8.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025

Pas på vores landsbyer – højspændingsprojekt må ikke spænde ben for udviklingen

0
Pas på vores landsbyer – højspændingsprojekt må ikke spænde ben for udviklingen

I disse måneder er Energinet i gang med at planlægge udskiftningen af højspændingsmaster mellem Aarhus og Aabenraa. Det er et projekt af enorm betydning – også for os i Kolding Kommune. For linjen kan få stor indflydelse på hverdagen i vores landsbyer, blandt andet i Almind, Vester Nebel, og Viuf mm.

Jeg vil gerne sige det helt klart: Vi skal passe på, at projektet ikke spænder ben for lokal udvikling og til gene for borgerne i vores landsbyer. Vi har brug for, at vores landsbyer fortsat kan udvikle sig, tiltrække børnefamilier og skabe gode rammer for fællesskab og trivsel. Derfor er det afgørende, at linjeføringen bliver lagt så langt uden om landsbyerne som muligt – og som minimum gravet ned på hele strækningen.

Hvis vi accepterer, at højspændingsmasterne føres tæt forbi, vil det ikke alene påvirke naturen og udsigten, men også mulighederne for at skabe den vækst og udvikling, som vi har brug for lokalt.

Jeg vil derfor opfordre alle til at engagere sig og møde op til borgermødet den 27. august. Her kan vi som borgere gøre vores stemme hørt og stå sammen om at kræve løsninger, der tager hensyn til mennesker, miljø og udvikling.

Det her handler ikke kun om teknik og energi – det handler om vores hjem, vores landsbyer og vores fælles fremtid.

Jakob Ville

Borgmesterkandidat Venstre

En skole der har sat kursen i 50 år – og stadig kigger fremad

0
En skole der har sat kursen i 50 år – og stadig kigger fremad

JUBILÆUM. Når rektor Jens Færgemand Mikkelsen sætter sig for at samle sine tanker om Fredericia Maskinmesterskoles 50-års jubilæum, er det ikke kun de runde tal, der fylder. Det er også historien, anekdoterne og den særlige følelse af, at man stopper op og kigger tilbage, før man igen sætter tempoet op og bevæger sig videre.

»Man kan jo sige, at når man fejrer 50 års jubilæum i Fredericia, så stopper man lige op og gør status. Skolen har jo været her i over 100 år, men den startede i Horsens, og så flyttede den til Fredericia i 1975. På fredag kommer en af dem, der var med på det første hold, Jens Peter Peters, som siden har været direktør på ADP i mange år. Han kan fortælle nogle sjove ting og anekdoter, og så kan jeg fortælle, hvor vi er nu. Det er helt vildt, hvor meget sådan en institution udvikler sig. Så når du spørger til, hvad jeg får ud af jubilæet, så er det det her med, at man tænker, hold da kæft, det er en institution i rivende udvikling,« siger Jens Færgemand Mikkelsen.

Smil på læben og stolthed i stemmen

Fredagens jubilæum er tænkt som en dag, der både kigger tilbage og fremad.

»Jeg håber, det bliver med et smil på læben over at høre, hvordan det var dengang. Og så håber jeg også, at gæsterne tænker og bliver stolte over det, vi kan fortælle, vi laver i dag. Jeg tror, at nogle af de ting, vi gør nu, vil overraske lidt. Og så håber jeg, at gæsterne bliver stolte på vores vegne og på byens vegne over at have sådan en institution i Fredericia.«

Personligt ser han frem til et særligt punkt i programmet. »Man er jo altid spændt, og man håber, at det, man selv skal sige, rammer rigtigt. Jeg glæder mig nok allermest, når vi når frem til musikken efter frokost. Det har været en tradition førhen, og i år spiller bandet Midt om natten. En af musikerne, Carsten Ulriksen, er selv uddannet maskinmester her i 1997. Han spillede faktisk på skolen, inden de blev kendte. Så der er en særlig tilknytning, og det glæder jeg mig til.«

Milepæle gennem fem årtier

Når Jens Færgemand Mikkelsen taler om skolens rejse, trækker han på både egne erfaringer og institutionens udvikling. Han blev selv uddannet maskinmester i Fredericia i 1995, dengang med omkring 100 studerende på årgangen.

»Det lå stabilt i mange år. Så skete der noget i 2004, hvor uddannelsen blev lavet om til en professionsbachelor. Jeg kom selv tilbage som underviser i 2007, og kort efter ramte krisen. Vi gik fra 100 studerende til over 300. I 2014 fik vi lov at åbne i Esbjerg, og det var en milepæl. Samme år blev vi institutionsakkrediteret. Alle havde sagt, at det kunne ikke lade sig gøre for en lille institution at blive godkendt. Jeg var selv ansvarlig, og jeg husker tydeligt, at jeg sad i en skihytte i Norge, da mailen kom. Jeg brød ud i jubel. Det var en kæmpe ting.«

Han mindes også sin egen eksamen som noget helt særligt. »Den dag, man står med sit bevis i hånden, glemmer man aldrig.«

En lille skole med stor betydning

Selvom Fredericia Maskinmesterskole er blandt landets mindre videregående uddannelsesinstitutioner, er betydningen stor – både for erhvervslivet og uddannelsessystemet.

»Vi matcher de største på det maritime område, når det gælder efteruddannelse og forskning. Vi har fundet ud af, at vi har en unik styrke i vores tætte kontakt til virksomhederne. Vi sender praktikanter ud i lokalområdet, vi har aftagere i uddannelsesudvalg, og vi kender erhvervet tæt. Når vi deltager i forskningsprojekter, er vi attraktive, fordi vi har adgang til virksomhederne. Det kan universiteterne have svært ved. Der har vi en fordel.«

Nærhed og støtte

Noget af det, der gør skolen særlig attraktiv for de unge, er nærheden og opmærksomheden på den enkelte.

»Vi er en lille institution, og det gør en forskel. Lige nu får omkring 90 af vores studerende særlig pædagogisk støtte. Det er mere end 20 procent af de studerende. Det kan være ordblindhed, en diagnose eller fysiske udfordringer. Vi kan ikke hjælpe alle igennem, men vi kan fjerne nogle af de forhindringer, der står i vejen. Det tror jeg ikke, de store universiteter og professionshøjskoler har samme mulighed for. Hos os kan vi være tættere på den enkelte.«

Et forhold til byen

Placeringen i Fredericia har også haft betydning, selv om rektoren ikke mener, at adressen i sig selv er afgørende.

»Jeg tror ikke, det betyder så meget, om vi ligger ude ved motorvejen eller midt i byen. Men vi har en opgave i at åbne os mere for lokalsamfundet. Mange ved ikke helt, hvad der foregår på skolen, og det skal vi blive bedre til at fortælle. Vi inviterer blandt andet byrådet til jubilæet for at vise, hvad vi kan.«

Drømmen om de næste 50 år

Når snakken falder på fremtiden, er det med et blik, der rækker længere end til næste studiestart.

»Jeg håber, at vi kan skabe endnu større åbenhed om det, vi laver, og styrke brandet omkring maskinmesteruddannelsen. Det er en helt fantastisk uddannelse med et kæmpe potentiale, både for den enkelte og for samfundet. Specielt med den grønne omstilling, hvor maskinmestrene kommer til at drive udviklingen. Når vi kigger 50 år frem, så drømmer jeg om, at vi stadig er kendt for kvalitet, at vi stadig har nærhed til de studerende, og at vi stadig uddanner de allerbedste maskinmestre.«

På fredag vil flagene vejre foran Fredericia Maskinmesterskole. Jubilæet bliver en dag med smil på læben, musik i gården og stolthed i stemmen. Men det bliver også en dag, hvor en institution, der har sat sit præg på byen i et halvt århundrede, ser frem mod de næste 50 år med samme ambition som altid – at uddanne mennesker, der kan holde kursen i en verden, der hele tiden forandrer sig.

Unge strømmer til maskinmesteruddannelsen

0
Unge strømmer til maskinmesteruddannelsen

UDDANNELSE. Studiestarten på Fredericia Maskinmesterskole er i år noget ganske særligt. Ikke bare fordi skolen kan fejre 50 års jubilæum på fredag, men også fordi der er sat ny rekord i antallet af nye studerende. Hele 81 unge er startet i Fredericia, og det glæder rektor Jens Færgemand Mikkelsen, som netop nu mærker energien summe i skolens gange.

»Det er jo helt overvældende« siger han og læner sig tilbage med et smil. »Når man kigger på de demografiske tendenser, så går de faktisk imod os. Der bliver færre unge i området, og derfor havde jeg håbet på bare at kunne holde det niveau, vi har haft de seneste tre år. At vi så går frem på den måde, vi gør, både her i Fredericia men også i Esbjerg og Sønderborg, det er helt vildt. Det er jo ikke hver dag, man kan sige, at vi er den uddannelsesinstitution i Danmark, som er gået mest frem i antal ansøgere.«

At flere unge vælger uddannelsen netop nu, tilskriver rektoren en kombination af ydre og indre faktorer.

»Jeg tror, det handler om, at mange unge gerne vil være en del af løsningen på klimakrisen. De kan se, at maskinmestre spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, og det tiltaler dem. De tager på sig, at hvis vi skal bevare kloden som et godt sted at leve, så må vi handle. Med en maskinmesteruddannelse kan man gøre en forskel. Samtidig er det blevet mere kendt, at man ikke behøver at tage ud at sejle. Der er masser af fede jobs i land, og det åbner en helt ny verden for mange,« siger Jens Færgemand Mikkelsen.

Han lægger heller ikke skjul på, at skolens synlighed i medierne har været afgørende. »Vi har gjort ekstra meget ud af at brande os selv, og her har jeres historier om os spillet en rolle. Det skal man ikke undervurdere. Når vi popper op i lokale og ungdomsmedier, bliver vi mere synlige, og det gør en forskel.«

Fyldte klasser giver styrke

Det store optag betyder mere end blot flere stole i klasselokalerne. Det giver både fagligt og økonomisk fundament under skolens arbejde.

»Når vi starter med fyldte klasser, styrker det studiemiljøet. Det skaber liv og energi, og det smitter af på alle. Samtidig gør det en forskel for økonomien. Vi har ikke tidligere haft overskud på selve uddannelsesdelen. Det har været kursusafdelingen, der har givet økonomisk balance. At vi nu har fulde klasser, gør, at vi har et bæredygtigt udbud. Det betyder, at vi kan investere endnu mere i de studerende. Vi er sat i verden for at uddanne de bedste maskinmestre til erhvervet, ikke for at tjene penge til aktionærer,« forklarer han.

Behovet for nye maskinmestre er stadig stort, understreger han. »Selvom vi uddanner alle dem, vi kan, så bliver der fortsat importeret maskinmestre fra andre dele af landet til Trekantområdet. Region Syddanmark er det område i Danmark, hvor der er allerflest maskinmestre ansat.«

En varm velkomst

Mens tallene tegner et positivt billede, er det hverdagen på skolen, der for alvor skaber oplevelsen for de nye studerende. Og her er der lagt kræfter i at sikre en god start.

»De er jo lige startet i dag, og vi gør alt, hvad vi kan for at give dem en varm velkomst. Vi begynder med introduktion til studieadministrationen, og så har vi lavet et system, hvor de rokerer rundt mellem forskellige borde. Her møder de både undervisere og medarbejdere, som fortæller om deres fag og om skolens værdier. Det giver en personlig relation allerede fra første dag. Derudover laver vi poster og teambuilding, så de bliver rystet sammen,« fortæller Jens Færgemand Mikkelsen.

Traditionen tro venter også en gårdfest, hvor nye og gamle studerende samles. »På fredag holder vi jubilæum, som vi har bygget op omkring vores studiestartsfest. Vi får grillpølser og hygger os i gården. Det er en vigtig del af kulturen her, at man mødes uformelt og lærer hinanden at kende.«

De ældre studerende viser vejen

En væsentlig del af det gode studiemiljø er, at ældre studerende hjælper de nye ind i hverdagen.

»Vi har et stærkt studieråd, hvor de ældre studerende er med til at onboarde nye repræsentanter. De hjælper med at sikre, at der er et talerør, og at de nye ved, hvordan man kan få indflydelse. De ældre studerende driver også lektiecaféer og andre aktiviteter, som skaber sammenhold. Det betyder meget, at de nye ikke føler sig alene men bliver en del af et fællesskab,« siger rektoren.

Flere fra gymnasiet

Et andet interessant træk i årets optag er baggrunden for de nye studerende.

»Vi ser i år en markant stigning i ansøgere med gymnasial baggrund. Under finanskrisen kom mange af vores studerende fra håndværksfagene, men nu er billedet vendt. Det siger noget om, at maskinmesteruddannelsen tiltaler en bredere gruppe unge, og det er positivt for hele erhvervet,« fortæller Jens Færgemand Mikkelsen.

Over helleanlæg, ind i bil og videre på tankstation – politiet fandt lugten af spiritus

0
Over helleanlæg, ind i bil og videre på tankstation – politiet fandt lugten af spiritus

KRIMI. Torsdag eftermiddag klokken 15.29 blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til et færdselsuheld på Vejlevej i Bramdrupdam.

En bil kom kørende ad Nørreskovgårdsvej og fortsatte frem i krydset, selvom der var ubetinget vigepligt. Det resulterede i, at bilen mistede kontrollen, kørte hen over et helleanlæg og ramte en anden bil, der kørte ad Vejlevej i nordgående retning.

»En personbil kører frem for ubetinget vigepligt, mister kontrollen, kører hen over et helleanlæg og rammer en anden bil, der kommer ad Vejlevej i nordgående retning,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Efter kollisionen fortsatte den første bil og kørte videre over en græsplæne, inden den standsede på parkeringspladsen ved Q8-tanken.

»Da vi kommer frem, er der en person, der klager lidt over smerter i brystkassen. Føreren af den bil, der kørte frem for vigepligten, lugter af alkohol, så vi anholder ham og sigter ham for spirituskørsel. Han får taget en blodprøve,« siger Arno Rindahl Petersen.

Føreren er en 69-årig mand fra Kolding Kommune, som nu er sigtet for spirituskørsel. Den anden part i ulykken er en 33-årig kvinde fra Hillerød, som ifølge politiet slap uden alvorlige skader.

Hvorvidt den 69-årige fortsatte ind på parkeringspladsen for at køre væk, eller fordi han ikke havde styr på bilen, står uklart.

»Om det er, fordi han vil køre væk, eller fordi han ikke helt har styr på bilen, ved vi ikke. Begge dele kan være tilfældet,« slutter Arno Rindahl Petersen.

Han råbte efter kunder og tissede op ad facaden – så kom politiet

0
Han råbte efter kunder og tissede op ad facaden – så kom politiet

KRIMI. Torsdag aften måtte politiet rykke ud til Vestre Ringgade i Kolding, hvor en mand skabte uro foran Coop 365.

Ifølge politiet stod manden udenfor butikken omkring klokken 21.33, hvor han drak øl og opførte sig aggressivt.

»Der står en person ude foran butikken og drikker øl. Han opfører sig uroskabende, virker lidt aggressiv og råber efter nogle kunder,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Flere kunder på stedet oplyste også, at manden havde urineret op ad butikkens facade.

»Det er ikke noget, vi selv har set, men det blev påtalt af nogle kunder,« siger Arno Rindahl Petersen.

Da patruljen ankom, blev manden konfronteret. Ifølge politiet var han truende i sin adfærd, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

»Han bliver lidt truende, og vi vælger at tage ham med i en administrativ frihedsberøvelse, så der ikke opstår mere uro på stedet,« siger vicepolitiinspektøren.

Manden, en 44-årig fra Kolding Kommune, blev anholdt omkring klokken 22.00 og sad i detentionen indtil klokken 04.06, hvor han blev løsladt igen.

Sagen er registreret som en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Gratis busser er et luftkastel – og Socialdemokratiet ved det

0
Gratis busser er et luftkastel – og Socialdemokratiet ved det

Det lyder jo umiddelbart sympatisk, når Socialdemokratiet foreslår gratis busser i Kolding. Hvem vil ikke gerne have, at ting er gratis? Men politik handler ikke om ønsketænkning. Det handler om ansvar for borgernes penge og prioriteringer, der faktisk gør en forskel.

Først og fremmest: Gratis busser vil koste omkring 70 millioner kroner hvert eneste år. Det svarer til, at vi kunne ansætte cirka 100 lærere og pædagoger i stedet. I en tid hvor velfærden er presset, og hvor vi kæmper for at sikre trygge skoledage og stærke daginstitutioner, bør vi ærligt spørge os selv: Er det klogt at bruge pengene på tomme busser frem for børnene?

Dernæst viser erfaringerne fra andre kommuner tydeligt, at gratis busser ikke får bilisterne til at lade bilen stå. Det er de gående og cyklende, der i højere grad hopper på bussen og dermed forsvinder den grønne effekt, Socialdemokratiet påstår at skabe. Man pynter ganske enkelt på tallene.

Det mest opsigtsvækkende er dog timingen. For blækket er knap nok tørt på den aftale, som Socialdemokratiet sammen med SF, Radikale og Konservative – har lavet om at forringe busplanen i Kolding med færre stoppesteder og ringere dækning EFTER kommunalvalget. Nu forsøger man at skubbe et dyrt og urealistisk gratis-forslag foran sig. Som om det skulle få vælgerne til at glemme, at man reelt har gjort tilbuddet dårligere.

Man kan ikke lave en ringere busplan, drysse lidt “gratis” glimmer ud over den og så kalde det grøn politik. På samme måde kan du jo heller ikke komme glimmer på en makrelmad og kalde det for gourmet. Det er ikke lederskab, det er spin.

Kolding har brug for realistiske løsninger, der styrker velfærden og skaber en kollektiv trafik, der rent faktisk bliver brugt. Det kræver ansvar og ikke luftkasteller.Jakob Ville – Borgmesterkandidat Venstre

Stille døgn for politiet i Fredericia – men villa på Solbakken fik ubudne gæster

0
Stille døgn for politiet i Fredericia – men villa på Solbakken fik ubudne gæster

KRIMI. Torsdag aften blev der begået indbrud i en villa på Solbakken i Fredericia. Ifølge Sydøstjyllands Politi skete indbruddet klokken 22.07, hvor en gerningsmand brød ind gennem en sydvendt terrassedør.

»Man går ind via en sydvendt terrassedør, som er opbrudt med et ukendt værktøj. Man er rundt i køkkenet og husets første sal. Man kommer ud samme sted, som man kom ind,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Indbruddet efterlod spor i både køkkenet og på førstesalen, men politiet kan ikke se, at der er blevet stjålet noget fra adressen.

»Umiddelbart er der ikke stjålet noget,« siger Arno Rindahl Petersen.

Det fremgår af døgnrapporten, at tidspunktet for indbruddet er angivet meget præcist. Ifølge vicepolitiinspektøren er der dog ikke nogen sikker forklaring på hvorfor.

»Jeg kan ikke svare på, hvorfor tidspunktet er så præcist, om sagen ikke er registreret færdig, eller om nogen har bemærket det, ved jeg ikke,« siger han.

Indbruddet på Solbakken er den eneste sag fra Fredericia, der fremgår af politiets seneste døgnrapport. Politiet undersøger nu sagen nærmere.

Fredericia sætter kurs mod ny kunst- og kulturstrategi: »Det skal være mere end et papirprodukt«

0
Fredericia sætter kurs mod ny kunst- og kulturstrategi: »Det skal være mere end et papirprodukt«

POLITIK. Fredag eftermiddag var der ekstraordinært møde i Kultur- og Idrætsudvalget. Et møde der på papiret handlede om et kommissorium, men som i virkeligheden handler om langt mere. Det handler om, hvordan Fredericia i de kommende år vil bruge kunst og kultur som en del af byens identitet, som et fælles sprog og som et værktøj til både trivsel, fællesskab og udvikling.

Strategien for kunst og kultur skal være mere end fine ord. Den skal binde byens kulturinstitutioner og frivillige kræfter sammen, og den skal give borgerne oplevelsen af, at kunst og kultur er noget, man møder i hverdagen, ikke kun i særlige øjeblikke.

Kommissoriet, der nu er godkendt, sætter rammerne for arbejdet. Det beskriver både processen, tidsplanen og de temaer, der skal udgøre fundamentet. Men det er i virkeligheden først nu, arbejdet begynder.

Medlem af Kultur- og Idrætsudvalget, David Gulløv, er ikke i tvivl om, hvorfor det er vigtigt.

»Det her handler om at gøre visionen konkret. Vi har en ambition om, at kunst og kultur skal være en endnu tydeligere del af Fredericias DNA. Strategien er værktøjet, der skal få det til at ske,« fortæller han.

Han understreger, at det er for tidligt at sige præcist, hvordan borgerne vil mærke strategien, når den ligger klar. Netop fordi strategien skal formes gennem inddragelse.

»Vi skal have så mange input som muligt. Fra kulturinstitutioner, fra frivillige foreninger, fra borgere og fra de unge. Det er ikke noget, vi bare kan sidde på rådhuset og skrive. Det skal bygges på erfaringer og ønsker fra dem, der bruger kulturen i hverdagen,« påpeger han.

Et af de eksempler han selv peger på, er Den Kreative Skole.

»Den er et fantastisk eksempel på noget, vi allerede har, som kan blive endnu mere synligt. Den rummer jo hele paletten med drama, musik, kunst og sang. Den fik også kæmpestor anerkendelse som musikskole på landsplan for nogle år siden. Det viser, at vi har kvaliteter, der kan løftes og deles endnu bredere,« siger han.

Der er i første omgang sat 50.000 kroner af til arbejdet med strategien. Det beløb rejste spørgsmål ved mødet, men David Gulløv siger, at signalet fra forvaltningen er, at det bør kunne lade sig gøre inden for den ramme.

»Vi spurgte selv ind til, om 50.000 er nok, eller om vi skal forvente et ønske om mere. Svaret var, at det burde kunne holdes. Man skal aldrig sige aldrig, men erfaringerne fra andre strategier viser, at det er realistisk. Og hvis det ender med 55.000, så finder vi de fem, det vælter ikke korthuset,« siger han.

Det afgørende for ham er nu, at strategien ikke ender som et papirprodukt, der bare samler støv.

»Det skal blive til noget, der bruges. Derfor er det vigtigt, at vi fra starten får inddraget både Musicalakademiet, museerne, biblioteket, ungdomsskolen og alle de andre aktører. Og samtidig skal vi ud til borgerne. Det kan være spørgeskemaer, interviews eller oplæg på skoler. Vi skal også høre børn og unge direkte, for vi siger jo selv, at kunsten og kulturen skal have betydning gennem hele livet. Så skal vi også tage det alvorligt,« bemærker han.

Netop børn og unge får en central rolle i processen. I kommissoriet er det slået fast, at de skal møde kunst og kultur som en del af deres opvækst. Derfor lægger politikerne op til, at skolerne også bliver en arena for borgerinddragelse.

»Det kan være små undersøgelser med QR-koder eller interviews ude på skolerne. Pointen er, at vi vil have deres stemmer med. For ellers bliver det kun de voksne, der definerer kulturen, og det går jo imod hele tanken om, at kunsten skal være med hele livet,« konstaterer David Gulløv.

Arbejdet er allerede i gang. I slutningen af oktober skal en indsigtsrapport præsenteres for udvalgene. Den første udkast til strategien ventes klar ved årets udgang, og derefter skal strategien i høring i første kvartal af 2026. Den endelige udgave ventes godkendt i byrådet i foråret samme år.

Strategien kommer til at tage afsæt i Vision2033, hvor Fredericia har sat sig for at summe af kultur og oplevelser året rundt. Og hvis det står til David Gulløv, skal det ikke bare være store events, men også de små åndehuller, der får betydning.

»Strategien skal sikre, at kunst og kultur er noget, man møder i hverdagen. Det kan være en udstilling på biblioteket, et musikindslag i byrummet eller et tilbud om at engagere sig som frivillig. Det er de ting, der skaber fællesskab og gør en forskel i folks liv,« siger han.

Så selv om kommissoriet kun er rammer og proces, er forventningerne store.

Robotstøvsugere deler byrådet: Afgørelsen udskudt til næste møde

0
Robotstøvsugere deler byrådet: Afgørelsen udskudt til næste møde

POLITIK. Da Senior- og Socialudvalget mødtes på rådhuset den 12. august, var et af punkterne på dagsordenen robotstøvsugere. Den nye ældrelov har gjort det muligt for kommuner at yde støtte eller udlån af robotstøvsugere til ældre borgere, men i Fredericia endte sagen med at blive udsat.

Udvalget vil først have seniorrådets input, inden man træffer beslutning. For bag det tilsyneladende enkle spørgsmål om en støvsuger gemmer der sig en principiel diskussion om borgernes frihed, teknologiens rolle og ikke mindst, hvordan kommunen prioriterer sine penge.

Hos Dansk Folkeparti er linjen klar. Partiets repræsentant i udvalget, Susanne Eilersen, lægger vægt på, at borgerne ikke skal tvinges.

»Vi er ikke imod teknologi, men det skal ikke være under tvang. Vi vil ikke være med til, at ældre mennesker, der ikke er trygge ved sådan noget teknologi, bliver tvunget til at have en robotstøvsuger. Det er jeg imod. Så må folk bruge den almindelige støvsuger, de har,« siger hun.

Sagen blev udsat, men debatten er langt fra slut. Forvaltningen har skitseret tre mulige veje. Enten kan man fortsætte den nuværende praksis, hvor borgerne selv betaler. Man kan indføre en udlånsmodel, hvor kommunen står for indkøb og vedligehold. Eller man kan lave en finansieringsmodel, hvor kommunen yder tilskud til køb.

Forvaltningen anbefaler at fortsætte som nu. Det vil være udgiftsneutralt, og man undgår nye administrative opgaver. Men her siger Dansk Folkeparti nej.

»De andre partier har tidligere vedtaget et serviceniveau, hvor man i praksis siger, at man skal have en robotstøvsuger, for ellers kan man ikke få støvsuget. Det stemte vi imod. Vi synes, det er bedre, at kommunen i det mindste kan købe nogle stykker, som borgere kan låne, hvis de ikke selv har. Det er trods alt bedre end at tvinge ældre til at købe en robotstøvsuger for 3.000 kroner, selv om de ikke ønsker den,« siger Susanne Eilersen.

Hun peger samtidig på, at udgiften til en udlånsordning hurtigt kan løbe op, men at ansvaret for pengene ligger hos de partier, der insisterer på, at robotstøvsugere skal være en del af serviceniveauet.

»Vi synes bare, at de ældre skal beholde den støvsuger, de har. Så er der jo ikke nogen udgift. Det er vores holdning. Hvis man vil lave en model med udlån, må man også være klar til at finde pengene til det,« siger hun.

Bekymringen handler ikke kun om økonomi. For Dansk Folkeparti er det især hensynet til de borgere, der ikke kan betjene en robotstøvsuger, eller som er utrygge ved teknologien.

»Vi er bekymrede for, at de ældre ikke får hjælp, hvis de ikke har en robotstøvsuger. Vi synes, det skal være glidende. Når de allerældste ikke er her mere, kommer der generationer, hvor mange flere selv har en robotstøvsuger, og så bliver det ikke et problem. Men lige nu er det et problem for nogen, og det er derfor, vi siger fra,« siger Susanne Eilersen.

Hun afviser, at økonomien vejer tungere end borgernes behov.

»I Dansk Folkeparti vejer hensynet til borgerne altid tungest. Det er vigtigere end alt andet. De ældre skal have en ordentlig service fra kommunen,« siger hun.

Dermed markerer hun, at spørgsmålet om robotstøvsugere ikke kun er teknisk eller praktisk, men i høj grad et spørgsmål om signaler og værdier.

»Dem, der gerne vil have en robotstøvsuger, skal selvfølgelig kunne bruge den. Men de ældre, som ikke kan betjene sådan en eller er utrygge ved at få den ind i huset, skal stadig have den hjælp, de har brug for. Det er ordentlighed. Og det er det signal, vi vil sende,« siger hun.

Indtil videre er sagen altså udsat, men allerede på næste møde kommer den tilbage. Og så skal politikerne finde ud af, om Fredericia skal holde fast i den nuværende linje, eller om man vil åbne for nye modeller, der kan blive både dyrere og mere indgribende.

Dagens døgnrapport fra Fyn: Halskæde røvet på åben gade og bil væltede på motorvej

0
Dagens døgnrapport fra Fyn: Halskæde røvet på åben gade og bil væltede på motorvej

KRIMI. Fyns Politi har torsdag haft hænderne fulde med alt fra tricktyveri i Odense til spirituskørsel, færdselsuheld og hærværk. Til gengæld var der intet at berette fra Middelfart.

I Assens Kommune blev der tidligt torsdag morgen anmeldt et tyveri af en nummerplade fra en varebil i Vissenbjerg.

Mere dramatisk var det i Odense C, hvor en anmelder blev opsøgt af to mænd i en sort bil på Nansensgade. Ifølge anmeldelsen tilbød mændene smykker til salg, men da den forurettede lænede sig frem, rev føreren guldhalskæden af halsen på ham og forsøgte at tage hans ring. Gerningsmanden kastede de smykker, han selv havde fremvist, til jorden, inden bilen med de to mænd forsvandt i retning mod Nyborgvej. Begge beskrives som 45-50 år gamle og iført grå T-shirt.

Torsdag formiddag blev der anmeldt endnu et nummerpladetyveri i Odense C, denne gang fra en personbil.

På Rugårdsvej i Odense NV blev en 69-årig kvinde sigtet for spirituskørsel. En anmelder havde bemærket, at hun kørte usikkert, og fulgte efter, indtil patruljen nåede frem. Kvinden, der er fra Odense Kommune, blev anholdt og fik udtaget en blodprøve.

En mere usædvanlig anmeldelse kom fra Cikorievej i Odense SØ. Her havde ukendte gerningspersoner fældet to træer på privat område ved erhvervsudlejningsejendomme. Træerne blev efterladt på stedet, og intet blev stjålet.

På Fynske Motorvej ved Odense SV skete et større uheld. Ifølge politiet bremsede en bil ned for forankørende trafik, men bilen bagved kunne ikke nå at stoppe i tide og ramte den forankørende. Den ramte bil væltede om på siden og kom til at ligge i anden vognbane. Der var store materielle skader, men umiddelbart ingen alvorlig personskade.

Fra Svendborg blev der anmeldt flere sager. På Odensevej tabte en bil faste prøveskilte på kørebanen, og på Sankt Byhavevej blev en postkasse sparket eller ødelagt med en ukendt genstand. Postkassen var bulet, og lågen revet af.

Torsdag morgen blev en 29-årig kvinde fra Svendborg desuden sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer.

Alt i alt en dag med både mindre og mere alvorlige hændelser på Fyn – men altså uden sager fra Middelfart.

Låge 19: Gitte Ladefoged Art Studio: Livsglæde, bronze og jul i kunstens tegn

Låge 19: Gitte Ladefoged Art Studio: Livsglæde, bronze og jul i...

0
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder ikke helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst lidt mere på...