingschef Lars Peter Hermansen fortæller, at modtagelsen har overgået mange af de tanker, man på forhånd havde gjort sig.

»Vi har haft utrolig mange gæster igennem allerede, og interessen ved åbningen var enorm. Der kom mellem 800 og 1000 mennesker ned til Marinaen for at se hotellet, og siden da har opbakningen været rigtig positiv.« Det store fremmøde ved indvielsen tolker han som et signal om, at hotellet allerede fra begyndelsen er blevet en del af byens puls, og at Marinaen nu tiltrækker et nyt publikum.

Hotellet er kendetegnet ved sin receptionløse struktur, hvor gæsterne selv tjekker ind digitalt. Hele oplevelsen er tænkt ind i et selvbetjeningsformat, der ligger på linje med internationale tendenser inden for hotelbranchen. Forretningsrejsende og yngre gæster, der er vant til digitale løsninger, opfatter det ofte som en styrke, mens andre kan savne den klassiske modtagelse. Hermansen er bevidst om spændingsfeltet.

»Der er altid nogle små udfordringer, når man arbejder med ny teknologi. Indimellem er der næsser på loftet, men overordnet har folk taget godt imod konceptet.«

Allerede i de første måneder har Hotel Melfarhus haft en usædvanlig bred skare af gæster. Turister fra udlandet, danske familier på sommerferie og forretningsfolk på gennemrejse deler værelserne side om side, og det giver hotellet en bredde, som rækker ud over den klassiske sæsonøkonomi ved Lillebælt. Ifølge Lars Peter Hermansen er det et klart signal om, at Marinaen kan noget mere end blot at tiltrække liv i sommermånederne.

»Vi ser lige nu et lille skifte i gæstetyper. Hvor det i starten primært var turister, ser vi nu flere businessfolk og håndværkere, som lægger vejen forbi. Vi er ikke et konferencehotel, og vi lever udelukkende af overnatninger. Derfor er der typisk altid plads, også når andre hoteller er fyldte af seminarer og møder.«

Tilbagemeldingerne fra gæsterne understøtter billedet af et hotel, der har fundet sin egen niche. Mange fremhæver designet, atmosfæren og de nøje udvalgte materialer.

»Folk er glade for indretningen, for farverne og den stemning, vi har skabt. Og så selvfølgelig for beliggenheden midt i Marinaen. Mange bemærker også, at vi har valgt materialer i høj kvalitet og at vores grønne fokus er til at mærke,« siger Hermansen. Kombinationen af æstetik og funktionalitet har gjort hotellet attraktivt på tværs af segmenter og har skabt en oplevelse, der står stærkere end blot et sted at sove.

Det grønne fokus er ikke et marketingstunt, men en integreret del af forretningen. Byggeriet er opført efter den internationale DGNB Guld-certificering, som stiller strenge krav til bæredygtighed. Solceller og sedumtag reducerer energiforbruget, og parkeringspladsen er udstyret med ladestandere til elbiler. I driften arbejder man med konkrete tiltag, hvor gæsterne for eksempel bestiller morgenmad på forhånd.

»Gæsterne bestiller morgenmad på forhånd, så vi bedre kan tilpasse mængderne og minimere madspild. Det handler om hele tiden at finde balancen mellem moderne drift og den nære gæsteoplevelse,« forklarer Hermansen.

Læringskurven har samtidig været stejl. For ejerne og ledelsen var hotelbranchen uprøvet land, og processen har krævet en vedvarende tilpasning.

»Hverken ejerne eller vi andre havde erfaring fra hotelbranchen, da vi gik i gang. Derfor har vi skullet lære alt fra bunden. Det har været en udfordring, men også en styrke, for vi har kunnet stille spørgsmål til alt og tænke nyt. Kunderejsen og detaljerne i gæsteoplevelsen har været en øjenåbner.«

Netop gæsternes oplevelser rækker længere end til hotellets fire vægge. Hermansen oplever, at Melfarhus allerede fungerer som en katalysator for Marinaens udvikling.

»Vi kan konstatere, at vores gæster også spiser på Marinaens restauranter og lægger vejen forbi byens butikker. På den måde er hotellet med til at understøtte både turismen og byens erhvervsliv.« For Middelfart Kommune, som har store ambitioner med området, giver det en ekstra dimension, at hotellet kan være med til at tiltrække aktivitet året rundt.

Når samtalen falder på fremtiden, lægger Hermansen vægt på, at fundamentet først skal konsolideres.

»Næste skridt er at blive endnu dygtigere til det, vi allerede gør. Vi skal fortsat have glade gæster, som oplever hotellet som et fantastisk sted at bo. Det er den bedste måde at skabe vækst på.«

Det er samtidig vigtigt for ham, at hotellet ikke reduceres til blot en praktisk overnatningsmulighed, men i stedet indgår i den større fortælling om Middelfart som en by i vækst.

»Vi plejer at sige, at vi har et grønt fokus fremfor at tale om bæredygtighed som et buzzword. Det er vigtigt for os, at det er til at mærke i praksis, ikke bare på papiret.«

På den måde er Hotel Melfarhus allerede blevet mere end et eksperiment i receptionløse løsninger og selvbetjening. Det er på vej til at blive et pejlemærke for, hvordan nytænkning i en traditionel branche kan skabe både lokal vækst og en ny fortælling om livet ved vandet.

Boesen og Vetter ser lys i uafgjort kamp mod Hvidovre

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Boesen og Vetter ser lys i uafgjort kamp mod Hvidovre

SPORT. Middelfart Boldklub stod tirsdag aften over for en af de tunge modstandere i NordicBet Ligaen, da de gæstede Hvidovre. Kampen endte 2-2 efter en opgør, hvor de blå fra Lillebælt viste prøver på et offensivt spil med tempo og mod, men også måtte erkende, at kynismen i de afgørende momenter endnu ikke sidder helt i skabet.

For Malthe Boesen var kampen et billede på et hold i udvikling. Han så et Middelfart-mandskab, der kunne dominere en første halvleg mod en fysisk stærk modstander, men som samtidig kom til kort i den anden ende af banen, da intensiteten fra Hvidovre voksede.

»Jeg synes, det var lidt en kamp i to halvlege. Første halvleg er vi sprudlende og spiller rigtig godt. Vi fortjener at være foran, og vi kommer også foran. Men så indkasserer vi et ærgerligt mål. I anden halvleg bliver vi for flade og for defensive, og vi kommer aldrig helt ud af møllen,« fortæller Malthe Boesen.

Han understreger, at Hvidovres fysik var en faktor, men ikke noget, der skræmte Middelfart. »De er store og stærke, og de vil gerne gro på standarder. Det er også på sådan en situation, at de scorer til 2-2. Men jeg føler, vi er godt med, og at vi kan matche dem.«

Det, der fungerede bedst for Middelfart, var, når de fik lov at slå kontra. Hurtige løb i bagrummet og skarpe omstillinger gav holdet overtaget i store dele af første halvleg. »Når vi fik lukket dem frem på banen, kunne vi ramme deres bagkæde. Det var dér, vi var bedst,« siger Boesen.

Han så et hold, der havde godt fat i Hvidovre i første halvleg. »Vi var i fuld kontrol, da vi kom foran 2-0. Vi havde virkelig fat i den lange ende, når de lavede fejl, og vi kunne straffe dem. Men så slipper vi dem ind i kampen igen.«

Samarbejdet på banen beskriver han som solidt. Nye spillere er blevet en del af truppen, og relationerne skal stadig bygges op, men energien er ifølge Boesen helt rigtig. »Jeg synes, folk lærer hinanden bedre at kende. Der er en fed energi og en stærk tro på tingene. Vi kæmper for hinanden.«

Det er især offensiven, der giver optimisme fremadrettet. Middelfart har i sæsonens første kampe haft svært ved at skabe nok chancer, men mod Hvidovre viste de et andet udtryk. »Jeg synes, vi så stærke og farlige ud offensivt. Det er i hvert fald noget, vi tager med videre. Men vi skal også lære at spille to hele halvlege. På det her niveau bliver vi straffet, hvis vi kun leverer en halv kamp,« siger Boesen.

Hans egen indsats beskriver han med en blanding af ydmyghed og tilfredshed. »Jeg fik holdt godt fast i nogle bolde, fik taget duellerne med deres midtstopper og kom godt rundt på banen. Jeg var med i mange gode ting,« siger han.

For Jacob Vetter, der også spillede en central rolle, var følelsen efter kampen blandet. »Det er en lidt træls kamp, når vi fører 2-0 og ender med 2-2. Men alt i alt var det en god præstation. Vi får et point på en svær udebane,« siger han.

Han hæfter sig også ved, at holdet i perioder var i fuld kontrol. »Efter de første ti minutter og indtil de scorer, der har vi en rigtig god periode. I anden halvleg havde vi ikke bolden så meget, men jeg følte, vi var fint i kontrol alligevel. Vi gav ikke mange chancer væk,« siger han.

Vetter peger på omstillingerne som et våben, der fungerede bedst. »I første halvleg fik vi virkelig noget ud af vores omstillinger. Det var dér, vi var farlige.«

Han beskriver samarbejdet på banen som forbilledligt. »Folk løb de ekstra meter for hinanden. Der var ikke noget at sætte en finger på.«

Også han fremhæver læringen i at stå imod, når modstanderen trykker på. »Det er noget mentalt. Når vi kommer foran, skal vi ikke blive for passive. Vi skal fortsætte med at presse på, i stedet for at bruge en hel halvleg på at forsvare. Det er nok noget af det, vi tager med os,« siger han.

Vetter glæder sig samtidig over, at holdet begynder at finde vejen til netmaskerne. »Vi scorer to mål igen, og det var jo det, vi manglede i de første kampe. Nu handler det om at tage næste skridt og få de tre point.«

Han afslutter med en pointe om selvtillid og vilje. »Det giver os selvtillid at se, at vi kan være med på alle parametre. Vi møder et fuldtidsmandskab, hvor mange af vores spillere har været på arbejde hele dagen, før de tog til Hvidovre. Og alligevel står vi godt imod. Det viser, at vi kan.«

Middelfart Boldklub fik med uafgjort resultatet ikke fuldt udbytte af en ellers stærk første halvleg, men kampen viste, at de har de offensive redskaber til at bide fra sig i rækken. Næste skridt er at samle to halvlege i samme intensitet. Lykkes det, ligger sejrene og venter forude.

Solcelleparken ved Røjle, Vejlby og Staurby hænger stadig i luften

Af
Andreas Andreassen
-
0
Solcelleparken ved Røjle, Vejlby og Staurby hænger stadig i luften

POLITIK. I flere år har snakken om en stor solcellepark på Røjlehalvøen sat sindene i kog. For nogle borgere har tanken om grøn energi været et fremskridt, for andre har udsigten til tusindvis af paneler tæt på deres hjem været en belastning. Og netop som debatten syntes at have fundet sin afslutning, er der nu kommet ny tvivl.

Middelfart Kommune meddelte i sommer, at solcelleparken ikke ville blive til noget, fordi en af de centrale lodsejere havde trukket sig. Beskeden blev modtaget med lettelse i de berørte landsbyer, men nu har klima-, teknik- og miljødirektør Christina Føns bekræftet, at lodsejerne måske alligevel er interesserede i at fortsætte. »Vi har fået nogle tilkendegivelser om, at lodsejerne alligevel kunne være interesserede i projektet. Før vi ved mere, skal vi holde et møde for at få afklaret, hvad der er fakta,« siger hun. Dermed er intet afgjort, og det har skabt forvirring i lokalområdet.

Marc Melgaard, der er formand for Røjlehalvøens lokaludvalg, har fulgt sagen tæt siden 2018. Allerede dengang blev de første borgermøder holdt, arrangeret af Better Energy, som stod bag projektet. »Jeg tog selv fat i dem for at sikre, at vi kunne være en del af processen. Ikke for at presse en solcellepark ned over hovedet på folk, men for at sikre en ordentlig dialog. Vi har lagt mange timer i arbejdet og forsøgt at få borgernes bekymringer og høringssvar bragt ind i processen,« fortæller han.

Som formand for lokaludvalget har Marc Melgaard været neutral, men som privatperson lægger han ikke skjul på, at han synes placeringen er helt skæv. »Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt at lægge en solcellepark dér. Det rammer tre landsbyer, og jeg forstår godt bekymringerne omkring støj, genskin og ikke mindst værdien af husene. Det er jo ikke noget, man bare kan se bort fra,« siger han.

Da kommunen tidligere på året meldte ud, at solcelleparken ikke ville blive opført, var reaktionerne i lokalområdet tydelige. »Den melding blev taget positivt imod. Jeg tror kun ganske få ærgrede sig over, at vi ikke fik sådan en park herude. Solceller er gode i sig selv, men der er jo noget med placeringen. Folk kunne ånde lettet op,« siger Marc Melgaard.

Han havde dog selv svært ved helt at tro på, at projektet var definitivt dødt. Erfaringerne fra lignende projekter i landet gjorde, at han forventede, at sagen ville fortsætte i en eller anden form. »Jeg tænkte, at enten ville Better Energy selv fortsætte med sagsbehandlingen og sælge projektet, eller også ville en ny aktør tage over. Det er jo sådan, man ofte ser det i byggebranchen. Derfor kom det ikke som et kæmpe chok, at snakken nu er vendt tilbage,« siger han.

Netop usikkerheden er det, der skaber frustration i lokalområdet. Når en plan først bliver meldt død og kort efter alligevel dukker op på dagsordenen, er det svært for borgerne at vide, hvad de kan regne med. Marc Melgaard er bevidst om den balance, han som formand må holde. »Jeg vil ikke melde noget skråsikkert ud, før vi har hørt, hvad der egentlig ligger bag. Hvis vi begynder at gå frem og tilbage i udmeldingerne, går det hurtigt galt,« forklarer han.

Flere borgere har undervejs udtrykt bekymring for, hvordan en solcellepark vil ændre områdets udtryk og påvirke dagligdagen. Særligt i Vejlby, som ligger tættest på, har debatten været præget af stærke holdninger. Nogle har set en mulighed for at bidrage til den grønne omstilling, mens andre har følt, at det ville forringe deres livsvilkår og boligværdier.

Diskussionen rækker også videre end det lokale. Marc Melgaard peger på, at solenergi i Danmark mange steder placeres, hvor det generer færrest mulige mennesker. »Man ser i Midtjylland og Vestjylland, at parkerne er på flere hundrede hektar, uden at de støder op til små landsbyer. Det er måske dér, man burde finde inspiration, fremfor at placere en kæmpe park tæt på tre små samfund,« siger han.

Selv om intet endnu er afgjort, viser forløbet, hvor komplekst forholdet mellem grøn energi og lokalt hensyn kan være. På Røjlehalvøen lever håbet hos mange borgere om, at planerne ikke genopstår, men lige nu venter både lokaludvalg, kommune og borgere på afklaring. Indtil da er sagen stadig åben, og den grønne omstilling må endnu en gang finde vej gennem et lokalsamfund, hvor følelserne ligger lige under overfladen.

Marinaen Live vender tilbage til Kolding – nu med endnu større setup

Af
Andreas Andreassen
-
0
Marinaen Live vender tilbage til Kolding – nu med endnu større setup

KULTUR. Lørdag den 30. august bliver Sydhavnen i Kolding igen centrum for en af byens største musikbegivenheder. Marinaen Live havde premiere i 2024, og efter en succesfuld debut vender festivalen nu tilbage i en forbedret udgave. Allerede nu er over 2.500 billetter solgt, og arrangørerne forventer, at endnu flere koldingenserne finder vej til havneområdet, når musikken spiller fra middag til midnat.

Årets line-up spænder bredt med navne som Jonah Blacksmith, Scarlet Pleasure, Burhan G, Michael Falch, ICEKIID, KATO, Nicoline Toft, Miss Sofie og Sebastian Dollerup. Festivalen lægger ud klokken 12.00 og fortsætter med koncerter og dj-sets til lige inden midnat.

For mange bliver det et glædeligt gensyn med Jonah Blacksmith, der sidst besøgte Kolding i marts 2022. Populariteten er kun vokset siden, og bandet glæder sig ifølge arrangørerne til at stå på scenen foran det koldingensiske publikum igen. Scarlet Pleasure og Burhan G har også tidligere sat byen på den anden ende, da de sidste år fik Kolding til at danse til Grøn Koncert. For ICEKIID bliver Marinaen Live et debutbesøg i Kolding, og arrangørgruppen lægger ikke skjul på, at de er stolte af at præsentere ham.

Michael Falch, der spiller sammen med Zonen, giver årets eneste udendørskoncert i Kolding denne dag, mens KATO for første gang siden Grøn Koncert i 2011 vender tilbage til byen. Samlet set venter et program med både rutinerede navne og nye acts, der kan tiltrække publikum på tværs af generationer.

Arrangørerne har også taget erfaringerne fra sidste års festival med i planlægningen. Publikum har ønsket bedre komfort og mere plads omkring madområdet. Derfor byder Marinaen Live 2025 på et helt nyt streetfood-område, bedre underlag og flere siddepladser. »Vi har lyttet – Marinaen Live 2025 skal være endnu mere gnidningsfri og hyggelig« lyder det fra arrangørholdet.

Ifølge Morten Strøh er festivalen blevet et projekt med stærk lokal forankring. »Marinaen Live er Koldings egen sensommerfest. Vi har taget alt det, publikum elskede sidste år, og opgraderet – og så samler vi artister på tværs af generationer, så hele byen kan være med. Ni koncerter, heraf fire DJ’s. Det bliver en stor dag og vi er dybt taknemmelig for det stærke lokale arbejde, både med lokale foreninger og madaktører« siger han.

Festivalpladsen åbner klokken 11.00, hvor barer og madboder tager imod de første gæster. Den første koncert begynder en time senere, og hele dagen kulminerer i et musikprogram, der først slutter lige inden midnat.

Billetter kan købes som både standard og VIP på marinaenlive.dk.

DM Motors tager hul på nyt kapitel i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0
DM Motors tager hul på nyt kapitel i Fredericia

BUSINESS. Når DM Motors den 5. september slår dørene op til reception på sin nye adresse på Vejlevej i Fredericia, markerer det ikke blot en flytning men begyndelsen på et helt nyt kapitel. For indehaver og CEO Rasmus Lundsgaard Jensen er det en både praktisk og personlig omvæltning.

»Det er en omvæltning i at være blevet eneejer, og man selv sidder med ansvaret. 100 procent. Så det er lidt af en omvæltning. Før var du altid to. Så er du bare 50 procent af risikoen. Nu bærer du 100 procent af risikoen,« siger Rasmus Lundsgaard Jensen og lader sætningen hænge i luften et øjeblik, som for at understrege tyngden i beslutningen.

At tage springet fra medejer til eneejer har tvunget ham til at tage hele ansvaret på sine skuldre. Den gamle ejendom i Vejle er solgt, og om få uger skal nøglerne afleveres. »Den er solgt. Det er dejligt at slippe af med den bygning. Ikke fordi jeg skulle af med den, men jeg har ikke noget at bruge den til i vores nye setup,« fortæller han.

Beslutningen markerer ikke bare et brud med fortiden men et bevidst skridt ind i en ny fase. Flytningen til Fredericia betyder, at DM Motors nu råder over 6.000 kvadratmeter under ét tag, og det er for Rasmus Lundsgaard Jensen nøglen til at skabe rammer for vækst og effektivitet. »Det er noget helt andet, det her. Og det er noget, som jeg er stolt af at præsentere. Det andet var jeg sgu ikke så stolt af. Der gik man sgu lidt med skyklapper på, for det matchede ikke vores virksomheds udvikling, der skulle vi noget helt andet, og i øvrigt endnu tættere på de store potentielle kunder« siger han uden omsvøb.

Netop derfor handler flytningen ikke blot om et nyt postnummer men om at bygge et fundament for de næste skridt. »Forretningen skal jo gerne vækste. Det er jo også derfor, vi er flyttet til Fredericia. Det er for at vækste og også for at samle det hele under et tag. Der kommer også til at ske nogle nye ting, men man vil jo gerne have det sket i går. Væksten venter vi stadig på, men vi er også først ved at være på plads nu, og det handler også om at frigøre hænderne, for så mange mennesker er vi heller ikke endnu. Jeg tager det step by step,« siger han.

Et af de første konkrete skridt i den nye fase bliver etableringen af en serviceafdeling, som åbner i september. Dermed tager DM Motors hul på et marked, hvor efterspørgslen ifølge Rasmus Lundsgaard Jensen er til at få øje på.

»Vi kommer til at starte en serviceafdeling, hvor vi tilbyder service til fabrikker rundt omkring. Arla, raffinaderiet, Carlsberg – ja, alt indenfor industri, hvor der egentlig er mangel på en elektromekanisk virksomhed, der har forstand på pumper. Der ligger ikke nogen lige her i området. Så jeg kan se en mulighed og et potentiale i det,« siger han og påpeger, at kunder i Trekantområdet og på Fyn fremover kan slippe for at sende deres udstyr flere hundrede kilometer væk for at få det serviceret.

Muligheden opstod netop i forbindelse med flytningen til Fredericia, hvor de nye rammer har åbnet for en mere effektiv drift. Tidligere var hverdagen præget af spredte lagre og tunge arbejdsgange.

»Det betyder rigtig meget, fordi nu kan vi nå meget mere, end vi gjorde tidligere. Vi havde fjernlager i Vejle, og det var ikke optimalt. Så det giver nogle store fordele, og vi har muligheden for at ekspandere. Især med det areal, vi nu har,« siger han.

De ekstra kvadratmeter giver ikke kun logistiske fordele men også plads til at tænke nyt. Rasmus Lundsgaard Jensen har allerede kig på en garage i bygningen, som kan få et helt andet formål.

»Jeg kan godt se et potentiale i, at garagen kunne laves om til noget andet. Og det er måske ikke noget med DM Motors at gøre. Jeg har faktisk overvejet at lave det om til garager og lege det ud til biler, til investeringsbiler. Hvis vi vækster i en hastighed, så vil jeg selvfølgelig bringe det ind under den paraply, men ellers kan det blive et separat projekt,« siger han.

Synlighed er et andet fokuspunkt. Mange forbinder stadig DM Motors med biler, og derfor har Rasmus Lundsgaard Jensen sat en enorm elektromotor ud mod vejen for at markere, hvad virksomheden egentlig står for. »Nu er der jo lige kommet vores motor, den er lige kommet op ude ved vejen herude, faktisk lige i dag. Den stod i Vejle tidligere, og nu har jeg endelig fået den bragt hertil. Så vi sådan mere kan. Ja, det er en elektromotor. Men vi tilbyder jo mange andre produkter end lige elektromotorer, og det er jo transmissioner i det hele taget,« siger han.

Han ser samtidig en branche under forandring. Energikravene til motorer bliver løbende skærpet, og EU’s reguleringer driver udviklingen.

»Tendensen er, at man skal optimere energiklasser. Så der bliver lavet motorer, som er mere effektive. Og det er noget, EU laver regler omkring. Nu skal det være I3, og så skal det være I4. Så kommer der noget, der hedder I5, og sådan fortsætter det,« siger han.

Selv om udviklingen kan virke træg i en branche, hvor elektromotoren grundlæggende har lignet sig selv i mere end et århundrede, er kravene til effektivitet en væsentlig driver. »Hvis du tager en elektromotor fra 100 år siden, ja jo, den ser lidt anderledes ud, end den gør i dag. Men ellers er der jo ikke sket så meget. Der er kommet nogle andre materialer, som gør, at energimæssigt, der bruger den ikke så meget strøm,« siger han.

Internt bygger Rasmus Lundsgaard Jensen på en kultur, han selv beskriver som uformel men effektiv. »Kulturen er, at vi er én stor familie. Man skal kunne sige sin mening, og man skal kunne komme direkte til mig, hvis man har et problem. Jeg har også en del familieansat. Det kan være udfordrende men også positivt,« siger han.

Alligevel ved han, at vækst ikke kan realiseres uden at udvide organisationen. »De spiller en stor rolle, for uden dem kan jeg ikke eksistere. Jeg kan ikke lave alt det her selv. Jeg har nogle gode medarbejdere, men hvis vi skal ekspandere, bliver jeg nødt til at finde nogle sælgere, som kan sælge i vores branche. Det er sgu ikke så let. Det tager virkelig lang tid at få en kunde ind,« siger han.

Den 5. september markerer kulminationen på et års forvandling, når DM Motors holder officiel åbning af de nye rammer. Her skal kunder, samarbejdspartnere, venner og familie opleve transformationen på nært hold.

»Jeg glæder mig til at vise dem huset. Altså i forhold til hvor vi kom fra. Når de kommer her og ser vores nye faciliteter, så siger de, hvad fanden er sket,« siger han.

Spørger man til fremtiden, er svaret præget af både ambition og realisme. »Hvor vi er om et år, det kan jeg sgu ikke lige sige dig. Jeg arbejder måske lidt for meget. Jeg sidder her lidt for meget. Men om et år skulle vi gerne have startet vores vækst og gerne have vækstet i hvert fald 20 procent,« slutter Rasmus Lundsgaard Jensen.

DM Motors inviterer til Grand Opening i Fredericia

Fredag den 5. september åbner DM Motors dørene til sit nye hovedsæde på Vejlevej 10 i Fredericia.
Her markeres både indflytningen i de nye 4.700 kvadratmeter store rammer og et nyt kapitel med Rasmus Lundsgaard Jensen som eneejer.

Receptionen finder sted fra klokken 11.30 til 20.00, hvor kunder, samarbejdspartnere, venner og bekendte er velkomne til at kigge forbi og opleve de nye faciliteter.

For at sikre, at der er plads og forplejning nok, beder DM Motors om tilmelding senest den 31. august på mail tilmelding@dmmotors.dk.

Læs også

Et nyt kapitel i Fredericia med store ambitioner

Unge fortjener bedre psykiatrisk behandling

Af
Cecilie Liv Hansen
-
0
Unge fortjener bedre psykiatrisk behandling

Triste tal viser, at cirka 82 procent af os på et tidspunkt i livet enten vil få udskrevet medicin for psykiske symptomer eller blive behandlet i psykiatrien. Det viser, hvor udbredt psykiske udfordringer er – og at det kan ramme os alle, direkte eller gennem nogen, vi holder af.

Alligevel er psykiatrien stadig det sted i sundhedsvæsenet, hvor ventelisterne er længst, og hvor alt for mange unge ikke får den hjælp, de har brug for i tide.

For tallene er tydelige: Halvdelen af dem, der i løbet af livet får kontakt med psykiatrien, har deres første møde inden de fylder 18 år. Det understreger derfor endnu en gang, at en tidlig og effektiv indsats i barne- og ungdomsårene ikke bare er vigtig – den er afgørende.

Hvis vi lader de unge vente, risikerer vi, at problemerne vokser sig større, og at unge kan ende i livslange forløb, der kunne have været forebygget.

Som kandidat til regionsrådet mener jeg, at psykiatrien skal prioriteres langt højere. Vi skal sikre, at unge møder en psykiatri med kortere ventetid, høj faglighed og bedre sammenhæng mellem skole, kommune og sundhedsvæsen.

Vi skal turde tænke nyt: mere brug af digitale løsninger, bedre samarbejde med civilsamfundet og fleksible behandlingsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte unge.

Psykisk sygdom er ikke en nicheproblematik – det er samfundsvilkår. Derfor er det på tide, at vi giver psykiatrien den samme vægt som det øvrige sundhedsvæsen.

Renovationsgebyrer falder – Fredericia får gevinst af god sortering

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Renovationsgebyrer falder – Fredericia får gevinst af god sortering

POLITIK. Fra 2026 kan fredericianerne se frem til at betale mindre for renovation. Kommunens Klima-, Energi- og Miljøudvalg har godkendt de nye takster, og ifølge udvalgsformand Tommy Rachlitz Nielsen (C) er der tale om en reel besparelse, som vil kunne mærkes direkte i husholdningerne.

»Det kommer til at betyde for borgerne i villaer og huse, at gebyret bliver sat betydeligt ned. Det er en direkte besparelse på husholdningsbudgettet. Det er en positiv historie. Det er dejligt. Naturligvis sætter vi også prisen ned for lejeboliger, men vi kan ikke, hvad boligselskaber og udlejere gør, da vi ikke ved, hvordan de administrerer, idet de kan have andre omkostninger i forbindelse med deres administration af renovation, service og så videre. Men jeg håber naturligvis, at borgere i lejeboliger også kommer til at mærke, at det bliver billigere, « siger han.

Årsagen er, at ansvaret for emballage nu i højere grad placeres hos producenterne. I praksis betyder det, at en del af regningen ikke længere lander hos borgerne, men hos de virksomheder, der sender emballage på markedet. Fredericia står samtidig stærkt i sammenligningen med andre kommuner. Gennem mange år har borgerne været blandt landets bedste til at sortere affald, og det giver nu kontante resultater.

»Jeg ville ønske, at det var fordi vi havde effektiviseret en hel masse. Det er det ikke. Men det er stadigvæk en god historie. Vi er rigtig gode til at sortere i Fredericia, og vi har prioriteret det højt i mange år. Når vi kan dokumentere så præcist, hvad vi har af emballage, får vi en stor del penge tilbage fra ordningen. Det betyder, at producenterne nu kommer til at betale en stor del af det her,« forklarer han.

Serviceniveauet ændrer sig ikke. Borgerne kan fortsat regne med samme indsamlingsordninger og samme kvalitet i driften. »Det er faktisk bare penge, vi får tilbage, fordi vi har så god sortering. Der er ingen ændringer i driften. Vi fortsætter på samme måde som hidtil,« understreger udvalgsformanden.

Den umiddelbare besparelse er klar, men Tommy Rachlitz Nielsen peger på, at regningen ikke forsvinder helt. Producenterne vil formentlig lægge deres nye udgifter over på prisen på varerne. »Bagsiden af medaljen er nok, at det ikke gør noget godt for forbrugerpriserne. Producenterne lægger regningen et sted, og det vil nok kunne ses på varerne. Men vi må også være lidt lokalpatriotiske og konstatere, at i Fredericia får vi relativt meget ud af ordningen, fordi vi sorterer så godt,« siger han.

Han tilføjer, at loven på længere sigt kan få en positiv effekt, fordi den presser producenterne til at bruge mindre emballage. Det vil mindske affaldsmængden og samtidig skåne miljøet. »På den lange bane kan det betyde, at vi får færre penge tilbage, når producenterne skærer emballagen ned. Men det er jo netop meningen med loven. Og indtil videre ser det rigtig godt ud for os,« siger han.

På samme udvalgsmøde blev vandforsyningsplanen for 2025 til 2033 vedtaget. Planen er et teknisk dokument, der skal sikre, at vandforsyningen følger med udviklingen af nye boligområder og erhverv. Tommy Rachlitz Nielsen kalder det en nødvendig, men ikke særlig underholdende opgave. »En vandforsyningsplan er jo ikke noget, der får pulsen op. Det er ren drift. Men den er helt nødvendig, fordi vi skal vide, hvordan vi sikrer, at nye boliger og virksomheder har adgang til vand,« siger han.

Her spiller spørgsmålet om teknisk vand en vigtig rolle. Fredericia arbejder med at etablere et selskab, der kan levere vand til industrien, som ikke behøver være drikkevand. »Vi må erkende, at vi lever i en verden, hvor drikkevand ender med at blive en knap ressource. Allerede nu importerer vi mere end halvdelen af vores vand. Derfor er det vigtigt, at vi holder op med at bruge drikkevand til formål, hvor teknisk vand kan gøre arbejdet. Det handler om at beskytte vores drikkevandsressourcer,« siger han.

Også klimatilpasning fyldte på dagsordenen, da udvalget besluttede at arbejde videre med løsning A i projektet ved Oldenborggade. Vejen skal graves op og suppleres med nye rør og nedløb. Det vil give store gener i en periode, erkender udvalgsformanden. »Det bliver rigtig træls for borgerne, for vejen skal graves helt op, og det kommer til at give trafikale problemer. Men vi er nødt til at gøre noget, hvis vi skal undgå de oversvømmelser, vi har set flere gange ved skybrud. Vi er nødt til at bide tænderne sammen og komme igennem perioden,« siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen ser en klar sammenhæng mellem de mange beslutninger. Renovation, vandforsyning og klimatilpasning er ifølge ham brikker i den samme strategi for klima, energi og miljø.

»Det hænger rigtig fint sammen. Vi får bundet nogle tråde, der burde have været gjort tidligere, men nu får vi det endelig på plads. Det giver et godt grundlag, når et nyt byråd tager over til januar,« siger han.

Herslev samlede sig om PostNord Danmark Rundt: »Landsbyen var på stikkerne – fra baby til oldeforældre«

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Herslev samlede sig om PostNord Danmark Rundt: »Landsbyen var på stikkerne – fra baby til oldeforældre«

LOKALT. Fredag blev dagen, hvor Herslev viste, hvordan en lille landsby kan samle sig, når noget stort finder vej gennem de små veje. Hvor man ellers kender dagene for stilheden, markerne og horisonten, var der denne dag liv på fortovene. Feltet i PostNord Danmark Rundt kom brusende gennem byen, og både børn, voksne og ældre stod klar til at tage imod.

Fjerde etape af PostNord Danmark Rundt tog turen fra Svendborg til Vejle. Undervejs krydsede rytterne Den Gamle Lillebæltsbro, drejede ind gennem Snoghøj og fortsatte mod Taulov, inden kursen blev sat mod Herslev.

Og netop i Herslev blev etapen til mere end bare et tv-billede. Her stod folk tæt langs vejene, og her blev cykelløbet til en fælles oplevelse. Formanden for Herslev Sogns Borgerforening, Anders Bendsen, beskriver dagen med en smittende varme.

»Landsbyen var på stikkerne og tog godt imod rytterne, lige fra en baby båret foran i slynge til oldeforældre, og alt derimellem. Der var masser af hygge, fællesskab, kaffe, kage og the,« fortæller han.

Kridttegninger, flag og smilende ansigter satte farve på vejene i Herslev. Foto: Privatfoto

Det var heller ikke store officielle arrangementer, der prægede dagen. Til gengæld var det de små detaljer, der gjorde forskellen. Flag i hænderne, kage på bordet og naboer, der hilste på hinanden, mens de ventede på, at feltet nærmede sig.

For Anders Bendsen var det en særlig oplevelse at mærke stemningen i byen.

»Det var dejligt, at Herslev sluttede op om en spændende begivenhed, der satte os på landkortet, og hvor alle, fra politiet til hjælpebiler, venligt vinkede til folket, og hvor vi vinkede igen.«

Selve cykelløbet blev uden tvivl dagens højdepunkt. Det kom og forsvandt med et sug af fart, og tempoet satte sit klare præg på oplevelsen, fortæller formanden.

»Det var spændende at se rytterne i fuldt firspring. De kørte hurtigt,« griner han.

Feltet kom brusende gennem Herslev i fuldt firspring, mens tilskuerne heppede fra vejkanten. Foto: Privatfoto

Formanden bemærker yderligere, at selv om rytterne var hurtigt igennem, nåede oplevelsen alligevel at gøre indtryk. På folkene langs vejen, der vinkede og heppede, og på byen, der fik lov at mærke fællesskabet tæt på. Han kalder det en rigtig dejlig dag.

Og da feltet for længst var kørt videre mod Vejle, blev der stadig drukket kaffe i Herslev. Snakken gik videre om de hurtige ryttere, det gode vejr og den særlige stemning, der satte weekenden i gang for de fleste.

1...225226227...1.785Side 226 af 1.785
Vanvidskørsel, narkokørsel og efterlysning af to mistænkte – politiet beder offentligheden om hjælp

Vanvidskørsel, narkokørsel og efterlysning af to mistænkte – politiet beder offentligheden...

Andreas Andreassen - 0
Sydøstjyllands Politi havde i det seneste døgn fokus på alvorlig trafikfarlig kørsel i Kolding og efterlyser samtidig to mænd, der mistænkes for flere tyverier...
»Det er bekymrende, når trygheden ikke er højere«

»Det er bekymrende, når trygheden ikke er højere«

Gulløv om ældreplejen i Fredericia: »Vi ligger tæt på landsgennemsnittet – men det er ikke godt nok«

Gulløv om ældreplejen i Fredericia: »Vi ligger tæt på landsgennemsnittet –...

Kun 64 procent føler sig trygge: Fredericia halter efter landsgennemsnittet på plejehjem

Kun 64 procent føler sig trygge: Fredericia halter efter landsgennemsnittet på...

Jes Rønn Hansen: »Det er ikke fedt at blive gammel – heller ikke på et godt plejehjem«

Jes Rønn Hansen: »Det er ikke fedt at blive gammel –...

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER