7.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025

Fredag lukkes Danmarks Port – arbejdet varer til november

0
Fredag lukkes Danmarks Port – arbejdet varer til november

TRAFIK. Fra i morgen fredag den 22. august lukkes Danmarks Port i Fredericia for al trafik. Kommunen oplyser, at porten skal sættes i stand, og derfor vil afspærringen vare helt frem til slutningen af november.

»Danmarks Port skal sættes i stand, og porten vil derfor være lukket for al trafik fra fredag den 22. august og frem til slutningen af november,« lyder det i en trafikmeddelelse fra Fredericia Kommune.

Lukningen betyder, at trafikken i bymidten ændres i de kommende måneder. Bilister skal i stedet benytte Nørreport som indkørsel til byen og den nye port ved Sjællandsgade og Prangervej som udkørsel. For fodgængere og cyklister bliver det nødvendigt at gå eller cykle gennem Prinsens Port.

Afspærringen bliver sat op fredag, så håndværkerne kan begynde arbejdet fra mandag den 25. august. Hen over vinteren vil porten igen være åben, men til foråret venter endnu en kortvarig lukning i cirka 14 dage, når porten skal pudses op. Det arbejde kræver, at dagtemperaturen er over fem grader.

Kommunen beklager de gener, som lukningen medfører, men understreger, at arbejdet vil give et smukkere resultat. Allerede nu kan forbipasserende få et indtryk af den nye farve, der er afprøvet som prøvefelt nederst til venstre på porten.

Grøn omstilling og globalt udsyn skal løfte Fredericias iværksætteri

0
Grøn omstilling og globalt udsyn skal løfte Fredericias iværksætteri

BUSINESS. Fredericia skiller sig markant ud i Trekantområdet i tredje kvartal. Nye tal viser, at kommunen har langt flere nyoprettede virksomheder i forhold til antallet af eksisterende end både regionen som helhed og de omkringliggende kommuner.

For erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia er tallene mere end blot en statistik. De peger ifølge ham på en ny styrke i byens erhvervsliv.

»Jeg synes, det er en meget spændende og positiv tendens, som vi agter at følge i den nærmeste fremtid. Helt klart et positivt signal om, at der sker noget i Fredericia på iværksætteriområdet,« siger han og understreger, at udviklingen også spiller ind i de initiativer, der er på vej. »Vi har proaktive tiltag ude i fremtiden med scale-up-iværksættere til NetZero, som vi skal arbejde med her i efteråret. Det er iværksættere med et kæmpe potentiale,« forklarer han.

De nye data viser, at Fredericia i andet kvartal 2025 havde en etableringsrate på 2,6 procent for ApS og A/S og 2,2 procent for enkeltmandsvirksomheder. Det er markant højere end gennemsnittet i både Trekantområdet og Region Syddanmark, som ligger på henholdsvis 1,9 og 1,3 procent.

At Fredericia med færre ressourcer kan levere et resultat, der overgår kommuner som Vejle og Kolding, hvor der bruges langt flere midler på iværksætterområdet, vækker opsigt.

»Vi har et setup, som er meget, meget mindre med én person ansat. Det er det, der er blevet afsat ressourcer til i vores kommune, og det fungerer fremragende under de vilkår. Alle kan få den basale iværksætterhjælp i vores område, og vi gør også brug af andre virksomheder, der yder gratis vejledning og rådgivning,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han maner dog til besindighed, når det gælder konklusionerne. Et enkelt kvartals tal kan ikke stå alene, og iværksætteri er påvirket af en lang række faktorer.

»Der er mange andre årsager til forskelle, for eksempel at storbyerne med flere unge mennesker og flere uddannelsesinstitutioner giver et højere tryk på iværksætteri. Så deri har vi også nogle udfordringer,« påpeger han. Alligevel ser han udviklingen som et klart udtryk for, at Fredericia i øjeblikket har fået en ny energi og momentum, som det gælder om at holde fast i.

Byens selvtillid smitter af

Den positive udvikling kan ifølge Kristian Bendix Drejer ikke alene aflæses i nøgterne tal. Den er også et spørgsmål om psykologien i byen og det momentum, der er opstået i de senere år.

»Vi vækster på erhvervslivet, vi vækster på bosætning, vi har fået synlighed gennem sport og turisme. Der er rigtig mange flag at hejse positivt. Jeg tror, det har en afsmittende effekt på byens selvtillid, stolthed og tro,« siger han.

Det er en pointe, der i hans øjne gør Fredericia interessant at følge. Kommunen kan ikke stille op med de samme muskler som Vejle, hvor en hel stab på over tyve medarbejdere arbejder dedikeret med iværksætteri. Alligevel har Fredericia bragt sig i front. »Det viser, at man ikke altid kan købe sig til en succes,« siger han.

NetZero som løftestang

Den selvtillid kobles i øjeblikket direkte til nye strategiske satsninger. En af de mest ambitiøse er NetZero, hvor internationale giganter som Google, Microsoft og Danfoss indgår i et partnerskab med lokale kræfter. Målet er at skabe et miljø, der kan tiltrække og udvikle scale-ups med globalt potentiale.

»Vi prøver at invitere iværksættere og virksomheder ind i samarbejdet på landsplan. Hvis det lykkes, er det et kæmpe perspektiv, ikke bare for Fredericia men for hele Danmark. Det er en international satsning, og det er et område, hvor vi kan tiltrække virksomheder med stort potentiale,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han ser NetZero som en platform, der kan give byen en ny position. Hvor Fredericia traditionelt har været kendt for transport, havn og energi, kan satsningen løfte kommunen ind i en helt anden liga, hvor innovation og klimadrevne forretningsmodeller bliver en del af kernen.

Selv med de store perspektiver er der områder, hvor ressourcerne stadig ikke rækker. På spørgsmålet om, hvor der mangler muskler, er erhvervsdirektøren klar.

»Vi ville gerne have haft større muligheder for at fylde byen op med nystartede butikker og specialbutikker. Det ville gavne midtbyen. Vi kunne også godt tænke os at understøtte flere iværksættermiljøer. Der er ingen tvivl om, at der kunne være gevinster, hvis vi havde flere arme og ben,« siger han.

Udsagnet rummer en erkendelse af, at iværksætterområdet i Fredericia langt fra er fuldt udbygget. Samtidig peger det på den klassiske balance mellem ambitioner og ressourcer, hvor det handler om at prioritere de indsatser, der giver størst afkast for både byen og erhvervslivet.

Tæt samarbejde med kommunen

En af de afgørende faktorer i at skabe et mere smidigt erhvervsklima er det daglige samarbejde med kommunen. Det er her, barrierer kan ryddes af vejen, og nye initiativer kan få fodfæste.

»Vi er øjne og ører for virksomhederne og i daglig kontakt med kommunen. Byggesagstiderne har tidligere været kritiseret, men i dag ligger vi fantastisk flot,« siger Kristian Bendix Drejer.

For ham er det et konkret eksempel på, at dialog og tæt koordinering kan gøre en forskel. Når virksomheder oplever hurtigere sagsbehandling og færre administrative knaster, styrkes troen på, at det giver mening at investere og etablere sig i Fredericia.

Efter at have peget på behovet for flere ressourcer og stærkere rammer retter Kristian Bendix Drejer blikket mod det felt, han ser som Fredericias største mulighed. Det er ikke tilfældigt, for byen har historisk været et kraftcenter for energi og infrastruktur, og den position kan nu udnyttes i den grønne omstilling.

»Der hvor vi skal satse stort, er på den grønne omstilling, energi og klima. Vi har allerede virksomheder og klynger, der gør, at vi kan tiltrække små og mellemstore virksomheder. Det kan være grønne brændstoffer, CO2-teknologier og nye energiformer. Vi har så mange platforme at spille på,« siger han.

Dermed peger han på en strategisk kurs, hvor iværksætteri ikke kun måles i nye CVR-numre, men i evnen til at koble start-ups og scale-ups med de tunge aktører, som allerede findes i kommunen. Det handler om at skabe kritiske masser af kompetencer og kapital, så nye virksomheder kan springe direkte ind i de værdikæder, der driver klima- og energisektoren fremad.

Han gør det klart, at selve antallet af registrerede virksomheder ikke bør være det endelige pejlemærke. »Det er måske ikke ligefrem antallet af iværksættere altid. Det er dejligt at have et højt antal, men jeg tror, der hvor vi kan få flest mulige arbejdspladser, er der, hvor vi fokuserer på de største muligheder. Der skal vi lægge vores energi,« siger han.

Langsigtet perspektiv

Når Kristian Bendix Drejer taler om iværksætteri i Fredericia, er det med en erkendelse af, at succes ikke skabes på kort sigt. Tallene for andet kvartal giver et øjebliksbillede af fremgang, men den egentlige styrke skal findes i evnen til at fastholde og udvikle de nye virksomheder.

»Det er vores opgave at fortælle om mulighederne, så virksomhederne kan fortsætte på deres rejse. Vi kan ikke løfte alt selv, men vi skal sikre, at de får adgang til de rette programmer og konsulenter. Det er sådan, vi kan fastholde iværksætterne,« siger han.

Det betyder, at Business Fredericia må agere bindeled til både nationale programmer og regionale erhvervshuse, der kan tage virksomhederne videre, når de har overlevet den første etableringsfase. Det er her, væksten skal cementeres – ikke alene ved at registrere nye CVR-numre, men ved at skabe levedygtige virksomheder, der kan levere arbejdspladser og skatteindtægter over tid.

»Hvis Fredericia skal blive kendt som en iværksætterkommune, så kræver det mere end det, vi gør i dag. Vi skal udvikle på de spidskompetencer, vi allerede har i byen, og satse dér, hvor vi har de største muligheder,« slutter Kristian Bendix Drejer.

Kilde: Trekantområdet Danmark

Fra losseplads til cirkulært fyrtårn i Ejby

0
Fra losseplads til cirkulært fyrtårn i Ejby

KOMMUNALT. Den nye genbrugsplads er ikke bare et sted at komme af med affald. Den er bygget som et symbol på grøn omstilling og skal ændre vaner i både hjem og virksomheder. Ejby fik torsdag formiddag et nyt samlingspunkt. Snoren til Middelfart Kommunes nye genbrugsplads blev klippet, og dermed kunne borgere i den østlige del af kommunen tage de første skridt ind på en plads, der ikke blot handler om at komme af med affald, men som er tænkt som en helhed for genbrug, fællesskab og forandrede vaner.

Borgmester Johannes Lundsfryd lagde i sin åbningstale vægt på, at genbrug ikke bare er en teknisk øvelse, men en kulturændring.

»Man siger jo, at alt godt kommer til den som venter. Og jeg tænker, at der er rigtig mange mennesker, der har ventet tålmodigt på, at vi er blevet færdige med genbrugspladsen her i Ejby. Vi har nemlig brug for at genbruge flere materialer. Danmark ligger desværre i toppen, når det gælder om at være dårlige til at genbruge, og det er ikke en rangliste, vi skal være stolte af. Vi skal ændre mindset og skabe en kultur, hvor ting får et nyt liv, igen og igen« sagde han.

Med de ord satte borgmesteren en retning, der rakte langt ud over selve pladsens asfalt og containere. Han pegede på, hvordan udviklingen har flyttet sig fra lossepladsens deponering til en ny tid, hvor materialer sorteres, forædles og genanvendes. Og Ejby skal være et sted, hvor borgerne bliver inspireret. »Når man har en frakke, der er gået hul på, så kan man måske blive inspireret til at sy en lap på. Når børnene har fødselsdag, kan en gave også være et stykke brugt legetøj, som får nyt liv. Vi skal udfordre vores kultur, så vi tænker genbrug i hjem, skoler og institutioner« sagde han.

Pladsens arkitektur og opbygning er i sig selv en del af fortællingen. Store dele er bygget af genbrugsmaterialer, og borgmesteren takkede de håndværkere og arkitekter, der har turdet tænke kreativt og udfordre fagligheden. »Jeg synes faktisk, det blev meget vellykket. De smukke bygninger her er et eksempel på, at det ikke handler om at gå ned i standard, men at man kan gå op i standard med genbrug« understregede han.

Formand for Middelfart Affald og Genbrug, Jacob Bjørnskov Nielsen, var stolt over dagen og det fælles løft, projektet repræsenterer. »Jeg synes, den største øjenåbner har været at se, hvor meget vi egentlig kan genanvende. Men også at opdage, at det kræver noget særligt af håndværkerne at arbejde med materialer, som ikke bare kommer lige fra en fabrik. Vi har mødt udfordringer undervejs, men vi er gået til det med krum hals, og derfor er det lykkedes« sagde han.

Han lagde vægt på, at genbrugspladsen skal være mere end et sted, hvor man afleverer sit affald. Visionen er, at Ejby bliver et sted, hvor borgerne også får lyst til at blive inspireret og lære nyt. Det cirkulære hus med genbrugsmursten og gamle træspær skal være en ramme om både byttezoner og events. »Vi vil gerne vise, at affald ikke bare er affald, men ressourcer med værdi. Når man ser et hus som det her, bygget af genbrugte materialer, får man jo lyst til at tænke, at det faktisk godt kan lade sig gøre. Det kan være både funktionelt og flot« sagde han.

Også Karen Lübben fra Middelfart Affald og Genbrug glædede sig over, at borgerne nu kan tage pladsen i brug. »Det er helt fantastisk, at vi endelig kan åbne op. Pladsen er ikke helt færdig endnu, blandt andet er byttezonen ikke klar, men det vigtigste er, at vi kan komme i gang. Der er bedre åbningstider, der er mere plads, og borgerne kan nu aflevere alt affald ét sted. Det bliver en kæmpe forbedring« sagde hun og pegede samtidig på, at der senere vil komme mulighed for at aflevere haveaffald uden for den bemandede åbningstid, hvilket især i sommermånederne bliver en fordel.

Hun fremhævede også, at det cirkulære hus skal være med til at ændre adfærd. »Her kan borgerne aflevere ting, som vi vurderer egner sig til genbrug. Vores personale vil stille det på plads, så det er nemt at overskue, og vi vil skabe events, hvor kreative aktører og virksomheder kan vise, hvad materialer kan bruges til. På den måde håber vi, at folk får øjnene op for, at genbrug kan være både sjovt, inspirerende og meningsfuldt« sagde hun.

Bag ordene lå en klar ambition om, at Ejby Genbrugsplads skal blive et pejlemærke i kommunen. Både borgmester, formand og medarbejdere pegede på, at det ikke blot er en praktisk løsning, men et symbol på, hvordan Middelfart ønsker at gå forrest i den grønne omstilling. Det handler om at ændre dagligdags rutiner, om at inspirere næste generation og om at skabe en platform for bæredygtige virksomheder.

Som borgmester Lundsfryd formulerede det til slut, skal pladsen være med til at sende et signal. »Vi skal tænke cirkulation ind overalt, vi skal tænke det i hjemmet, i institutioner og i virksomheder. Jeg håber, Ejby kan blive et synligt eksempel på, at vi kan gøre det bedre, og at vi kan skabe en kultur, hvor vi giver materialer nyt liv igen og igen« sagde han.

Politiet undrede sig over bådtrailer i Middelfart – viste sig at gemme på nummerpladetyveri

0
Politiet undrede sig over bådtrailer i Middelfart – viste sig at gemme på nummerpladetyveri

KRIMI. En bådtrailer, der stod parkeret i Ranunkelhaven i Middelfart, satte gang i en sag, der endte med en sigtelse for nummerpladetyveri.

Ifølge Fyns Politi blev anmeldelsen indgivet onsdag, men tyveriet kan have fundet sted helt tilbage fra den 30. juni.

Politiet tog fat i en borger, fordi en bådtrailer havde stået stille i længere tid på adressen. Da manden kiggede nærmere på sin egen trailer, gik det op for ham, at nummerpladen manglede.

Patruljen kørte til Ranunkelhaven, hvor de fandt en anden bådtrailer med en båd ovenpå, og her sad den forsvundne nummerplade monteret.

Dermed stod det klart, at nummerpladen var blevet stjålet og sat på en trailer, der tilsyneladende tilhørte en anden. Politiet undersøgte ejerskabet og fik hurtigt klarlagt, hvem der stod bag.

En 59-årig mand fra Middelfart Kommune blev identificeret som ejer af både trailer og båd. Han blev sigtet for tyveri af nummerpladen, der ifølge politiet var blevet flyttet fra den oprindelige ejer til hans egen trailer.

Nummerpladetyveri bruges ofte til at skjule identiteten af et køretøj. Denne gang blev det dog opdaget ved et tilfælde, fordi en trailer havde holdt parkeret for længe.

41-årig fra Fredericia i uheld på Sønderjyske Motorvej – ramte autoværn

0
41-årig fra Fredericia i uheld på Sønderjyske Motorvej – ramte autoværn

KRIMI. Onsdag sidst på eftermiddagen måtte trafikanter på Sønderjyske Motorvej i sydgående retning tage farten af, da et sammenstød mellem to biler skabte kortvarig kø.

Uheldet skete klokken 17.54, hvor en varebil kørte i anden vognbane. Samtidig foretog en personbil et vognbaneskift fra første til anden bane, og det gik galt i mødet mellem de to køretøjer.

»En varebil kører i sydgående retning i anden vognbane, og så skifter en personbil fra første ind i anden bane. Det sker ind foran – eller måske næsten ind i siden – på varebilen. Personbilen rammer i hvert fald varebilen og ender derefter i autoværnet,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Uheldet resulterede i materielle skader på køretøjerne, og personbilen endte i autoværnet, men ingen personer kom til skade.

»Der har lige været lidt kortvarig kø på stedet, men heldigvis kun tale om materielle skader,« siger Arno Rindahl Petersen.

Føreren af personbilen, part 1, var en 41-årig mand fra Fredericia, mens varebilen, part 2, blev ført af en 34-årig mand fra Aabenraa.

Fredericiansk iværksætterduo i finalen om grøn hæder på Klimafolkemødet

0
Fredericiansk iværksætterduo i finalen om grøn hæder på Klimafolkemødet

KLIMA. Ship Town A/S fra Fredericia kan meget vel komme til at løbe med den grønne hæder, når Middelfart Sparekasse den 29. august kårer Årets Klimaiværksætter under Klimafolkemødet i Middelfart. Her er virksomheden nemlig blandt de tre finalister, der er udvalgt blandt mere end 100 ansøgere. Med titlen følger en præmie på 250.000 kroner.

Det fredericianske firma har udviklet en løsning, der skal være et bæredygtigt alternativ til fossil backup og energilagring. Idéen er at skabe en stabil, CO2-fri og skalérbar energiforsyning, også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Bag virksomheden står Marie Vedel Lauridsen og Karsten Schibsbye. Hun er ingeniøruddannet med et særligt blik for forretning og fortæller, at samarbejdet med Schibsbye var en oplagt mulighed.

»Jeg ville da gerne, at det var mig, der havde udviklet teknologien, men det er altså Karsten« siger hun smilende og uddyber »Karsten har mere end 25 års erfaring fra forskellige udviklings- og teknologiroller, og der er et kæmpe potentiale i teknologien«.

Kernen i Ship Towns forretningsidé er H-Battery, en omvendelig alkalisk brændselscelle. Den gør det muligt at lagre grøn elektricitet som brint og siden konvertere den tilbage til strøm.

»Fordelen ved at lagre som brint er, at vi kan gemme større mængder, og vi kan gemme i længere tid. Og det hele sker i samme enhed, fordi brændselscellen fungerer begge veje« forklarer Marie Vedel Lauridsen.

Den nye løsning er effektiv, billig og fleksibel, og kan ifølge virksomheden bruges både i energisektoren, industrien og skibsfarten. Målet er at være med til at skabe et grønt og stabilt energisystem, der kan dække behovet hele året rundt.

Teknologien har allerede vist sit værd i lille skala. Nu handler det om at bevise, at den også kan levere stabil drift på et niveau, der gør den anvendelig i industrien.

»Det ser godt og lovende ud, men vi er bevidste om, at der naturligvis kommer bump på vejen« siger Marie Vedel Lauridsen, der selv har haft interessen for teknik med helt fra barndommen, hvor hun brugte mange timer sammen med sin far i værkstedet på familiens gård i Vestjylland.

Om Ship Town A/S kan tage hæderen som Årets Klimaiværksætter og den kvarte million kroner med hjem til Fredericia, afgøres på blå scene ved Klimafolkemødet i Middelfart fredag den 29. august mellem klokken 13 og 15.

Familieafdelingens problemer løses ikke med penge alene

0
Familieafdelingens problemer løses ikke med penge alene

Familieafdelingens udfordringer rammer børn, forældre og ansatte hver eneste dag. Økonomisk føles det som om, at budgettet bare vokser og vokser. Hver gang vi sætter flere penge af, får vi at vide, at nu er budgettet i balance. Men kort tid efter står vi med endnu en forespørgsel på flere millioner.

På få år er udgifterne eksploderet:

  • 2022: Der var afsat 85 mio. kr. – og afdelingen brugte 85 mio. kr.
  • 2023: Der var afsat 94 mio. kr. – men afdelingen brugte 123 mio. kr.
  • 2024: Der var afsat 128 mio. kr. – men afdelingen brugte 181 mio. kr.
  • 2025: Der er afsat 200 mio. kr. – men der er allerede behov for mindst 24 mio. kr. ekstra.

Familieafdelingens økonomi er altså mere end fordoblet på få år – og alligevel er det ikke nok. Ved den seneste budgetopfølgning forventes et merforbrug på 24 mio. kr. alene i 2025. Det skyldes blandt andet flere børn og familier med komplekse problemer, flere flerbørnssager og stigende takster hos private og mellemkommunale tilbud.

Børn- og Skoleudvalget har allerede måttet lappe hullet ved at flytte penge fra andre områder. Alligevel mangler der stadig 14 mio. kr. i 2025. For at skabe stabilitet fremadrettet foreslår forvaltningen en rammeudvidelse på 50 mio. kr. årligt.

Men penge alene løser ikke problemerne. Hvis vi virkelig vil skabe stabilitet, er vi nødt til at sikre, at der også følger flere medarbejdere med. Sagsbehandlerne skal have tid til at håndtere presset, familierne skal have en bedre service, og vi skal kunne fastholde dygtige ansatte i et arbejdsmiljø, der i dag er alt for belastet.

Enhedslisten siger det klart:
Hvis vi skal finde flere penge til familieafdelingen, skal en del af midlerne øremærkes til flere faste stillinger. Kun med flere hænder kan vi få sagsstammerne ned, fagligheden op og skabe et sundt arbejdsmiljø. Samtidig skal vi investere i forebyggelse og lokale løsninger, så børnene får hjælp i tide – og ikke først, når problemerne er vokset sig alt for store.

For børnene. For familierne. For medarbejderne.

15-årig på knallert stak af fra politiet – endte med at ramme patruljebil

0
15-årig på knallert stak af fra politiet – endte med at ramme patruljebil

KRIMI. En 15-årig knallertfører fra Kolding Kommune fik onsdag formiddag en ufrivillig afslutning på sin køretur, da han forsøgte at undslippe en politimand på Catolhavegyden.

Klokken 11.05 sad en uniformeret betjent i en civil patruljebil, hvor han var i gang med andre opgaver. Mens han holdt stille og ventede på at komme over et kryds, fik han øje på en knallert, der kom kørende med usædvanligt høj hastighed.

Betjenten steg ud af bilen og stillede sig på cykelstien for at få knallerten til at standse. Men det havde føreren ingen planer om.

»Knallerten kører ud på kørebanen og forbi politimanden, selvom han tydeligt tilkendegiver, at den skal standse. Betjenten sætter sig derfor ind i sin civile patruljebil og kører efter. Det ender med, at han får knallerten ned i fart og afskærer muligheden for at køre videre,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Den unge fører forsøgte dog endnu en gang at slippe væk og kørte ind i patruljebilen, dog med meget lav hastighed. Hverken betjenten eller knallertkøreren kom til skade.

Politiet kunne herefter standse den 15-årige, og knallerten blev indbragt for nærmere undersøgelse.

»Knallerten er taget ind til os for at blive målt på et rullefelt, for politimandens klare opfattelse er, at den kører hurtigere, end den må. Derudover havde den heller ikke nummerplade på, selvom den model skal være registreret og bære en gul nummerplade. For de her forhold har vi sigtet en ung mand på 15 år fra Kolding Kommune,« siger Arno Rindahl Petersen.

Den 15-årige er dermed sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, for at køre på offentlig vej uden nummerplade og for mistanke om konstruktive ændringer af knallerten.

Vejlevej blev centrum for døgnrapporten: Først butikstyveri, siden spirituskørsel

0
Vejlevej blev centrum for døgnrapporten: Først butikstyveri, siden spirituskørsel

KRIMI. Døgnrapporten fra Fredericia har budt på to sager, og begge gange førte det politiet til Vejlevej. Først blev to 13-årige piger taget for butikstyveri i Lidl, og senere på natten stoppede en patrulje en spritbilist, hvor det hurtigt viste sig, at overtrædelserne rakte langt ud over promillen.

Onsdag eftermiddag klokken 14.30 blev en vagt i Lidl på Vejlevej opmærksom på to unge piger, der forsøgte at stjæle varer til en værdi af cirka 100 kroner. Der var tale om bake-off-produkter, og pigerne blev standset umiddelbart efter sidste betalingsmulighed.

»Der er tale om to mindreårige butikstyve, og vi bliver underrettet, fordi de er under 15 år. Det drejer sig om to piger på 13 år fra Fredericia, og i den forbindelse er både kommune og værger blevet involveret. Varerne er afleveret tilbage til butikken, så sagen er afsluttet der,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Natten til torsdag stod den på en helt anden sag på Vejlevej. Klokken 02.25 standser en patrulje en varebil og kontrollerer føreren. Først viser det sig, at han har en promille over det tilladte. Men det blev hurtigt klart, at problemerne ikke stoppede der.

»Derudover – og det er nok derfor, vi i første omgang har standset ham – så kørte han også over for to røde lys. Han havde heller ikke sele på og havde ikke sit kørekort med. Det skete i krydsene ved Jernbanegade og ved Indre Ringvej på Vejlevej. Vi har sigtet en 32-årig mand fra Hanstholm,« siger Arno Rindahl Petersen.

Efterfølgende blev manden taget med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den præcise promille.

Kulturnatten giver plads til nye talenter i hjertet af Kolding

0
Kulturnatten giver plads til nye talenter i hjertet af Kolding

EVENT. Kolding Kulturnat vender tilbage fredag den 29. august, og hele midtbyen bliver endnu engang forvandlet til et kulturelt samlingspunkt. Gader og pladser fyldes med musik, dans, kunst, madoplevelser og fællesskab, og i år er der en helt ny satsning, hvor ungdommen får sin egen scene.

For første gang bliver Verdensmålspladsen foran Kolding Banegård rammen om en ungescene for lokale musiktalenter. Scenen er skabt i samarbejde mellem Kolding Kommune, den frivillige forening Fundament og spillestedet Godset.

Ole Rosengreen Martensen, formand for Kulturudvalget i Kolding Kommune, glæder sig over tiltaget. »Det er en kæmpe fornøjelse at kunne præsentere ungescenen som en del af årets Kulturnat. Det er vigtigt for os at give de unge en reel platform – både for at vise deres talent og for at være en aktiv del af kulturlivet i Kolding. Med ungescenen får de et synligt og centralt rum til at udfolde sig i, lige midt i byens hjerte« siger han.

Kulturnatten har siden 1996 været en af byens største begivenheder og tiltrækker hvert år omkring 50.000 gæster. Programmet sammensættes af Kultur og Event i Kolding Kommune i samarbejde med foreninger, kulturinstitutioner, ildsjæle og erhvervsliv.

Christine Odderskov, kulturkonsulent og projektleder for Kolding Kulturnat, peger på, at ungescenen er et vigtigt skridt i retning af fornyelse. »Vi er virkelig begejstrede for årets program, der kombinerer klassiske kulturoplevelser med det nyskabende og uprøvede – og ungescenen er et vigtigt bidrag i den retning. Fundament har fingeren på pulsen, og samarbejdet med Godset skaber en stærk ramme for unges kreativitet« fortæller hun.

Hos Fundament ser man store perspektiver i at give unge en aktiv rolle i Kulturnatten. »Det betyder enormt meget for de unge at få en stemme og en scene i en så stor og etableret ramme som Kulturnatten. Vi tror på, at når unge selv er medskabere, vokser både engagementet og ejerskabet – og det kommer hele byen til gode« siger projektleder Annesofie Bundell.

Også på Godset er forventningerne høje. »Vores opgave som regionalt spillested er at understøtte vækstlaget og skabe professionelle rammer for ny musik og talentudvikling. Ungescenen er et rigtig godt eksempel på det – og vi ser frem til at præsentere et stærkt ungt lineup i hjertet af byen« siger leder Martin Røen Hansen.

Ud over ungescenen byder Kulturnatten på over 130 aktiviteter, næsten alle gratis. På programmet finder man alt fra Shaka Loveless i Borchs Gård til Onkel Rejes familieshow i Nicolai Gården. På Akseltorv forvandles pladsen til et dansegulv, mens Sport Square på Jernbanegade inviterer til bevægelse og sjov. Der er også workshops på Spanske Trappe, international stemning på Søterrassen og meget mere.

Kulturnatten bliver dermed endnu en gang en aften, hvor hele byen samles om musik, kunst og oplevelser – og hvor de unge i 2025 for alvor træder ind på scenen.

Fredericia udpeget som nationalt kulturmiljø: Historisk bymidte får særlig status

Fredericia udpeget som nationalt kulturmiljø: Historisk bymidte får særlig status

0
Fredericia er nu officielt blandt Danmarks mest bevaringsværdige historiske bymidter. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har netop udpeget 16 historiske bykerner landet over som nationale kulturmiljøer...